K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Et godt link!

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Et godt link! Har du et godt link som du mener at andre kan have nytte af kan du lægge det her. Denne kategori er ikke beregnet til debat.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 15-11-2022, 14:01   #11
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvordan er det at have ADHD, som voksen

Politiken, Med venlig hilsen
Anders Legarth Schmidt
Journalist

Mie Natius Andresen fik konstateret adhd som 29-årig. Det hjælper at danse.

Fire bogstaver. Stor betydning.

Gennem de senere år har vi igen og igen hørt om de mange børn, som får stillet diagnosen, der er en engelsk forkortelse for attention deficit hyperactivity disorder.

Men særligt de to seneste år er antal voksne, der får en adhd-diagnose, eksploderet. Det emne er min kollega Signe Thomsen dykket ned i, og det er der kommet en række spændende artikler ud af. På få år er antal personer over 18 år, som får medicin mod adhd, næsten fordoblet, skriver hun i denne nyhed. https://politiken.dk/indland/art9024...er_redaktionel

Mest indtryk på mig gjorde artiklen om Mie Natius Andresen, hvor en sætning i begyndelsen fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Der står: »Nogle gange fylder uroen så meget inden i Mie Natius Andresen, at hun har lyst til at skære sine ben af, fordi hun ikke kan holde det ud«. Skal du læse en af artiklerne om adhd, må det være denne. https://politiken.dk/forbrugogliv/su...er_redaktionel

Signe Thomsen har også talt med en af landets førende eksperter på området om udviklingen, https://politiken.dk/forbrugogliv/su...er_redaktionel ligesom hun har lavet en guide med 20 gode råd til voksne med adhd. https://politiken.dk/forbrugogliv/su...er_redaktionel Og søreme, om der ikke også er en test med de typiske personlighedstræk forbundet med lidelsen. https://politiken.dk/forbrugogliv/su...er_redaktionel


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 16-11-2022, 15:28   #12
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Selv mennesker med lettere autisme har det svært i nutidens samfund

Læs og bliv klogere

Ekspert: Selv mennesker med lettere autisme har det svært i nutidens samfund

Skrevet af Hanna Sigga Madslund. Skrevet i Sundhed.

Krav og forventninger til at præstere har gennem årtier ændret sig i en retning, så det i dag er sværere at passe ind og fungere, hvis man autistiske træk, fortæller psykolog Kirsten Callesen.


https://sundhedspolitisktidsskrift.d...s-samfund.html

Autisme var for bare 20 år siden en relativt sjælden diagnose, men i dag er den betydelig mere udbredt og omfatter et bredere spektrum af mennesker fra svært handicappede til rimeligt velfungerende og normalt eller højt begavede personer. Men selv de mest velfungerende autister er trængt i et samfund, hvor det meste foregår i fællesskab og samspil, fortæller psykolog og autisme*ekspert Kirsten Callesen.

Hun er leder og stifter af den private psyko*logvirksomhed Psykologisk Ressource Center, der gennem 20 år har arbejdet for at skabe større opmærksomhed og viden på autismeområdet og desuden på at udbrede viden om autisme i samfundet.

Ifølge hende har det altid har været en udfordring at have autisme, men de mange krav i forhold til uddannelse, arbejdsmarked, familieliv og digitale medier i det samfund, vi lever i i dag, har gjort det sværere at fungere selv med lettere grader af autisme. Det viser både hendes egne erfaringer og forskning på området.

Symptomer på mistrivsel

I sin daglige praksis i Psykologisk Ressource Center møder Kirsten Callesen typisk unge voksne med autistiske træk, som er blevet henvist fra kommunens jobcenter. Altså voksne i den lette ende af autismespektret.

”En af de primære henvisningsgrunde er, at den unge voksne ikke rigtig magter sit liv. Den unge undrer sig måske over ikke at magte at få sin uddannelse gjort færdig, ikke rigtigt trives på arbejdsmarkedet, eller man udviser andre markører på mistrivsel så som angst, depressivitet eller stress eller er blevet sygemeldt fra jobbet. Så går man til egen læge, og det er stadigt uklart, hvad problemet er, og på et tidspunkt bliver man henvist til en psykiater,” siger Kirsten Callesen.

Udfordringen for denne gruppe unge voksne er ifølge hende dels, at det er svært at blive udredt, og dels at de, trods god begavelse, har vanskeligt ved at gennemføre en ungdomsuddannelse.

I dag får 1 ud af 50 en autismediagnose, mens det omkring årtusindeskiftet kun skete for 1 ud af 1.000, men trods det halter udredningen ifølge Kirsten Callesen, fordi der blandt andet inden for voksenpsykiatrien er en udbredt mangel på viden om autisme, og hvordan tilstanden kan komme til udtryk. Kirsten Callesen har specialiseret sig i at undervise fagfolk som psykiatere og psykologer i autisme, og hun oplever, at det er meget få steder, hvor man har ekspertise på området, og at de psykiatere, der har, er overbebyrdede.

Anderledes neurologi

Én anden stor barriere for at voksne med autisme kan trives i nutidens digitaliserede og strømlinede samfund er, at de rent kognitivt fungerer anderledes end flertallet. Det kommer til udtryk på flere måder.

Autister er detaljeorienterede og meget logisk og analytisk tænkende, men har svært ved at regne ud, hvis andre bruger sproget på en lidt finurlig måde eller forstå, hvad det betyder, hvis man lægger trykket i en sætning et bestemt sted, for eksempel at forstå forskellen på ”Jeg sagde ikke, at du var en idiot”, og ”Jeg sagde ikke, at du var en idiot”. Oveni forventes man lynhurtigt at kunne aflæse folks kropssprog uden problemer, men dér kan man som autist komme meget i tvivl. Mange har simpelthen en mindblindness, som den enkelte med autistiske træk har tendens til at vende indad,” siger Kirsten Callesen.

Vanskelighederne med at begå sig i det sociale miljø bevirker, at mange med autisme er udfordret og oplever at stå ved siden af det almindelige fællesskab.

At begå sig som autist blandt ikke-autister kan sammenlignes med at rejse til Kina og møde en helt fremmed kultur. Derfor skal der være en accept af, at forskellighed er i orden, og at det ikke handler om at være rigtig eller forkert,” siger Kirsten Callesen.

Hvis man hverken har den intuitive eller analytiske evne til at finde ud af, hvad der foregår i det sociale miljø, er det trættende og lidelsesfuldt at begå sig, fortæller hun.

Mange autister, der ikke møder forståelse fra omgivelserne, tænker, at de er lidt dumme, selvom de kan være hurtigere end alle andre til eksempelvis at løse matematiske opgaver. Et typisk eksempel, hvor kommunikationen kan gå skævt, er, at jeg kan sige, at jeg har taget strømper på, fordi det er blevet efterår. Så kan personen med autistiske træk finde på at rette mig og sige: “Det er jo ikke strømper, men sokker”, og det skyldes, at autisten har brug for, at dét, man siger, er fuldstændig korrekt,” siger Kirsten Callesen.

Kongerækken og den lille tabel

Sammenlignet med nutidens samfund var der for 40-50 år siden tydeligvis forhold, der gjorde det lettere for autister at leve med deres særlige evner og træk.

”Det var lettere at klare sig socialt og skole*mæssigt dengang, hvor det var en styrke at kunne kongerækken og den lille og store tabel udenad, og hvor det at have en nærmest computeragtig hjerne med masser af paratviden og dygtighed, god hukommelse og stærk analytisk tilgang, var en klar fordel. I dag bør man også hellere end at se på autisters svagheder, se på deres styrker. Det har professor i psykologi Simon Baron-Cohen fra University of Cambridge gjort i undersøgelse af styrkerne ved autisme gennem scanninger og tests. Eksempelvis har ingeniører, jurister, IT-medarbejdere, medicinere også brug for netop de evner og egenskaber, mennesker med autisme har,” siger Kirsten Callesen.

Præferencen for udenadslære og sololøb vender næppe tilbage, men Kirsten Callesen vurderer, at man på arbejdspladser og i samfundet generelt kan gøre en del for at tage hensyn til mennesker med autisme. Blandt andet ved at etablere andre muligheder for at være med end gruppearbejde, kaffemøder og fremlæggelser.

Det er ikke autisters stærke side at indgå i den slags, og det nytter heller ikke, at folk med autisme bliver placeret i et storrumskontor med meget snak eller flimrende lys, som man ikke kan skærme sig mod, eller lugte i kantinen, som man bliver overvældet af, så sansesystemet bliver overbebyrdet og er med til at stresse en unødigt,” fortæller Kirsten Callesen.

DR’s programserien ’De skjulte talenter’ har vist eksempler på, at det kan lade sig gøre at skabe plads til både neurotypiske og neuroatypiske på forskellige typer arbejdspladser. I programmerne så man, hvordan en virksomhed som Novo Nordisk eksempelvis kunne drage nytte af autisters særlige hjerner og hurtighed på specielle områder. Og det er det, vi som samfund skal arbejde hen imod, når det gælder folk med autistiske eller andre neurodiverse træk, mener Kirsten Callesen.

De samfundsforhold, som vi alle udsættes for, kan alle finde vanskelige eller svære at begå sig i, men for selv de mest velfungerende autister er der er altså et ekstra højt pres. Det er værd at tænke over og tage hensyn til, for i sidste ende kommer det os alle sammen til gode,” siger hun.

Oprettet den 15. november 2022.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 09-12-2022, 09:54   #13
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ny behandling af autisme børn.....

Ny behandling af autisme: Nu træner psykologen med far og mor i stedet for Sophus

Efter at have været med et forsøg lever Sophus ikke længere i sin egen boble.

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/...-stedet-sophus

Når syvårige Sophus kommer hjem fra skole, er humøret er højt, og hverken mund eller krop står stille.
Derfor står der små piktogrammer på et lille bord, som skal hjælpe Sophus til at forstå, hvad der skal ske resten af dagen.

Sophus er en af de to procent af danske børn, der har en autismediagnose. Og det gør, at han har sværere ved at kommunikere og skabe social kontakt end andre børn.
- Han kunne sidde og zoome fuldstændig ud, og vi havde virkelig svært ved at komme i kontakt med ham. Han levede i sin egen boble.
Det fortæller Martin Winther-Gaasveg om tiden op til, at sønnen Sophus fik diagnosen som femårig. Samtidig havde Sophus næsten intet sprog, og meget af det, han sagde, var volapyk.
En hård hverdag
Som barn med autisme har Sophus svært ved det sociale, svært ved at kommunikere, og han reagerer i det hele taget anderledes end mange andre børn. Og når tingene ikke går som planlagt, bliver han ekstremt frustreret.

Familien bruger små piktogrammer, som skal hjælpe Sophus til at forstå, hvad der skal ske. (Foto: © Niels Baldus)
- Det kan for eksempel være, hvis han får våde handsker - så bryder hans verden fuldstændig sammen, fortæller Martin Winther-Gaasveg.
Derfor stod Martin Winther-Gaasveg og hans hustru også rådvilde og magtesløse i hverdagen med deres søn.
- Vi kørte jo rundt i et alarmberedskab, hvor vi hele tiden skulle slukke ildebrande, siger han.

Ny metode

Det er cirka et år siden, familien fra Tommerup på Fyn fik mulighed for at komme med i et pilotprojekt, hvor man, forud for et større landsdækkende forskningsprojekt, skulle afprøve en ny behandlingsmetode til familier og børn med autisme.
Det fortæller professor i børne- og ungdomspsykiatri Niels Bilenberg fra Syddansk Universitet.
- Det, der er det effektive ved den her metode, er, at man træner forældrene i stedet for barnet.

Og det er netop det, at man fokuserer på forældrene i stedet for barnet, der har betydet, at man har opnået så gode resultater i England, hvor metoden allerede er afprøvet i stor skala, mener Niels Bilenberg.
- De børn, hvor forældrene havde fået den her træning, fungerede langt bedre end kontrolgruppen. Men det revolutionerende var, at børnene bibeholdt den gode udvikling, selv efter seks år, da man målte igen, siger han.
Hjemmevideo fra familiens hverdag

Metoden tager udgangspunkt i små videoer fra familiens hverdag, hvor den behandlende psykolog kan få et sjældent ærligt indblik i familiens mønstre.
Forløbet består af 18 sessioner fordelt på et år, hvor forældrene det første halve år mødes med en psykolog hver anden uge. Her får de feedback og små opgaver i forhold til samværet med deres barn.

Sonja Ziegler er psykolog og var den ansvarlige behandler i Sophus' familie.
- Jeg oplever, at jeg bliver en bedre psykolog af at arbejde på den her måde, hvor jeg arbejder sammen med forældrene. For de er eksperterne i deres barn, siger hun.

Fra vred og indelukket til opsøgende
Sonja Ziegler oplevede også en meget vred og frustreret Sophus, da hun første gang så videoer af familien.
- I begyndelsen blev Sophus ofte meget frustreret. Familien ville gerne nå ind til ham, men han blev frustreret, når de forsøgte at komme i kontakt med ham.

Og det er nogle meget konkrete råd, forældrene har fået med sig fra sessionerne med psykologen. Noget af det, som forældrene blandt andet har trænet, er at gå meget mere grundigt til værks, når de skal i kontakt med Sophus, fortæller Martin Winther-Gaasveg.
- Det handler om at få øjenkontakt med ham, og hvis han zoomer ud, må vi lige røre ved ham og dermed give ham et fysisk tegn. Og så er det også vigtigt, at vi bevæger os helt fysisk ned i hans niveau.
Og forløbet hos psykologen har gjort en stor forskel. Sonja Ziegler er imponeret over, hvor langt Sophus er kommet.
- Nu kan han spontant komme op til Martin og Tinne og udtrykke sine følelser og sine ideer. Og selv henvende sig til dem.
Ny virkelighed
Og for familien, der foruden Sophus også rummer Felix på 10 og Nova på 12 år, har forløbet betydet en hel ny virkelighed.

Familien sørger for at være i øjenhøjde med Sophus, når de kommunikere med ham. (Foto: © Niels Baldus)

- Tidligere havde han ikke nogen udvikling. Men nu, hvor han ikke har de der nedsmeltninger, kan vi jo se, at han udvikler sig sprogligt.
Men det har også gavnet hele familien.

- Nu hvor vi har været igennem det her forløb, kan vi meget bedre komme i kontakt med ham og reducere hans stressniveau. Så han har det bedre. Og når han har det bedre, så har vi det jo bedre i hele familien, siger Martin Winter-Gaasveg.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 15-12-2022, 19:06   #14
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Man kan blive klog at hører om noget man ikke forstår

https://www.youtube.com/watch?v=wfcDkNnQnEA

Jeg blev klogere.

Med venlig hilsen
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 03-01-2023, 20:21   #15
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Jeg lider af Skizotypisk Sindslidelse med kronisk depression/stress og selvmordstanke

https://www.k10.dk/showthread.php?t=35321 Bør læses.

Hvor vi skal bemærke, at Principafgørelse 119-13 "Gældende"

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2013/9782

""Det er en betingelse for at sætte revision på en førtidspension, at borgeren lider af en alvorlig sygdom, som har et uforudsigeligt forløb, og hvor der således er mulighed for en bedring af borgerens helbredsmæssige tilstand inden for en kortere årrække.

En alvorlig sygdom med et uforudsigeligt forløb kan f.eks. være en kræftlidelse, der har et usikkert forløb.

Der er ikke tale om en sygdom med et uforudsigeligt forløb i det tilfælde, hvor borgeren lider af f.eks. skizoid personlighedsstruktur eller en varig personlighedsforstyrrelse, og alle behandlingsmuligheder er udtømte, og borgerens nedsatte funktionsniveau er kronisk og af varig karakter.""


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 07-01-2023, 19:40   #16
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Fem oplæg om autisme, bør ses og lyt

Viden gør stærk

https://www.psykiatri-regionh.dk/cen...r/Autisme.aspx

BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISK CENTER

Autisme

I følgende kan du orientere dig i oplæg, der omhandler autisme. Du kan også se en animeret video, der kan give inspiration til, hvordan du håndterer hverdagen. Den varer 3 minutter og 30 sekunder.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 08-01-2023, 17:03   #17
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Mistrivsel og senere udviklingen til decideret skolevægring

Beskrivelse af episode

https://open.spotify.com/episode/0WC...Y8_AAADvc&nd=1

I denne episode taler vi om vores forløb med begyndende mistrivsel og senere udviklingen til decideret skolevægring, vi taler om nogle af de klassiske tegn på begyndende mistrivsel, dialogen med skolen og det endelige møde med PPR.

Har i ris og ros, eller konstruktiv kritik, så tager vi selvfølgelig i mod med åbne arme.

Følg vores Facebook side her: https://www.facebook.com/deramteborn Følg vores Instagram side her : https://www.instagram.com/deramteborn Join vores Facebook gruppe her: https://www.facebook.com/groups/1531945010576778

Tak fordi i lyttede med, og til jer vil vi sige: Vi håber idag er en af de gode dage...
De bedste tanker fra Kenn & Camilla

Med venlig hilsen


Bilag

Der findes en del børn, som ikke kommer i skole. HVORFOR?



https://www.k10.dk/showthread.php?t=40123
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 19-01-2023, 13:37   #18
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Mit barn har autisme – og jeg har følt en kæmpe skyld

Da Line Kærsagers barn væltede i hverdagslivet, begyndte en kamp for at hjælpe ham. I dag er han diagnosticeret med autisme, og hun forsøger at slippe skylden over ikke tidligere at have forstået, at noget var galt. At tale om det gør det nemmere at bære.

https://magasinetliv.dk/livsstil/kvi...egciVfaFCYpU_E

28. oktober 2022 af Tea Sletved
“Det er på en familietur i skoven, at det endelig går op for mig, hvor slemt det står til med mit barn. Det er meningen, at det skal være hyggeligt, men det er det bare overhovedet ikke. For mit yngste barn vil ingenting.

Han græder og skriger og kaster sig ned i skov*bunden. ‘Ville det ikke være bedre, hvis jeg ikke var her? Ville dit liv så ikke være lettere, mor?’ siger han til mig. Og der står det pludselig helt klart for mig: Sådan skal man ikke have det, når man er syv år gammel.

Min søn, Bror, fik en diagnose på autismespektret for to år siden, og det har været livsændrende. For ham, for mig, for hele vores fa*milie. Men vejen til hans totale sammenbrud den dag i skoven havde bygget sig op over en lang periode.

Han var begyndt at reagere voldsomt i skolen med affektudbrud og ved at løbe væk, og han havde det også rigtigt dårligt hjemme. Der skulle meget lidt til, før han blev rasende eller ulykkelig. Han havde tics konstant og sov nærmest ikke,” fortæller Line Kærsager.

Gået og ædt af sig selv
“Vi var i gang med at få ham udredt, og jeg forsøgte at se på alt omkring ham og hans liv for at finde svar på, hvad der var galt. Kunne det være noget i omgivelserne eller noget, jeg gjorde galt?

Intet af det, vi forsøgte, hjalp. Noget af det gjorde måske endda ondt værre. Vi forsøgte at være mere konsekvente, hårdere, tydeligere i vores opdragelse. Også fordi meget af den respons, vi fik fra familie og fra skolen, gik i retning af, at måske var vi for eftergivende, eller at der manglede tydelige konsekvenser og rammer. ‘Han må bare lære, at sådan er det’, var en sætning, der gik igen. Med den viden, jeg har om autisme i dag, gør det nærmest ondt at tænke på.”

“Alt blev bare værre og værre. Jeg havde kontakt til en neuropsyko*log med speciale i børn, og hun sagde til mig: ‘Han har en belast*ningsreaktion, han skal ud af det her. Nu. I ved ikke, hvor længe han har gået og ædt af sig selv i en virkelighed, der måske er alt for over*vældende og svær for ham’.

Sammen med skolen var vi ellers i gang med at se på, hvordan vi kunne lette hans skolegang. Men jeg indså, at det ikke ville komme til at gøre en forskel. Det her kunne ikke løses med støtteperson, pikto*grammer eller kuglepuder.”

Ikke enige som forældre
“Vi endte med at trække Bror ud af skolen. Allerede efter nogle uger forsvandt hans tics, og han sov igen.

Det var en vildt svær proces som forældre, og vi var ikke altid enige. Min mand syntes ikke, vi skulle overdramatisere, men hellere se tiden an. Jeg var voldsomt ramt af det her med: Hvad nu, hvis der ikke var nogen til at hjælpe vores barn? For hvis han ser verden fun*damentalt anderledes, end vi andre gør, og jeg ikke ser, hvad han ser, så er det som at sende ham ud i et minefelt med et kort på russisk, og så må han ellers selv finde vej.

Jeg følte, at vi skulle tage nogle meget voldsomme beslutninger. Alene. Skulle vi tage ham ud af skolen? Og i så fald, hvad ville der så ske? Hvem skulle passe ham? Skulle vi se tiden an eller presse på for en udredning?”

“Jeg satte alt ind på, at nogen skulle kigge på ham. Min søde mand insisterede ikke så voldsomt. Man har jo egentlig heller ikke lyst til at finde ud af, at der er noget galt. Men jeg havde det sådan, at hvis jeg ikke gør det her, så misser jeg muligheden for at for* stå mit barn, og det kan jeg ikke leve med.

Når man først er kommet igennem nåleøjet til en udredning, for sådan kan det godt føles, så er der stadig ventetider i psykiatrien. Intet sker så hurtigt, som man kunne ønske, og når udredningen endelig går i gang, er der flere forældresamtaler, test af barnet og observa*tioner både i skolekontekst og udenfor. Alt tager tid, og vi ramte oveni ind i corona, så vi følte, at det tog meget lang tid,” siger Line Kærsager.

Det er autisme

Autisme er en medfødt anderledeshed i hjernens udvikling, der på* virker opfattelsen af omgivelserne og måden, man interagerer med andre på.
Autisme er en anderledes måde at sanse, forstå og navigere i verden på, som har stor betydning i sociale sammenhænge og i kommunikation med andre mennesker.
Autisme er en neurologisk betinget, kognitiv anderledeshed, der påvirker alt, hvad mennesket med autisme tænker, siger og gør.
Diagnosen GUA ligger ligesom infantil autisme, atypisk autisme og Aspergers syndrom på det såkaldte autismespektrum. GUA står for Anden Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse. Diagnosen gives, når man kan udelukke de øvrige gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
Mennesker med GUA er normaltbegavede og fremstår ofte fuld* stændigt almindelige og upåfaldende, hvilket kan gøre det svært for andre at se de vanskeligheder, den GUA*ramte har, men under over* fladen kæmper de ofte med angst, sensitivitet og et skrøbeligt sind.


Kilde: Autismeforeningen.dk og Sundhed.dk


Ingen samlede os op
“Vi fik diagnosen under en coronanedlukning af en læge, der sad og talte til os gennem et mundbind. ‘Din søn ligger på autismespektret og har en særlig form for autisme kaldet GUA’, sagde hun, og så brød jeg helt sammen.

Ingen samlede os op, vi var bare i det her vacuum. Nu vidste vi, hvad der var galt. Men ingen hjalp os med, hvad vi så skulle gøre. Godt nok havde han fået det bedre, men der var ingen plan eller ret*ning, og der var intet skole* tilbud til ham. Her mødte vi systemet, og det var voldsomt.

Noget af det sværeste for mig har været magtesløsheden. Jeg kan ikke skåne Bror for det her, og jeg plejer ellers at handle mig ud af ting. At stå med et barn, der er gået i stykker, og ikke kende svaret på, hvorfor han er det, skar i mit hjerte. Og når så forklaringen på hans mistrivsel kommer i form af en diagnose, så synes jeg ikke, vi som samfund har rammerne til at gribe ham,” siger Line Kærsager.

“Vi har talt med Bror om, at han har autisme. Det tog han enormt fint. ‘Er det derfor, jeg hører lidt bedre og let bliver ked af det?’ spurgte han. Han har haft nogle gode refleksioner over, hvad det gør ved ham. Det er ikke en identitet for ham, mere en forklaring på, hvorfor noget er sværere for ham. Jeg har hørt ham bruge det en gang imellem. ‘Det er nok min autisme, der driller nu’, kan han sige.

I det hele taget er det ikke en hemmelighed, at Bror har en diag*nose, det vil vi ikke gemme væk. Det er den eneste måde, vi kan hjælpe ham og alle de børn, der har det ligesom ham, på. Jeg bliver stadig mødt med ‘nåh, ligesom Rain Man?’ når jeg fortæller, at min søn har autisme. ‘Hvad kan han? Hvad har han af særlige evner?’ spørger de så. ‘Ingen, han er bare sensitiv’, er mit svar.”

Svært at håndtere sorgen
“I dag er Bror i et autismespecifikt skoletilbud. Han trives, udvikler sig, er mere glad og kommer i skole hver dag. Da jeg sad til indskriv*ningssamtalen, kiggede jeg mig omkring og tænkte: ‘De her børn virker meget hårdere ramt end mit’. Men efter sin første uge i skolen kom Bror hjem og sagde: ‘De er lidt mærkelige, de andre, men det er jeg også’. Det trak tårer. Mit barn føler sig rummet og set.

Jeg ville da helst ikke have, at han skulle have en diagnose. Jeg ville ikke have et barn i et specialtilbud. Men det er mine behov.

Og det er jo en del af det, man finder ud af på den vanvittige læringsrejse, man kommer på som forælder. At håndtere sorgen, så den ikke bliver alt* opslugende. Sorgen over, at der er ting, vi bare ikke kan som familie, og at der er ting, som Bror ikke kommer til at opleve. Han kommer ikke som sin storesøster trækkende hjem med legeaftaler, han kom*mer ikke på fodboldcamp eller svømmelejr som sine jævn* aldrende fætre,” siger Line Kærsager.

“Det har hjulpet mig at dele, det har gjort sorgen mindre, men en gang imellem kan jeg godt få et stik i hjertet ved tanken om, hvad han går glip af, og så skal jeg lige minde mig selv om, at det jo ikke nødven*digvis er hans behov, men måske min forventning til et godt barneliv.

At Bror nu er i rammer, der ser ham, som den han er, har be*tydet, at vi har fået vores glade, empatiske og kærlige barn igen. Han har et helt andet overskud til at være sammen med os, til at lege med jævnaldrende, til at deltage socialt og til at mærke sine egne grænser.

Før havde han ædt så meget af sig selv for at passe ind, at han helt havde mistet evnen til at mærke sig selv. Det satte sig jo i ham rent fysisk med heftige migræneanfald og mere eller mindre konstante tics. Nu kan han trække sig, før han bliver overstimuleret. Vi har meget få konflikter, ud over de almindelige søskendekontroverser, og nærmest ingen nedsmeltninger.”

Lines bedste råd til dig med et væltet barn

“Vær åben om, hvad I gennemgår som familie. Og spørg nogle, der ved mere end dig. Nogle, der har været, hvor du er. Jeg rakte ud til alle, jeg kendte, også kun perifert, i samme situation som os, og spurgte dem, hvad de gerne ville have vidst, og hvad de gerne ville have gjort anderledes. Deres input betød alverden.”

“Tro på, at du kender dit barn. Og at du godt ved, når noget er helt galt. Vær ikke bange for en udredning og en mulig diag* nose. Det er faktisk en af de ting, jeg oftest har fået som feedback fra forældre i samme situation, men som er længere i processen: At de ville have ønsket, at de havde skubbet på for eller taget imod muligheden for at få en udredning tidli* gere. For jo tidligere vores børn mødes rigtigt, desto større er sandsynligheden for, at de trives.”

“Tal dit barns sag. Jeg ville gerne have vidst, at selv med en diagnose i hånden og klare anbefalinger fra psykiatrien, så var der ingen køreplan. At det i høj grad var op til mig at sikre, at han landede rig* tigt. Jeg har helt klart følelsen af, at hvor god en plads i verden, han får, beror på, hvor hårdt jeg kæmper for ham. Syste* met er fyldt med velmenende menne* sker, men processer og rammer gør det virkeligt svært at få hjælp. Du skal være sindssygt dygtig til at tale dit barns sag og vide så meget, at de rigtige ting bliver sat i værk, så dit barn ikke bliver tabt.”

Et særligt fællesskab
“Det, at jeg har delt så åbent, har gjort, at folk har været enormt lyttende og empatiske. Folk prøver at gøre det lettere for os, så nogle har sagt sådan noget som: ‘Er det nu også så galt?’. Men det er meget forskelligt, hvordan autisme påvirker den enkelte person.

Der er ting, vi ikke kan som familie, fordi Bror ikke kan rumme det. Og jeg kan godt få ondt over, at han nogle gange skal kæmpe så meget for at være i en virkelighed, vi andre bare glider ind og ud af som en selvfølge. Og at det ikke umiddelbart kan ses af andre.

En diagnose gør, at vi kan hjælpe ham med at begå sig i en verden, som er meget kompleks for ham, og min opgave er nu at sikre, at han bliver rummet og mødt, som han skal mødes. Det skal nemlig ske med en anerkendelse af, at han på nogle områder oplever ting vold* sommere eller anderledes end alle os andre,” Line Kærsager.

“At det ikke er for at være besværlig, at han nægter at have strømper eller sko på, men fordi han har udfordringer, som betyder, at det at have strømper på ‘skærer i hans hjerte’. At når han bryder sammen i kaotisk frikvartersleg, så er det ikke, fordi han vil bestemme alt, men fordi han har mistet overblikket og er overstimuleret. Og når han ikke kan magte at springe fra opgave 12 til opgave 28 i matematikbo* gen, er det ikke, fordi han vil være ulydig eller ikke vil lære, men fordi det er ulogisk for ham. Han skal forstås i konteksten af alt det, han er, og af, at han også er indehaver af en hjerne, som ikke fungerer som gennemsnittets.

Jeg har spurgt andre forældre til deres erfaringer, så jeg kunne bliveklogere, og hver eneste gang har de delt. Der er et særligt fællesskab mellem forældre, der har børn, som har det svært. De vil gøre rigtigt meget for at hjælpe andre i samme situation.”

“Mange føler en kæmpe skyld over ikke at havde tænkt på, at det, der var galt, kunne skyldes en diagnose. Jeg kan ikke holde ud at tænke på al den tid, hvor mit barn havde det så dårligt, og hvor der bare ikke var nogen, der stod i hans ringhjørne.

Jeg var konstant alert, for der kunne hele tiden komme en opringning fra skolen om: Nu vil han ikke det, og nu er han løbet væk, og så skulle jeg komme og samle ham op. Jeg følte, at jeg blev kigget på som en mor, der ikke gjorde det godt nok. Og jeg fik lyst til at sige til Bror: ‘Hvorfor gør du det her? Lad nu være’.”

Svært at slippe skylden
“Med diagnosen gik det op for mig, at det jo ikke var ham, der var noget galt med, det var rammen, vi havde sat ham i. I dag tror jeg ikke, vi kunne have gjort noget så frygteligt meget anderledes. Men jeg ville ønske, at jeg havde sluppet skylden tidligere. At jeg havde været blidere over for mig selv og ikke havde slået mig selv i hovedet med, at der var noget galt med mig eller vores familie. For skyld har fyldt meget.

Vi har taget en masse beslutninger, som har gjort ting endnu værre for ham. Vi opdragede hårdere og mere konsekvent for at få ham til at rette ind. Vi placerede ham i en kreativ, eksperimenterende og for nogle børn helt fantastisk lille skole med højt til loftet og flydende rammer, men i bagklogskabens ulideligt klare lys kunne vi jo nær* mest ikke have placeret ham et værre sted. Vi vidste ikke bedre, men jeg er hans mor, og pilen peger bare kun en vej. Kunne vi have opdaget noget før? Skulle vi have reageret noget før? Er der noget, vi har misset?”

“Det gnaver i min sjæl. Det er også derfor, jeg fortæller vores historie her. Det vasker lidt af min skyld væk. Den bliver jo nærmest ubærlig og mangedoblet, hvis man bare sidder og kigger indad. Jeg nåede til et punkt, hvor jeg måtte trække en streg i sandet og sige til mig selv: ‘Du har gjort alt, du kunne, med den viden, du har haft’. Her var min mand en kæmpe hjælp. Han ruger mindre over tingene, end jeg gør.”

Det hjælper at dele
“Jeg tror som grundtanke på, at hvis vi deler med hinanden, så bliver det hele lettere. At dele er noget af det bedste, jeg har gjort i den her situation. Det er også mit bedste råd til andre.

Bevidstheden om, at jeg ikke er den eneste, betyder noget. Det er ikke altid, at andre rea*gerer, som jeg havde forventet eller håbet, men ofte får jeg noget med videre, jeg kan bruge.

Når jeg tænker over, hvorfor jeg ikke brød sammen undervejs, ud over det indlysende svar, at det gør man jo ikke, for det kan man ikke, så tror jeg, det skyldes, at jeg har fundet mennesker, der har været igennem noget tilsvarende. Jeg har en kollega med en søn, som har autisme. Hende har jeg ringet rigtigt meget til. Hun har sagt ‘bliv ved’ og ‘hvor han er nu, er ikke lig med, hvor han ender’.”

“De her skæbnefællesskaber med mennesker, der forstår mit udgangspunkt, de har været og er vigtige for mig. For når jeg hører nogen fortælle om, at det er også problematisk, når deres barn ikke vil til fodbold, så har jeg det sådan: O.k., mit barn vil ikke have tøj på, og han siger, han ikke vil være her mere. Derfor har det så stor betyd*ning for mig at kunne søge dem med samme erfaring, når noget gør rigtigt ondt,” siger og slutter Line Kærsager.

Line Kærsager (45)

er gift med Daniel og mor til Vigga på 12 og Bror på 9 år.

er director for customer engagement hos Novozymes.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 19-01-2023, 13:52   #19
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Stadigt flere autistiske børn har fravær

https://www.folkeskolen.dk/autisme-s...P_06GjLZgkE5Z0

Landsforeningen Autisme offentliggør i løbet af i dag sin årlige inklusionsundersøgelsen. Her svarer 49 procent af 1.018 forældre til autistiske børn, at deres barn har ufrivilligt skolefravær på nuværende tidspunkt. Det er en stigning siden en tilsvarende undersøgelse i 2021. Dengang svarede 45 procent, at deres barn havde ufrivilligt skolefravær. I 2016 var det blot 28 procent, mens det i 2019 lå på 35 procent.

“Det er meget bekymrende, at vi bliver ved med at se en stigning i, hvor mange autistiske børn der mistrives i deres skole og har ufrivilligt skolefravær. Folkeskolen har tydeligvis ikke de rette rammer og den rette støtte til børnene, og det ser vi konsekvenserne af. Konklusionen må lige nu være, at inklusionen fejler,” siger Brian Andersen, der forrige weekend blev valgt som formand for Landsforeningen Autisme efter to år med Kathe Johansen på posten.
24 procent af eleverne med aktuelt skolefravær har ikke været i skole i over et halvt år, hvoraf flertallet på over 17 procent har været fraværende i mere end et år.

Skolevægring hindrer 15.000 danske forældre i at gå på arbejde

Populær lærerblogger slår op med folkeskolen efter 16 år

Skolebestyrelse klager til Ankestyrelsen: Kommunen behandler vores børn som andenrangselever

Manglende støtte i skole blandt årsagerne

En af årsagerne til mistrivslen kan findes i undersøgelsen, vurderer autismeforeningen. Her svarer over halvdelen af forældrene, nemlig 53 procent, at deres barn ikke får den støtte, det har behov for i skolen.

For autistiske elever i almene klasser ser det endnu værre ud. 80 procent af deres forældre svarer, at der ikke er den rette støtte til barnet.
“Vi svigter autistiske børn og deres familier, når de ikke får den rette støtte i tide. Det rammer hele familien, når et barn mistrives og får ufrivilligt skolefravær. Barnet får ofte stress og angst, og forældrene må kæmpe for at få ordentlig hjælp til barnet”, siger Brian Andersen

Det er afgørende, at autistiske børn får den rette autismespecifikke støtte tidligt, fremhæver formanden.
”Hvis de ikke gør det, vokser problemerne, og så ser vi, at forældrene kan miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, og barnet får svært ved at færdiggøre deres skole”, siger Brian Andersen.
Skolerne mangler viden om autisme
Autismeforeningen har spurgt forældrene, om skolen har iværksat særlige indsatser til at imødegå ufrivilligt skolefravær, eventuelt i samarbejde med kommunen.

Om undersøgelsen
1.018 forældre til autistiske børn i grundskolealderen har i oktober i år besvaret Landsforeningen Autismes inklusionsundersøgelse. Undersøgelsen er sendt ud gennem foreningens nyhedsbrev og er delt på foreningens Facebook-side og Facebook-gruppe. Undersøgelsen dækker hele landet. Du kan se undersøgelsen her.
Det svarer næsten 37 procent ja til, mens yderligere knap seks procent siger, at det er på vej. Her sker der altså fremskidt. Knap 28 procent peger dog på, at deres skole ikke har iværksat en særlig fraværsindsats, mens hver femte ikke vidste, at den slags initiativer eksisterer.

Autismeforeningen har derudover bedt forældrene vurdere skolens kvalitet på en række parametre. Her svarer næsten 33 procent, at skolerne mangler viden om autisme.

Både hvad angår tilfredshed med skolens autismespecifikke viden, barnets faglige udvikling og skolens evne til at understøtte barnet i at indgå i sociale fællesskaber er tilfredsheden større blandt forældre til børn i et specialskoletilbud end hos forældre, hvis børn går i almene klasser.

Samarbejdet med PPR halter
Der er også plads til forbedringer, når det gælder samarbejdet med eksterne instanser i forbindelse med barnets skoletilbud. I spørgeskemaet nævner autismeforeningen specifikt PPR som eksempel på, hvad en intern instans kan være.

Knap 40 procent siger, at samarbejdet er meget godt eller godt. Omvendt betegner halvdelen samarbejdet som dårligt eller meget dårligt med en lille overvægt til meget dårligt. Resten siger, at spørgsmålet ikke er relevant for dem.
Forældrene lægger heller ikke fingrene imellem i deres svar på, hvordan de generelt oplever den faglige kvalitet, herunder niveauet af autismespecifik viden, hos eksterne instanser som eksempelvis PPR.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 01:27.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension