Må sagsbehandler det?

[gunvor]

Hej Helle2440.

Først tillykke med din nye lejlighed. Godt gået i disse tider, håber den er god og ok. økonomisk.

Forstår udmærket, at du ikke har lyst til, at have nogen til at puste dig i nakken. Mener også man som SB (hvis man evner at lytte) bør forsøge,at hjælpe en person med det personen selv menre at have brug for, når andre ting ikke skriger til himlen, hvilket ikke virker til at være sådan for dig.

Mit forslag ville være flg.: skriv et brev og afl. mod kvitering om, at da det er lykkedes dig at få skaffet dig en ny bolig selv, siger du tak for samtalen, men at du ikke har brug for yderligere støttende samtaler, nu da dit problem, nemlig støjende naboer er løst via din nye bolig. Kort og godt, på en høflig måde sige: problem selv evnet at løse, og ellers tak for andre tilbud, som jeg derfor ikke har brug for, da problemet ER løst.

Hvad angår, at "kigge på din sag" og diskutere den m. kolleager skal dette indhentes skriftlig ved underskift, hvis du ikke har skrevet under på dette, må de holde øjene for sig selv og ikke endevende "din sag".

Jeg vil altså først forsøge mig med den høflige, venlige inddirekte afvisning, og se om den ikke virker. Men husk på skrift og mod kvitering v. aflevering på din egen kopi af dit brev. Og hvis dette ikke virker, så må den mere håndfaste m. lov i hånd tages frem i forhold til at de vil tilbyde dig noget, som du ikke har behov og brug for.

Du ønskes forsat god gaviditet, og håber du igen kan få nydt den, og pas på dig selv under flytningen.

[annagw]

Hej Helle.

Først og fremmest er jeg meget forarget over, at sagbehandleren tillod sig at sige sådan til dig.
Hvis hun sagde, at det ikke er sikkert du kan tage dig af dit barn som psykisk syg - uden at have læst din journal - så er det godt nok noget af en ufølsom, forudindtaget og uprofessionel dame.
Uanset sagsbehandlerens fordomme, så har du fået tilbud om, at en person kan komme og støtte dig i hjemmet. Det syntes jeg ikke kun er en dårlig ting.
Du skriver selv:

Oprindeligt indsendt af helle2440

H
Jeg er det der hedder psykisk skrøbelig og reagerer med
stress på støj og når jeg ikke får min nattesøvn.
Da jeg er gravid er det helt utænkeligt for mig at
mit kommende barn også skal leve i denne støj,

og at have en baby betyder afbrudt nattesøvn, fuldtidsbeskæftigelse og potentielt barnegråd i timevis.
Det kunne vel godt give nogle problemer med samtidig at skulle overskue husholdningen, kunne det ikke? Hvis du får en støtteperson i hjemmet kan denne hjælpe dig med at strukturere det og endda hjælpe dig med at udføre rengøring osv. Altså ikke gøre det for dig, men gøre det sammen med dig.

Jeg har en kontaktperson/hjemmevejleder, som kommer hos mig og hjælper mig med at få struktureret de ting. Det har jeg haft siden i sommer, og min lejlighed er nu pænt ryddelig i modsætning til før, fordi jeg få gjort noget op til at hun kommer, og fordi eg får en hånd med det når hun er her - eller bare har selskab når jeg skal klare tingene så ikke jeg kaster mig over overspringshandlinger i stedet.
Denne person ville jeg ikke slippe hvis jeg gik hen og skulle have et barn (har ingen). Tværtimod ville jeg bede om at kunne beholde hende.

Jeg syntes, at du skal ringe og sige, at du oprigtigt mener, at du vil tage dig godt af dit barn, og spørge hvad den støttepersons opgaver skulle være.
Og så kan du da eventuelt smide den kommentar, at der jo er sundhedsplejersken til at hjælpe med de ting der drejer sig om babyen og at hun jo har indberetningspligt...

En anden mulighed er at sundhedsplejersken kommer lidt oftere end normalt og støtter dig i at få det hele til at gå op i en højere enhed.

[Karo]

Oprindeligt indsendt af gunvor

Jeg vil altså først forsøge mig med den høflige, venlige inddirekte afvisning, og se om den ikke virker.

Ja, man må passe på og ikke lukke dørene helt efter sig.

Desværre, som førtidspensionist blive man forsæt under Kommunens opsyn, man få bare en anden sagsbehandler/kontakt person.
Man blive stadigvæk vejet og vurderet, så længe man vil have nogen hjælp til noget.

[helle2440]

Først vil jeg sige tak til alle svarene.
Der er megen forståelse i de fleste af dem og det betyder ufatteligt meget.
Jeg vil tage imod rådet om at aflevere en skriftlig og naturligvis høflig afvisning af min sag bliver gennemgået yderligere.
Jeg kom for hjælp til en ny bolig og intet andet
og den sag har jeg fået afklaret.
jeg er et voksent menneske og er i udmærket stand
til at bede om yderligere hjælp hvis jeg skønner det nødvendigt.
Jeg håber at det kan lukke sagen,
har dog en følelse af at sagsbehandler har en personlig agenda.
Jeg bliver dårlig af når nogen forsøger at
snige noget ned over hovedet på mig.
Får oplevelsen af umyndiggørelse og
min sårbarhed forøges i 100-fold.
Men jeg har også fornemmelsen af at der er mange herinde,
der har haft eller har den samme oplevelse af "overgreb"
fra en måske ikke særlig indsigtsfuld sagsbehandler.

1000 tak for jeres støttende svar,
som jeg vil gennemlæse igen.

Helle2440

[Karo]

Oprindeligt indsendt af helle2440

...
Jeg bliver dårlig af når nogen forsøger at
snige noget ned over hovedet på mig.
Får oplevelsen af umyndiggørelse og
min sårbarhed forøges i 100-fold.

Jeg tror at de fleste har det på den samme måde

Jeg kan berolige dig med, at Kommunen har ikke travlt med at kikke på din sag.
Når du har afvist at møde personlig hos din sagsbehandler, regner hun med, at du ikke er i en akut situation og derfor vil hun ikke foretage sig mere i din sag.

Det er også mere end tvivlsomt, at hun vil bruge sit tid på at gennemlæse hele din gamle pensionssag og andre sagsbehandlere har jo hellere ikke ret meget tid.

Du skal ikke være bange, fordi der er ikke noget at være bange for. De tage hverken din pension eller dit barn fra dig ( i fremtiden ).

Jeg synes at du skal skrive til sagsbehandleren meget kort, at det lykkes for dig at finde en anden bolig og derfor sagen er ikke aktuel længere.

[gunvor]

Hej igen Helle2440.

Kom lige til at tænke på, at brevet jo også kunne indeholde en pæn afslutning, hvori du udtrykte at du i dit samarbejde med din kommende sundhedsplejerske glæder dig til den rådgivning og vejledning, som en person med en sådan profession jo giver under normale forhold eft. fødsel af barn.

Håber du så kan gå tilbage til, at glæde dig over, du skal sætte et lille barn i verdenen. Det er en mægtigt oplevelse, uanset hvilken forældreside man oplever den fra. De bedste ønsker til dig og dit kommende barn.

[helle2440]

Hej allesammen!
jeg vil lige komme med en update på hvad der siden er hændt.
Jeg skrev et pænt brev til sagsbehandleren hvor jeg sagde at hun ikke skulle gennemgå min sag yderligere, da jeg havde fundet en bolig og at jeg så frem til samarbejde med min kommende sundhedsplejerske.
Jeg tog på ferie og da jeg kom hjem lå der et brev fra sagsbehandleren hvori hun skriver at hun har lavet en fejl og allerede har læst min sag og nu vil overveje om jeg skal kaldes til samtale omkring hvorvidt jeg skulle have særlig støtte.

Jeg blev kaldt til samtale, der var hende og to psykologer fra småbørnsteamet.
Jeg havde en bisidder med til mødet.
Jeg spurgte ved mødets start om det var et påbud eller et tilbud den særlige støtte hun mente at jeg kunne have behov for.(det er vigtigt at det ikke bliver presset ned over mig, jeg er et selvreflekterende menneske og kender mine behov særdeles godt)
De 3 sagde samstemmende at der overhovedet ingen tvang var og at det da var et tilbud.
senere kom det frem at det ikke var helt så frivilligt, at jeg var der for at blive vurderet.
Jeg blev stillet en hel masse spørgsmål fra dem på skift omkring mine tanker om det at blive mor. Hvordan jeg var kommet frem til at have det godt som jeg har nu, osv. De stillede mig de samme spørgsmål om og om igen og jeg var meget opmærksom på at have klare grænser, da de jo var blevet overskredet af sagsbehandleren og fastholdt at jeg stadig ikke var interesseret i hjælp, da jeg bl.a. har et solidt netværk, er god til at bede om hjælp hvis behovet skulle dukke op.
Jeg sagde at jeg var ked af og samtidig vred over at være blevet behandlet som en sag og ikke set som et menneske.
Det blev afvist, men jeg beskrev hvordan jeg var blevet tiltalt af sagsbehandleren(altså på en meget nedværdigende facon).
Sagsbehandleren sagde nu at hun var tvivlende om jeg kunne gå ind og være der for mit barn, fordi jeg holdt fast i at hun fra starten havde håndteret sagen klodset, og at hun nok syntes at jeg skulle indstilles til yderligere støtte og samtaler i mit barns opvækst.
Jeg var målløs og følte mig ført bag lyset.
Psykolog "1" spurgte om ikke vi kunne holde et møde bare mig og de 2 psykologer og min bisidder.
Det sagde jeg nej til. Det her var jo frivilligt og et tilbud, troede jeg da.
Men Psykolog "nr. 2" sagde, ja det handler jo om at kunne vise samarbejdsvilje.
Jeg følte at jeg var nødt til at acceptere mødet, men jeg er også blevet klar over at det er et krav, selvom de havde sagt at det var et tilbud.
Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde.
Psykolog "1" sagde: Så snakker vi sammen til mødet, så vores sidste bekymring kan gå væk".
Hvortil sagsbehandleren svarede: Ja det er jo ikke jer der træffer den beslutning, det er mig!!
Jeg har det dårligt, min bisidder sagde at de ikke lyttede, men ligesom havde deres egen dagsorden.

Jeg er ked af at skulle til det møde, da jeg ikke føler at jeg har nogen rettigheder, hvad kan jeg gøre?

Hvor er grænsen for en sagsbehandlers magt?

Kan jeg få hjælp et eller andet sted fra, der kan varetage mine interesser, når nu sagsbehandler gør det modsatte?

Advokat, en psykolog efter eget valg?

Jeg er åben overfor konstruktive svar,

venligst helle2440

[Noob]

Jeg må indrømme at jeg ikke rigtig fatter hvad det er de har gang i for det første hvad er det for en sagsbehandler ? sidder hun i socialforvaltningen eller ?

Nu kender jeg jo ikke alle kommuner men de fleste kommuner har en familieafdeling og det er dem der træder til når det drejer sig om børn, og det er jo så oftes når børnene er kommet til verden (hvornår skal du føde ? ) og det er så en såkaldt § 50

En sådan undersøgelse kan kommunen kun iværksætter hvis du giver tilladelse til det, hvis jeg var dig så ville jeg da skrive til dem og høre hvad det er de påtænker for dig og efter hvilke lov sagsbehandler mener at kunne bruge , det lyder som trusler og tvang det der, har du overvejet at tage en snak med din læge og forklare hele situationen ?
Når du har en psykisk sygdom (ved ikke hvilke) der gør at du nemt får det værre udsat for stress har kommunen så på et eneste tidspunkt sat sig ned og tænkt hvor meget stress du er under nu ?

Det er lidt svært at sige noget for hvor langt henne er du ? hvad er det for en sagsbehandler du snakker med ? hvad er det hun mener der skal iværksættes ? hvad er det psykologerne mener ? og sidst men ikke mindst har du bedt om aktindsigt i det her , det ville jeg gøre lige med det samme hvis jeg var dig.

Og du kan læse om § 50 undersøgelse her http://www.servicestyrelsen.dk/unges...i-serviceloven

Jeg har en veninde med borderline hun har lige været ude for sådan en undersøgelse og der skete absolut intet for hende og tro mig hun er der hvor vi andre engang imellem mener at hun har brug for noget hjælp, men det mente kommunen ikke .

Og husk også at kommunerne er hårdt spændt for og de henter tvangsanbragte børn hjem i stor stil , så tror bestemt ikke de er ude efter dit barn , men at de prøver at forebygge for det kan være de har set lyset og indset at det er billigere og bedre at forbygge og sætte ind med hjælpen før det er for sent, så alt i alt er det slet ikke sikkert du har noget at frygte.

Men ubehageligt det er det helt klart og få aktindsigt og nogen med indover allerede nu det ville jeg også gøre som du, det er helt klart bedre at forebygge og jeg ville helt klart aldrig tage et møde med den sagsbehandler igen uden at optage samtalen

[Garfield]

Jeg kan godt følge at du føler dig lidt overvåget, men samtidig som andre skriver nævner du selv at du er spykisk skrøbelig og reagerer på støj og manglende nattesøvn, dette er unægtelig noget du må forvente når du får barn, og derfor kan jeg nu godt følge kommunen lidt også, mit råd må være at tage de samtaler med løftet hoved og bevise at du fint magter det du går ind til, dette viser også at du er samarbejdsvillig.

at nægte din sagsbehandler at læse hvorfor du er tilkendt førtidspension, er jeg ikke sikker på du kan, men kan du det vil det jo kun give en følelse af at du forsøger at skjule noget, hvilket jeg ikke går ud fra du har.

jeg håber dette ender med at de blot vil tilbyde en hjælp du på længere sigt kan få glæde af

[gunvor]

Hej Helle2440.

Skrev langt indlæg i går, som desværre smuttede for mig ved tastebrud, da mine fingre ind i mellem driller mig. Ked af at læse at dit brev ikke gav dig den ro og glæde, som bør fylde mest i denne tid, hvor du er gravid og som jo netop skal være noget af den ballst op til en fødsel, som man kan trække på.

Jeg vil også ud fra alene dine indlæg her betragte dit som et selvreflekterende menneske, der kender sine behov og handler på dem.


1: hvad med at kontakte DUKH el. Mødrehjælpen, find dem på nettet og aftal tid for en samtale med dem om din sag om, hvordan de kan støtte dig i at denne SB ikke kører løs i eget korstog, men hvordan der bliver holdt fokus på afklaring, om du inden for lovgivningen har brug for hjælp pt.

Jeg har ingen erfaring m. netop dette område, og hvilke §ér der kan være i spil. Men efter at have læst din gamle tråd for 2 år siden, hvor du fortæller om tildeling af din FP, så virker det ikke som du hører til under Noobs §50, da den handler om unge. Men kan heller ikke af denne tråd læse på, hvilket psykisk grundlag du har fået FP på. Hvilket eft. min mening også er en privat sag, hvor meget man vil frem med herinde el. andre steder. Hovedsagen er at du får hjælp af en bisidder, som kender lovgivningen tilstrækkeligt, men også kan føre disse samtaler (hvis du er nødsaget til at tage dem) tilbage på sporet, når den omtalte sagsbehandler eft. min mening får møderne til at dreje sig om magt frem for selve sagen. Hvordan udleder jeg så dette, jo, det gør jeg af flg.:

Hvortil sagsbehandleren svarede: Ja det er jo ikke jer der træffer den beslutning, det er mig!!

En SB bør jo træffe sine beslutninger på et velunderbygget grundlag, hvilket vel også er derfor der er indkaldt 2. psyk. (Personligt, synes jeg dette er lidt voldsomt, men det kan måske gøre, at man videre slipper for yderligere samtale m. psyk, hvis disse når til samstemmende konklussion).

Og selvfølgelig har du lov til at sige nej til at lade SB kigge i din tidl. FP-sag, det er jo derfor hun beder om tilladelse til dette. Ydermere mener jeg dette bør være foregået skriftligt, og ikke mundtlig. Men dette er passé.

Jeg er ikke enig m. Garfields betragtninger, da jeg udmærket kan sætte mig ind i, hvordan jeg ville føle dette forløb, som en formynderisk handling, hvor jeg ville føle mig, som en brik i et spil, og ikke en samarbejde for man på en fornuftigt måde får afdækket om kommunen bør træde ind m. hjælp.

Jeg er heller ikke enig m. Noobs holdning omkr. at de prøver at forebygge ud fra den måde du beskriver denne SB´s handlen og kommunikation. Det virker jo også, som selv de 2 psyk. kan se, at kommunikatioen er dårlig mel. SB og dig, og endda at SB måde at agere og tale på, besværliggør selve formålet m. møderne, idet de jo netop foreslår et møde uden SB. Finder det også mærkværdigt i disse pressede tider for SB´ere, at vedkommende bider sig fast i din sag på denne måde. Eft. min mening vidner det om manglende proff., idet man jo under sådan et arbejdspres må prioretrere sine opgaver.

Du bør derfor straks indhente aktindsigt, se under nyttige link, afl. personligt i 2 kopier, hvor det ene som du beholder m. dato for afl. og underksift for den der har modtaget den. Når du har denne aktindsigt, vil du ved gennemlæsning måske kunne hente noget omkr. netop SBs og forhåbentlig også omk.r de 2 psyk., som du bør tale med kyndige mennesker om hvorvidt sagen holdes på sporet og er behandles rimeligt og ikke mindst indenfor lovens rammer. Samtidig kunne du også tale m. dem om anmodning om skift af sagsbehandler på baggrund af dårlig kommunikation, der ikke fremmer behandling af sagen. Dette er ikke noget man har krav på, derfor skriver jeg anmodning.

Håber at ovenstående kunne give dig lidt, selvom du er inde på et lovområde jeg har kendskab til. men også at du midt i dette kan finde tilbage til at nyde din graviditet og den kommende fødsel uden for mange spekulationer.

PS: ang. advokat, så er en sådan jo juridisk uddannet, hvorimod jeg mener, at de 2 ovenfornævnte både vil være hjemme i lovgivning på baggrund af tidl. sager, men også vil kunne være handlingsanvisende i forhold til netop, hvad der er relevant i din situation. Og på den måde hjælpe m. at styre din sag på rette spor.