K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang sygedagpenge/kontanthjælp dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 10-03-2014, 14:08   #21
EJvind
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 20-04 2013
Indlæg: 15
Styrke: 12
EJvind er ny på vejen
Tak for svar ZikZak. Det hjælper meget med jeres gode råd.

Jeg har aldrig fået min placering oplyst.

Jeg har nu skrevet således til Kommunen. (Syntes i øvrigt det er umuligt at finde rundt i om man kommunikerer med Kommunen eller Jobcentret.)

Halsnæs Kommune
Virksomhedsservice
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
9. marts 2014
Virksomhedspraktik § 42, (KLE 15.20.04 G01). KLE 15.20.00 G01, xxxxxx-xxxx.

Jeg har i dag modtaget skemaet ”Bekræftelse af Tilbud efter lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats.”

Det undrer mig såre, at jeg er i virksomhedspraktik under § 42 og ikke under § 32, som det blev aftalt med Kommunen på flere møder.

Da jobcentret uretmæssigt stoppede mine sygedagpenge (Sagen er anket og afventer stadig endelig afgørelse) og jeg derefter overgik til kontanthjælp, havde jeg den 25. juni 2013 et møde med jeres socialrådgiver NN . Jeg blev på mødet udførligt gjort opmærksom på, hvad der skulle ske i min sag i fremtiden. Blandt andet gjorde NN mig opmærksom på, at hun fandt det besynderligt, at jeg aldrig var blevet arbejdsprøvet, hvilket hun straks ville iværksætte med henblik på opnåelse af Fleksjob eller førtidspension. NN udtalte også, at hun fandt, at jeg var blevet helt urimelig dårligt behandlet i mit forløb i Jobcentret. NN regnede ikke med, at jeg ville få tilkendt førtidspension, men hun mente bestemt, at jeg efter hendes mening til fulde opfyldte betingelserne for at opnå fleksjob. Forinden skulle jeg derfor i en arbejdsprøvning med det klare formål at afklare, hvor mange timer jeg var i stand til at arbejde.

Mødet med NN varede det meste af en time, og NN lovede mig, at jeg ville få fremsendt et udførligt referat. Dette har jeg dog aldrig modtaget.

Ved alle de efterfølgende opfølgningsmøder har NN været fraværende på grund af sygdom, og de møder der har været afholdt har mest haft karakter af at foregå på skrømt, idet dem der vikarierede tydeligvis ikke havde kendskab til min sag. Ved et møde havde man oven i købet glemt at informere mig om, at mødet var aflyst på grund af NN´s sygdom, Jeg blev glemt i venteværelset og en praktikant og en sagsbehandler indrømmede nødtvungent, at man havde glemt at informere mig, og at man intet vidste om min sag, idet de blot var trådt til med øjeblikkelig varsel. Vi besluttede derfor, at det var omsonst at afholde mødet og aflyste det.

Den 6. februar 2014 har jeg møde med jeres virksomhedskonsulent NN2. Mødets formål er at afklare mine muligheder i forhold til en kommende virksomhedspraktik. Direkte forespurgt bekræfter NN2, at virksomhedspraktikken har til formål at afklare min arbejdsevne i forhold til indstilling til fleksjob. Altså en decideret ressourceafklaring, som vil blive forelagt et team, som tager sig af den slags. (Jeg har elektroniske optagelser af både mødet med NN samt med NN2.)

Jeg tillader mig at anføre, at Byretten i Viborg for nyligt har tilkendt en borger kr. 500.000,- i erstatning. Byretten har vurderet, at Silkeborg Kommune burde have afklaret borgerens helbredssituation, så hun havde været klar til at påtage sig et fleksjob eller modtage ledighedsydelse ved sygedagpengenes udløb.

I en tilsvarende sag bliver Københavns Kommune ved byretten ligeledes dømt til at betale en borger kr. 500.000,- i erstatning. »Den sygemeldte har pligt til at gøre en indsats for at komme tilbage på jobbet, men kommunen skal også gøre en indsats for at hjælpe sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet. Og det skal de kunne dokumentere, at de har gjort«, siger advokat Søren Kjær Jensen, Elmer & Partnere, som har ført sagen for pædagogernes forbund, BUPL.

Retten fandt, at kommunen bar ansvaret for, at borgeren aldrig fik en arbejdsprøvning, der kunne vurdere hendes arbejdsevne.

»Det er den første dom af sin art. Kommunen er blevet dømt til at betale et beløb, som nogenlunde svarer til det, borgeren ville have tjent, hvis kommunen havde hjulpet hende til et fleksjob eller lignende«, siger han.

Professor i offentlig forvaltning Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet betegner dommen som »principiel«:

»Kommunen har erkendt, at der skulle være lavet en arbejdsprøvning, fremgår det af sagen. Den har de bare ikke fået gennemført«, siger han.

Det er muligt at Halsnæs Kommune vil påstå, at jeg nu langt om længe er i et forløb, der har til formål at vurdere min arbejdsevne, men i så fald skulle det ske efter § 32 og ikke efter § 42.

I det skema jeg har modtaget fra kommunen hedder det:

”Formålet med virksomhedspraktikken er en opkvalificering i forhold til personlige, faglige og praktiske kompetencer, med henblik på tilknytning og fastholdelse til arbejdsmarkedet samt at blive selvforsørgende.

Det ugentlige timetal starter med 2 timer ugentligt, med øgning til 37 timer indenfor praktikperioden.”

I denne forbindelse tillader jeg mig at henvise til den speciallægeerklæring, som Jobcentret selv har indhentet efter forudgående udbud. Heri hedder det fra Alex Kørner, Overlæge, ph.d., Speciallæge i psykiatri, at:

”Samlet set ser det ud til at han (XX) kan præstere et rimeligt aktivitetsniveau på omkring 2-3 timer om dagen.”

”Når han føler sig stresset, beskriver han typiske angstfænomener som koldsved, ondt i maven, svimmelhed hjertebanken og almindelig fornemmelse af anspændthed og uro. Sådanne angstfænomener forekommer på ingen måde uprovokeret og er altså ikke vedvarende til stede.”

”Belastningstilstanden synes at være blevet mere vedvarende eller i hvert fald let reaktiveret.”

I sin konklusion skriver Alex Kørner:

”Jeg vil også mene, at det kunne være til gavn for XX at forsøge hensynstagende arbejdsprøvning, der i givet fald skulle være på nedsat tid.”

Efter overlægens vurdering er jeg, som det fremgår, stationær inden for et omfang af 2-3 timer om dagen, og det forventes på ingen måde, at jeg vil være i stand til at vende tilbage til ordinær beskæftigelse.

Det fremgår også, at min tilstand, både hvad angår min psykiske tilstand og min hjertesygdom, drastisk forværres, når jeg udsættes for pres og stress. Kommunen påtager sig derfor et betydeligt ansvar ved, at tvinge mig ud i et afklaringsforløb, hvor arbejdstiden forøges til 37 timer inden for praktikperioden, og jeg må på det kraftigste protestere imod dette. Kommunen påtager sig ligeledes et betydeligt økonomisk erstatningsansvar ved at sidde speciallægens anbefalinger overhørig, idet min livsforsikring ophører, hvis jeg selv medvirker til forværring af min sygdomsmæssige tilstand.

Det fremgår af skemaet, at ”tilbuddet indgår i din jobplan.” Jeg skal venligst anmode om at denne jobplan omgående tilsendes mig, som minimum inden for fristen anført i Loven om aktindsigt.

Slutteligt vil jeg anføre, at jeg anser det for overvejende sandsynligt, at jeg med baggrund i de to ovennævnte domme, vil vinde sagen såfremt jeg kræver erstatning for manglende arbejdsprøvning således, at jeg ville have været klar til at påtage mig et flexjob inden udløbet at sygedagpengeperioden.

Med venlig hilsen

Xxxxx Xxxxxxx

C.c: Ledernes Hovedorganisation
EJvind er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-03-2014, 00:08   #22
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
LIdt langt, men ganske udemærkedet, ift at du anfægter bl.a. indplacering og den manglende afklaring på sygedagpenge.

Spændende, hvilken reaktion du får.

VH POpiae
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-04-2014, 13:09   #23
EJvind
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 20-04 2013
Indlæg: 15
Styrke: 12
EJvind er ny på vejen
Som opfølgning på sagen kan jeg fortælle, at jeg nu efter 11 mdrs behandlingstid har fået 100% medhold i min anke.

Kort hedder det fra Ankestyrelsen:

"Afgørelse i din sag om sygedagpenge

Ankestyrelsen har truffet afgørelse i din sag om klage over Halsnæs Kommunes afgørelse truffet den 3. juni 2013.

Resultatet er:

Du havde ret til sygedagpenge efter den 7. juni 2013.

Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.

Kommunen vil kontakte dig."

Herefter følger en begrundelse for afgørelsen, og kommunen gives ikke medhold på et eneste punkt i deres begrundelse. Tværtimod belæres de af Ankestyrelsen om, hvorledes de har misfortolket gældende lovgivning og anvendt regler og paragraffer, der slet ikke vedrører denne sag. Blandt andet hedder det i afgørelsen:

"Vi gør kommunen opmærksom på, at vejledning nr. 105 af 23. oktober 2002 om førtidspension ikke er anvendelig som vejledning til lov om sygedagpenge. Vi henviser til vejledning nr. 9300 af 25. juni 2008 om sygedagpenge og Ankestyrelsens praksis, blandt andet D-30-05, der fastslår, at et fuldtidsforsikret medlem af en A-kasse ikke kan anses for fuldt arbejdsdygtig, hvis den sygemeldte kun kan påtage sig deltidsarbejde.

Vi gør også opmærksom på, at principafgørelserne 208-09, 227-09 og 38-10 omhandler personkredsen for revalidering. De har derfor ikke vejledende betydning for vurderingen af, om en person er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand."

Efter min, og åbenbart også Ankestyrelsens, mening er kommunens begrundelse for at stoppe mine sygedagpenge en gang amatøragtigt makværk. Man fristes efter min mening til at tro, at love og regler bevidst er anvendt og mistolket i et forsøg på at bedrage borgeren.
EJvind er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-04-2014, 13:35   #24
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.726
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Flot arbejde...

Kære EJvind

Din sag er et skoleeksempel på, hvad resultatet kan blive, hvis man følger de råd "de hårde" k10èr giver.

Al kontakt til kommunen foregår skriftligt.

Dokumentation og atter dokumentation.

Stol kun på dig selv.

Forstå bare lidt af lovgivningen.

Du nævner: "Man fristes efter min mening til at tro, at love og regler bevidst er anvendt og mistolket i et forsøg på at bedrage borgeren. "

Muligheden kunne også ligge i at SB modtager bonus for hver borger der kan listes ud af sygedagpengeordningen. Der er mange muligheder!

Men stor ros til din håndtering af din sag.

Der ligger så mage værdifulde oplysninger i din sag, så jeg tillader mig at kører den over i: "Retspraksis og domme" http://www.k10.dk/showthread.php?t=26515

Bedste hilsner

Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 30-04-2014, 13:40   #25
EJvind
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 20-04 2013
Indlæg: 15
Styrke: 12
EJvind er ny på vejen
Mange tak Peter
EJvind er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-04-2014, 20:16   #26
Enteneller
Jeg bor her på K10
 
Entenellers avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-03 2009
Alder: 55
Indlæg: 5.190
Blog Indlæg: 1
Styrke: 22
Enteneller er ved at flytte ind på K10Enteneller er ved at flytte ind på K10
Dejligt for dig EJvind og alt for sjældent at det sker med tilhold i sdp. sager ikke mindst.

Peger Ankestyrelsen (Ast) på hvilket pkt. du bør forlænges efter? §27 stk. 1 nr. 2 eller 4 måske? Har ikke dybde kendskab til din sag, men vil tro at det vil være dig der kommer til at skulle tage kontakt til kommunen omkring Ankestyrelsens beslutning, sådan var det desværre da vi havde beskæftigelses nævnet som nu er lagt under Ast.

Så ved du at du evt. kan forvente at skulle vente meget længe på at kommunen kontakter dig og går igang med at tage stilling til hvad du skal og ikke mindst refundere dine sdp.

Hvis din arbejdsevne allerede er vurderet nedsat, kan det klart "betale" sig at du forlænges efter §27 stk. 1 nr. 4 mod fleksjob eller ftp. således vil du være på sdp. indtil da. Var jeg dig, ville jeg gøre kommunen opmærksom på Ast afgørelsen i kopi og derved pege på forlængelsesgrundlag og pkt. for forlængelse. Du skal være opmærksom på at de skal refundere dine sygedagpenge iht. forlængelsespkt. og de 39 uger under §27 stk. 1 nr. 2 går jo alt for hurtigt og kommunernes tankegang omkring forlængelse fra første stop til ny forlængelse kan være svær at udregne, så dette skal du være meget opmærksom på.

Har oplevet sager herinde hvor folk er blevet snydt for refusion af omkring ½ års sdp. i forhold til kontanthjælp, så det er med at holde tungen lige i munden angående refusion i ens sag. Hvornår stoppede dine sdp.? Derfra skal du have stadfæstet det "nye" forlængelses pkt. og hold på §27 stk. 1 nr. 4, alternativt står du tæt på at ryge ud alt for hurtigt igen.
__________________
Enteneller

Husk at checke www.pensionsinfo.dk for dine muligheder for udbetaling af f.eks TAE ((Tab af Erhvervsevne) ydelse) under evt. pensionsordninger.
Enteneller er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-04-2014, 21:06   #27
EJvind
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 20-04 2013
Indlæg: 15
Styrke: 12
EJvind er ny på vejen
Nej Enteneller, Ast peger ikke på hvilket punkt jeg bør forlænges efter, men de skriver således i afgørelsen:

"Vi vurderer på baggrund af de helbredsmæssige oplysninger, din alder og din manglende tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste år, at der var behov for en nærmere undersøgelse af din arbejdsevne ved en arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger, inden der blev truffet afgørelse om din fortsatte ret til sygedagpenge.

Vi henviser kommunen til, at der i forbindelse med sygedagpengeopfølgningen skal ske en vurdering af, om du har behov for optræning, revalidering eller andre former for bistand med henblik på at bevare din tilknytning til arbejdsmarkedet."

Som det fremgår længere oppe i tråden har Kommunen smidt mig ud i en virksomhedspraktik og den kører under §42 som de nægter at ændre. Det bliver de for mig at se nødt til nu efter Ast's afgørelse.

Jeg forventer også at det er mig der skal henvende mig til kommunen, så det er jeg forberedt på. Spørgsmålet er så bare hvor lang tid jeg skal give dem inden jeg rykker. Jeg har jo klaget over virksomhedspraktikken da den ikke har til formål at visitere til flexjob og det kommer de nok til at ændre på nu efter afgørelsen.

Ast skriver i øvrigt at: Vi har truffet afgørelse efter lov om sygedagpenge jfr. lovbekendtgørelse nr. 653 af den 26. juni 2012 med ændringer, §7, stk. 1 om uarbejdsdygtighed."

Herefter citeres hele § 7 stk. 1 - 5.
EJvind er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-04-2014, 21:56   #28
Enteneller
Jeg bor her på K10
 
Entenellers avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-03 2009
Alder: 55
Indlæg: 5.190
Blog Indlæg: 1
Styrke: 22
Enteneller er ved at flytte ind på K10Enteneller er ved at flytte ind på K10
Så Ast "blander" sig ikke i hvilket nr. i sdp. lovens forlængelses regler du hører under, fair nok, det kan du så gøre

Som jeg ser det skal du ikke undlade at reagere så længe du har mod på herpå, hvilket er når du føler herfor. Kan du via dine papirer evt. pege på/ dokumentere at din arbejdsevne ikke er til det ordinære arbejdsmarked så peg på §27 stk. 1 nr. 4 som forlængelses pkt. som tidligere nævnt.

At du skriver til kommunen allerede "nu" er jo ikke forkert, du gør blot opmærksom på din sag og får sat gang i genbehandling af samme, tror næppe du vil fortryde det.
__________________
Enteneller

Husk at checke www.pensionsinfo.dk for dine muligheder for udbetaling af f.eks TAE ((Tab af Erhvervsevne) ydelse) under evt. pensionsordninger.
Enteneller er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-04-2014, 22:42   #29
østerbro
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-06 2010
Lokation: københavn
Indlæg: 1.113
Styrke: 15
østerbro er rigtig godt på vej
Vær opmærksom på, at efter endt revalidering er du raskmeldt, du er selvforsørgende!!!
Og afbrydes revalideringen, fordi du bliver syg eller ikke der arbejder dig op i tid stopper jc revalideringsydelsen !!!

Stoppes revalideringen, skal jc inden afgørelsen give dig en plan for hvad der skal sættes i stedet. En erhvervsfremmende aktivitet må ikke bare stoppes. En sådan afgørelse om stop kan ankes. Så velkommen til anden akt i cirkus.

Det vil , hvis du ikke mener revalidering er en løsning, være bedst at stoppe inden, så lad være med at underskrive jobplaner der er formålsløse.

Og efter et stop af en revalidering venter kontanthjælp eller ægtefælleforsørgelse

Læs sygedagpengestop:
Du skal især også lægge mærke til §28 i Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge.

I denne står der:

Citat:
§ 28. Før udbetaling af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 og 27, skal kommunen foretage en individuel, konkret vurdering af, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
Kilde: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge


Kommunen skal have taget stilling til om du er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Kommunen skal i denne forbindelse også oplyse om hvorfor du ikke er berettiget til disse ting i forbindelse med stop af sygedagpenge.
Derudover skal du ALTID anke et sygedagpengestop uanset hvad kommunen siger eller skriver til dig. Det er altid godt at få andre friske øjne til at se på om alle regler og love er overholdt (dette gælder selvfølgelig ikke hvis du er enig i sygedagpengestoppet)


I retssikkerheds loven står der:

Citat:
§ 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning.
Kilde: Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område


Dette betyder at de skal undersøge hvad de kan gøre for at bringe dig tilbage i et job. Det kan enten være Revalidering, Ressourceforløb, Fleksjob, Førtidspension eller ordinært job. Dette skal ske i forlængelse af sygedagpenge stoppet.

Sidst redigeret af østerbro; 30-04-2014 kl. 22:48. Årsag: Indsat retssikkerhedslov 7a
østerbro er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-04-2014, 23:13   #30
EJvind
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 20-04 2013
Indlæg: 15
Styrke: 12
EJvind er ny på vejen
Tak for de gode råd. Det er virkelig nyttigt det her forum.
EJvind er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
"At skrive en afgørelse" pjece fra Ankestyrelsen gunvor Et godt link! 1 30-03-2017 21:25
Kan man "frasige" sig den "økonomiske del" af en FP, for at få psykisk "ro på" ? EB3 Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 9 01-09-2013 11:43
Flere pladser ledig for FP fra "hele" Århus på "Bydelsreporter" kursus. SidselK Nyttigt at vide for Førtidspensionister 4 31-08-2012 15:16
Opdateret udgave af "At skrive en afgørelse" Webmaster Nyt fra Ankestyrelsen 0 14-09-2011 11:10
Festival for "udstødte" -"halvstødte" - sagsbehandlere og andet "godtfolk" klarkurs Alt det andet 24 18-03-2010 22:25




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 05:47.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension