K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 21-12-2023, 18:53   #141
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.823
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Sagen i en nøddeskal.....Trusler

https://jv.dk/esbjerg/10-aarige-char...XiPWIe78TswYtk

Selv om Charlie Elstrøm Dahl på 10 år har haft massive udfordringer i store dele af sit liv, så er han hverken blevet ordentligt udredt eller har modtaget et specialtilbud fra kommunen.

Hans mor har råbt op i årevis, men alligevel sidder han de fleste af ugens dage bare derhjemme uden undervisning.

Sagen er spidset så meget til, at moren frygter tvangsfjernelse som en slags straf for hendes råb om hjælp.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 04-01-2024, 22:20   #142
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.823
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ingen fejl når staten fjerner børn

https://www.berlingske.dk/samfund/kr...rUARcIWI7zbNeQ

To begivenheder, tilsyneladende uden indre sammenhæng, fandt sted med få dages mellemrum i sidste uge. For næsen af Slagelse Kommune, der havde besluttet sig for at fjerne et barn fra moderen ved fødslen, tog barnets morfar sit barnebarn og stak af fra hospitalet i en flugt, der sluttede efter nogle timer.

Kommunens beslutning, som Berlingske ikke har grund til at anfægte, er i tråd med statsminister Mette Frederiksens (S) løfte i sin nytårstale i 2020 om at sikre alle børn en god barndom. Blandt andet ved at fjerne flere fra fødslen. Morfarens handling er et eksempel på den desperation, det kan medføre.

Nogle dage senere blev ikke færre end fem ansatte på et opholdshjem ved retten i Nykøbing Falster dømt for tvang og vold mod anbragte børn. Det behøver næppe andre ord med på vejen, end at de fem var dem, det offentlige betroede at passe på de børn, der blev fjernet fra forældrene for at sikre dem en bedre barndom. Opholdsstedet er nu lukket.

Det er begivenheder, der kommer efter pressens afdækning af forrykte forhold på Langeland, hvor kommunen tilsyneladende har fjernet børn uden reelt anbringelsesgrundlag, og en sag fra Frederikssund, hvor forvaltningen spurgte hospitalet, om de kunne fremskynde fødslen, så den ikke kolliderede med forvaltningens juleferie. Kommunen har siden beklaget formuleringen.


Der er flere eksempler, der alle kan lyde som groteske enkeltsager. Men forsvarsadvokat hos Stage Advokatfirma Jeanette Gjørret fortæller, at de sager, der kommer til offentlighedens kendskab, er glimt af det generelle.

»Jeg mener, at de enkeltsager, der har været fremme, er udtryk for den generelle tilstand på området, selv om det er absurd,« siger Jeanette Gjørret.

Med så meget dokumenteret rod i hele det system, der bygger på det alvorligste indgreb, den danske stat kan foretage i borgernes liv, fremsætter Mette Thiesen - der netop har meldt sig ind i Dansk Folkeparti - nu et forslag om at kulegrave hele anbringelsesområdet i indeværende folketingsår.

»Mit indtryk af området er, at det sejler. Når vi ser så mange kommuner, som begår enten meget grove fejl eller deciderede lovbrud, både med forældrekompetenceundersøgelser, falske diagnoser og en kommune, der vil have sat en fødsel i gang, så de kan komme på juleferie, så vidner det om, at der er problemer i den måde, systemet er skruet sammen på,« siger Mette Thiesen og understreger:

»Anbringelsesområdet er det mest sårbare og skrøbelige område overhovedet. Det er der, staten går ind og tager folks børn, og der må simpelthen ikke ske fejl, og der må slet ikke ske lovbrud. Som ansvarlige politikere må vi simpelthen handle, når vi ser så mange eksempler på netop dét.«

Truer og forvrænger
Hun er langtfra den eneste, der oplever et system, der har mistet anstændighed og almindelig medmenneskelighed undervejs. Flere undersøgelser dokumenterer alvorlige juridiske problemer, og journalistisk vedholdenhed har afsløret groteske lovbrud på blandt andet Frederiksberg og Langeland.

Det er i dét juridiske morads, advokat Jeanette Gjørret prøver at hjælpe forældre med at få deres børn tilbage. Hendes oplevelse er, at mens der er tilfælde, hvor tvangsanbringelse giver mening, ville meget kunne løses med hjælp i hjemmet og lydhøre sagsbehandlere. Hendes pointe er, at loven skal overholdes, uanset hvad.

»Jeg sidder dagligt med forvaltninger, der ikke overholder lovgivning, uden det har konsekvenser for dem. Forældres sag bliver belastet med udokumenterede diagnoser, forkerte oplysninger bliver skrevet i sagsakter, sagsbehandlere truer forældre til frivillig anbringelse eller presser unge piger til abort, og som vi senest har set, bliver sygehuse bedt om at sætte fødsler tidligt i gang, så man kan fjerne barnet inden forvaltningen går på juleferie,« siger Jeanette Gjørret.

Sikkerhedsinstanser svigter
Det er kommunernes børne- ungeudvalg, der har en dommer for bordenden, der skal tage stilling til forvaltningernes indstillinger om tvangsanbringelser. Herefter kan forældrene klage over afgørelsen til Ankestyrelsen. Men selv om det burde sikre borgernes retssikkerhed, så oplever Jeanette Gjørret det modsatte.

»Sagerne burde blive fjernet fra børne- ungeudvalget. I mange kommuner giver de altid automatisk forvaltningen ret. Vi har gevaldige problemer i Ankestyrelsen, som helt konsekvent ikke lytter til forældrene og faktisk ofte tyer til værre afgørelser, hvis forældrene klager. Der er ikke nogen i systemet, der lytter til forældrene,« siger hun.

Derfor rystede det hende også, da Mette Frederiksen med sin forrige regering annoncerede, at flere børn skulle tvangsbortadopteres. Sidste år var der ifølge Jyllands-Posten rekordmange tvangsbortadoptioner, med 32 i alt.

»Det er fuldstændig katastrofalt, at Mette Frederiksen vil bortadoptere fra graviditeten. Vi har kvinder, der flygter til udlandet, og kvinder, der udvikler et andet psykologisk forhold til det barn i maven, de ved bliver fjernet. Vi har masser af eksempler på unge mennesker, der løfter sig med opgaven, når de får børn,« siger Jeanette Gjørret, der sidestiller det med tvangssterilisation, fordi tvangsadoption medfører, at kommunen skal vurdere det, hver gang moren bliver gravid igen:

»Jeg mener, de overgreb regeringen er i gang med, er på kanten af menneskerettighederne, og når retssikkerheden ikke bliver overholdt, så stiller man sig på noget, som allerede er kuldsejlet.«

Ankestyrelsen har ingen kommentarer til kritikken, men oplyser, at den i 2022 stadfæstede 97 procent af børne- og ungeudvalgenes afgørelser. Det samme tal gælder for perioden 2018-2021, hvor styrelsen ophævede anbringelsen i 96 af 3010 sager.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 06-01-2024, 22:24   #143
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.823
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Plejeforældre kan ikke være være bisiddere i deres plejebørns sag,

https://www.hjemmel.com/bisidder-til...vHZ2R-4-Xb_XWU

“Det er børnene selv der bestemmer bisidder, men der bør være tungtvejende grunde til at det kan være pl fam netop for at undgå loyalitetskonflikt i barnet”

Lovbestemmelser

Barnets Lov:

§ 6. Et barn eller en ung, hvis sag behandles efter denne lov, har på ethvert tidspunkt af sagens behandling ret til at lade sig bistå af andre. Kommunalbestyrelsen skal oplyse barnet eller den unge om retten efter 1. pkt.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis myndigheden træffer afgørelse om, at barnets eller den unges interesse i at kunne lade sig bistå bør vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser (1), eller hvor andet er fastsat ved lov. Myndigheden kan endvidere træffe afgørelse om at tilsidesætte barnets eller den unges valg af bisidder, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end barnets eller den unges. (2)

Stk. 3. Myndigheden kan træffe afgørelse om at udelukke en bisidder helt eller delvis fra et møde, hvis det skønnes af betydning for at få barnets eller den unges uforbeholdne mening belyst.

Stk. 4. En bisidder for et barn eller en ung skal være fyldt 15 år og er omfattet af straffelovens § 152 om tavshedspligt.

1: Pligten til at vejlede barnet er undtagelsesfri. På den anden side får det desværre efter den nuværende praksis næppe nogen som helst konsekvens, hvis bestemmelsen ikke overholdes. Hvis forvaltningen skulle rette sig efter loven, er det alligevel en afgørelse ikke at orientere, idet det kræver en begrundelse at fravige bestemmelsen.
Med andre ord bør det både påklages og ankes, hvis barnet ikke er blevet orienteret. Der er ingen hovedregler for, hvilke offentlige eller private interesser, der skulle begrunde en fravigelse.
2; Der er ret står risiko for, at kommunen efter gængs praksis vil kunne misbruge undtagelsesbestemmelsen “andre interesser”. Kommunen og sagsbehandlerne forsvarer deres egne tidligere afgørelser, forforståelser og confirmation biases. Hvis nu forvaltningen tilsidesætter en partsrepræsentant efter den nye fravigelsesbestemmelse, vil det med de nuværende sagsbehandlingstider i Ankestyrelsen være meget svært at få en sådan afvisning behandlet indenfor relevant tid.
Plejeforældre kan ikke være bisiddere.
Spørgsmålet er blevet rejst: Kan plejemor i en samværssag være bisidder for barnet?

Svar:
Som udgangspunkt vil plejeforældrene være part selv i en del af sagerne. En part kan ikke både være bisidder/partsrepræentant og part for en anden person i den samme sag. I den del af sagerne, hvor plejeforældrene har en direkte partsinteresse er det derfor udelukket, at plejeforældre kan optræde som bisiddere.

I andre tilfælde er plejeforældrene ikke selv direkte part i sagen. Men der vil altid være en indirekte partsinteresse. Derfor kommer spørgsmålet om inhabilitet efter forvaltningsloven op.



Forvaltningslovens bestemmelse kommer her:
§ 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning (a), er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis

1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,

2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,

3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald,

4) sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår, eller

5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. (b)
ad a:

Plejeforældre er tilknyttet kommunen, der optræder som en slags arbejdsgiver. Der foreligger derfor et kontraktligt forhold. Det bevirker, at plejeforældre altid er omfattet af forvaltningsloven, herunder bestemmelsen om inhabilitet.

ad b:
Inhabilitet gælder selv, hvis der blot formodes at kunne optræde en usaglig interesse i forbindelse med en sags behandling.
Den usaglige interesse skal ikke bevises, den skal blot formodes. Konstruktionen er således, at det på den ene side skal kunne godtgøres, at der kan tænkes foreligge en sådan mistanke, og at denne mistanke er stærk nok til, at den inhabiles usaglige interesse vil kunne påvirke sagens udfald.

Konklusion:

Der kan udledes en regel: Plejeforældre til børn i en anbringelsessag må ikke optræde som bisiddere eller partsrepræsentanter på grund af generel inhabilitet.



Særligt om partsrepræsentant
Efter Barnets Lovs § 3 bliver barnet først part i sagen, når det er fyldt 10 år. Det indebærer en slags regel om, at børn under 10 år ikke skulle kunne have nogen egen partsrepræsentant, før de er fyldt 10 år.

I praksis kan det godt være, at det har hørt til sjældenhederne, at børn under 10 blev repræsenteret ved en partsrepræsentant.

Ikke desto mindre er det jo barnet, hele sagen handler om. Derfor er den nye bestemmelse kritisabel og muligvis i uoverensstemmelse med børnekonventionen.

Artikel 1: I denne konvention forstås ved et barn ethvert menneske under 18 år

Artikel 8

1. Deltagerstaterne påtager sig at respektere barnets ret til at bevare sin identitet, herunder statsborgerskab, navn og familieforhold, som anerkendt af loven og uden ulovlig indblanding.

Artikel 9

1. Deltagerstaterne skal sikre, at barnet ikke adskilles fra sine forældre mod deres vilje, undtagen når kompetente myndigheder, hvis afgørelser er undergivet retlig prøvelse, i overensstemmelse med gældende lov og praksis bestemmer, at en sådan adskillelse er nødvendig af hensyn til barnets tarv. En sådan beslutning kan være nødvendig i særlige tilfælde, f.eks. ved forældres misbrug eller vanrøgt af barnet, eller hvor forældrene lever adskilt og der skal træffes beslutning om barnets bopæl.

2. I behandlingen af enhver sag i medfør af stykke 1 skal alle interesserede parter gives mulighed for at deltage i sagsbehandlingen og fremføre deres synspunkter.
Børn mellem 0 og 10 har derfor efter børnekonventionen, kombineret med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikler 8 (Retten til et familieliv og 6 (Ret til fair rettergang) partsstatus.

Det vil af principielle grunde være interessant at få en domstolsafgørelse.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 05-02-2024, 08:57   #144
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.823
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Guide: Sådan skriver man i børnesager

https://www.folkeskolen.dk/borneliv-...ahIcr2o7X8Zbi4

Tidligere Viso-specialist Mette Larsen underviser i, hvordan lærere kan formulere sig i børnesager. Her får du hendes ni principper for skriftlig dokumentation.

1 Inddrag barnet i dokumentationen, og giv det medindflydelse. For at børn og unge kan opleve at blive inddraget i dokumentationen, er det vigtigt, at de løbende inviteres til at give udtryk for deres synspunkter, og at de får at vide, at de ting, de siger, bliver skrevet ned.

2 Tydeliggør, hvad du baserer dine oplysninger på. Som professionel har man pligt til at oplyse, hvad man bygger sine oplysninger om barnet eller familien på, og det er problematisk for eleven, hvis man ikke ud af sagsakterne kan se, hvad oplysningerne om en er baseret på.

3 Vær opmærksom på, hvordan du skriver om børns udfordringer og problemer. Sørg altid for at adskille problemet fra personen. Skriver man for eksempel, at barnet eller den unge ”er udadreagerende”, så kan barnet opfatte ”udadreageretheden” som noget, der bor inden i ham eller hende.

4 Vær opmærksom på forskellen mellem observationer og vurderinger. For børn og unge, som bliver beskrevet af fagpersoner, er det vigtigt, at der skelnes mellem, hvad fagpersonen observerer (faktuelt), og hvad fagpersonen vurderer (subjektivt).

5 Tydeliggør, at teksten har en *afsender. Det er vigtigt for børn at vide, hvem der har skrevet hvad om én. Var det ens lærer, der var bekymret og derfor skrev en underretning?

6 Tydeliggør konteksten – det vil sige den situation, noget udspiller sig i. Oplever man for eksempel, at barnet er vredt eller udadreagerende, skal man sætte det i kontekst. I hvilke situationer opstår vreden og hvorfor?

7 Skriv kort, og tydeliggør formålet med det skriftlige dokument. Hvad skal en underretning for eksempel bruges til, og hvem kommer til at læse det. I inddragelsen er det vigtigt, at der er gennemsigtighed, og at børn kender til formålet med dokumentet.

8 Skriv neutralt, og sørg for at holde dine egne følelser ude af teksten. Når man skriver om andre mennesker, er det vigtigt, at man skriver ordentligt, respektfuldt og neutralt.

9 Undgå fremmedord, forklar lovparagraffer, og undgå amatørdiagnoser. For at skrive, så de, man skriver om, kan læse sagsakterne, er det vigtigt at undgå indforståede fagtermer og fremmedord.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 05-02-2024, 09:50   #145
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.823
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Rekordmange børn blev tvangsbortadopteret i 2023

https://jyllands-posten.dk/indland/E...rY7lNTRFudnLcc

I 2023 blev 51 børn tvangsbortadopteret i Danmark. Det er ifølge Zetland rekordmange i nyere tid.

51 børn blev tvangsbortadopteret i Danmark i 2023, hvilket er det højeste antal i nyere tid.

Det viser en opgørelse, som Ankestyrelsen har lavet for Zetland.

Til sammenligning lød tallet på 37 i 2022, 29 i 2021 og 30 i 2020. Imidlertid var der blot én i 2016.

Sidste års tvangsbortadoptioner gik ifølge Adoptionsnævnets seneste årsberetning særligt ud over forældre med kognitive funktionsnedsættelser som autisme, mental retardering og ADHD.

Tallene kommer ifølge Zetland på baggrund af en lovændring fra 2014, som betød, at kommunerne, der har magten til at tvangsbortadoptere, i stedet for blot at ”godtgøre” muligt omsorgssvigt skulle ”sandsynliggøre” det.

På den baggrund begyndte flere kommuner ifølge mediet at bruge tvangsbortadoption som et alternativ til anbringelse, da førstnævnte er billigere.

Det kommer ifølge Zetland eksempelvis til udtryk i et sparekatalog fra Lolland Kommune.

Statsminister Mette Frederiksen (S) satte også fokus på barnets tarv i sin nytårstale i 2020, hvorefter at antallet af tvangsbortadoptioner er steget.

Institut for Menneskerettigheder skrev dog i en rapport sidste år, at tærsklen for bortadoption i Danmark er så lav, at den er på kant med FN’s børnekonvention om blandt andet retten til familieliv.

Over for Zetland betegner Inge Bryderup, professor i socialt udsatte ved Aalborg Universitet, udviklingen som et ”eksperiment med nogle af de svageste i samfundet”.

Hun kritiserer desuden, at man ved en tvangsbortadoption helt kapper båndene til børnenes biologiske ophav.

- Som det er i dag, så giver man ikke barnet nogen chance for at lære sit biologiske ophav at kende, og det kan jeg faktisk ikke finde et eneste godt argument for, siger hun til Zetland.

- Selvfølgelig kan der være nogle særlige tilfælde, hvor et barn ikke kan have en relation til sin mor, men det hører til sjældenhederne.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 26-03-2024, 20:18   #146
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.823
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Rekordmange børn blev tvangsbortadopteret i 2023

https://socialmonitor.dk/art9746991/...opteret-i-2023

I 2023 blev 51 børn tvangsbortadopteret i Danmark. Det er ifølge Zetland rekordmange i nyere tid.

51 børn blev tvangsbortadopteret i Danmark i 2023, hvilket er det højeste antal i nyere tid.

Det viser en opgørelse, som Ankestyrelsen har lavet for Zetland.

Til sammenligning lød tallet på 37 i 2022, 29 i 2021 og 30 i 2020. Imidlertid var der blot én i 2016.

Sidste års tvangsbortadoptioner gik ifølge Adoptionsnævnets seneste årsberetning særligt ud over forældre med kognitive funktionsnedsættelser som autisme, mental retardering og ADHD.

Tallene kommer ifølge Zetland på baggrund af en lovændring fra 2014, som betød, at kommunerne, der har magten til at tvangsbortadoptere, i stedet for blot at ’godtgøre’ muligt omsorgssvigt skulle ’sandsynliggøre’ det.

På den baggrund begyndte flere kommuner ifølge mediet at bruge tvangsbortadoption som et alternativ til anbringelse, da førstnævnte er billigere.

Det kommer ifølge Zetland eksempelvis til udtryk i et sparekatalog fra Lolland Kommune.

Statsminister Mette Frederiksen (S) satte også fokus på barnets tarv i sin nytårstale i 2020, hvorefter at antallet af tvangsbortadoptioner er steget.

Institut for Menneskerettigheder skrev dog i en rapport sidste år, at tærsklen for bortadoption i Danmark er så lav, at den er på kant med FN’s børnekonvention om blandt andet retten til familieliv.

Over for Zetland betegner Inge Bryderup, professor i socialt udsatte ved Aalborg Universitet, udviklingen som et ’eksperiment med nogle af de svageste i samfundet’.

Hun kritiserer desuden, at man ved en tvangsbortadoption helt kapper båndene til børnenes biologiske ophav.

»Som det er i dag, så giver man ikke barnet nogen chance for at lære sit biologiske ophav at kende, og det kan jeg faktisk ikke finde et eneste godt argument for,« siger hun til Zetland.

»Selvfølgelig kan der være nogle særlige tilfælde, hvor et barn ikke kan have en relation til sin mor, men det hører til sjældenhederne.«

ritzau


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 12-04-2024, 17:58   #147
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.823
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Spørgsmål til ministeren.

Spørgsmål der stilles gang på gang er interessante.

Spørgsmål kan tydeliggøre, at kommunernes økonomi, kan fremskynde tvangsfjernelser af børn.



https://www.ft.dk/samling/20231/almd...62/2845980.pdf

Indenrigsudvalget

Til: Indenrigs- og sundhedsministeren Dato: 3. april 2024

Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
INU alm. del
Spørgsmål 62

Vil ministeren oplyse, hvor meget det udløser i udligning og refusion for de små kommu- ner, der modtager refusion, i følgende tilfælde?:

• Et barn anbringes, og anbringelsen koster 890.000 kr. om året.

• Et barn med handicap får handicapkompenserende hjælp i hjemmet, som koster 890.000 kr. om året.

• Et barn anbringes, og anbringelsen koster 1.500.000 kr. om året.

• Et barn med handicap får handicapkompenserende hjælp i hjemmet, som koster 1.500.000 kr. om året.

• Et barn anbringes, og anbringelsen koster 2.100.000 kr. om året.

• Et barn med handicap får handicapkompenserende hjælp i hjemmet, som koster 2.100.000 kr. om året.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Torsten Gejl (ALT).

Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne Theresa Berg Andersen formand

Vi afventer svaret fra ministeren

Hilsen Peter


Bilag som bør læses med omhu:

Svar på spørgsmålene vil forventeligt (be)vise, at kommunernes andel af regningen for handicapkompenserende indsatser er mindre, hvis et barn er anbragt, end hvis det bor hjemme hos sine forældre
(Gælder også andre velfærdsområder fx. ældreområdet, kontanthjælpsmodtagere)

Den samlede regning for anbringelsesområdet fordeles mellem alle 98 kommuner iht. lov om udligning.
Der er ikke noget loft på udgiften.

Budgetloven sætter begrænsninger for, hvor meget den enkelte kommune kan bruge på handicapområdet.

Får barnet ikke rette indsatser i rette tid, så det bliver endnu dyrere at hjælpe, har kommunen økonomisk interesse i at foretrække anbringelse af flere børn og unge.

Der har tidligere været spurgt

https://www.ft.dk/samling/20222/almd...9489/index.htm

Folketingets Socialudvalg
Dato: 24-10-2023
Sagsnr.: 2023-2719
Dok. nr.: 23319

Folketingets Socialudvalg har den 27. september 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 444 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT).

Spørgsmål nr. 444:
Vil ministeren redegøre for, hvordan udligningssystemet er opbygget i forhold til det specialiserede socialområde, og hvilke konsekvenser udligningen har for det specialiserede socialområde? Der tænkes bl.a. på hvilke ydelser, som udløser udligning, hvordan øvre og nedre grænser er placeret, og om penge, som udlignes, er øremærkede til at blive anvendt inden for det område, som der er udlignet på?"


Bilag #2

Kristina Kiettelmann Jensen
Forperson for Klip – Forældre til anbragte børn

https://www.ft.dk/samling/20222/almd...49/2658438.pdf

"Handlen med børn

Pengemængden kommunerne udligner for hvert år vokser stødt. I 2022 blev der udlignet for over 22 milliarder kroner mellem kommunerne. Hvert år vokser udgiften til anbringelser også. Samtidig skal kommunerne spare lidt hvert år grundet Budgetloven på velfærden, der er fastlagt med et loft. Sagt helt konkret, så er det jo klart at udgiften til anbringelser stiger, når kommunerne ikke må bruge tilstrækkeligt med penge på handicap og forebyggende indsatser i hjemmet, jf. Budgetloven, der underfinansierer al velfærden ude i kommunerne. Det skaber et overforbrug af statslige midler, som ikke gør børn eller borgere godt, men kun nedbryder børn i anbringelser og spilder penge på tomme socialtilbud
."

Vær opmærksom på følgende:

Tidlig indsats betaler sig altid.

MEN,.......

Her findes ingen økonomiske incitamenter for kommunerne da der ingen udligning findes, som beskrevet i skema og spørgsmål til ministeren.

Det er hvad dette alvorlige budskab drejer sig om.

Andre ville kalde det "Ebberød Bank", fordi uden tidlig indsats ligger der store økonomiske og menneskelige regninger og venter.

Kommunerne er i denne tidslomme yderst villige til at give forældrene skylden og bruger trusler om fjernelse af deres børn.

Hvilket politisk har være udmeldt at der skal op til 50.000 flere tvangsfjernelser.

Vi afventer ministerens svar.

Sidst redigeret af phhmw; 13-04-2024 kl. 16:34.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 23:52.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension