K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Skal kommuner ikke overholde loven?

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Skal kommuner ikke overholde loven? En af vores bruger phhmw føre en sej og lang kamp for at få gjort noget ved at kommunerne ikke overholder Retssikkerhedsloven § 3 stk.2. Følg hans kamp her kom evt med spørgsmål til phhmw

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 16-02-2022, 16:29   #1
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.141
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Der findes en del børn, som ikke kommer i skole. HVORFOR?

Børn med manglende funktionsevne:
https://hbpharma.dk

ADHD er en diagnose, som stilles til både børn og voksne, som har problemer med hyperaktivitet, impulsivitet og/eller uopmærksomhed. ADHD er et neuropsykiatrisk lidelse, der kan behandles med både psykoterapi og medicin.


Vi kender Retssikkerhedslovens § 3 stk.2, hvor du skal kende til din kommunalbestyrelses vedtagne og offentliggjorte sagsbehandlingstider, hvor der normalt skal falde en kommunal afgørelse.

Inden for denne politiske frist, skal sagsbehandleren indhente alle relevante oplysninger til sagen, herunder HJEMVISNINGER af sociale sager fra Ankestyrelsen tilbage til kommunen.

Det er politikerne, aldrig de ansatte sagsbehandlere, som fastsætter en kommunes serviceniveau. Som skal findes på din kommunes hjemmeside

Hovedsaglig for somatiske diagnoser, hvor Serviceloven ikke kræver en diagnose, men manglende funktionsevne for at bevilge hjælp til et barn.

Nævnt fordi RSL § 3 stk. 2 gælder ikke for børn, med manglende funktionsevne, angst, skoleværing etc, muligvis ADHD etc.

Serviceloven:

Skal der foreligge en diagnose, før kommunen kan vurdere, om funktionsevnen er varigt nedsat?

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...-funktionsevne

NEJ, Serviceloven nævner intet om krævet diagnoser for at modtage hjælp eller udredning.

For at blive omfattet af målgruppen af en række af servicelovens bestemmelser er det et krav, at ansøgerens fysiske eller psykiske funktionsevne er varigt nedsat i et givent omfang. Der kan også være tale om, at borgeren skal have en indgribende kronisk eller langvarig lidelse for at blive omfattet af målgruppen.

I DUKH får vi jævnligt henvendelser fra borgere, der så at sige jagter en diagnose enten for dem selv eller for deres børn. Ellers vil kommunen ikke bevilge den ansøgte hjælp. Det kan være meget problematisk for borgere, der oplever et stort behov for hjælp fra kommunen, og som f.eks. oplever, at der er lang ventetid på udredning og diagnosticering af f.eks. autisme og ADHD.

Serviceloven taler om nedsat funktionsevne og ikke om diagnoser
Serviceloven tager udgangspunkt i begrebet nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det fremgår således af serviceloven § 1, at formålet med loven bl.a. er at tilgodese behov, der følger af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der skal lægges vægt på at kompensere borgeren for den nedsatte funktionsevne, uanset årsagen hertil. Der er således ikke noget diagnosekrav indbygget i loven. I Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser er det formuleret sådan her i pkt. 9:

”Behovet for støtte kan eksempelvis være at få kompenseret et nedsat syn, nedsat hørelse eller nedsat mobilitet, støtte til at udføre de basale livsfunktioner eller støtte til at få dagligdagen til at hænge sammen. Det er ikke en konkret diagnose, der udløser ydelser efter serviceloven, men det er de behov for støtte, som den enkeltes nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne eller særlige sociale problemer afføder, der er udgangspunktet for vurderingen.”

Diagnose er ikke et krav
Det er DUKH’s vurdering, at kommunen ikke kan kræve, at der foreligger en diagnose, før der kan bevilges hjælp efter f.eks. serviceloven § 41 og serviceloven § 100 (merudgiftsydelse til børn og voksne) og serviceloven § 42 (tabt arbejdsfortjeneste). Dette ud fra, at der i lovgivningen arbejdes med et funktionsevnekriterium og ikke et diagnosekriterium.

Det fremgår også af Ankestyrelsens principafgørelser, hvor der bl.a. lægges vægt på, at selv om årsagen til den nedsatte funktionsevne ofte vil være en lægelig diagnosticeret lidelse, er det en konkret vurdering af funktionsnedsættelsen, der er afgørende. I den vurdering vil bl.a. kunne indgå funktionsnedsættelsens betydning i relation til barnets eller den unges aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold m.v.

Det er ikke diagnosen/diagnoserne i sig selv, som er afgørende for vurderingen af begrebet nedsat funktionsevne. Det er derimod følgerne af den nedsatte funktionsevne og en samlet vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse.

Der kan her henvises til principafgørelserne 43-15 og 18-17.

Men den nedsatte funktionsevne skal være tilstrækkelig godtgjort
Det kan i praksis være svært at få bevilget en ydelse, før der foreligger en samlet udredning og beskrivelse af den nedsatte funktionsevne - f.eks. en samlet børnepsykiatrisk vurdering (med en eventuel diagnose). Det fremgår af den nu kasserede principafgørelse 54-11. Her vurderede Ankestyrelsen, at en dreng på 5 år med betydelige adfærds- og udviklingsforstyrrelser var omfattet af personkredsen for dækning af merudgifter (serviceloven § 41) og tabt arbejdsfortjeneste (serviceloven § 42). Dette med begrundelse i, at drengen først blev fundet berettiget til merudgifter fra det tidspunkt, hvor der forelå en samlet børnepsykiatrisk vurdering, som dokumenterede, at lidelsen var varig og af et sådant omfang, at den ikke kunne forventes bedret ved behandling.

Med udsendelse af principafgørelse 10-17 blev principafgørelse 54-11 ophævet. I stedet for at tale om, at den nedsatte funktionsevne skulle være dokumenteret, bruges udtrykket ”tilstrækkelig godtgjort”. Ankestyrelsen lægger nu vægt på, at forældrene til et barn med nedsat funktionsevne kan have ret til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, selv om barnet endnu ikke har en diagnose. Det er ikke diagnosen i sig selv, der er afgørende, men følgerne af lidelsen eller den nedsatte funktionsevne i barnets daglige tilværelse.

Hvis det er tilstrækkelig godtgjort, at barnet har en betydelig funktionsnedsættelse, som der i lang tid frem over vil være behov for at kompensere for følgerne af, er det ikke afgørende, om barnet eller den unge har fået en egentlig diagnose.

Diagnose kan være nødvendig ved magtanvendelse
Reglerne om magtanvendelse over for voksne i serviceloven gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand m.v. efter serviceloven §§ 83-87, behandling efter serviceloven §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter serviceloven §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter serviceloven §§ 125-129. Det fremgår af serviceloven § 124 a, at det er en forudsætning, at der foreligger den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. I magtanvendelsesvejledningen er nødvendigheden af en lægefaglig diagnose nærmere uddybet i pkt. 28:

”Afhængig af funktionsnedsættelsens art og omfang og af intensiteten af det indgreb, der tænkes iværksat, kan en lægefaglig diagnose være nødvendig for at dokumentere nødvendigheden og forsvarligheden af indgrebet. Et led i den konkrete vurdering kan således være, at en lægefaglig diagnose bør indgå i den faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne. … .

En tidligere stillet diagnose medfører derimod ikke automatisk, at iværksættelse af indgreb i selvbestemmelsesretten efter servicelovens kapitel 24 er berettiget, fordi det ikke er diagnosen, der er afgørende for, om en person er omfattet af personkredsen. Det afgørende er de følger af lidelsen eller funktionsnedsættelsen, som giver sig udslag i handlinger og adfærd, der konkret medfører fare for personskade, eller at den personlige hygiejne hos den pågældende er særdeles ringe.

Udviklingshæmmede og personer med en sindslidelse vil ofte have været inden for systemet i en årrække og vil bl.a. derfor ofte have en diagnose, hvorimod nogle personer med demens ikke har en egentlig diagnose. Det er derfor vigtigt at få lavet en faglig beskrivelse af den psykiske tilstand, der kan benyttes som dokumentation.”

Oplysningsgrundlaget skal være i orden
Ankestyrelsen gennemførte i 2008 en praksisundersøgelse om ”Merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste. Det fremgår af undersøgelsen, at kommunerne skal sikre sig, at oplysningsgrundlaget i disse typer sager er i orden. Fra undersøgelsen (s. 5):

”Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne skal være opmærksomme på, at sagerne er tilstrækkeligt belyste til, at der kan træffes en afgørelse. Det gælder især manglende eller utilstrækkelige lægelige oplysninger om barnets lidelse.”

Så selv om der ikke er noget diagnosekrav, skal oplysningsgrundlaget som i alle sager være i orden.

Diagnose i sig selv giver ikke ret til ydelse
Ligesom der ikke kan stilles krav om en diagnose, er en diagnose i sig selv heller ikke tilstrækkelig til at udløse hjælp efter servicelovens bestemmelser, hvor betingelsen om nedsat funktionsevne nævnes. Det fremgår f.eks. af principafgørelse O-121-95, som drejer sig om en ansøgning om bilstøtte efter serviceloven § 114. I afgørelsen slår Ankestyrelsen således fast, at der kan ikke tilkendes støtte til køb af bil alene på grundlag af en diagnose.

Afrunding
Nej, der skal ikke foreligge en lægelig diagnose, før kommunen kan vurdere, om funktionsevnen er varigt nedsat.

Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt borgeren er omfattet af målgruppen for den pågældende lovbestemmelse ud fra oplysningsgrundlaget.

Foreligger der af forskellige grunde ikke en lægelig diagnose, kan det ikke i sig selv begrunde et afslag på den ansøgte hjælp efter bestemmelser, hvor der gælder et funktionsevnekriterium. Det afgørende er således, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at funktionsevnen er varigt nedsat.

Samtidigt gælder det, at en borger ikke kan forvente at være berettiget til en given ydelse, alene fordi pågældende har fået en lægelig diagnose.
Hvis du er interesseret i at læse mere omkring lovgrundlaget og Ankestyrelsens principafgørelser, kan du læse mere på Retsinformation.dk

I dette Praksisnyt er henvist til:
Serviceloven (link åbner i nyt vindue)

Ankestyrelsens principafgørelser:
Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser (link åbner i nyt vindue)
Principafgørelse 43-15 (link åbner i nyt vindue)
Principafgørelse 18-17 (link åbner i nyt vindue)
Principafgørelse 54-11 (link åbner i nyt vindue)
Principafgørelse 10-17 (link åbner i nyt vindue)
Magtanvendelsesvejledningen (link åbner i nyt vindue)


Hilsen Peter

Jeg kan ikke forstå, at børn kan være år om, at blive udredt, derfor har jeg forsøgt at forstå og stille spørgsmål, læs næste indlæg

Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 gælder ikke for børn i disse situationer, derfor er forældrene spillet skakmat.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-02-2022, 16:36   #2
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.141
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Der findes en del børn, som ikke kommer i skole. HVORFOR?

SPØRGSMÅL

Kære alle. Jeg har ikke den store viden om området, men…..


Jeg mindes en undervisningsminister Christine Edda Antorini, som rejste landet rundt og med skinger stemme tale for at børn med specielle undervisnings forhold, nu fremadrettet skulle inkluderes i den normale skolegang. En reform. En spareøvelse.


I dag findes der børn, som ikke går i skole i halve og hele år, fordi de ikke kan magte den almindelige skole.

Hvis en familie har et barn, med eksempelvis en fysisk skoliose i ryggen, går udredningen i gang omgående ved speciallægerne.


Hvis disse læger anbefaler at begynde med korset-behandling, enten under Serviceloven eller Sundhedsloven søger forældrene om besøg ved en bandagist, hvis det er udskiftning af et sådan, under Serviceloven.


Her går forældrene ind på kommunen hjemmeside og finder sin personlige kommunalbestyrelse vedtagne sagsbehandlingstider, hvor der normalt skal falde en kommunal afgørelse. Afsender en ansøgning § 112 113.


Disse frister må aldrig være en ansat sagsbehandler der bestemmer denne frist, hvor der skal falde en afgørelse.

Så langt så godt.

Men hvis forældrene har et barn i den skolepligtige alder og som har angst, skoleværing eller hvad ved jeg. Stærk mistanke om at noget er galt.

Prøv at beskrive præcis, hvad der sker.

Forklar mig præcis hvem, skoleleder etc som kan udskyde videre udredning. HVEM er det?

Hvad siger den praktiserende læge?

Kan den praktiserende læge ikke henvise til speciallæge, psykiater, uden om skolen og kommunen?

Hvis kommunen, skolen forhindre udredning, bliver der så ikke klaget til Ankestyrelsens TILSYN?

De somatiske børn har ingen problemer hvor forældrene kan sin Retssikkerhedslov § 3 stk.2 om sociale sagsbehandlingstider.


Jeg er ekspert i RSL § 3 stk.2 men kan ikke begribe at der er børn som ikke går i skole og bliver udredt til en diagnose.

Det er baggrunden for mine spørgsmål.

Med venlig hilsen


SVAR til forståelse



Elizabeth Trøstrup Christensen
Peter Hansen Retssikkerhedsloven § 3, stk. 2 gælder ikke for børn i daginstitution eller folkeskolen ift. visitation til specialtilbud. Der er ingen lovfrister på, hvor lang tid det må/skal tage, før PPR-psykologen har lavet deres arbejde.


Det er skolelederen, der har ansvaret for at sikre den rette støtte til en elev, der har det svært. Men det kræver at skolelederen vejleder forældrene i reglerne herunder klagevejledning

https://www.skolelederforeningen.org...w59v1C60Tb5LOg


Når forældre ikke bliver vejledt, ved de ikke at de kan kræve en skriftlig afgørelse med klagevejledning og sende afslaget i Klagenævnet for Specialundervisning (Ankestyrelsen). I en række kommuner skal den skole, som barnet er tilknyttet, betale en stor pose penge for at visitere en elev til specialskole. Fx. i Hillerød koster en plads på Harløse Skole (specialskole for børn med autisme og tilgrænsende diagnoser) et beløb på 500.000 kr.

Hvad siger KL til at flere kommuner har sådan en praksis, som er stik imod inklusionsloven?

https://skolemonitor.dk/nyheder/art7...GqrkDh75EmQ-Nc

Hillerøds byråd har i 2012 besluttet dette i håbet om at skolelederne har større incitament til at inkludere=fastholde eleverne længere tid i alm. skole. Så sparer kommunen penge (på den korte bane). Her har KL og regeringen fået VIVE til at lave en rapport i 2018 (økonomistyring)

https://www.vive.dk/da/udgivelser/sp...O4U-px27ZALHZU


Det er skolelederen der skal tilkalde PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) fra kommunen. PPR-psykologer er der mangel på og lange ventetider. Når PPR kommer på skal der laves observationer og tests, før evt. henvisning til børnepsyk. Praksislæge kan godt forsøge, men bliver afvist i praksis, hvis ikke PPR har været ind over. For det kan ikke være rigtigt at en elev har det dårligt, når hun kommer hjem fra skole, men skolen kan ikke se nogen problemer.

Så kan nogen tro at det er forældrenes skyld.

Se Autismebladet side 10-11 https://ipaper.ipapercms.dk/Landsfor...Bj21UNyfJWKPH0


Og sådan kan mange børn og unge i hele Danmark sidde hjemme på værelset uden at få det rette skoletilbud, for der er heller ikke specialpladser nok ude i kommunerne så alle børn kan få et skoletilbud, der passer til dem.


Der findes jo heller ingen lov om forsyningspligt, selvom kommunerne er forpligtet til at henvise en elev til specialundervisning (og andet).


Ankestyrelsen går først ind i en sådan sag, når der er gået 3 år uden skoletilbud. 11,4% af alle elever i Folkeskolen har over 10% fravær jf. Undervisningsministeriet

https://uddannelsesstatistik.dk/Page...hhUEP2JOyDuQi4

Hvor er retssikkerheden for børn og unge, der ikke kan gå i skole grundet usynlige handicaps som autisme og ADHD?


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-02-2022, 16:52   #3
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.141
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Der findes en del børn, som ikke kommer i skole. HVORFOR?

https://www.dr.dk/nyheder/indland/fl...ar-en-diagnose

Flere forældre betaler for at finde ud af, om deres barn har en diagnose

Når børn mistrives, dropper flere forældre det offentlige og betaler for psykiater og psykologer.

Det er gratis at få udredt børn for diagnoser som for eksempel angst, autisme og ADHD i det offentlige.

Men det er ikke ualmindeligt, at forældre i stedet vælger at betale omkring 20-30.000 kroner eller mere til en privatklinik.

Flere forældre køber psykiatrisk behandling og udredning til deres børn, oplyser Sundhed Danmark, der er organisation for den private sundhedsbranche. Samme oplevelse har de tre største psykiatriske klinikker i Danmark: PPclinic, Skovhus- og Hejmdal Privathospital, som har udvidet de senere år.

For eksempel har Hejmdal Privathospital alene over 50 psykologer og psykiatere tilknyttet sine afdelinger på Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Odense.

- Hvis du har et barn, som mistrives, vil de fleste forældre gøre rigtigt meget for at komme ud af den situation, siger Katja Damborg Laut, der er adm. direktør for Hejmdal.

Hejmdal og de andre store klinikker fortæller om en udvikling, hvor det er blevet mere almindeligt at købe sig til psykiatrisk hjælp. Det er ikke kun de rigeste, der betaler, men også forældre med almindelige indkomster.

- Det er trist, at der er så stort et marked. Det viser, at det offentlige system ikke fungerer. Når man køber sig til noget, der ellers er gratis, så er det fordi, man ikke får det i det offentlige, som man håber på, siger Kit Kjærsgaard, direktør for Skovhus Privathospital, der som landets eneste privathospital har en sengeafdeling.

Forældre: Hjælpen kommer ikke

Det er let at finde forældre, som har valgt det offentlige fra.
DR lavede et opslag til Facebookgruppen #Enmillionstemmer, der er en folkebevægelse, som kæmper for bedre forhold for handicappede og psykisk syge.

På to uger henvendte 255 forældre sig, som fortalte, at de havde betalt for psykiatrisk behandling til deres børn. DR har set dokumentation på udgifter fra flere forældre og bringer her tre kommentarer:

Sønnen skulle have hurtig hjælp

Berit Elisabeth Hegelund er bogholder nær Aarhus og har i år betalt for at få udredt sin søn for Aspergers. Drengen mistrives, har det svært socialt, og Berit har savnet at se en glad dreng i ”rigtig lang tid.”

Hun valgte en privat udredning, og undersøgte ganske kortvarigt muligheden for at få hjælp i det offentlige. Forklaringen er, at familien har et vennepar, der brugte år på forgæves at komme igennem til den offentlige psykiatri og blev sendt rundt mellem skolen, egen læge og PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) i kommunen, som kan henvise til psykiatrien og rådgive skoler, forældre og daginstitutioner.

- Vi skal ikke spilde al den tid. Jeg kunne ikke forsvare overfor Nicolai, at han skulle vente et år eller to på hjælp, siger Berit Elisabeth Hegelund, som ønsker at give sønnen de bedste værktøjer til at blive den bedste version af sig selv.
Nicolai får hurtigere den rigtige hjælp, når han er udredt privat, mener moderen.

Overlæge: Den offentlige psykiatri har et dårligt ry
Flere børn mistrives, og Sundhedsstyrelsen oplyser, at omkring hvert syvende barn har været i behandling for en psykisk sygdom som fx ADHD, angst eller depression inden de fylder 18 år.

Men selv om flere forældre henvender sig til psykiatrien, er antallet af medarbejdere i det offentlige ikke fulgt med. Derfor gør det offentlige det dårligere og dårligere, mener Nina Tejs Jørring, der er næstformand i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.

- Det er i orden, at vi har fået et dårligt ry, for vi gør det ikke godt nok. Vi har for travlt, og gør det derfor for hurtigt. Det bliver nemt for overfladisk, og vi giver slet ikke nok behandling, siger hun.

Professor i børne- og ungdomspsykiatri Niels Bilenberg mener, at det offentlige har været nødt til at sortere skarpt i, hvilke børn de kan udrede og behandle, fordi der er pres på systemet.
Han mener, at der især er én grund til, at familier vælger private klinikker: ”desperation.”

- Det er jo en kritik af det offentlige sundhedsvæsen. Når vi kigger på børne og ungdomspsykiatrien, er det også en berettiget kritik. Jeg håber snart, at det politiske system får øjnene op for, at vi er underfinansieret, siger professoren fra Psykiatrien i Region Syddanmark.

SÅ LANG ER VEJEN TIL DEN OFFENTLIGE BØRNEPSYKIATRI
Halvdelen af de børn, der havde autisme og angst, fik først deres diagnose i den offentlige psykiatri mindst fem år efter, at forældre først henvendte sig til fx skolen eller daginstitutionen for at få hjælp.

Halvdelen af børnene med angst og depression fik omvendt deres diagnose 2,6 år efter, at forældrene søgte hjælp.
Det viser forskning, hvor 244 forældre blev interviewet af Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri i Region Nordjylland.

Den offentlige psykiatri skal forbedres
Danske Regioner er bekymret over, at flere forældre vælger selv at betale for udredninger i stedet for at bruge det offentlige.
- Når forældre vælger det offentlige fra, så er det selvfølgeligt et udtryk for, at det, vi tilbyder, ikke er godt nok, eller man mangler den direkte adgang til at få hjælpen hurtigt. Der er ingen tvivl om, at det offentlige tilbud skal styrkes, siger Lars Gaardhøj, der er formand for Danske Regioners psykiatriudvalg.

I januar udkom Sundhedsstyrelsen med en 10-års plan for at styrke psykiatrien.
En central anbefaling er, at der skal være ét sted i hver kommune, hvor forældre let kan henvende sig og få hjælp, hvis barnet mistrives. I enheden skal det være muligt at få lettere behandling, og kommune og psykiatri skal arbejde sammen.
Ifølge Sundhedsstyrelsen mangler børn i mistrivsel i dag et ensartet tilbud med høj kvalitet.

phhmw

Forældre søger desperat efter en diagnose. Bruger mange penge på det.

Serviceloven kræver ikke en diagnose for at kommunerne kan yde hjælp, udredning.

Bizart.

Når man kradser lidt i overfladen ser vi at ansatte, skoleledere kan forhale en udredning. Bizart.

Derfor findes der mange børn, som ikke kommer i skole i halve og hele år.

Det må siges at være Ebberød Bank.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-02-2022, 17:40   #4
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.141
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Der findes en del børn, som ikke kommer i skole. HVORFOR?

https://www.tv2nord.dk/nordjylland/b...Ctl38TB3GRIWZ0

Børnelæge tordner mod regionen: Børnene får aldrig en chance
Det har katastrofale følger for de børn og unge, der lider af autisme, angst, ADHD eller OCD, at de aldrig bliver behandlet, lyder det fra nordjysk børnelæge.

Børnelæge Karen Tilma fra Brønderslev lægger ikke fingre imellem, når hun skal svare på, hvilke konsekvenser, det har, for de mange nordjyske børn og unge, der lige nu går rundt med symptomer på autisme, angst, ADHD og OCD, at de ikke kan komme i behandling - men blot bliver sat på venteliste.

- Det har katastrofale følger. Det fører altid til dårlig skolegang og trivsel og barnet eller den unge bliver marginaliseret socialt og kan ikke deltage i fritidsaktiviteter. Når barnet kommer hjem, er hjemmet ofte fyldt med konflikter på grund af alle de vanskeligheder, de kommer hjem med uden at have fået hjælp, siger hun.

Landets længste ventetid
Ventetiden til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien er på landsplan 16 uger i gennemsnit, mens tallet i Nordjylland er 37 uger.

Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Samtidig har Region Nordjylland den længste ventetid på behandling i landet.

Problemstillingen er dog langt fra ny.

Tilbage i 2013 stod 200 børn og unge på venteliste, tæt på halvdelen af dem havde ventet mere end to måneder. Dengang begrundede Region Nordjylland det med mange års mangel på psykiatere, og regionen købte ekstra kapacitet for tre millioner kroner for netop at få ventetiden ned.

Tre år senere blev regionens samarbejde med fire special børnelæger opsagt. Psykiatrien meddelte i den forbindelse, at man er i stand til at kunne håndtere de ekstra børn, der vil komme i kølvandet af beslutningen.

Dengang i 2016 var der ti ugers ventetid på at komme i behandling hos psykiatrien for børn og unge.

Børn bliver afvist i psykiatrien
I dag er ventetiden næsten tidoblet, men det er faktisk ikke engang ventetiden, der er den værste, hvis man spørger børnelæge Karen Tilma.

Det er, at børnepsykiatrien i Region Nordjylland ifølge hende afviser børn.

- Problemet er, når børnepsykiaterene afviser i hundredvis af børn, der bliver henvist henvist på forsvarligvis af professionelle læger, så betyder det, at de børn aldrig får chancen for overhovedet at komme på venteliste, siger Karen Tilma og tilføjer:

- De er sunket på dybt vand, de står ikke en gang på venteliste. Det skal man have rettet op på. Det kan regionen rette op på – for det er en omgåelse af Sundhedsloven, at børnene ikke kommer på en venteliste og dermed får ventetidsgaranti. Det er det mest forfærdelige.

Skal have et andet tilbud
Med en ventetidsgaranti er regionen forpligtet til inden for 30 dage efter lægens henvisning at behandle barnet eller den unge.

Og hvis regionen har længere ventetid, skal man have et andet tilbud - for eksempel i privat regi.

Men mange når ifølge Karen Tilma slet ikke så langt som til at stå på venteliste, og dermed kan de heller ikke benytte sig af behandlingsgarantien, der trådte i kraft til også at gælde i psykiatrien tilbage i 2015.

Testning er en stopklods
Og det er der en bestemt årsag til; nemlig at psykiatrien ifølge børnelægen fra Brønderslev kræverat børnene skal have gennemgået en skolepsykologisk testning før, de kan komme i betragtning til børnepsykiatrien.

- Det er børnepsykiatrien, der har sat en stopklods, for hvis der er ikke findes en skolepsykologisk testning, så kommer børnene aldrig ind i børnepsykiatrien. Og skolepsykologerne er ikke forpligtet til noget som helst, de kan vælge at lade være med at gå ind i sag, og de kan vælge at vente otte år, før de gør noget – der er i hvert fald altid mere end et års ventetid på en skolepsykologisk testning i hele regionen, og det giver ingen faglig mening, forklarer Karen Tilma.

Det koster pebernødder
For hende ligger løsningen lige til; der skal flere ressourcer til i systemet.

- Det er jo pebernødder i forhold til, hvad det koster samfundet for de børn, der ikke bliver udredt og ender i misbrug og kriminalitet og ulykker af alle slags, siger Karen Tilma og tilføjer:

- Hvor svært kan det være.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-02-2022, 15:09   #5
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.141
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Landsforeningen Autisme har sendt mig følgende

https://www.facebook.com/autismeforening

Tak, for det.

https://www.autismeforening.dk/media...Ij25NDbKnzX_Is

Tag inklusionskrisen alvorligt
Landsforeningen Autismes 5 forslag til bedre inklusion

Når 35 % af alle børn med autisme i skolealderen ikke har et skoletilbud, og næsten halvdelen af dem ikke har været i skole i over et år, og når 65 % alle skolebørn med autisme, i længere perioder har været uden undervisning og skolegang – så har vi en inklusionskrise.

Tallene kommer Landsforeningens Autisme inklusionsundersøgelse, 2019, lavet blandt mere end 1400 forældre til børn med autisme.

Kun hver 5. lærer føler sig rustet til at løfte inklusionsopgaven og regeringens nyligt nedsatte kommission, der skal forbedre læreruddannelsen har ikke en eneste ekspert med specialpædagogisk baggrund.

Vision

Landsforeningen Autisme foreslår fem konkrete forbedringer, der skal sikre at børn med autisme trives og modtager undervisning.

Vi ønsker skoletilbud, der ikke ekskluderer børn med autisme fra fællesskabet. Vi mener Inklusion sker ALLE steder hvor et barn trives, deltager og udvikler sig, og hvor det både opleves af barnet og kan observeres af forældre og fagfolk. Vores forslag sigter mod at alle autistiske børn skal have et skoletilbud med den forståelse og støtte som barnet har behov for.

Landsforeningen Autisme foreslår:

Kommunerne skal forpligtes til at følge rådgivningen fra statens eksperter

Børn med autisme har krav på at statens udredning fører til handling i kommunerne.

Da man i 2007 vedtog strukturreformen besluttede man at hindre afspecialisering ved etablering af en videns-enhed under socialstyrelsen (VISO). I VISO kan kommunerne gratis hente viden på højtspecialiserede områder som autismeområdet. Siden inklusionsloven har vi oplevet, at der laves mange VISO udredninger og skrives rapporter, om autistiske børn der ikke trives i deres skoletilbud.

Men ofte undlader kommunerne at følge VISOs anbefalinger - dette ses særligt i sager hvor et barn med autisme ikke kan rummes i sit skoletilbud.
Opret en statslig pulje til finansiering af støttetimer til skolebørn – og lad VISO administrere den

Der skal oprettes en statslig pulje, hvor alle skoler gennem visitation i VISO kan få den rette støtte - herunder støttetimer - til det enkelte barn.

Da man vedtog inklusionsloven betød det, at støttetimer til den enkelte elev blev den enkelte skoleleders ansvar.

Skolelederne har ikke den fornødne viden om autisme, til at kunne træffe den beslutning. De sidder med stramme budgetter og skal tilgodese mange forskellige børns behov.

Det betyder at børn med autisme ikke får den rette støtte og


https://www.autismeforening.dk/news/...j2yeTt0udDp8PM

Inklusion er ikke et sted
18. jun. 2021

Inklusion er ikke et sted – inklusion er en følelse. Inklusion er følelsen af at være med på lige vilkår og på egne vilkår. Inklusion foregår alle steder hvor et autistisk barn trives og er i udvikling på sine egne præmisser. ", skriver Kathe Johansen formand for Landsforeningen Autisme i Politiken i dag.

Af Kathe Johansen formand Landsforeningen Autisme

Jeg er træt af inklusionsdebatten. Ærligt og oprigtigt træt
Det virker som om, hver gang ordet inklusion bliver nævnt, så forestiller folk sig et sted.

Et sted – en skole – en folkeskole. En bygning med gule mursten, en legeplads, papirklip i vinduerne og smartboards med tusch-steger. En folkeskole, hvor alle børn i verden skal presses ind eller skal trænes til at kunne begå sig. Inklusionsdebatten er helt skæv. Politikerne taler om hvor mange børn, de kan inkludere i folkeskolen. Autismeforældrene føler at inklusionen har spillet fallit. Fagfolk taler om udfordringer med at inkludere børn i folkeskolen.

Men nu siger jeg det højt og en gang for alle:
Inklusion er ikke et sted – inklusion er en følelse.


Inklusion er følelsen af at være med på lige vilkår og på egne vilkår. Inklusion foregår alle steder hvor et autistisk barn trives og er i udvikling på sine egne præmisser. Inklusion er i fodboldklubben, hvor Alex endelig har fundet det rette hold. Inklusion er når Alma kommer hjem fra skole og smiler og viser en tegning. Inklusion er når Karl, siger han glæder sig til i morgen, fordi han må læse næste kapitel i Kaskelotternes sang. Og inklusion er, når hele familien sover godt om natten, fordi ingen er bange, i mistrivsel, bliver mobbet, græder eller er angste.

I dag er vi langt fra den følelse. Hvert 3. barn med autisme har lange perioder helt uden skolegang. Jeg har sjældent talt med en voksen autist, der ikke fortæller om mobning og eksklusion i deres skoletid.

Autistiske børn skal have lov at opleve inklusion. De skal ligesom alle andre børn have ret til læring, trivsel og udvikling. Men lad os glemme tanken om den gule murstensskole og i stedet sætte et mål for følelsen af at være inkluderet.

Når Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil skal genbesøge inklusionsreformen, så er mit forslag her. Lad os sætte en målbar målsætning for alle autistiske børn - uanset skoletilbud.

I 2030 skal 95 % af børn med autisme have oplevet følelsen af at være inkluderet.

Autistiske børn kan ikke trænes til at passe ind i den gule murstensskole i forestillingen. Uanset hvor mange pædagogiske mellemformer, redskaber til at begå sig på ordinære vilkår og politisk vilje man kan grave frem, så er autistiske børn autistiske.

Og når man har mødt en person med autisme, har man mødt en person med autisme.

Der findes ikke én skole, der kan rumme alle børn. Og der vil altid findes autistiske børn, der har brug for specialtilbud. Der vil altid findes autistiske børn, der ikke kan med den ene skole, men kan med den anden. Og skolerne - både specialskoler, specialklasser, privatskoler, friskoler og folkeskoler – kan alle sammen blive bedre til at give autistiske børn følelsen af at være inkluderet, af at være med og af at være i trivsel.


Men skal vi derhen, hvor forholdene for autistiske skolebørn bliver bedre, hvor vi kan opnå min 95% målsætning, så skal vi slette det mentale billede af inklusion “som et sted” fuldstændig fra vores kollektive bevidsthed. Inklusion er en følelse.

En følelse som alle børn skal have ret til.


phhmw

Jeg er ikke økonom, men fornemmer, at investering og hjælp til børn og deres familier, er Verdens bedste investering med stor afkast.

Nu begynder jeg at forstå, hvorfor der findes så mange børn som ikke går i skole.



Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 03-03-2022, 09:31   #6
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.141
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Onlineundervisning – kan mit barn få det?

https://www.dukh.dk/Om-DUKH/Nyheder/...dXaQZSCVDVucF8

DUKH oplever således, at der i stigende grad spørges til muligheden for brug af onlineundervisning i forbindelse med hjemmetræning, skolevægring, dårlig trivsel, hjemmeundervisning eller andet der gør, at et barn ikke kommer i skole. Og at der i stigende grad ønskes mulighed for at vælge en anden udbyder af onlineundervisning end den tilknyttede folkeskole.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-03-2022, 14:57   #7
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.141
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) er et kommunalt ansvar

Ombudsmanden:

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...munalt_ansvar/

Kommunen har det endelige ansvar for den pædagogisk-psykologiske rådgivning til anbringelsessteder mv. i kommunen. Det omfatter også udgifter til pædagogisk-psykologisk rådgivning. Det fremgår af et svar fra Børne- og Undervisningsministeriet til Folketingets Ombudsmand.

Den pædagogisk-psykologiske rådgivning er en vigtig funktion, der skal sikre bl.a., at anbragte børn får det rette skoletilbud. Overlades dele af opgaven, f.eks. udarbejdelse af en pædagogisk-psykologisk vurdering, til et privat anbringelsessted, skal kommunen sikre sig, at der foreligger den nødvendige faglige ekspertise.

”Der har været tvivl om, hvem der kan foretage pædagogisk-psykologiske vurderinger, men det er nu fastslået, at kommunerne har det endelige ansvar for disse vurderinger. Jeg er glad for, at der er kommet en afklaring på dette punkt. Kvaliteten af vurderingerne har stor betydning for, om det enkelte barn får en undervisning, der tilgodeser barnets særlige behov og forudsætninger”, siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.

Sagen udspringer af et tilsynsbesøg, som ombudsmanden foretog på en selvejende institution med en intern skole på Sydsjælland. Her blev det konstateret, at PPR-vurderinger ifølge en overenskomst med Næstved Kommune blev varetaget af en specialpædagogisk konsulent, der var ansat på selve institutionen. Det fremgik af overenskomsten, at der kunne suppleres med køb af psykologisk rådgivning hos kommunen.

Ombudsmanden rejste en sag af egen drift for at få klarhed over, om denne ordning var i overensstemmelse med reglerne. Han bad Børne- og Undervisningsministeriet om en generel udtalelse om reglerne for pædagogisk-psykologisk rådgivning. Ministeriet oplyste i den forbindelse bl.a.:

At beliggenhedskommunen har det endelige ansvar for den pædagogisk-psykologiske rådgivning til anbringelsessteder mv. i kommunen, og at det også omfatter de udgifter, der er forbundet med den pædagogisk-psykologiske rådgivning.
At det beror på de almindelige forvaltningsretlige rammer for delegation, i hvilket omfang andre end kommunen kan forestå dele af den pædagogisk-psykologiske rådgivning.
At det er den delegerende myndighed – her kommunen – der må tage stilling til, om de krav, der må stilles til en sådan delegation, er opfyldt.
Ombudsmanden bad på baggrund af ministeriets svar Næstved Kommune om at forholde sig til konstruktionen af den pædagogisk-psykologiske rådgivning på den selvejende institutions interne skole.

Næstved Kommune oplyste, at kommunen har igangsat en proces for at sikre, at den lever op til den kommunale forpligtelse i forhold til PPR-opgaven. Ombudsmanden har bedt kommunen om en orientering om udfaldet af den igangsatte proces.

Læs Børne- og Undervisningsministeriets svar om reglerne for PPR af henholdsvis 31. maj, 8. oktober og 17. november 2021.

Læs ombudsmandens breve til Næstved Kommune af 17. december 2021 og 15. marts 2022 og Næstved Kommunes svar af 24. januar 2022.


FAKTA.

Det fremgår af folkeskolelovens § 20, stk. 1, at det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 54.

Endvidere fremgår det af § 20, stk. 2, at det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2, til de børn og unge, der er nævnt i stk. 1.

Efter § 20, stk. 5, kan specialundervisning indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller godkendt anbringelsessted, og efter folkeskolelovens § 22, stk. 5, kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen beliggende dagbehandlingstilbud henvise elever til specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, i dagbehandlingstilbuddet. Tilsvarende kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen beliggende anbringelsessted for børn og unge, der er oprettet eller godkendt efter lov om social service, henvise elever til specialundervisning i anbringelsesstedet.

Henvisning til specialundervisning skal ske efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene, jf. folkeskolelovens § 12, stk. 2.

De nærmere regler for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder er fastsat i bekendtgørelse nr. 693 af 26. maj 2020. Bekendtgørelsen henviser desuden til enkelte bestemmelser i bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Ifølge disse regler skal der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering i forbindelse med henvisning til specialundervisning. Dette gælder også i forbindelse med re-visitation og fritagelse for undervisning mv.

Formålet med en pædagogisk-psykologisk vurdering er at belyse elevens kompetencer med henblik på at yde det undervisende personale samt eleven og forældrene rådgivning om tilrettelæggelsen af og indholdet i en undervisning, der kan tilgodese elevens særlige behov og forudsætninger.


phhmw

Så mangler vi bare, at der bliver sat politisk vedtagne sagsbehandlingstider på som i Retssikkerhedslovens § 3 stk. 2

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-03-2022, 17:53   #8
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.141
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Der findes en del børn, som ikke kommer i skole. HVORFOR?

phhmw.

Hvis forældrene ansøger om eksempelvis et hjælpemiddel, skal forældrene kunne finde kommunalbestyrelsens vedtagne sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk. 2, på kommunens hjemmeside, FØR man afsender en given ansøgning.

Forældrene skal kunne finde datoen for en kommunal afgørelse.

Det kaldes retssikkerhed.

Men PPR er ikke underlagt Retssikkerhedslovens § 3 stk. 2.

HVORFOR findes der børn som ikke kommer i skole i halve og hele år?

Det er beskrevet tidligere og denne tråd handler om HVORFOR?


https://www.cpguide.dk/test/institutioner


Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Hvad er Pædagogisk Psykologisk Rådgivning?

De fleste kommuner har en Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), men andre betegnelser og organiseringer kan forekomme.

PPR er en tværfaglig organisation som giver råd og vejledning om børn og unge med særlige behov, deres udvikling og undervisning.De ansatte i PPR kan være psykolog, skolepsykolog, socialrådgiver, pædagog, ergoterapeut, fysioterapeut, tale-hørekonsulent.



Hvad er PPR’s opgaver?

Sammen med forældrene og de voksne omkring barnet med CP foretager PPR

udredning, undersøgelse og vurdering af pædagogiske og psykologiske problemstillinger hos 0-18 årige. Det kan f.eks. dreje sig om forsinket udvikling, indlæringsproblemer, sociale problemer, mobning, behov for specialundervisning.
råd og vejledning til forældre, børn og unge i forlængelse af ovenstående
rådgivning til daginstitutioner, skoler og andre instanser eller voksne, som har den daglige kontakt med barnet
anbefaling af særlig støtte, indsats eller henvisning til andre, som kan hjælpe


Kontakt:
Barnets daginstitution, specialinstitution eller skole kan henvise.

I mange kommuner kan forældre selv kontakte PPR, uden at der behøves henvisning.

Læs mere på din kommunes hjemmeside

HVAD eller HVEM præcis har myndigheden til at trække tiden ud så nogle børn ikke kommer i skole halve og hele år?

Det er hvad dennetråd handler om.

Derfor opfatter jeg denne oplysning som vigtig:


""I mange kommuner kan forældre selv kontakte PPR, uden at der behøves henvisning.""

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-04-2022, 16:10   #9
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.141
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ministeriet kender ikke ventetider hos PPR

Minister melder pas til tre ud af fire spørgsmål om specialundervisning
Ingen ved, om børn med særlige behov, som har fået tilkendt støttetimer, får den rette støtte. Det er heller ikke muligt at se, om kommuner flytter midler fra det almene område til specialområdet ved segregation. Det fremgår af to ministersvar.


https://www.folkeskolen.dk/ppr-skole...nPZX2w75PnMBSY

Folketingets børne- og undervisningsudvalg har stillet undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fire spørgsmål, som alle kredser om specialundervisning. Et af spørgsmålene handler om PPR.

Udvalget spørger blandt andet, om der findes undersøgelser af, om børn med særlige behov, der har fået tilkendt støttetimer, får den rette støtte. Det vil sige, om støtten gives af personer med pædagogiske kompetencer svarende til det enkelte barns behov.

Derudover vil udvalget vide, hvad der i øvrigt gøres for at forebygge, at børn med særlige behov bliver kastebolde i det kommunale system.

Pernille Rosenkrantz-Theil melder pas til begge spørgsmål. Så vidt ministeriet ved, foreligger der hverken tilgængelige undersøgelser af, om børn med særlige behov får den rette støtte, eller hvad kommunerne gør for at forebygge, at børn bliver kastebolde i det kommunale system.

I stedet henviser ministeren til evalueringen af inklusion og specialpædagogisk bistand, der blev offentliggjort i sidste uge.
”Evalueringen belyser udviklingen i elevernes støttebehov, og hvordan de imødekommes, og en selvstændig rapport omhandler lærernes kompetencer”, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ikke muligt at følge pengene
Udvalget spørger også, om kommunerne i forlængelse af inklusionseftersynet fra 2016 flytter midler fra det almene område til specialområdet, når der sker segregation. Men heller ikke her kan Pernille Rosenkrantz-Theil gøre udvalget klogere.

”Det kommunale regnskabssystem gør det ikke muligt at adskille udgifter til den almindelige undervisning og udgifterne til segregeret specialundervisning i specialklasser i folkeskolen. Det er alene muligt at opgøre udgifter til regionale og kommunale specialskoler separat”, svarer ministeren.
Udgifterne til regionale specialskoler har ligget stabilt siden 2016, mens udgifterne til kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder steg med cirka 0,2 milliarder kroner i 2020 sammenlignet med 2016. Det svarer til en stigning på 3,2 procent.

Ministeriet kender ikke ventetider hos PPR

I spørgsmålet om PPR beder udvalget undervisningsministeren om en opdateret liste over ventetiderne hos PPR, herunder hvor lang tid der går, til der foreligger en PPV (pædagogisk psykologisk vurdering).

Ikke overraskende svarer Pernille Rosenkrantz-Theil det samme som i december 2020, da SF’s Charlotte Mølbæk spurgte til ventetiderne, nemlig at Børne- og Undervisningsministeriet ikke indsamler data om ventetider for PPR.

”Ministeriet har ikke oplysninger om ventetid for pædagogiske-psykologiske udredninger i forbindelse med afgørelser om specialundervisning”, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil og henviser til, at der er afsat tre millioner kroner på finansloven til en kortlægning af mulige udfordringer i PPR, herunder for eksempel fastholdelsesproblemer, områder med lange ventetider og muligheden for bedre videreuddannelsesmuligheder inden for pædagogisk psykologi.

Lovligt at anvende støttetimer til forældremøder
Fjerde og sidste spørgsmål fra udvalget kan undervisningsministeren til gengæld svare på. Her spørger udvalget, om det er lovligt at anvende tildelte støttetimer til et barn med særlige behov på at holde møder med forældrene.
”Der er ikke noget til hinder for, at tildelte støttetimer til et barn med særlige behov anvendes til at holde møder med forældrene under forudsætning af, at den samlede støtte til barnet opfylder det undervisningsmæssige behov”, svarer Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun noterer sig, at det ikke fremgår af spørgsmålet, om der er tale om specialundervisning i form af støtte i mindst ni ugentlige timer, men hun tager tråden op.
”Af regler for specialundervisning fremgår, at den specialpædagogiske bistand kan omfatte specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling”, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil.


Første svar
https://www.ft.dk/samling/20211/almd...55/2553347.pdf

Andet svar
https://www.ft.dk/samling/20211/almd...52/2553340.pdf

Tredje svar
https://www.ft.dk/samling/20211/almd...54/2553345.pdf

Fjerde svar
https://www.ft.dk/samling/20211/almd...53/2553342.pdf

phhmw

Jeg startede ud med denne tråd, fordi jeg ikke forstod.

Ministeren har tilsyneladende det samme problem:
evil:

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-04-2022, 21:26   #10
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.141
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Tabt arbejdsfortjeneste vs skoleværing etc

Tabt arbejdsfortjeneste vs skoleværing etc

"På baggrund af servicelovens bestemmelser og principperne om sektoransvar vil administrationens praksis med bevilling af tabt arbejdsfortjeneste i sager hvor den bærende problematik er skolevægring eller manglende skoletilbud, derfor ophører


https://www.facebook.com/photo?fbid=...40626192870167


Men hvad siger ministerens Hyrdebrev?

https://www.ft.dk/samling/20161/almd...gtJGAE5odVuvJY

https://www.ft.dk/samling/20161/almd...83/1704194.pdf

Hyrdebrev
https://www.ft.dk/samling/20161/almd...83/1704195.pdf

Tabt arbejdsfortjeneste
https://sm.dk/arbejdsomraader/handic...jdsfortjeneste

DUKH
https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...jdsfortjeneste

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:12.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension