K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Skal kommuner ikke overholde loven?

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Skal kommuner ikke overholde loven? En af vores bruger phhmw føre en sej og lang kamp for at få gjort noget ved at kommunerne ikke overholder Retssikkerhedsloven § 3 stk.2. Følg hans kamp her kom evt med spørgsmål til phhmw

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 17-11-2020, 08:46   #31
Reno
Ved at flytte ind på K10
 
Renos avatar
 
Tilmeldingsdato: 28-08 2014
Lokation: København
Indlæg: 580
Styrke: 9
Reno er ny på vejen
Retsikkerhed for borgeren

Tak for at oplyse om denne høring.

Sad i går og så den via:
https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/vide...px?as=1#player

Undre mig også over det er k10 der skal fortælle om denne vigtige høring og ikke gennem den etableret presse og tv.

Det hænger nok sammen med, de ved deres passivitet de sidste mange år, har været med til at skubbe på denne uheldige og katastrofale udvikling, hvor et af de ben vores demokrati hviler på, nemlig retsikkerheden, er nærmest amputeret.

De, den 4. statsmagt, er medskyldige i denne tilstand og hvorfor kunne man så med rette spørge, jo det hænger nok sammen med, at den der betaler musiker også bestemmer hvad der skal spilles.

Til jer på k10, sæt 3 timer af, som en helaftens film, nærmest gyser agtig, men se denne høring.
Reno er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-06-2022, 17:33   #32
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.131
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
”Hvorfor er I journalister ligeglade, når det er de svageste, der svigtes?”

https://journalisten.dk/debat-hvorfo...le6Irx-fvLKhMA

Bjørn Pedersen

”Har man ingen grund til at frygte konsekvenser, hvorfor skulle man så føle nogen travlhed for at ændre på et system, der kun går ud over underdanskerne, paralleldanskerne, udgiftsdanskerne?” spørger Bjørn Pedersen

31.05.2022

Tirsdag den 24. maj bragte DR historien om, at kommunerne stadigvæk ulovligt trækker syge ledige, der ellers er blevet fritaget fra 225-timers kravet, i deres ydelse.

Denne nyhed blev også bragt, igen af DR, i januar i år. Og der er i onsdags, endnu engang på DR, blevet fulgt op på historien.

I sig selv er historien ekstremt trist, men det, der bliver ved at ske i kølvandet, er værre.

Hvad der for mig er mest grotesk ved denne historie er dog, at man sagtens forstår, hvorfor det kommunale system, hvorfor politikere, sagsbehandlere og deres ledere ikke har følt noget pres, ikke følt nogen grund til at ændre på deres ulovlige og bevidst førte politik.

Fordi kun to større medier, DR og Information, overhovedet betragtede det som en historie.

TV 2, Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, Kristeligt Dagblad …

Ingen af disse medier bragte så meget som en enkelt kommentar om kommunernes ulovlige praksis, om at kontanthjælpsmodtagere behandles uretfærdigt, på deres hjemmesider.

Hverken dengang eller nu.

Går man ind på TV2.dk’s søgning og skriver ”kontanthjælp” i håb om at finde den aktuelle historie, får man tværtimod snarere ældre historier om kontanthjælpsmodtagere, der snyder systemet ved at holde ferie.

I disse dage diskuterer man meget om misinformation, om konspirationsteoretikeres holdninger er lig videnskab på DR-programmer og lignende interessante spørgsmål om fakta kontra misinformation.

Men misinformation er også den bevidste udeladelse af information. Det er også, når man helt bevidst vælger kun at informere, kun at gøre ”nyheder” ud af historier om ledige, når disse historier kan sælges som forargelseshistorier, som den næste ”Dovne Robert”-historie, som en taknemmelig politiker så kan bruge til sin propaganda. Når det er den ledige, der er skurken. Har man først valgt denne strategi, og det har flertallet af de danske medier jo åbenbart, frygter man måske at tabe ansigt ved at indrømme, at systemet ikke kun behandler danskere uretfærdigt, når de beder dem om at betale mere for varme og el.

Ligegyldighed avler ligegyldighed, intet fører til intet.

Hvad nytter en transparent offentlig myndighed, hvis vi har det, hvis ingen gider at kigge bag gardinet?

Hvis kommunerne ikke skal frygte mediernes, eller måske er det endda hele samfundets, interesse, er der ingen konsekvenser.

Har man beviseligt ingen grund til at frygte konsekvenser, hvorfor skulle man så føle nogen travlhed for at ændre på et system, der kun går ud over underdanskerne, paralleldanskerne, udgiftsdanskerne?

Derfor, kære danske journalister: Forklar venligst, hvorfor denne historie om kommunernes gentagne ulovlige træk i syge lediges ydelser IKKE skal og bør, og aldrig har været dækket af jeres redaktioner?

Forklar, hvorfor I er ligeglade, når det er de svageste i samfundet, der bliver udsat for kommunalt svigt og ulovlig behandling, som I ellers er ivrige efter at skrive om, når det går ud over de gode danskere, indtægtsdanskere. Hvad er motivet bag jeres udeladelses-misinformation?

Bjørn Pedersen er B.A i historie og museumsvært


Hilsen Peter

Bilag

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ko...c7QcIxgxV0k_TQ

https://www.dr.dk/nyheder/indland/tu...7ZPaMg7rocrLJc

https://www.nb-beskaeftigelse.dk/202...1vmPuu8iOw6EIk
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-07-2022, 06:26   #33
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.131
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Motivation nogle kritiske journalister

DET ER MIT HÅB OG MIN HENSIGT med nærværende indlæg – efter flere års forgæves forsøg derpå – at få motiveret nogle kritiske journalister til at gå ind i en fuldstændig og journalistisk afdækning af den de facto kvoteindhegning af pensionstilkendelser, som, jeg mener, der er basis for at anklage Mette Frederiksen for at stå bag.

Jeg kan ikke løfte opgaven alene som frivillig debattør, men har påbegyndt dokumentationsarbejdet (se linket ovenfor). En så alvorlig sag burde da være en tvungen opgave for hele pressen, ikke sandt?


Lisbeth Riisager Henriksen, cand.mag. og forfatter

https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/...5wP76EAxwMvtlM

Det er en meget alvorlig sag, hvis man kan bevise, at daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen havde til hensigt at hegne et retskrav om førtidspension ind i en de facto kvote.

Hvor bliver de kritiske journalister af?
I DENNE UGE ER DET SYV år siden, at daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), som nu er statsminister, fik gennemført reformen af førtidspensions- og fleksjobordningen i et bredt forlig mellem den daværende SRSF-regering, Venstre, Konservative og Liberal Alliance.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-09-2022, 15:20   #34
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.131
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Folketinget: Utilfredsstillende forvaltning af handicapområdet

Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om at udarbejde denne undersøgelse af kommunernes forvaltning af handicapområdet og Social- og Ældreministeriets opfølgning på og tilsyn med området.

https://www.ft.dk/da/statsrevisorern...etning_13_2021

21.03.2022

Statsrevisorerne har den 21. marts 2022 afgivet Beretning 13/2021 om forvaltningen af handicapområdet med denne bemærkning

Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om at udarbejde denne undersøgelse af kommunernes forvaltning af handicapområdet og Social- og Ældreministeriets opfølgning på og tilsyn med området.

Børn og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal efter lov om social service (serviceloven) tilbydes støtte gennem sociale indsatser og tilbud. Loven indeholder bestemmelser om personlig hjælp, omsorg og pleje, genoptræning, beskyttet beskæftigelse, samværs- og aktivitetstilbud, botilbud mv. Social- og Ældreministeriet har det overordnede ressortansvar for handicapområdet og serviceloven, men med kommunalreformen i 2007 fik kommunerne det samlede myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar for det sociale område.

Statsrevisorerne finder, at Social- og Ældreministeriet har ført et utilfredsstillende tilsyn med kommunernes forvaltning af service-lovens bestemmelser på handicapområdet. Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at kommunernes forvaltning af tilbud og ydelser på handicapområdet i mange tilfælde ikke overholder serviceloven.

Statsrevisorerne finder det bekymrende, at Ankestyrelsen har omgjort kommunernes afgørelser i mere end ⅓ af de sager, der er påklaget til Ankestyrelsen i perioden 2013-2021, fordi kommunerne ikke har overholdt gældende regler og love på området. Statsrevisorerne finder dette særligt bekymrende, da det øger risikoen for, at udsatte borgere med psykiske eller fysiske handicap ikke modtager de ydelser, som de er berettigede til.

Statsrevisorerne beklager, at Social- og Ældreministeriet i adskillige år ikke har fulgt op på sin viden om problemer og uhensigtsmæssigheder i kommunernes forvaltning af handicapområdet, og at overvågningen af kommunernes forvaltning af området er sket på baggrund af et ufuldstændigt og mangelfuldt datagrundlag.

Statsrevisorerne har særligt hæftet sig ved følgende resultater fra undersøgelsen:

Ankestyrelsens statistik og undersøgelsen viser, at der er mange fejl i kommunernes afgørelser på handicapområdet. Ankestyrelsens omgørelser af kommunale afgørelser på handicapområdet – som er steget løbende siden 2014 – skyldes fortrinsvist utilstrækkelig sagsoplysning, eller at kommunernes afgørelser ikke er inden for lovens rammer.
Der er særligt mange fejl i sager vedrørende hjælp til forældre til børn med handicap, i sager vedrørende visitation af borgere til tilbud og i sager vedrørende brug af magtanvendelse. Rigsrevisionens gennemgang af 50 sager viser desuden, at der er formelle og indholdsmæssige mangler i mere end halvdelen af sagerne.
Kommunernes systemunderstøttelse og registreringer på handicapområdet er mangelfulde, og kommunerne er ikke i stand til at levere data med tilstrækkelig validitet.
At Socialstyrelsens auditfunktions initiativer ikke har været tilstrækkelige til at rette op på, at der i en længere årrække har været en uensartet praksis, fejl og uhensigtsmæssigheder i de 5 socialtilsyn, som skal føre tilsyn med de sociale tilbud.
Statsrevisorerne opfordrer på baggrund af beretningen Folketinget til at overveje, om der er strukturelle problemer bag de åbenbart tilbagevendende problemer på handicapområdet, trods mange års indsats for at rette op.

Ministerens svarfrist: 2 mdr.

Se hele beretningen her

https://www.ft.dk/-/media/sites/stat...pomraadet.ashx

Se Kort fortalt her
https://www.ft.dk/-/media/sites/stat...t-fortalt.ashx

Deltagere i statsrevisormødet:
Henrik Thorup (DF), Klaus Frandsen (RV), Frank Aaen (EL), Mette Abildgaard (KF), Leif Lahn Jensen (S), Troels Lund Poulsen (V)

Kort fortalt.

Kort fortalt
Forvaltningen af handicapområdet
Konklusion

Social- og Ældreministeriets tilsyn med kommunernes forvaltning af handicapområdet har været utilfreds- stillende. Konsekvensen er, at der er en øget risiko for, at borgere med handicap ikke modtager de ydelser, som de er berettigede til efter serviceloven
.
Statsrevisorerne udtaler
”Beretningen viser, at der desværre er risiko for, at borgere med handicap ikke får de ydelser, som de er berettigede til ifølge lov om social service. Det skyldes en utilfredsstillende forvaltning af handicapområdet i Social- og Ældreministeriet og i kommunerne, hvor der er mange fejl i forvaltningen.
Dette finder Statsrevisorerne meget bekymrende, og det stri- der mod Folketingets intentioner på handicapområdet”.

Baggrund og formål med undersøgelsen
Børn og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktions- evne skal efter serviceloven tilbydes støtte gennem sociale indsatser og tilbud. Disse indsatser skal bl.a. tilgodese de behov, der følger af en nedsat fysisk eller psykisk funktions- evne. Indsatserne gives også for at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktioner og udviklingsmuligheder.

Med kommunalreformen i 2007 fik kommunerne det sam- lede myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar for det sociale område. Det er således kommunerne, der har ansvaret for at tilbyde hjælp og støtte til den enkelte bor- ger, ansvaret for at sikre, at der er relevante sociale tilbud, og ansvaret for finansieringen af tilbuddene. Kommunerne skal altid træffe afgørelse ud fra en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp og støtte og ud fra, om den påtænkte indsats konkret modsvarer borgerens behov.

Social- og Ældreministeriet har det overordnede ressort- ansvar for socialområdet, herunder handicapområdet, li- gesom ministeriet er ansvarlig for bl.a. serviceloven. Mini- steriet har det overordnede ansvar for politikudviklingen på socialområdet og har i medfør af det ulovbestemte ressorttilsyn ansvaret for at overvåge området og følge op, hvis der konstateres uhensigtsmæssige forhold i forvaltningen på området.

Undersøgelsen er igangsat på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne i april 2020. Statsrevisorerne ønskede en undersøgelse af en række forhold vedrørende kommunernes forvaltning af handicapområdet og Social- og Æl- dreministeriets opfølgning og tilsyn på området.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Social- og Ældreministeriet har understøttet, at kommunerne forval- ter handicapområdet tilfredsstillende.

Væsentligste resultater af undersøgelsen
• Social- og Ældreministeriets analyser viser, at der er mange fejl i kommunernes forvaltning af servicelovens bestemmelser på handicapområdet.
• Social- og Ældreministeriets overvågning af og op- følgning på kommunernes forvaltning af handicapom- rådet har været utilfredsstillende.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-09-2022, 15:30   #35
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.131
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Stop med at fortælle løgnen om velfærdsstaten, for den eksisterer ikke

Af Monica Lylloff, jurist, mor, stifter af #enmillionstemmer

Mor til børn med handicap: Stop med at fortælle løgnen om velfærdsstaten, for den eksisterer ikke

Monica Lylloff er jurist og mor til tre børn med handicap. Før sidste valg oprettede hun en NGO for at gøre opmærksomt på, hvordan handicapområdet ”sejler”. Nu er hendes kritik stadfæstet af Statsrevisorerne, men det har foreløbigt ikke fået nogen konsekvenser. Hun frygter, at etikken bag velfærdsstaten er forsvundet.

Det er de stærkes ret, der råder. Hvis du kan hele Karnovs lovssamling udenad og har energi til at kæmpe, så skal du nok få den hjælp, du har krav på. Men hvad med alle dem, der ikke kan?

Spørgsmålet er Monica Lylloffs. Hun er mor til tre børn med handicap, hun er jurist og primus motor for en forholdsvis ny NGO, #EnMillionStemmer, der kæmper for, at børn og voksne med handicap skal tilkendes den hjælp, de har retskrav på.

Men spørgsmålet får lov at hænge, for svaret blæser et eller andet sted i periferien af den politiske dagsorden. Forud for det kommende valg, spirer håbet, selvom skuffelsen over brudte løfter fra sidste valgkamp hænger ved i Monica Lylloffs bevidsthed.

Retskrav bliver ikke mødt
Rigsrevisionen har for længst slået fast, at kommunerne i mange tilfælde ikke overholder lovgivningen på handicapområdet.

Samfundets mest udsatte børn og voksne får ofte ikke den hjælp de har retskrav på, og man kan lige så godt glemme at føre sag mod det offentlige.

”Man bliver lagt ned af Kammeradvokaten, og man risikerer at ende med en kæmpe advokatregning til sidst,” som Monica Lylloff formulerer det.

Så når Altinget Etik og Tro spørger om, hvordan det går med etikken på handicapområdet, ligger svaret lige for:

”Etik på handicapområdet skal man lede langt efter. Det er som at finde en nål i en høstak. Det er mere undtagelsen end hovedreglen, at etikken overholdes. Økonomi kommer før overholdelse af lovgivning og hjælp til mennesker. De involverede i beslutningerne har dertil ingen forståelse for, hvilke konsekvenser deres sagsbehandling kan have for menneskers liv flere år frem i tiden,” lyder Monica Lylloffs dom.

Tre børn med særlige behov
Etik i et samfund flytter sig gennem tiden. Man skal ikke mange år tilbage i Danmarkshistorien, da man fandt det etisk korrekt at placere mennesker med handicap på institutioner uden mulighed for at udvikle sig eller blive en del af samfundet.

Sådan er det ikke mere - stort set - og det er Monica Lylloff lykkelig for. Hun har en datter, der har cerebral parese, en datter med ADHD og autisme og en søn med ADHD og autisme. Hvordan det er at være en familie med særlige behov, har hun i flere år skrevet om i sin blog og i sin bog “SEJE MOR”.

Hendes udgangspunkt er som alle andre forældre at få sine børn godt i vej med de potentialer, de nu engang har som mennesker. Men udviklingen på samfundsplan går tilbage lige nu, og potentialet for tusinder af børn med handicap risikerer at gå tabt.
Det er den virkelighed, Monica Lylloff kæmper med i det daglige.

Selvom velfærdsstaten gennem serviceloven lover netop det, at hendes børn og andre med handicap får den støtte, der skal til for at blive inkluderet som ligeværdige borgere, sker det i stor stil, at kommunerne gennem forkert forvaltning gør præcis det modsatte.

Høje fejlrater i kommunal sagsbehandling
Sidste år udtalte Statsrevisorerne kras kritik af kommunerne på baggrund af høje omgørelsesprocenter ude i kommunerne, det vil sige, hvor Ankestyrelsen enten har omstødt en afgørelse eller sendt den tilbage til ny sagsbehandling

I 2019 var det fx flere end 40 procent af alle sager landet over, som blev underkendt i Ankestyrelsen. Tallene varierer meget fra kommune til kommune, som grafen herunder viser.



Statsrevisorerne slog fast, at både ældre og folk med handicap nu ikke længere kunne være sikret den hjælp, de har krav på og ”det skyldes en utilfredsstillende forvaltning af handicapområdet i Social- og Ældreministeriet og i kommunerne, hvor der er mange fejl i forvaltningen. Dette finder Statsrevisorerne meget bekymrende, og det strider mod Folketingets intentioner på handicapområdet".

Med andre ord har lovgiverne gjort deres, det er ude i forvaltningen problemet ligger. Men der har foreløbigt ikke været nogen konsekvens af de mange fejl, og Monica Lylloff er nu dér, hvor hun mest har lyst til at kravle ned fra barrikaderne og give op.

”Det er et forfærdeligt sted at være som borger. Jeg føler mig afmægtig. Fortvivlet og frustreret. Før sidste valg havde jeg håb, om at politikerne ville lytte. Men den siddende regering har gjort absolut intet for at bedre forholdene, og nu ved jeg ikke, hvor jeg skal sætte mit kryds,” siger hun.

I foråret lagde social- og ældreminister Astrid Krag (S) op til at lægge en plan, der skal munde ud i en "helt ny arkitektur på det specialiserede socialområde med en egentlig specialeplanlægning med så meget inspiration som muligt fra sundhedsområdet," som ministeren udtrykte det.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-09-2022, 15:38   #36
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.131
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Stop med at fortælle løgnen om velfærdsstaten, for den eksisterer ikke

Af Monica Lylloff, jurist, mor, stifter af #enmillionstemmer

Mor til børn med handicap: Stop med at fortælle løgnen om velfærdsstaten, for den eksisterer ikke

Monica Lylloff er jurist og mor til tre børn med handicap. Før sidste valg oprettede hun en NGO for at gøre opmærksomt på, hvordan handicapområdet ”sejler”. Nu er hendes kritik stadfæstet af Statsrevisorerne, men det har foreløbigt ikke fået nogen konsekvenser. Hun frygter, at etikken bag velfærdsstaten er forsvundet.

Det er de stærkes ret, der råder. Hvis du kan hele Karnovs lovssamling udenad og har energi til at kæmpe, så skal du nok få den hjælp, du har krav på. Men hvad med alle dem, der ikke kan?

Spørgsmålet er Monica Lylloffs. Hun er mor til tre børn med handicap, hun er jurist og primus motor for en forholdsvis ny NGO, #EnMillionStemmer, der kæmper for, at børn og voksne med handicap skal tilkendes den hjælp, de har retskrav på.

Men spørgsmålet får lov at hænge, for svaret blæser et eller andet sted i periferien af den politiske dagsorden. Forud for det kommende valg, spirer håbet, selvom skuffelsen over brudte løfter fra sidste valgkamp hænger ved i Monica Lylloffs bevidsthed.

Retskrav bliver ikke mødt
Rigsrevisionen har for længst slået fast, at kommunerne i mange tilfælde ikke overholder lovgivningen på handicapområdet.

Samfundets mest udsatte børn og voksne får ofte ikke den hjælp de har retskrav på, og man kan lige så godt glemme at føre sag mod det offentlige.

”Man bliver lagt ned af Kammeradvokaten, og man risikerer at ende med en kæmpe advokatregning til sidst,” som Monica Lylloff formulerer det.

Så når Altinget Etik og Tro spørger om, hvordan det går med etikken på handicapområdet, ligger svaret lige for:

”Etik på handicapområdet skal man lede langt efter. Det er som at finde en nål i en høstak. Det er mere undtagelsen end hovedreglen, at etikken overholdes. Økonomi kommer før overholdelse af lovgivning og hjælp til mennesker. De involverede i beslutningerne har dertil ingen forståelse for, hvilke konsekvenser deres sagsbehandling kan have for menneskers liv flere år frem i tiden,” lyder Monica Lylloffs dom.

Tre børn med særlige behov
Etik i et samfund flytter sig gennem tiden. Man skal ikke mange år tilbage i Danmarkshistorien, da man fandt det etisk korrekt at placere mennesker med handicap på institutioner uden mulighed for at udvikle sig eller blive en del af samfundet.

Sådan er det ikke mere - stort set - og det er Monica Lylloff lykkelig for. Hun har en datter, der har cerebral parese, en datter med ADHD og autisme og en søn med ADHD og autisme. Hvordan det er at være en familie med særlige behov, har hun i flere år skrevet om i sin blog og i sin bog “SEJE MOR”.

Hendes udgangspunkt er som alle andre forældre at få sine børn godt i vej med de potentialer, de nu engang har som mennesker. Men udviklingen på samfundsplan går tilbage lige nu, og potentialet for tusinder af børn med handicap risikerer at gå tabt.
Det er den virkelighed, Monica Lylloff kæmper med i det daglige.

Selvom velfærdsstaten gennem serviceloven lover netop det, at hendes børn og andre med handicap får den støtte, der skal til for at blive inkluderet som ligeværdige borgere, sker det i stor stil, at kommunerne gennem forkert forvaltning gør præcis det modsatte.

Høje fejlrater i kommunal sagsbehandling
Sidste år udtalte Statsrevisorerne kras kritik af kommunerne på baggrund af høje omgørelsesprocenter ude i kommunerne, det vil sige, hvor Ankestyrelsen enten har omstødt en afgørelse eller sendt den tilbage til ny sagsbehandling

I 2019 var det fx flere end 40 procent af alle sager landet over, som blev underkendt i Ankestyrelsen. Tallene varierer meget fra kommune til kommune, som grafen herunder viser.



Statsrevisorerne slog fast, at både ældre og folk med handicap nu ikke længere kunne være sikret den hjælp, de har krav på og ”det skyldes en utilfredsstillende forvaltning af handicapområdet i Social- og Ældreministeriet og i kommunerne, hvor der er mange fejl i forvaltningen. Dette finder Statsrevisorerne meget bekymrende, og det strider mod Folketingets intentioner på handicapområdet".

Med andre ord har lovgiverne gjort deres, det er ude i forvaltningen problemet ligger. Men der har foreløbigt ikke været nogen konsekvens af de mange fejl, og Monica Lylloff er nu dér, hvor hun mest har lyst til at kravle ned fra barrikaderne og give op.

”Det er et forfærdeligt sted at være som borger. Jeg føler mig afmægtig. Fortvivlet og frustreret. Før sidste valg havde jeg håb, om at politikerne ville lytte. Men den siddende regering har gjort absolut intet for at bedre forholdene, og nu ved jeg ikke, hvor jeg skal sætte mit kryds,” siger hun.

I foråret lagde social- og ældreminister Astrid Krag (S) op til at lægge en plan, der skal munde ud i en "helt ny arkitektur på det specialiserede socialområde med en egentlig specialeplanlægning med så meget inspiration som muligt fra sundhedsområdet," som ministeren udtrykte det.


Men planen blev kritiseret for netop ikke at forpligte kommunerne til at følge faglighed frem for økonomi.

Økonomi vejer mere end etik
Og det er derfor Monica Lylloffs tanker kredser om etikken i velfærdssamfundet. At vi er ved at rykke os væk fra en følelse af ansvar for de svageste i samfundet til en nytteetisk beregning af, om det kan betale sig at hjælpe.

”Jeg sidder jo med en fornemmelse af, at man behandler folk med handicap, som om de ikke rigtig nytter noget som mennesker. Vi er jo oppe imod, at det er de færreste, som ved, hvad det vil sige at være ”ramt” af handicap,” siger Monica Lylloff.

Der er sket et skred i folks bevidsthed, mener hun, som om der kun er et skuldertræk til overs for dem, der ikke kan bidrage som alle andre.

”Der er meget etik forbundet med selve arbejdet på handicapområdet,” siger Monica Lylloff. ”Men desværre på grund af nogle strukturer og økonomiske forhold har vi syret nok legitimeret manglende moral og og manglende etik i arbejdet, når loven ikke overholdes.”

Mere synd for sagsbehandlerne
Hun giver et eksempel på, hvor langt ude, hun mener, vi er kommet som samfund:

”Min datter går på en specialskole, som er for nogle af de allermest ramte børn i landet. Kommunen har lige varslet nogle heftige besparelser, som får store konsekvenser for, hvor selvhjulpne de her børn bliver, og som har direkte konsekvens for deres deltagelse i samfundet, når de er voksne.”

På vejen hjem fra et møde i høringsprocessen skrev hun et opslag på Facebook, hvor hun ville give udtryk for, hvor skammeligt det er at spare på de mennesker, der er allermest udsatte, nemlig børn med handicap.

”Jeg skrev meget nøgternt og sobert, syntes jeg, og der gik ikke fem minutter, før jeg fik besked fra et kommunalbestyrelsesmedlem fra en anden kommune, som følte sig meget personligt ramt af mit opslag. Om jeg have nogen anelse om, hvor svær en opgave det var at sidde der i kommunalbestyrelsen og skulle få pengene til at passe? En anden kommunalt ansat spurgte mig, om hvor jeg mente, de skulle finde pengene til at møde kravene. Det siger bare alt om, hvor vi er.”

Hvad siger det dig, om hvor vi er?

”Det udstiller jo bare problematikken, at de går i forsvarsposition og ikke engang prøver at undskylde, at de ikke overholder loven. Som om det skal være synd for sagsbehandlerne. Det er så mærkværdigt og absurd i et samfund, der er så utroligt velhavende,” siger Monica Lylloff.

Hun ville ønske, at de i stedet for at bebrejde hende, råbte op selv og krævede bedre vilkår indefra.

På spørgsmålet om, hvad hun kunne ønske sig af det kommende valg, bliver hun helt stille. Efter flere sekunder svarer hun:

”Jeg ville ønske, jeg var lige så optimistisk som sidst lige før valget. Hvor vi for første gang i årevis fik handicapområdet på dagsordenen. Flere partier præsenterede en handicappolitik. Og så stoppede den ligesom der. Selvom det står i forståelsespapiret, så er der ikke sket noget. Min tillid til de politikere, der stillede op dengang og som blev valgt, ligger på nulpunktet.”

Hun har dog ikke mistet håbet helt. For selvom de ansatte i forvaltningerne slår fra sig ved kritik, så har de jo hørt den og måske vokser den som en bevidsthed. Det er det mest optimistiske scenario, Monica Lylloff kan forestille sig.

Afstand til det anderledes
Men sådan en bevidsthed tager tid, og imens bliver mange tabt på gulvet, fordi manglede handling har vundet hævd. Selv arbejder hun kun på deltid for at få hverdagen til at hænge sammen og kan sådan set godt forstå, at alle andre, der har travlt med deres, har svært ved at sætte sig ind i, hvad det vil sige at være forældre til børn med handicap.

”Vi er også oppe imod et menneskesyn og en kultur, hvor man ikke så gerne vil have det anderledes ind ad døren. Hvor selve normsbegrebet er blevet snævrere. Jeg havde også et stereotypisk billede af handicap, før jeg selv fik erfaringen. Jeg tror, mange tænker om én person med handicap, som én i kørestol, som sidder i et hjørne, og som man ikke behøver at inddrage.”


Men vi er kommet længere som samfund, og det afspejles i loven og i Handicapkonventionen, at mennesker med handicap kan hjælpes ud på arbejdsmarkedet, hvis de bliver kompenseret enten socialt eller med hjælpemidler.
”Hvis en pige er lammet i sin krop, men har en superskarp hjerne, så skal man da gøre nytte af den. I gamle dage var man som landmand handicappet i sit arbejde, hvis man havde høfeber, men med moderne medicin, er han blevet hjulpet,” pointerer Monica Lylloff og fremhæver Novo Nordisk, som har inddraget voksne med autisme, fordi man har fundet ud af, hvor god en arbejdskraft de kan være.

Og det er godt, at erhvervslivet vågner, men det er ikke nok, for det er stadig det offentlige, der skal stå for hjælpemidlerne.

Øjner et håb i midten
”Jeg synes, vi står ved en skillevej, hvor politikerne skal holde op med at hylde velfærdsstaten, de skal lade være med at fyre den løgn af, for den har vi ikke længere. Man holder folk hen i bedrag, og folk finder først ud af det, når de selv bliver ramt af en ulykke eller sygdom eller får børn med handicap. Hvis vi virkelig gerne vil have den velfærdsstat, som vi går rundt og bilder os selv og hinanden ind, at vi har, så må vi også gøre det, der skal til, og det er et politisk ansvar.”

Et lille håb ser hun fra midten. Hvis Lars Løkke Rasmussen (M) kan erkende, at kommunalreformen fra 2007, som han var hovedarkitekten bag, har haft fatale konsekvenser for handicapområdet, og hvis han kunne gøre det samme for det område, som han gjorde på sundhedsområdet med kræftpakkerne, så kan der ske noget, mener Monica Lylloff.

”Med kræftpakkerne lykkedes det ham at samle fagligheden og hjælpe de kræftramte. Tænk, hvis han kunne gøre det samme for handicapområdet. Han har jo opskriften!”

OMTALTE PERSONER
Monica Lylloff
Forfatter, foredragsholder, medstifter af #enmillionstemmer, jurist, TT Advokater
cand.jur. (Københavns Uni. 2002)


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 17:54.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension