K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Den nyttige viden vi alle har

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Den nyttige viden vi alle har Her kan du sætte link tips og andet ind, som andre i din situation kan have nytte af at vide

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 19-06-2022, 19:44   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.674
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Krav om begrundelse ved ændring i serviceniveauer

https://ast.dk/social/artikler/hjael...5_aiWzwgYMdcPM

En kommune skal i hver enkelt sag vurdere konkret, om en ændring af kommunens serviceniveauer har betydning for borgerens hjælp og støtte, og kommunen skal altid begrunde det, hvis en borgers hjælp sættes ned eller ophører.

Af specialkonsulent Birgitte Anne Mohrsen

Ankestyrelsen ser i flere sager, at en kommune sætter den bevilgede personlige og praktiske hjælp ned eller stopper den helt, hvis kommunen ændrer sit serviceniveau. I disse sager ophæver vi kommunens afgørelse, hvis kommunen ikke har vurderet sagerne individuelt og ikke levet op til oplysningspligten og kravene til begrundelse af afgørelsen.

Kommunernes serviceniveauer beskriver, hvad borgerne kan forvente at få af hjælp og støtte fra kommunen. Et serviceniveau kan dog aldrig i sig selv være grundlag for, at kommunen sætter en borgers hjælp ned.

Kommunen skal altid vurdere hver enkelt borgers behov. I den vurdering skal kommunen sørge for at indhente de nødvendige oplysninger. Hvis kommunen vælger at nedsætte eller standse hjælpen, skal kommunen også give borgeren en konkret og uddybende begrundelse for sin beslutning.

Serviceniveauer

I praksis anvender kommunerne begreberne serviceniveauer og kvalitetsstandarder. Begreberne dækker over det samme.

Kommunalbestyrelsen kan inden for lovens rammer beslutte at fastsætte generelle, vejledende serviceniveauer for den lokale tildeling af hjælp efter serviceloven. Nogle bestemmelser i serviceloven er mere oplagte at lave serviceniveauer for på grund af bestemmelsens ordlyd.

I bestemmelser med en stor grad af skøn kan serviceniveauer sætte en ramme for sagsbehandlerens skøn. Det kan fx være bestemmelser om personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83 og socialpædagogisk støtte efter § 85.

I sager om fx personlig og praktisk hjælp er kommunerne forpligtede til at udarbejde kvalitetsstandarder mindst en gang om året. Kvalitetsstandarderne skal indeholde generel information til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen, hvis de får behov for hjemmehjælp efter servicelovens § 83.

Servicelovens karakter af rammelov indebærer, at den enkelte kommunalbestyrelse har en vis fleksibilitet i sin sammensætning af løsninger og brug af faglige metoder. På visse områder giver det kommunalbestyrelsen et politisk handlerum til at fastsætte lokale kvalitetsstandarder eller serviceniveauer (vejledende retningslinjer) for kommunens hjælp til bestemte typer af behov eller målgrupper.

Serviceniveauet kan dermed sikre, at:

der er et centralt redskab til kommunikation og forventningsafstemning på tværs af politikere, forvaltning, leverandører og borgere.

kommunalbestyrelsen kan ved at udarbejde serviceniveauer understøtte sammenhæng mellem økonomien og de ydelser, som borgerne modtager. Serviceniveauet afspejler konkret den løbende udvikling på området, og er et redskab, der løbende anvendes, evalueres og justeres.

lederne får et redskab til den daglige styring af området og et grundlag for opfølgning på budget, service m.m., der ydes til borgerne.

medarbejderne i forvaltningen og leverandørerne får en fælles faglig ramme for det daglige arbejde.

Krav om konkret og individuel vurdering

Uanset at der er et rum for skøn og lokale serviceniveauer, skal kommunen altid vurdere, om den påtænkte indsats afhjælper borgerens behov i den konkrete sag.

Kommunen kan ændre omfanget af hjælpen med henvisning til et ændret serviceniveau, men det kræver altid en ny afgørelse for at sikre, at hjælpen fortsat opfylder borgerens behov, ligesom det skal ske inden for rammerne af lovgivning og gældende praksis.

Her er kommunalbestyrelsen bundet af gældende regler, praksis offentliggjort i principmeddelelser og gældende forvaltningsretlige grundsætninger, selvom der er fastsat et lokalt serviceniveau.

Kommunernes serviceniveau må derfor ikke udelukke muligheden for at bevilge hjælp, som borgeren kan have ret til efter gældende regler eller praksis.

Eksempel:

Kommunen har i sit serviceniveau besluttet, at borgeren ikke kan få hjælp til hovedrengøring, selvom der er en principmeddelelse på området.

Principmeddelelse 31-18 fastslår, at praktisk hjælp efter servicelovens § 83 kan omfatte hjælp til større oprydningsopgaver og hovedrengøring, som kun skal ske få gange om året. Det kan være opgaver som fx vask af skabe, paneler eller dørkarme, vask eller afkalkning af fliser i badeværelse, afrimning af fryser mv.

Det beror på en konkret vurdering af borgerens behov, om der er tale om en nødvendig praktisk opgave, som er en naturlig del af at have et hjem.

Begrundelseskrav og undersøgelsespligt

Et lovligt serviceniveau er en del af grundlaget for en afgørelse. For at behandle alle borgere i kommunen ens har kommunen på den ene side pligt til at inddrage det vedtagne serviceniveau i afgørelserne.

På den anden side skal kommunen dog også altid vurdere, om der konkret er grundlag for at fravige serviceniveauet. Det gælder både, når kommunerne giver mere hjælp i forhold til serviceniveauet eller nedsætter eller standser en allerede bevilget hjælp.

Kommunen kan derfor ikke beslutte at undlade at inddrage serviceniveauet, når de vurderer og begrunder afgørelsen til en borger.

Kommunen skal sørge for at have de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger i borgerens sag, når den skal foretage en individuel vurdering. Med andre ord skal oplysningsgrundlaget være i orden, når kommunen skal afgøre, om der skal ændres i borgerens hjælp ud fra det aktuelle serviceniveau. Ligger der ikke tilstrækkelige oplysninger i sagen, skal kommunen indhente dem. Det kan fx være ved et hjemmebesøg.

Det er ikke tilstrækkeligt, at kommunen henviser til, at sagsbehandleren har foretaget en konkret og individuel vurdering på baggrund af sagens oplysninger, herunder oplysninger fra hjemmebesøget. Hovedhensynene for afgørelsen skal fremgå af begrundelsen. Her skal kommunen være opmærksom på forvaltningslovens krav om begrundelse.

Det fremgår af forvaltningslovens § 24, at i det omfang afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen indeholde hovedhensynene for skønnet. Begrundelsen skal også indeholde en kort redegørelse for de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der har haft væsentlig betydning for afgørelsen.

Skærpet begrundelseskrav ved nedsættelse eller ophør af hjælpen

Standser eller nedsætter kommunen borgerens hjælp med henvisning til serviceniveauet, skal kommunen kunne forklare, hvorfor borgeren er omfattet af det vedtagne serviceniveau, og hvorfor det ikke kan fraviges i det enkelte tilfælde.

Det fremgår af Folketingets Ombudsmands udtalelse 2011 16-1, at når en kommune sætter en borgers hjælp ned eller standser den, skal kommunen kunne begrunde, hvorfor borgeren ikke længere er berettiget til den tidligere hjælp.

Har en borger i en årrække været omfattet af personkredsen til at modtage hjemmehjælp, vil borgeren forvente at være omfattet af denne personkreds, så længe hans eller hendes situation og helbredsmæssige tilstand er uændret eller måske forværret.

Ifølge lovgivningen har en borger ikke et ubetinget krav på i al fremtid at blive anset som omfattet af personkredsen for hjemmehjælp, men det kan være svært for borgeren at forstå, hvorfor hjælpen ændres.

Hvis kommunens afgørelse ikke indeholder en forklaring på, hvorfor borgeren ikke længere er berettiget til hjælp eller ikke længere er omfattet af personkredsen for fx hjemmehjælp, har borgeren ikke fået en fyldestgørende begrundelse for afgørelsen.

Konstaterer Ankestyrelsen, at kommunen alene har henvist til det ændrede serviceniveau i en konkret afgørelse, hvor borgerens hjælp er nedsat eller standset, vil styrelsen typisk ophæve afgørelsen, fordi den lider af væsentlige mangler. Ankestyrelsen kan også overveje at hjemvise sagen, hvis der mangler oplysninger eller en tilstrækkelig uddybende begrundelse.

Ankestyrelsen vil også i egenskab af sit tilsyn med kommunerne efter styrelsesloven kunne rejse en tilsynssag.

Sidst opdateret 18.12.2020

Ombudsmanden

https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...ger/2011-16-1/

Kvinde fik ikke fyldestgørende begrundelse for ændret vurdering af om hun var omfattet af personkredsen i servicelovens § 100


phhmw

En kommunes vedtagne serviceniveau kan aldrig stå over Servicelovens bestemmelser

Bemærk også, at flere kommuner også fletter kommunalbestyrelsens sagsbehandlingstider iht RSL § 3 stk.2 ind under kommunens serviceniveau, for at forvirrer borgeren og gøre det besværligt at finde disse vigtige frister, hvor der skal falde en kommunal afgørelse i din sag

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 19-06-2022 kl. 19:49.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 30-06-2022, 13:54   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.674
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kalundborg kommune: 100 borgere berørt af nedskæring

Kommunaldirektør understreger, at alle borgere får en konkret og individuel vurdering, inden fire dages ugen indføres på mandag den 4. juli.

https://www.sn.dk/kalundborg-kommune...YlXGJaBjNHozhA

Fra den 4. juli træder det nye serviceniveau på handicapområdet i Kalundborg Kommune i kraft, som betyder, at man går fra en fem dages uge til en fire dages uge på den beskyttede beskæftigelse og på aktivitets- og samværstilbud.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 03-07-2022, 21:24   #3
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.674
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Krav på særlig uddybende begrundelse ved ændring eller frakendelse af en ydelse

Krav på særlig uddybende begrundelse ved ændring eller frakendelse af en ydelse

https://www.dukh.dk/media/Praksisnyt...einie5uirAZMxg

I DUKH får vi mange henvendelser fra borgere, der er utilfredse med, at kommunen ikke giver dem en fyldestgørende begrundelse for, hvorfor de f.eks. ikke længere er berettiget til en ydelse efter serviceloven.

Der kan være tale om en ydelse, som borgeren har modtaget i en årrække, men hvor kommunen nu finder, at han eller hun ikke længere er berettiget til ydelsen.

Borgeren kan opleve den kommunale administration og praksis som tilfældig.

Som en borger udtrykte det:

I 8 år var jeg berettiget til merudgiftsydelse, men så fik jeg en ny sagsbehandler, og så blev jeg frakendt ydelsen, uden at der var sket ændringer i min situation. Jeg fik bare at vide, at jeg ikke opfyldte lovens betingelser.

En anden borger, der kontaktede DUKH, fortalte, at han havde fået beskåret sin BPA-ordning fra 168 timer om ugen til 90 timer om ugen uden nogen særlig begrundelse.

Borgeren var målløs over, at kommunen kunne næsten halvere antallet af hjælpertimer bare sådan lige, når han i årevis havde modtaget hjælp døgnet rundt, og der ikke var sket ændringer i hans situation.

Forvaltningslovens regler om begrundelse

Det fremgår af forvaltningsloven § 22, at en skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver borgeren medhold.

I forvaltningsloven § 24 er kravene til en begrundelse præciseret:

• en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de anvendte retsregler.

• i det omfang, afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen også angive de
hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

• begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger
vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Læs evt. mere herom i Ankestyrelsens pjece til sagsbehandlerne: ”At skrive en afgørelse” (kap. 2.3. s. 9-13).

Særskilt begrundelse i visse situationer

Folketingets Ombudsmand har i FOU 2011.1601 udtalt, at borgere, som tidligere har været anset for omfattet af personkredsen i serviceloven § 100, i tilfælde af frakendelse har krav på en uddybende begrundelse herfor.

Fra udtalelsen:
Er der ... tale om, at en myndighed ved genvurderingen af en borgers merudgiftsbevilling når frem til, at borgeren ikke længere kan anses for omfattet af personkredsen i servicelovens § 100, vil det efter min mening ikke være tilstrækkeligt, hvis myndigheden i begrundelsen for afgørelsen om ophør af merudgiftsydelsen kun redegør for, hvorfor borgeren ikke opfylder betingelserne for at blive anset for omfattet af personkredsen.

I disse tilfælde må begrundelsen for at være fyldestgørende efter min opfattelse også indeholde en særskilt begrundelse for, hvorfor myndigheden - i modsætning til tidligere - nu vurderer, at borgeren ikke er omfattet af personkredsen.

Jeg mener, at kravet om en særskilt begrundelse kan udledes af forarbejderne til forvaltningsloven, hvoraf det fremgår at formålet med forvaltningslovens begrundelseskrav bl.a. er at medvirke til at skabe accept af de afgørelser, myndighederne træffer, og styrke tilliden til forvaltningen.


Kravene til den særskilte begrundelse

Folketingets Ombudsmand har i sagen vedr. serviceloven § 100 i FOU 2011.1601 desuden udtalt:

Den særskilte begrundelse skal fremstå som en forklaring på, hvorfor myndigheden ikke længere vurderer, at borgeren er omfattet af personkredsen i serviceloven § 100. Begrundelsen bør bl.a. indeholde oplysning om årsagen til, at myndigheden har ændret sin vurdering, og eventuelt også hvad der har været udslagsgivende for den ændrede vurdering. Det bør endvidere fremgå af begrundelsen, hvis det skyldes fejl eller misforståelser, at borgeren tidligere er blevet anset for omfattet af personkredsen i serviceloven § 100 og tilkendt merudgiftsydelse. Det bør også fremgå af afgørelsen, hvis den ændrede vurdering skyldes, at der er sket ændringer i lovgivning, administrativ praksis og/eller i kommunens serviceniveau.”

Ankestyrelsen har efterfølgende fulgt op på Ombudsmandens linje. Fra principafgørelse 82-12:

Vi bemærker, at en borger - som får nedsat sin bevilling - har krav på en fyldestgørende begrundelse. Dette gælder navnlig, når der er tale om en borger, som har modtaget ydelsen igennem længere tid, og når borgerens funktionsniveau ikke har ændret sig.”

Fra principafgørelse 18-17:

Der gælder et krav om en særligt uddybende begrundelse ved afgørelser om hel eller delvis frakendelse af en tidligere tilkendt ydelse.

Manglende uddybende begrundelse kan gøre afgørelse ugyldig

Hvis kommunen undlader at give en uddybende begrundelse, kan det medføre, at afgørelsen bliver ugyldig.

Her vil det dog være et krav, at den mangelfulde begrundelse har betydning for afgørelsens resultat.

I principafgørelse 84-19 fandt Ankestyrelsen, at dette ikke var tilfældet. Fra afgørelsen:

Vi bemærker, at kommunen ... ikke i tilstrækkelig grad har begrundet, hvorfor du i forbindelse med den seneste vurdering af din sag, ikke længere anses for omfattet af personkredsen i serviceloven § 100. ..Der er .. et krav om en mere uddybende begrundelse for årsagen til den ændrede vurdering. Vi finder dog, at kommunens og nævnets mangelfulde begrundelse ikke kan føre til ugyldighed af deres afgørelser. Vi har her lagt vægt på, at der er foretaget en korrekt vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt du er omfattet af personkredsen. Den mangelfulde begrundelse har derfor ikke haft betydning for afgørelsens resultat.”

I andre situationer kan en mangelfuld begrundelse medføre, at sagen hjemvises til fornyet behandling og afgørelse i kommunen.

Afrunding

Det er vigtigt for borgernes retssikkerhed og ikke mindst tilliden til kommunerne, at sagsbehandlerne giver fyldestgørende begrundelser, når en borger f.eks. får ændret sin hjælp væsentligt eller helt frakendt sin ydelse.

Det betyder, at begrundelsen for afgørelsen for at være fyldestgørende også skal indeholde en særskilt begrundelse for, hvorfor kommunen nu vurderer sagen anderledes. Borgeren har således i disse tilfælde ret til en særlig uddybende begrundelse for en afgørelse truffet af kommunen.

Lad mig runde af med endnu et citat fra Folketingets Ombudsmand fra FOU 2011.1601:

Der er dog næppe tvivl om, at det kan være utroligt vanskeligt for en borger, hvis situation og helbredsmæssige tilstand er uændret (eller forværret), og som igennem længere tid både praktisk og økonomisk har indrettet sig på at modtage merudgiftsydelse, at forstå, hvorfor han eller hun - med henvisning til, at han eller hun nu ikke anses for omfattet af personkredsen i serviceloven § 100 - ikke længere er berettiget til ydelsen.
Tilsvarende gør sig gældende for borgere, der selv opfatter deres situation og helbredsmæssige tilstand som uændret (eller forværret).
Får borgerne i disse tilfælde ikke en grundig og troværdig forklaring på, hvorfor myndighederne ikke længere mener, at de er omfattet af personkredsen i servicelovens § 100, er det sandsynligt, at borgerne vil sidde tilbage med en følelse af vilkårlighed eller af, at myndighedernes afgørelser er udtryk for, at de ’bare’ skiftede mening.


Hvis du er interesseret i at læse mere omkring lovgrundlaget og Ankestyrelsens principafgørelser, kan du læse mere på Retsinformation.dk

I dette Praksisnyt er henvist til:

Forvaltningsloven Serviceloven
FOU nr. 2011.1601

Ankestyrelsens principafgørelser:
Principafgørelse 82-12 Principafgørelse 18-17 Principafgørelse 84-19

Ankestyrelsens pjecer/håndbøger:
https://ast.dk/publikationer/at-skrive-en- afgorelse


phhmw

Når en sag HJEMVISES tilbage til kommunen fra Ankestyrelsen så:

""Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser.

”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.


https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning

Men det bliver vanskeligt, at overholde, hvis en kommunalbestyrelse ikke vedtager og offentliggøres, på kommunens hjemmeside lov-§§ inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse.

Her udviser mange kommuner stor kreativitet for ikke at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk. 2

Bilag

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksisnyt

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 07-07-2022, 09:32   #4
maslerk1
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 07-07 2022
Indlæg: 1
Styrke: 0
maslerk1 er ny på vejen
Calendula petals can be absorbed by the skin to replenish moisture for the skin that has become sensitive due to the external environment. It is a gentle moisturizing essence suitable for daily use.
__________________
seo business
maslerk1 er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 22:32.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension