|
Forside | Nyttige Links | Tilmeld Dig Her | Blogs | FAQ | Kalender | Søg | Dagens indlæg | Markér alle forums som læst |
Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
15-01-2020, 13:22 | #201 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.087
Styrke: 34 |
Ankestyrelsens afslag på erhvervsevnetabserstatning blev efter stævning ændret til er
Ankestyrelsens afslag på erhvervsevnetabserstatning blev efter stævning ændret til erstatning på 3 millioner
https://elmer-adv.dk/nyheder/ankesty...nUAI8n66x4DXTs En folkeskolelærer var i december 2012 udsat for en tilskadekomst, da hun blev ramt i hovedet af en læderfodbold, der blev sparket med fuld kraft. Læreren pådrog sig en hjernerystelse, og var umiddelbart sygemeldt i to måneder før hun – trods fortsatte gener – forsøgte at genoptage arbejdet på nedsat tid. Efter at have forsøgt at fortsætte arbejdet på nedsat tid gennem ca. et år, blev hun på ny sygemeldt og senere afskediget med lønophør i efteråret 2014. Ankestyrelsen havde anerkendt tilskadekomsten som en arbejdsskade og vurderet, at hun samlet havde pådraget sig et mén på 10%. Alligevel nedsatte Ankestyrelsen godtgørelsen for varigt mén med henvisning til, at hun nogle måneder før skaden havde henvendt sig omkring psykiske belastningsgener, navnlig som følge af et turbulent forældremøde, ligesom læreren havde været udsat for en mindre tilskadekomst, da hun som passager var udsat for at bilen hun befandt sig i, havde påkørt en kantsten. Ankestyrelsen vurderede, at disse konkurrerende forhold var hovedårsagen til hendes gener, og at arbejdsophøret ikke havde sammenhæng med arbejdsskaden. NY AFGØRELSE FRA ANKESTYRELSEN Herefter traf Ankestyrelsen ny afgørelse, hvor méngodtgørelsen blev ændret til 10%, og spørgsmålet om erhvervsevnetabserstatning blev hjemvist til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der var altså ikke længere grundlag for noget fradrag. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har herefter i november 2019 truffet afgørelse om tilkendelse af erhvervsevnetabserstatning svarende til 85% med virkning fra lønophør 1. oktober 2014. Læreren har herefter fået tilkendt erhvervsevnetabserstatning, indtil videre på godt kr. 3.000.000. Sagen er ført for Danmarks Lærerforening af Søren Kjær Jensen. phhmw KONKLUSION: Stol aldrig på Ankestyrelsens kompetencer. Som igen og igen viser at Ankestyrelsen ikke er uvildig Hilsen Peter |
22-01-2020, 12:06 | #202 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.087
Styrke: 34 |
Landsretten siger nej til svømmepige-sagen
http://justitia-int.org/landsretten-...9_JAF6zi2xWVYE
Østre Landsret har d. 22. januar afsagt dom i den såkaldte svømmepigesag og har dermed taget stilling til, om en borger kan få økonomisk godtgørelse, når en kommune har truffet en ulovlig afgørelse om en ikke-økonomisk velfærdsydelse. I den principielle sag havde Ankestyrelsen gentagne gange slået fast, at pigen med et mentalt handicap uberettiget havde fået frataget sin ledsagerordning til svømning, da hun fyldte 18 år. Men det fik ikke Lolland Kommune til at ændre holdning. Kommunen fjernede således støtten og tilbød i stedet en særlig app til mobiltelefonen, der skulle afhjælpe behovet for støtte og vejledning til planlægning og struktur. Justitia og Advokatsamfundet valgte i samarbejde med advokat Mads Pramming at gå rettens vej for at få en principiel afgørelse på, om en kommune uberettiget kan fratage en borger en ikke-økonomisk ydelse, uden at skulle kompensere borgeren. Byretten valgte at frifinde Lollands Kommune for økonomisk ansvar, og det ærgrer vicedirektør i Justitia, Birgitte Arent Eiriksson, at dommen fra landsretten også går denne vej. DOM http://www.domstol.dk/oestrelandsret...sagomtort.aspx phhmw Så kommunerne kan fortsætte med bevidste ulovligheder, fordi der ikke findes konsekvenser af disse. Retssikkerheden længe leve. Hilsen Peter |
02-03-2020, 11:59 | #203 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.087
Styrke: 34 |
Østre Landsret: Anmeldelse af patientskade overskred ikke forældelsesfrist
https://elmer-adv.dk/nyheder/oestre-...eldelsesfrist/
Østre Landsret har ved dom afsagt den 13. februar 2020 — i sag ført af Karsten Høj — vurderet, at det var forkert, da Ankenævnet for Patienterstatningen afgjorde, at en patients mulige erstatning efter flere operationer i benet var forældet. Skaden og de efterfølgende operationer En kvinde var i 2009 udsat for en ulykke, hvor hun pådrog sig et benbrud, der var så kompliceret, at hun måtte opereres samme dag. Bruddet var af en så alvorlig karakter, at man var nødsaget til at sammenføje det med en metalskinne og ‑skruer, og pga. ikke optimal placering var man var nødt til allerede at foretage en re-operation den efterfølgende uge. I perioden efter de to primære operationer oplevede patienten omfattende gener bl.a. pga. manglende heling, infektion, smerter m.m. Hun var derfor under uafbrudt behandling optil, at hun i september 2011 fik opereret skinnen og skruerne ud af benet. I kølvandet på den tredje operation havde patienten en længerevarende periode med nedsat bevægelighed og følelse i underbenet og i foden. Kvinden blev fortalt, at den nedsatte førlighed formentlig skyldtes den nerveblokade hun havde fået i forbindelse med operationen, og at der i nogle tilfælde kunne gå op til tre måneder før bivirkningen ville aftage fuldkomment. Hun var i perioden efter den tredje operation i konstant behandling og blev på ny indlagt og fik foretaget en fjerde operation for at få fjernet en glemt skrue og falsk leddannelse i fodleddet. Pga. vedvarende smerter og infektioner var hun langvarigt indlagt, voldsomt psykisk påvirket og helt uden arbejdsevne. Hun er efter ca. 10 år tilkendt førtidspension. Anmeldelsen og Ankenævnets afgørelse Det blev først den 10. oktober 2014 af en overlæge på hospitalet sendt en anmeldelse til Patienterstatningen om mulige skader knyttet til hele behandlingsforløbet. Patienterstatningen anerkendte, at patienten havde fået en nerveskade som følge af den tredje operation i september 2011 og tilkendte godtgørelse for svie og smerte samt mén for den skade, men afviste samtidigt, at kvindens andre gener var erstatningsberettigende, da man vurderede, at de var et resultat af ulykken i 2009 (grundlidelsen) og ikke af behandlingen. Såvel kvinden som Regionen klagede over afgørelsen. Regionen gjorde gældende, at kravet var forældet. Ankenævnet fandt, at kvindens krav på erstatning for nerveskaden var forældet, med den begrundelse, at hun kendte til skaden kort tid efter operationen i september 2011 og dermed i mere end 3 år forud for anmeldelsen den 10. oktober 2014. Afgørelsen betød, at Regionen bad om at få den udbetalte erstatning tilbagebetalt. Retssagen Med hjælp fra Karsten Høj blev Ankenævnets afgørelse indbragt for retten og nedlagde påstand, om ingen del af hendes mulige krav tilbage fra de primære operationer i 2009 og frem var forældet, og at følgerne efter den tredje operation i september 2011, hvor der bl.a. opstod en nerveskade, i hvert fald ikke var forældet, da skaden blev anmeldt i oktober 2014. Det var byretten enig i, at ingen del af patientens erstatningskrav var forældede. Dermed fik hun medhold i, at følgerne fra forløbet i 2009 og operationen i september 2011 kan berettige hende til erstatning, hvis lovens øvrige betingelser er opfyldte. Ankenævnet for Patienterstatning valgte at anke dommen til Østre Landsret. Her anførte Ankenævnet yderligere, det faktum at en anmeldelse af en patientskade ikke forudsætter, at patienten er blevet gjort bekendt med, at der er sket en lægeligfejl eller, at skaden ville udløse en erstatning, gjorde, at byrettens dom var forkert. Ankenævnet mente derfor at patientens forklaring, om at hun ikke var blevet oplyst om skadens mulige sammenhæng med operationerne ikke var tilstrækkelig til hun havde været uvidende, da hun, ifølge Ankenævnet, allerede kort efter de primære operationer kendte til de gener, som hun havde, og det samme gjaldt efter operationen i september 2011, hvorfor hun havde haft de nødvendige oplysninger til at anmelde skaden i mere end 3 år. Dommen Landsretten fandt ikke, at Ankenævnets grundlag for at anke byretsdommen var tilstrækkeligt og stadfæstede byrettens dom med anden og væsentlig mere udførlig begrundelse. Landsretten konkluderede dermed, at patienten krav på mulig erstatning ikke var forældet på tidspunktet for anmeldelsen til Patienterstatningen. Landsretten lagde til grund for sin afgørelse, at patienten tidligst fik kendskab til, at der kunne være begået fejl under de tre operationer, efter den 10. oktober 2011 (skæringsdatoen for vurderingen af spørgsmålet om forældelse). Samtidigt blev der lagt vægt på, at patientens situation skulle ses i lyset af, at hun havde været igennem et meget komplekst sygdomsforløb siden skaden i 2009. Dermed kunne patientens forklaring om, at hun havde fået den opfattelse af lægerne, at hendes gener skyldtes selve benbruddet og ikke behandlingen, ikke afvises. Oven i det vurderede landsretten at journalmaterialet i sagen heller ikke kunne godtgøre, at patienten havde det fornødne kendskab til skadernes årsag og omfang. De af Ankenævnet to indkaldte overlæger, der primært havde stået for behandlingen, forklarede som vidner heller ikke på en måde, så landsrettens tre dommere blev overbeviste om, at patienten burde have vist, at hendes omfattende gener kunne være en følge af behandlingen på tidspunkt forud for den 10. oktober 2011. DOM. https://elmer-adv.dk/wp-content/uplo...220_ANONYM.pdf THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for begge retter skal Ankenævnet for Patienterstatningen inden 14 dage betale 154.000 kr. til A Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Hilsen Peter |
26-03-2020, 15:49 | #204 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.087
Styrke: 34 |
Værdi af mistet efterlønspræmie forhøjer årslønnen ved beregning af erhvervsevnetabse
Værdi af mistet efterlønspræmie forhøjer årslønnen ved beregning af erhvervsevnetabserstatning:
Afgjorte sager kan genoptages https://elmer-adv.dk/nyheder/mistet-efterloenspraemie/ Ankestyrelsen har i en ny principafgørelse nr. 02–20 forholdt sig til, i hvilket omfang mistet efterlønspræmie indgår i beregning af erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven. Efterlønspræmie optjenes, hvis man venter minimum 2 år med at gå på efterløn, og arbejder i et vist omfang i mellemtiden. Der optjenes præmie, hver gang man har arbejdet 481 timer. Det svarer til fuldtidsarbejde på 37 timer om ugen i 3 måneder. Spørgsmålet om den erstatningsretlige behandling af mistet efterlønspræmie opstår i tilfælde, hvor en personskade forhindrer den skadelidte i at arbejde efter modtagelsen af efterlønsbevis, således at retten til skattefri efterlønspræmie mistes. Højesterets dom af 22. august 2013 I Højesteret dom gengivet i UfR 2013.3120/2 H, som angår skadelidtes krav mod hans arbejdsgiver som følge af en arbejdsskade, udtalte flertallet af Højesterets dommere: ”Efterlønspræmien indgår som et element i efterlønsordningen og er betinget af en arbejdspræstation. Præmien er efter vores opfattelse erstatningsretligt værnet og kan ikke sidestilles med en social ydelse, uanset at den er finansieret af det offentlige.” Flertallet udtalte videre, at mistet efterlønspræmie må sidestilles med mistet erhvervsindtægt ved opgørelsen af erhvervsevnetab efter §§ 5–7 i erstatningsansvarsloven, således at erhvervsevnetabserstatningen også skal dække dette tab. Flertallet fandt dog, at der ikke var grundlag for at antage, at en skønsmæssig beregning af årslønnen efter erstatningsansvarslovens § 7,stk. 2, under hensyntagen til den mistede efterlønspræmie, ville have ført til en større erhvervsevnetabserstatning, end den skadelidte allerede havde modtaget, og hvor altså årslønnen var beregnet efter lovens § 7, stk. 1. Den antagelse må skyldes, at årslønnen og dermed erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven også ville være forhøjet, hvis værdien af den mistede efterlønspræmie skulle indgå i årslønsfastsættelsen. Østre Landsrets dom af 12. oktober 2018 Østre Landsret har i dommen gengivet i UfR 2019.425 udtalt, at det ikke er en betingelse for at tillægge mistet efterlønspræmie til årslønnen, at tilskadekomne er påbegyndt optjeningen af efterlønspræmie på skadestidspunktet. Sagen angik en skadelidt født i 1953, som den 3. december 2012 var udsat for en arbejdsulykke. Erhvervsevnetabet som følge af ulykken blev fastsat til 45 %. Han modtog efterlønsbevis med virkning fra 23. februar 2013 og kunne den 23. februar have begyndt at optjene skattefri efterlønspræmie. Han gik på efterløn den 1. juni 2015. Det var i sagen ubestridt, at skadelidte ville være fortsat på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen, hvis arbejdsulykken ikke var sket. Skadelidte havde dermed mistet den fulde efterlønspræmie som følge af skaden. Ankestyrelsen havde afvist at lade den mistede efterlønspræmie indgå ved beregningen af erhvervsevnetabserstatningen med henvisning til, at skadelidte ikke på skadestidspunktet var begyndt at optjene efterlønspræmie. Landsretten var ikke enig med Ankestyrelsen i dette synspunkt, men fandt, at den mistede efterlønspræmie skulle indgå ved fastsættelsen af den skadelidtes erhvervsevnetab, uanset at han ikke på skadestidspunktet var begyndt at optjene efterlønspræmie. Årslønnen skulle dermed fastsættes skønsmæssigt efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, under hensyn til den mistede efterlønspræmie. Mulighed for genoptagelse Som det også fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 02–20 betyder dommen fra Østre Landsret, at der ikke har været hjemmel til Ankestyrelsens praksis om kun at tillægge mistet efterlønspræmie til årslønnen i tilfælde, hvor optjeningen af efterlønspræmie var påbegyndt på skadestidspunktet. Det betyder, at skadelidte, som har fået afslag på at få tillagt mistet efterlønspræmie til årslønnen med den begrundelse, at de ikke havde påbegyndt optjeningen af efterlønspræmie på skadestidspunktet, vil kunne anmode om at få deres sag genoptaget på ulovbestemt grundlag. Anmodningen om genoptagelse skal rettes til den myndighed (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen), der har truffet den seneste afgørelse om årsløn. Det samme gælder for de tilskadekomne, der mener, at de har mistet efterlønspræmie som følge af en arbejdsskade, men hvor der ikke blev taget stilling til dette forhold ved afgørelsen om årsløn. Ankestyrelsen kan ikke selv finde de relevante sager frem og vil derfor offentligt orientere om muligheden for at få genoptaget disse sager. Vurderingen af, om arbejdsskaden har medført mistet efterlønspræmie Angående vurderingen af, om den skadelidte har mistet efterlønspræmie som følge af arbejdsskaden, fremgår det af principafgørelsen, at hvis optjeningen af efterlønspræmie var påbegyndt, da skaden skete, vil dette som udgangspunkt tale for, at tilskadekomne ville have optjent efterlønspræmie, hvis skaden ikke var sket. Det gælder dog ikke, hvis der er oplysninger i sagen, der tyder på, at tilskadekomne ikke ville være fortsat i arbejde på samme vilkår og i samme omfang. Hvis optjeningen af efterlønspræmie ikke var påbegyndt på skadestidspunktet, kan bl.a. følgende momenter inddrages i vurderingen: Alder på skadestidspunktet (hvor tæt var tilskadekomne på at kunne have påbegyndt optjening af efterlønspræmie) Siger tilskadekomne selv, at han ville fortsætte med at arbejde frem til folkepensionen (eller et andet tidspunkt). Hvor lang tid har tilskadekomne været på arbejdsmarkedet? Har der været tale om en fast eller løs tilknytning til arbejdsmarkedet? — Har tilskadekomne arbejdet på fuld tid eller på deltid? Havde tilskadekomne andre helbredsproblemer? Har tilskadekomne en aftale med arbejdsgiver om at arbejde videre, eller det modsatte? Dette moment har dog mindre betydning, hvis en eventuel aftale er indgået lang tid før, det bliver relevant. Se herved også principafgørelse 38–14. Der er med andre ord tale om en konkret vurdering, hvor de oplistede momenter kan indgå. I den konkrete sag, som ligger til grund for principafgørelsen, var den tilskadekomne ikke påbegyndt optjening af efterlønspræmie på skadestidspunktet. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen om årsløn vægt på, at den skadelidte gik på efterløn, lige da han var fyldt 62 år. Han havde til sagen oplyst, at han ikke forud for arbejdsskaden havde planer om at gå på efterløn, og at han ikke havde nogen aftale med sin arbejdsgiver om at gå på efterløn, hvilket var bekræftet af arbejdsgiveren. På baggrund oplysninger i en arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring, den skadelidtes skatteoplysninger samt oplysninger om indbetalte ATP-bidrag vurderede Ankestyrelse, at han havde haft en lang og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor han havde arbejdet på fuld tid. På den baggrund fandt Ankestyrelsen, at der skulle tillægges mistet efterlønspræmie ved fastsættelsen af årslønnen. Hvordan tillægges mistet efterlønspræmie ved beregningen af erhvervsevnetabserstatning? Principafgørelsen slår fast, at den mistede efterlønspræmie ikke har betydning for fastsættelsen af selve erhvervsevnetabsprocenten, men derimod – efter omstændighederne – tillægges årslønnen, som bruges ved beregning af erstatningen. Om tillægget til årslønnen fremgår det af principafgørelsen, at da årsløn begrebsmæssigt forstås som indtægt i ét år (12 måneder), kan der maksimalt tillægges et beløb svarende til et års (fire kvartaler) efterlønspræmieportioner til årslønnen, uanset om tilskadekomne har mistet flere end 4 præmieportioner. Hvis tilskadekomne har mistet mindre end fire præmieportioner tillægges et beløb svarende til det faktiske antal. I praksis fastsættes årslønnen først efter de almindelige regler. Herefter tillægges et beløb svarende til værdien af det mistede antal præmieportioner. Præmieportionerne tillægges med deres værdi på skadstidspunktet, da årslønnen er udtryk for indtjeningsevnen på skadestidspunktet. Dette har som konsekvens, at årslønnen og dermed erhvervsevnetabserstatningen bliver højere, end hvis der ikke tages hensyn til den mistede efterlønspræmie. Pr. 1. januar 2020 udgør en præmieportion 13.740 kr. og dermed i forhold til årslønsfastsættelsen en forhøjelse på op til 54.960 kr. Elmers kommentarer Østre Landsrets dom og Ankestyrelsens principafgørelse viser, at der er grund til at være ekstra opmærksom på årslønsfastsættelsen i de tilfælde, hvor den skadelidte er overgået til efterløn som følge af en personskade. Det bør her sikres, at der tillægges mistet efterlønspræmie til årslønnen, hvad enten den beregnes efter erstatningsansvarslovens § 7 eller arbejdsskadesikringslovens § 24, idet dette efter Ankestyrelsens nuværende praksis vil medføre en større erstatning. Er der tale om en arbejdsskadesag, hvor skadelidtes årsløn uden tillæg af mistet efterlønspræmie rammer årslønsmaksimum (551.000 kr. i 2020-niveau), vil tillæg af efterlønspræmien ikke få betydning for erstatningens størrelse, idet efterlønspræmien ikke tillægges betydning ved fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten. Efterlønspræmien kan dog have betydning for et eventuelt differencekrav, idet der ikke i erstatningsansvarslovens findes et årslønsmaksimum. Der er endvidere grund til at være opmærksom på muligheden for at få genoptaget afsluttede sager hos arbejdsskademyndighederne, hvor skadelidte er overgået til efterløn som følge af en arbejdsskade, og hvor der ikke er tillagt mistet efterlønspræmie til årslønnen. Har du spørgsmål eller kommentarer kontakt da advokat Laura Tholstrup på [email protected], der er forfatter til denne nyhed. Hilsen Peter Principafgørelse 02-20 kan i skrivende stund ikke findes |
30-04-2020, 15:46 | #205 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.087
Styrke: 34 |
Nyt røntgenbillede sikrede mand dækning ved tab af erhvervsevne
phhmw
Ved en arbejdsskade, forsikringssag kan det ikke siges tydeligt nok, at du skal selv følge med i din sag, ned til mindste detalje, stole på din egen fornemmelse og fornuft. Det er din økonomiske og sociale fremtid du kæmper for. Tro ikke, at du bare kan overlade din sag til fagforeningen oa uden at du selv følger med. Være på forkant hele tiden https://elmer-adv.dk/nyheder/nyt-roe...-erhvervsevne/ I en sag om forsikringsdækning ved tab af erhvervsevne tog en mand selv initiativ til, at der blev foretaget en ny røntgenundersøgelse. Den nye røntgenundersøgelse betød, at pensionskassen omgjorde sin oprindelige afgørelse og bevilgede manden dækning ved tab af erhvervsevne. Sagen I november 2018 anmodede manden sin pensionskasse om dækning ved tab af erhvervsevne. I anmeldelsen anførte manden, at han var uarbejdsdygtig på grund af osteoporose med sammenfald af ryghvirvler, og han anførte specifikt, at han ønskede at blive røntgenundersøgt påny. Pensionskassen indhentede derpå en speciallægeerklæring fra en overlæge i ortopædkirurgi, som fremkom i maj 2019. I erklæringen vurderede speciallægen på baggrund af røntgenundersøgelser foretaget i januar og oktober 2018, at manden havde normale neurologiske forhold og kun havde gener ved foroverbøjning. Endvidere anførte speciallægen i erklæringen, at manden var i medicinsk behandling med henblik på at forebygge nye osteooporotiske sammenfald. På baggrund af speciallægeerklæringen afviste pensionskassen i oktober 2019 at yde manden dækning ved tab af erhvervsevne. Klagen til pensionskassen Manden kontaktede derfor Elmer Advokater, som straks påklagede afgørelsen til pensionskassen. I klagen argumenterede vi blandt andet med, at speciallægeerklæringen var mangelfuld, idet erklæringen var baseret på røntgenundersøgelser, som var mere end 1 år gamle, og at manden i perioden siden sidste røntgenundersøgelse havde oplevet flere yderligere ryghvirvelsammenfald. Pensionskassens klageansvarlige overdrog derefter sagen til selskabets advokat, som svarede, at mandens oplysninger om yderligere sammenfald af ryghvirvler var ”rent spekulativt og ikke underbygget af nogen dokumentation.” Det nye røntgenbillede Manden kontaktede derfor sin egen læge, redegjorde for sagen og bad om en henvisning til en ny røntgenundersøgelse. Lægen henviste manden, og den nye røntgenundersøgelse bekræftede mandens oplysninger om, at han siden den forrige røntgenundersøgelse havde fået flere ryghvirvelsammenfald. Elmer Advokater fremsendte derfor resultatet af røntgenundersøgelsen til pensionskassens advokat og anmodede kassen om at indhente en ny speciallægeerklæring til belysning af mandens helbredstilstand. Pensionskassen indhentede derefter en speciallægeerklæring fra en rygkirurg, og i februar 2020 meddelte kassen, at man på grundlag af den nye speciallægeerklæring havde bevilget manden invalidepension uden tidsbegrænsning med tilbagevirkende kraft fra den 1. november 2019. Det fremgik nemlig af den nye speciallægeerklæring, at mandens erhvervsevne var ”ikke eksisterende”. Læren Sagen viser for det første, at man som forsikringstager bør sikre sig, at selskabets vurdering af forsikringskravet er baseret på dækkende, korrekte og ajourførte oplysninger om forsikringsbegivenheden. Endvidere viser sagen, at forsikringstageren selv kan påvirke udfaldet af sagen ved at handle proaktivt under selskabets behandling af sagen, f.eks. ved at fremskaffe yderligere beviser. Hilsen Peter |
26-06-2020, 23:12 | #206 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.087
Styrke: 34 |
VUNDET: Første landsretssag nogensinde om anerkendelse af PTSD på soldaterområdet
VUNDETy) Første landsretssag nogensinde om anerkendelse af PTSD på soldaterområdet
https://www.facebook.com/ehmerprammi...type=3&theater Ehmer Pramming Advokater VUNDET: Første landsretssag nogensinde om anerkendelse af PTSD på soldaterområdet Vi har i dag fået Vestre Landsrets ord for, at det var forkert, da Ankestyrelsen i 2015 afviste vores klients PTSD-lidelse som en arbejdsskade. Vores klient var udsendt til Bosnien i 1997, hvor han oplevede en lang række traumatiske begivenheder. De følgende år oplevede han en psykisk ændring, men det var først i 2012, at han blev diagnosticeret med PTSD. Myndighederne vurderede, at der ikke var tidsmæssig sammenhæng imellem PTSD-lidelsen og udsendelsen og afviste derfor – på trods af, at flere speciallæger i sagen vurderede, at udsendelsen var årsagen til lidelsen. Landsretten kom så i dag frem til, at sagen burde have været anerkendt fra start af - og at myndighedernes afgørelser derfor var helt forkerte. Vi er selvfølgelig utrolig glade for resultatet, og vi håber, at vores klient nu efter 6 års kamp kan få en afslutning på sagen. Vi regner med, at dommen kan få stor betydning for de mange andre sager vi fører for krigsveteraner. Sagen blev ført af advokat Helle Maribo Larsen. Det vides endnu ikke, om Ankestyrelsen anker dommen. Hilsen Peter |
01-07-2020, 10:13 | #207 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.087
Styrke: 34 |
Erstatning på grund af sagsbehandlingen!
Sociale Rettigheder v/Jurist & Lektor, cand.jur Louise Schelde Frederiksen
https://www.facebook.com/socialerett...type=3&theater ERSTATNING PÅ GRUND AF SAGSBEHANDLINGEN! De 3 børnefamilier på Fanø, som jeg også tidligere har skrevet om her på siden, har nu fået erstatning af kommunen. På grund af den iværksatte sagsbehandling, som både børn og voksne i disse 3 familier har været udsat for, har kommunalbestyrelsen besluttet at godkende en erstatning. Familierne har således modtaget en kompensation på det foreliggende grundlag, som samtidig betyder, at de ikke skal bruge kræfter på en retssag. Det er historisk og ikke normal procedure. Til gengæld fortæller det noget om, hvor grov sagsbehandlingen i virkeligheden har været og hvad familierne grundløst har været udsat for. Velfærdschefen og flere medarbejdere er nu afskediget. Da øverste ansvarlige i kommunen, borgmesteren og kommunaldirektøren, blev bekendt med den aktiverede sagsbehandling uden lovhjemmel, greb de ind. Hvilket de har pligt til, men tak alligevel skal det lyde fra både familierne og mig. Også til kommunalbestyrelsen, som efterfølgende har støttet op. I efteråret 2019 kontaktede de 3 familier mig med et råb om hjælp. Af principielle og ikke mindst menneskelige årsager lovede jeg en vurdering og juridisk støtte. Efter gennemgang med konstatering af alvorlige sagsbehandlingsfejl både efter servicelovens regler og brud på forvaltningsloven blev revisionsvirksomheden, BDO, anmodet om at udarbejde en ekstern rapport. Denne bekræftede sagsbehandling uden lovhjemmel og påpegede handlinger, som ikke hører hjemme i en forvaltningsmyndighed. De 3 familier står nu tilbage med oplevelser om, at deres børn er blevet trukket ud i en skov af socialrådgivere, har fået stillet spørgsmål om perversiteter som ingen børn på 3 og 4 år skal forholde sig til, er blevet meldt til politiet uden belæg og har fået indsigt i hvordan medarbejderne havde udarbejdet underretninger på andre fagpersoners vegne. Børnesager der aldrig skulle have været børnesager, men som med magtens muligheder desværre blev en realitet for 3 uskyldige familier. I forlængelse af disse sager har de berørte familier rejst en kritik af fagområdet. Noget vi i fællesskab bør kunne drøfte sagligt samtidig med, at vi tager afstand fra uhyrlighederne, som foreligger dokumenteret. Desværre har flere fagpersoner benyttet lejligheden til at gøre alvorlighederne på børneområdet til et ressourcemæssigt spørgsmål. Det er et skidt udgangspunkt for den faglige stolthed, når man vælger så skævt. At nogle socialrådgivere er overbelastede med for mange sager på børneområdet er et faktum, som der i den grad bør arbejdes med på landsplan. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at det ikke var problemstillingen på Fanø. Men noget der var langt mere alvorligt. Det gør mig ualmindelig trist, at en regionsformand og en næstformand i Dansk socialrådgiverforening bruger de 3 familier som skydeskive og politisk agenda uden sporing af beklagelse på fagets vegne. Inden jeg tog 5 år på det juridiske fakultet og blev jurist, er jeg oprindelig uddannet socialrådgiver. Og lad mig slå fast. På Socialrådgiveruddannelsen lærer man ikke at behandle mennesker dårligt eller omgås loven. Man lærer, hvad det vil sige at være en dygtig embedsmand og samtidig yde kvalificeret rådgivning og service til borgerne. Man lærer endvidere at erkende fejl og mangler ud fra god forvaltningsskik og med forvaltningsloven som grundfundament. Jeg vil gerne sige undskyld på fagets vegne. Ingen familier skal udsættes for det de 3 børnefamilier på Fanø har været udsat for af medarbejdere i en børne- og familieafdeling. Vi skal tale fagligheden op, men det gør vi ikke ved at forsvare sådanne handlinger, men derimod ved at samarbejde med borgerne, med familier, ud fra gældende ret og menneskelig sagsbehandling. Tak til de mange fagpersoner, som har fremsendt støtte og positive bemærkninger til familierne. Og tak til Fanø Kommunes borgmester, kommunalbestyrelse og kommunaldirektør for at vise handling og respekt. 3 familier står klar til at bidrage med forslag til løsningsmodeller på børneområdet i fremtiden. De har inviteret fagligheder på kaffe, hvilket jeg håber man tager imod. - Louise Schelde Frederiksen Hilsen Peter og tak til Louise Schelde Frederiksen og de berørte familier |
07-07-2020, 14:41 | #208 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.087
Styrke: 34 |
Vestre Landsret underkender Ankestyrelsen i sag om varigt mén
""Dommen er efter vores opfattelse af stor betydning i forhold til de ofte forekommende diskussioner om årsagssammenhæng og bevisbyrde, når den skadelidte har en forudbestående disposition; herunder udtrykt som ”sårbarhedprincippet” eller at ”tage skadelidte som denne er.”, hvilket ofte viser sig i sager med ”degenerative forandringer.”"
https://elmer-adv.dk/nyheder/vestre-...om-varigt-men/ Ankestyrelsens afgørelse Ankestyrelsen havde i sin afgørelse lagt vægt på at, ”… langt den overvejende del af dine lænderygggener med overvejende sandsynlighed er en følge af dine forudbestående lænderyggener …” og i en senere afgørelse uddybende anført, at de samlede ryggener, der blev takseret til 8% ” med overvejende sandsynlighed ikke kan tilskrives arbejdsskaden, men derimod […] aldersbetingede degenerative forandringer, […] der har udviklet sig uafhængigt af arbejdsskaden.” og at disse degenerative forandringer ”ud fra en lægelig vurdering udgør […] skønsmæssigt ¾ af [de] samlede lænderyggener.” Derudover lagde Ankestyrelsen vægt på, at den skadelidte efter en tidligere indtrådt arbejdsskade nogle år før, havde fået tilkendt 8% varigt mén for dels nakkegener og dels lænderyggener, og at dette måtte indebære at han allerede var blevet kompenseret med 4% for lænderyggener, uanset at disse tidligere konstaterede og kompenserede lænderyggener ifølge skadeldite var forsvundet, og at han ikke havde haft lænderyggener i flere år før den aktuelle tilskadekomst. Retssagen og spørgsmål til Retslægerådet Teknisk Landsforbund anlagde herefter sag an mod Ankestyrelsen, og der blev stillet spørgsmål til Retslægerådet, som bla. svarede, at ”lænderygsmerteme […] stammer fra hændelsen […] samt sagsøgers degenerative forandringer.” Det fremgik endvidere af Retslægerådets svar, at Retslægerådet havde henvist, til at egen læge i journalnotat 2 måneder efter ulykken havde anført, at skadelidte havde ”været hos kiropraktor talrige gange gennem det sidste halve år.” Denne oplysning var imidlertid forkert. Skadelidte havde ikke været til kiropraktor i de seneste år før skaden. Afgørelsen Byretten frifandt Ankestyrelsen. Landsretten omgjorde byrettens afgørelse og vurderede, at Ankestyrelsen ikke havde været ”berettiget til som sket at nedsætte méngraden som følge af forudbestående ryggener.”, men fandt dog, at méngodtgørelsen skulle nedsættes med den procentsats, som skadelidte efter den tidligere arbejdsskade var kompenseret med, uanset om ”generne har været ophørt i en længere periode.” Størrelsen af disse ved en tidligere anerkendt arbejdsskade opståede lænderyggener — der indgik i en tidligere samlet afgørelse på 8% for såvel nakke- som lænderyggener — vurderede Landsretten ”efter begrundelsen i afgørelsen” måtte udgøre 3%, og dermed skulle Ankestyrelsen anerkende at de resterende 5% skulle henføres til arbejdsskaden. På trods af at skadelidte måtte ophøre med at arbejde en periode efter skaden, har han fået afslag på erhvervsevnetabserstatning, ligeledes med henvisning til, at langt den overvejende del af ryggener skyldes degenerative forandringer, hvorfor der i mellemtiden også er anlagt retssag herom. Denne retssag — hvis hovedforhandling er berammet til december 2020 — forventes efter den netop afsagte dom at blive ændret Kommentar Dommen er efter vores opfattelse af stor betydning i forhold til de ofte forekommende diskussioner om årsagssammenhæng og bevisbyrde, når den skadelidte har en forudbestående disposition; herunder udtrykt som ”sårbarhedprincippet” eller at ”tage skadelidte som denne er.”, hvilket ofte viser sig i sager med ”degenerative forandringer.” Det er således vores opfattelse, at et udsagn fra Retslægerådet som i nærværende sag: ”lænderygsmerteme stammer fra hændelsen samt sagsøgers degenerative forandringer.” må forstås som udtryk for en kombination af årsager, og ikke kan bruges som bevis for, at generne/ménet skyldes andet end hændelsen. Det er vores opfattelse, at der i sådanne tilfælde skal ske kompensation, medmindre det sandsynliggøres, at lænderygsmerterne ville være opstået uafhængigt af skaden. DOMME Byretten https://elmer-adv.dk/wp-content/uplo...onymiseret.pdf Landsretten https://elmer-adv.dk/wp-content/uplo...onymiseret.pdf THI KENDES FOR RET: Ankestyrelsen skal anerkende, at appellanten er berettiget til godtgørelse for va- rigt mén svarende til 5 % i anledning af arbejdsskaden den 20. januar 2012. I sagsomkostninger for begge retter skal Ankestyrelsen inden 14 dage betale 58.500 kr. til Teknisk Landsforbund som mandatar for appellanten Beløbet for- rentes efter rentelovens § 8 a. Hilsen Peter Sidst redigeret af phhmw; 07-07-2020 kl. 14:49. |
13-08-2020, 09:13 | #209 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.087
Styrke: 34 |
Dom fra vestre landret: Ankestyrelsen skal anerkende erhvervsevnetab
https://elmer-adv.dk/nyheder/vestre-...hvervsevnetab/
Vestre Landsret har ved dom af 8. juli 2020 givet vores klient ret i, at hun har ret til en erstatning for 25 % midlertidigt erhvervsevnetab med virkning fra september 2011 og frem til juni 2014, og for 50 % midlertidigt erhvervsevnetab med virkning fra juni 2014. Ved dommen har landsretten tilsidesat Ankestyrelsens afgørelse om, at vores klient ikke havde krav på erstatning, og har også tilsidesat byrettens dom, som havde frifundet Ankestyrelsen for vores klients påstande. Sagen er ført af advokat Kira Kolby Christensen og på vegne af et af FOA Fag og Arbejdes medlemmer. SAGEN I foråret 2006 kom vores klient til skade med sin ryg i forbindelse med sit arbejde som social- og sundhedshjælper. Vores klient havde ikke før skaden gener i ryggen, men havde efter skaden vedvarende smerter og overgik i foråret 2008 til sygedagpenge efter flere sygemeldingsperioder. Hun fik også ved afgørelse i 2010 tilkendt 10 % mén for sine ryggener. Vores klient blev efterfølgende revalideret til lægesekretær. Under revalideringsforløbet oplyste hun imidlertid gentagne gange til kommunen, at hun havde vanskeligt ved at klare uddannelsen som lægesekretær på grund af sine smerter. Hun søgte derfor også om fleksjob allerede på dette tidspunkt. DOM https://elmer-adv.dk/wp-content/uplo...-til-nyhed.pdf Byretten Thi kendes for ret: Ankestyrelsen frifindes. DOM Vestre Landsret https://elmer-adv.dk/wp-content/uplo...-til-nyhed.pdf THI KENDES FOR RET: Byrettens dom vedrørende påstand 1 stadfæstes. Ankestyrelsen skal anerkende, at Appellanten som følge af den anerkendte arbejdsskade er påført et midlertidigt erhvervsevnetab på 25 % med virkning fra september 2011 og frem til juni 2014. Ankestyrelsen skal anerkende, at Appellanten er påført et erhvervsevne*tab på 50 % med virkning fra den juni 2014. I sagsomkostninger for begge retter skal Ankestyrelsen inden 14 dage betale 154.000 kr. til FOA Fag og Arbejde som mandatar for Appellanten og 129.000 kr. til statskassen. Beløbene forrentes efter rentelovens§ 8 a. VORES BEMÆRKNINGER Landsrettens dom har efter vores opfattelse stor betydning i sager, hvor Ankestyrelsen har foretaget et fradrag efter arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, med henvisning til konkurrerende sygdomslidelser. Ankestyrelsen argumenterer i disse sager almindeligvis med, at tilsidesættelsen af deres skønsmæssig vurdering af skadelidtes erhvervsevnetab forudsætter et sikkert grundlag. Landsrettens præmisser viser imidlertid, at selvom Ankestyrelsens afgørelser er baseret på skønsmæssige vurderinger, skal det stadig godtgøres, at en nedsat erhvervsevne med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden, før der kan foretages fradrag. I denne sag var Ankestyrelsens skøn efter vores opfattelse også åbenbart urimeligt. Skønnet førte til, at vores klient – på trods af den omfattende dokumentation for vedvarende rygsmerter og på trods af Retslægerådets erklæring – ingen erhvervsevnetabserstatning fik efter endt revalidering. Hilsen Peter |
18-08-2020, 11:08 | #210 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.087
Styrke: 34 |
Har du som højtuddannet tabt din erhvervsevne, hvis du kan arbejde som ufaglært?
https://elmer-adv.dk/nyheder/har-du-...som-ufaglaert/
Ankenævnet for Forsikring har den 30. juni 2020 afsagt fire principielle kendelser om, hvilke typer af jobs et pensionsforsikringsselskab kan lade indgå i vurderingen, når selskabet skal afgøre, om kunden ikke længere er i stand til at arbejde mere end halvdelen af normal tid. Problemstillingen udspringer af, at et større selskab stiller det som betingelse for dækning, at forsikringstageren ikke længere er i stand til at arbejde mere end 50 procent af, hvad der er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer. Det grundlæggende spørgsmål er, hvilken type arbejde man som forsikringstager med nedsat erhvervsevne skal kunne arbejde med for at være berettiget til dækning. Sat på spidsen, kan bestemmelsen så føre til, at en læge eller pilot, der ikke kan varetage sit tidligere arbejde, men godt kan feje blade eller gøre rent i mere end halv tid, ikke har krav på dækning? Kendelserne viser, at en højtuddannet som udgangspunkt ikke skal sammenlignes med en person, som udfører arbejde uden brug af nævneværdige uddannelsesmæssige kompetencer og uden nævneværdigt ansvar for egen arbejdsplanlægning, når den generelle erhvervsevne skal vurderes. Kendelserne Ankenævnet udtalte fælles for de fire sager, at der ved begrebet “erhvervsevnetab” i erstatningsansvarslovens § 5 og arbejdsskadesikringslovens § 17 forstås nedsættelse af pågældendes evne til “at skaffe sig indtægt ved arbejde”. Nævnet udtalte desuden, at der i selskabets betingelser ikke var tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at begrebet “erhvervsevnetab” skulle forstås som andet end en nedsættelse af sikredes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, som er den sædvanlige forståelse heraf. Nævnet bemærkede, at hvis selskabet måtte ønske at gennemføre en ændring af forsikringsproduktets grundlæggende karakter, måtte selskabet sikre sig, at det nye vurderingskriterium fremgår klart og tydeligt af aftalegrundlaget. Kendelse 94.278 Ankenævnet udtalte, at klageren med uddannelser som dæksofficer og kaptajn og tidligere beskæftigelse i en lederstilling som kaptajn ikke med rimelighed kan sammenlignes med personer, som udfører arbejde uden brug af nævneværdige, uddannelsesmæssige kompetencer og uden nævneværdigt ansvar for egen arbejdsplanlægning. Kendelse 93.914 Ankenævnet udtalte, at klageren med en længerevarende boglig uddannelse som journalist og tidligere beskæftigelse inden for samme fag – hvor det normalt forudsættes, at man i betydeligt omfang læser og benytter pc som led i sit arbejde – ikke med rimelighed kan sammenlignes med personer, som eksempelvis primært udfører manuelt fysisk eller håndværksmæssigt arbejde eller personer, som udfører ufaglærte jobs. Kendelse 93.795 Ankenævnet udtalte, at klageren med en videregående uddannelse som ingeniør og en diplomuddannelse i ledelse og tidligere beskæftigelse i en lederstilling ikke med rimelighed kan sammenlignes med personer, som udfører arbejde uden brug af nævneværdige uddannelsesmæssige kompetencer og uden nævneværdigt ansvar for egen arbejdsplanlægning. Kendelse 94.715 Ankenævnet udtalte, at klageren med en samfundsfaglig universitetsuddannelse som cand.scient.pol. og tidligere beskæftigelse i en krævende HR-lederstilling i en stor virksomhed ikke med rimelighed kan sammenlignes med personer, der udfører arbejde uden brug af nævneværdige uddannelsesmæssige kompetencer og uden nævneværdigt ansvar for egen arbejdsplanlægning. Det betyder… Efter vores opfattelse betyder kendelserne, at pensionsselskabet ikke i samme omfang som tidligere kan lade antallet af mulige arbejdstimer være udslagsgivende for retten til dækning. Selskabet må forholde sig mere aktivt til, hvad det er for en beskæftigelse, kunden kan varetage. Ankenævnet italesætter herved det rimelige i, at en forsikring mod tab af erhvervsevne i høj grad beror på økonomiske betragtninger, og at der i tilfælde af, at en kunde kan arbejde mere end halv tid, skal tages højde for, om kunden også kan tjene mere end halvdelen af, hvad man almindeligvis ville tjene under hensyn til uddannelse alder osv. Kendelserne viser dog også, at vurderingen af erhvervsevnetabet stadig er konkret og under hensyn til flere momenter – herunder hvad forsikringstageren må antages at kunne oppebære i anden beskæftigelse. Dette er ganske naturligt og udtryk for en almindelig tabsbegrænsningspligt, når betingelserne og selskaberne stiller krav herom. Omvendt kan de konkrete betingelsers formulering efterlade rum for fortolkning, der kan føre til urimelige resultater og give kunden indtryk af, at de har haft en falsk tryghed i forsikringen, der ikke dækker, når de har brug for den. Det er derfor både fornuftigt og rigtigt, når Ankenævnet for Forsikring kommer anvendelsen af betingelserne nærmere. Hilsen Peter |
Emne Værktøjer | |
Visningsmetode | |
|
|