K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 12-03-2021, 21:55   #191
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hemmelig socialdemokratisk Facebook-gruppe afsløret

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samf...loeret/7993231

Socialdemokratiets digitale afdeling koordinerer likes, delinger og målrettede aktioner mod politiske modstandere i en lukket Facebook-gruppe

Socialdemokratiet koordinerer likes, delinger og positive kommentarer fra 348 medlemmer i Facebook-gruppen 'Socialdemokratiets digitale ambassadører'. Gruppens formål er ifølge beskrivelsen 'at sprede de socialdemokratiske budskaber, tage sobre politiske debatter i kommentarsporene og gå i rette med bevidst eller ubevidst misinformation om Socialdemokratiet og vores politik'.

Men gruppens administrator opfordrer også til, at medlemmerne skriver kritiske spørgsmål og kommentarer til partiets politiske modstandere i Venstre.

Sådan gør de:
I et opslag fra den 8. maj 2019 opfordrer en af gruppens tre administratorer Anders Bak Cohr, der er souchef for Socialdemokratiets kampagneafdeling, gruppens medlemmer til at kommentere på et opslag fra daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens Facebook-profil.

'Kære venner. Nu vil Lars Løkke tilsyneladende føre socialdemokratisk politik. Efter fire år med milliardbesparelser på velfærden, vil han pludselige tilføre. Det er meget utroværdigt. Del gerne nedenstående. Og send nogle hårde spørgsmål til Løkke her:'

Opslaget vedrører et forslag op at øge den offentlige velfærdstøtte med 69 mia. kroner.

Selvom den eneste reaktion på opslaget kommer fra tidligere journalist og tidligere kommunikationskonsulent for Socialdemokratiet Troels Trier får kommentaren likes fra flere af gruppens medlemmer.

'Ej, hvor er det bare virkelig totalt troværdigt'

I et opslag fra april 2019 opfordres medlemmer af gruppen til at deltage i en liveudsendelse med Inger Støjberg og kopiere spørgsmål vedrørende Ombudsmandens udredning af Inger Støjbergs igangværende sag om ulovlige instruks om tvangsadskillelse af et ungt asylpar i 2016.

Allerede to minutter inde i udsendelsen bliver det første spørgsmål copy-pastet af Socialdemokratiets sociale ambassadører.


https://da.wikipedia.org/wiki/Nordkorea

Nordkorea, officielt Den Demokratiske Folkerepublik Korea, er et land i Østasien

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 24-04-2021, 20:00   #192
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Forstående minister tøver med konkrete handlinger

FORSTÅENDE MINISTER TØVER MED KONKRETE HANDLINGER OMKRING OBSERVATIONER AF BPA-BORGERE

Vil ministeren gøre noget konkret for at stoppe de uværdige og indgribende observationer af borgere, som skal have vurderet deres hjælpebehov? Det var essensen af et samråd torsdag. Ministeren svarede tøvende og efterlader medlemmernes udfordringer uløste.


https://danskhandicapforbund.dk/da/n...ere/#gsc.tab=0

23. apr. 2021

I februar måned kom det frem i DR, https://www.dr.dk/nyheder/indland/ko...er-panikslagen hvordan borgere med handicap tvinges af kommuner til at åbne deres hjem for private observatører, som over flere dage observerer alt, hvad der foregår i hjemmet. Årsagen, siger kommunerne: vi skal vurdere dit behov for hjælp på grund af dit handicap.

Med det mål for øje observeres forhold, der hører til privatlivets fred og intet har med sagsoplysning at gøre, mener landsformand i Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen, som derfor er glad for, at der kommer øget fokus på problematikken.

Hun mener dog, at ministeren burde have været mere konkret på, hvilke politiske løsninger på problemet, man kan gribe til.

”Jeg hæfter mig ved, at ministeren var enig i, at de beskrevne pressehistorier viste en uværdig og urimelig praksis, men på vegne af de medlemmer, som hver dag udsættes for truslen om at lade deres privatliv invadere, så ærgrer det mig meget, at ministeren sparker en løsning til hjørne ved at henvise til, at hun har bestilt en rapport fra Ankestyrelsen, som er færdig til efteråret,” konstaterer hun og understreger, at medlemmerne nu fortsat er forladt i en svær situation.

”Vores medlemmer er jo bange for konsekvenserne, hvis de modsætter sig de lange observationer, og det ubehag og den frygt, der følger hermed for den enkelte, bør man tage mere alvorligt,” mener hun.

Hele samrådet, som blev afholdt i Folketingets Social- og Ældreudvalg, kan ses her. https://mobiltv.ft.dk/embed/20201/SO...00?autostart=1

Ministersvar blåstempler status quo

Forbundets faglige politiske chef Jeppe Kerckhoffs påpeger dog, at forbundet fremadrettet alligevel godt kan bruge nogle af de pointer, som social- og ældreminister Astrid Krag kom med under samrådet.

”Rent teknisk, så er det en vigtig pointe, når ministeren understreger, at observationerne ikke må finde sted, hvis sagen kan belyses med mindre indgribende metoder, og at den slags observationer aldrig må stå alene. Det skal vi naturligvis bruge i de konkrete sager, og det skal vores medlemmer henvise til,” siger han og fortsætter.

”Men tilbage står det faktum, at ministeren fortsat åbner for, at det kan benyttes i særlige tilfælde, hvis det sker i samråd med borgeren.”

Og når ministeren ikke tydeligt lukker ned for det, så er vi lige vidt, mener Jeppe Kerckhoffs, som godt kunne have tænkt sig klarere svar fra ministeren.

”Vores erfaring fra konkrete enkeltsager, så er ministerens svar et meget tydeligt billede på de problemer, der opstår, når man ikke vil præcisere lovgivningen mere. Efter torsdagens samråd vil vi fortsat se kommuner, som vil anvende dette værktøj, og vi kan være bekymret for, at man nogle steder vil kunne fortsætte denne praksis med henvisning til ministerens svar,” mener han.

”Vi mangler simpelthen nogle klarere afgrænsninger af denne skønsmargen. Det kunne ministeren have været meget mere tydeligt omkring.” Flere ordførere udfordrede ministeren på at handle her og nu, men det lykkes desværre ikke at få noget mere konkret på bordet.

Fine initiativer løser ikke akutte problemer
Også landsformand Susanne Olsen efterlyser handling nu og peger på, at listen over ministerens henvisninger til igangværende initiativer bliver længere og længere:

”Når jeg følger et samråd som det i dag, så kan jeg forudsige præcis hvad ministeren vil sige – nemlig en opremsning af, at der er givet flere penge til området, henvisning til evalueringen af det specialiserede socialområde, ministerens partnerskab om retssikkerhed og også en rapport fra Ankestyrelsen,” konstaterer hun og fortsætter.

”Jeg bifalder bestemt disse initiativer, som vi i øvrigt gør alt for at støtte op om, men problemet er bare, at de ikke flytter noget i forhold til de akutte problemer, som vores medlemmer oplever her og nu. Konklusionen af dagens samråd er derfor, at jeg ikke har ret meget positivt at fortælle mine medlemmer, når talen falder på brugen af observationer.”


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-04-2021, 17:42   #193
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Mia blev overvåget på Facebook af sit forsikringsselskab: Nu risikerer hun at skulle

Mia blev overvåget på Facebook af sit forsikringsselskab: Nu risikerer hun at skulle betale 870.000 kroner tilbage

https://www.facebook.com/kenneth.ped...eric&ref=notif

https://fyens.dk/artikel/fleksjobber...5HaKja0XxSFlyk

Efter en undersøgelse, der involverede overvågning på de sociale medier, har pensions- og forsikringsselskabet Velliv valgt at ophæve 43-årige Mia Bergholzs forsikring for tabt erhvervsevne. Dermed har hun mistet 18.000 kroner før skat i måneden og risikerer samtidig at blive mødt af et tilbagebetalingskrav på cirka 870.000 kroner.

Ødis: I 14 år har 43-årige Mia Bergholz fra Ødis ved Kolding fået udbetalt penge for tabt erhvervsevne fra pensions- og forsikringsselskabet Velliv, efter at hun i 2005 var involveret i et biluheld, der blandt andet resulterede i piskesmæld og blivende mén som smerter i ryg og nakke samt hukommelses- og koncentrationsbesvær.

Det er dog slut nu, selv om forsikringen egentlig skulle dække frem til 2042. I januar måned modtog Mia Bergholz nemlig et brev fra Velliv med beskeden om, at forsikringsselskabet har overvåget hende på de sociale medier, primært Facebook og Instagram, og at man derfor agtede at stoppe hendes udbetalinger.
Ifølge Velliv er deres "fund" fra de sociale medier ikke i overensstemmelse med det sygdomsbillede, Mia Bergholz løbende har oplyst. Mia Bergholz fik efterfølgende mulighed for at komme med sine kommentarer, men her vurderede Velliv ikke, at der var grundlag for at ændre i afgørelsen, og hendes forsikring er derfor nu ophævet og udbetalingerne stoppet.

For Mia Bergholz, der arbejder i et fleksjob 12 timer om ugen, betyder det, at hun nu har mistet 18.000 kroner før skat i sin månedlige indkomst. Samtidig tager Velliv i brevet forbehold for på et senere tidspunkt at kræve, at Mia Bergholz som minimum skal betale de forsikringsydelser tilbage, som hun har modtaget siden 2017. Det svarer til cirka 870.000 kroner.

- Jeg ved ikke, hvordan jeg på nogen måde skal klare det. Økonomisk eller mentalt. Det, der rammer mig allermest, er nok, at de i bund og grund kalder mig for en svindler og en løgner, siger Mia Bergholz, der har givet JydskeVestkysten indsigt i sagens dokumenter.
Hun har nu valgt at klage over afgørelsen til Ankenævnet for Forsikringer. Skulle afgørelsen ikke falde ud til hendes fordel, er hun herefter indstillet på at tage sagen videre i retssystemet.

Billeder fra løb og fitness

I brevet fra Velliv fremgår det, at de omtalte "fund" fra overvågningen alle handler om, at Mia Bergholz siden 2017 har dyrket motion, primært ved løbetræning og i fitnesscenter. Noget som hun af flere sundhedsfaglige personer faktisk er blevet anbefalet.

Velliv mener dog ikke, at hendes aktivitetsniveau er foreneligt med at have de smerter og begrænsninger, som hun har angivet at have i de skemaer, hun gentagne gange har fået tilsendt af forsikringsselskabet.

Blandt andet henviser Velliv til på de sociale medier at have fundet billeder og videoer af hende fra løbetræning og fra et fitnesscenter, ligesom de også angiver at have billeder af hende fra flere sociale arrangementer.
Ifølge Mia Bergholz svarer det liv, som fremstår på de sociale medier, dog ikke til det, hun reelt har levet. Hun mener derfor heller ikke, at det er retvisende, at Velliv bruger det som "beviser".

- For det første er deres "beviser" mest af alt opslag, som jeg ikke selv har lagt op, men som jeg er tagget i. Her kan man ikke se, hverken hvor langt eller hvor hurtigt, jeg har løbet. Samtidig er det, man fremstiller på de sociale medier, jo ofte glansbilledet. Sådan har det i hvert fald været for mig. Jeg har brugt det som et positivt sted, hvor jeg kunne slippe alt det negative. Velliv, og alle andre, kan jo ikke af mine opslag se, at jeg efter en løbetur ligger udmattet på sofaen i fem timer. De kan ikke se, at jeg har brugt 40 minutter på fem kilometer, siger hun.
Ifølge Mia Bergholz er flere "anklager" fra Velliv desuden ikke sande.

Det drejer sig for eksempel om, at hun skulle have deltaget i en holdtræning i et fitnesscenter på en dag, hvor hun slet ikke var i fitnesscentret. Det er sidenhen også blevet bekræftet af det pågældende fitnesscenter.

Sagen kort

I 2002 tegner Mia Bergholz en forsikring hos Velliv, hvor hun også har pensionsordning. Mia Bergholz er på daværende tidspunkt ansat som skadebehandler ved Tryg Forsikring.

Forsikringen dækker, hvis erhvervsevnen nedsættes med 50 % eller mere på grund af sygdom eller ulykkestilfælde. Den dækker op til 75 procent af den tidligere løn.

Den 1. juni 2005 er Mia Bergholz involveret i et trafikuheld, hvor hun påkøres af en bagfrakommende bil med cirka 60 kilometer i timen. Hun sygemeldes efterfølgende fra sit arbejde, hvor hun opsiges fra den 31. december 2006. Hun anmoder herefter om udbetaling for tabt erhvervsevne, som træder i kraft fra januar 2007.

I 2007 vurderer en overlæge og speciallæge i ortopædkirurgi, at der ikke umiddelbart er mulighed for at forbedre Mia Bergholz erhvervsevne. Lægen konkluderer, at Mia Bergholz har varige mén som følge af ulykken, herunder smerter, hukommelses- og koncentrationsbesvær. Hun er efterfølgende vurderet af flere andre læger, der er nået til samme konklusion.

I 2008 bliver hun tilkendt fleksjob. Hun har siden arbejdet i fleksjob mellem 7 og 15 timer om ugen.

I 2020 anmoder Velliv om, at Mia Bergholz endnu engang skal vurderes af en speciallæge. Lægen vurderer her, at der ikke kan forventes hverken bedring eller forværring, og at en arbejdsuge på 12 timer virker passende.
I et brev dateret til den 7. januar 2021 meddeler Velliv, at de agter at opsige hendes forsikring og stoppe udbetalingen. Mia Bergholz får indtil den 24. januar

2021 til at komme med sine kommentarer. Hun får en advokat på sagen, der indsender kommentarer i slut februar. Det ændrer dog ikke ved Vellivs opfattelse af sagen.

Udbetalingen stopper den 1. marts 2021.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 27-04-2021, 14:49   #194
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Forsikringsselskaber overvågede syge borgere: Nu reagerer minister

Forsikrings- og pensionsselskaber kan fremover få bøder, hvis de tager for grove metoder i brug, når de udspionerer kunder.


https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/...S3bC6wNrT_E81c

Det skal være trygt at være forsikringskunde i Danmark. Derfor vil erhvervsminister Simon Kollerup (S) nu indføre regler for, hvornår og hvordan pensions- og forsikringsselskaber hemmeligt må overvåge syge.

Det skriver Fagbladet 3F.
https://fagbladet3f.dk/artikel/minis...f-syge-borgere

Der findes i dag ikke specifikke regler i lovgivningen vedrørende overvågning af kunder, som selskaberne mistænker for at snyde. Men en række artikler i blandt andet på Fagbladet 3F har sat spørgsmålstegn ved nogle af de metoder, der er blevet anvendt.

Det får Simon Kollerup til at reagere. Erhvervsministeriet har udarbejdet et udkast til et sæt specifikke regler og har bedt en række foreninger, instanser og andre om kommentarer til forslaget.

- Det er en god idé, at der nu fra staten kommer overordnede retningslinjer, siger Janus Tarp, der er formand for Ulykkespatientforeningen. Det er ikke nok, at forsikringsbranchen selv sætter retningslinjer, for hvem sikrer så, at de retter sig efter dem, spørger han.

Forbrugerrådet Tænk synes også, at de nye bestemmelser er et skridt i den rigtige retning. Seniorjurist Jakob Steenstrup peger på, at Finanstilsynet nu får bedre muligheder for at føre tilsyn med og gribe ind overfor, hvad selskaberne går og gør.

- Men som udgangspunkt synes vi, at private firmaer slet ikke skulle have lov til at lave den slags undersøgelser. Det er en opgave for politiet. Men når politikerne ikke vil forbyde det, så er det godt, at der trods alt kommer regler på et område, hvor der egentlig ikke har været en lovmæssig regulering indtil nu, siger Jakob Steenstrup.

Han tilføjer, at de nye regler godt kunne være gået mere i dybden med, hvilke metoder det er ok at bruge under hvilke forudsætninger. Men Forbrugerrådet Tænk er glad for, at det nu skal være personer på højt niveau i selskaberne, der skal beslutte, hvis overvågning skal sættes i gang.

Pensions- og forsikringsselskaber vil fremover kunne blive straffet med for eksempel bøde, hvis de bryder de nye regler. Det har Thoms Brenøe ingen problemer med. Han er vicedirektør i brancheorganisationen Forsikring & Pension.

- Når der indføres regler, skal de selvfølgelig overholdes. Og bliver regler ikke overholdt, så er det generelt sådan, at så skal der komme en reaktion, siger Thomas Brenøe.

Forsikringsbranchen har selv i fjor udarbejdet et skærpet kodeks for efterforskning. De nye regler fra ministeren går på enkelte områder videre end branchens egne retningslinjer. For eksempel kræver ministeren, at stop for udbetaling efter personobservationer skal besluttes af en direktør i selskabet.

Advokatfirmaet Elmer i København har ført en række sager for syge, som er blevet overvåget og bagefter har fået frataget ydelser. Senest var det en fynbo, som PFA Pension udspionerede i 17 dage, blandt andet mens hans spillede tennis. Han fik frataget den udbetaling, han havde modtaget i flere år, men vandt i Ankenævnet for Forsikring

Advokat Gert Willerslev fra Elmer Advokater glæder sig over de kommende regler. Han tror, de vil begrænse antallet af tilfælde, hvor selskaber bruger efterforskning.

- Der kommer flere krav om, hvilke procedurer selskabet skal følge. Det bliver ikke helt så ligetil. Der kommer et stærkere filter, siger Gert Willerslev.


Hilsen Peter

90.804
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 28-04-2021, 08:09   #195
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Minister sætter grænser for overvågning af syge borgere

Forsikrings- og pensionsselskaber kan fremover få bøder eller blive straffet på anden måde, hvis de tager for grove metoder i brug, når de udspionerer kunder.

https://fagbladet3f.dk/node/54822?fb...ek0MEWaEtBrv6o

Det skal være trygt at være forsikringskunde i Danmark. Derfor vil erhvervsminister Simon Kollerup (S) nu indføre regler for, hvornår og hvordan pensions- og forsikringsselskaber hemmeligt må overvåge syge.

Der findes i dag ikke specifikke regler i lovgivningen vedrørende overvågning af kunder, som selskaberne mistænker for at snyde. Men en række artikler i blandt andet Fagbladet 3F har sat spørgsmålstegn ved nogle af de metoder, der er blevet anvendt.

Det får Simon Kollerup til at reagere. Erhvervsministeriet har udarbejdet et udkast til et sæt specifikke regler og har bedt en række foreninger, instanser og andre om kommentarer til forslaget.

- Det er en god idé, at der nu fra staten kommer overordnede retningslinjer, siger Janus Tarp, der er formand for Ulykkespatientforeningen. Det er ikke nok, at forsikringsbranchen selv sætter retningslinjer, for hvem sikrer så, at de retter sig efter dem? spørger han.

Det burde være helt forbudt
Forbrugerrådet Tænk synes også, at de nye bestemmelser er et skridt i den rigtige retning. Seniorjurist Jakob Steenstrup peger på, at Finanstilsynet nu får bedre muligheder for at føre tilsyn med at gribe ind over for, hvad selskaberne går og gør.

- Men som udgangspunkt synes vi, at private firmaer slet ikke skulle have lov til at lave den slags undersøgelser. Det er en opgave for politiet. Men når politikerne ikke vil forbyde det, så er det godt, at der trods alt kommer regler på et område, hvor der egentlig ikke har været en lovmæssig regulering indtil nu, siger Jakob Steenstrup.

Han tilføjer, at de nye regler godt kunne være gået mere i dybden med, hvilke metoder det er ok at bruge under hvilke forudsætninger. Men Forbrugerrådet Tænk er glad for, at det nu skal være personer på højt niveau i selskaberne, der skal beslutte, hvis overvågning skal sættes i gang.

Direktører skal godkende
Pensions- og forsikringsselskaber vil fremover kunne blive straffet med for eksempel bøde, hvis de bryder de nye regler. Det har Thoms Brenøe ingen problemer med. Han er vicedirektør i brancheorganisationen Forsikring & Pension.

- Når der indføres regler, skal de selvfølgelig overholdes. Og bliver regler ikke overholdt, så er det generelt sådan, at så skal der komme en reaktion, siger Thomas Brenøe.

Forsikringsbranchen har selv i fjor udarbejdet et skærpet kodeks for efterforskning. De nye regler fra ministeren går på enkelte områder videre end branchens egne retningslinjer. For eksempel kræver ministeren, at stop for udbetaling efter personobservationer skal besluttes af en direktør i selskabet.

Et stærkere filter
Advokatfirmaet Elmer i København har ført en række sager for syge, som er blevet overvåget og bagefter har fået frataget ydelser. Senest var det en fynbo, som PFA Pension udspionerede i 17 dage, blandt andet mens hans spillede tennis. Han fik frataget den udbetaling, han havde modtaget i flere år, men vandt i Ankenævnet for Forsikring.

Advokat Gert Willerslev fra Elmer Advokater glæder sig over de kommende regler. Han tror, de vil begrænse antallet af tilfælde, hvor selskaber bruger efterforskning.

- Der kommer flere krav om, hvilke procedurer selskabet skal følge. Det bliver ikke helt så ligetil. Der kommer et stærkere filter, siger Gert Willerslev.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 18-05-2021, 13:53   #196
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Efter Facebook-overvågning: Pensionsselskab stopper udbetalinger til smerteplaget kvi

https://fagbladet3f.dk/artikel/pensi...YbHo8D_u8piZjg

Velliv udspionerede på Facebook og Instagram smerteplaget kvindes løbeture, og selskabet besluttede at stoppe udbetalinger, inden hun fik lov at forklare sig.

Den 43-årige Mia Bergholz har mistet en månedlig indtægt på lidt over 18.000 kroner. Pensionsselskabet Velliv har nemlig stoppet udbetalingerne til hende for følgerne af en trafikulykke for 15 år siden. Velliv mener, at hun har løjet sig mere syg, end hun i virkeligheden er.

Det sker, efter at pensionsselskabet har udspioneret hendes Facebook og hendes motionsklubs Facebook-profil. De har også studeret Instagram. Alle steder har de fundet billeder af hende under løbetræning.

I januar i år fik Mia Bergholz pludselig en opringning og et brev fra Velliv om, at nu holdt de op med at betale. Det havde de besluttet, inden hun fik lejlighed til at kommentere billederne og rette eventuelle misforståelser og fejl.

Dermed har Velliv forbrudt sig mod forsikrings- og pensionsbranchens egne retningslinjer om efterforskning for eksempel på internettet. Branchens kodeks siger, at kunderne skal have lov til at komme med deres forklaringer, inden selskabet lægger sig fast på, hvad der skal ske i sagen.

- De har dømt hende, inden de har talt med hende, siger advokat Svend Aage Helsinghoff, som hjælper Mia Bergholz med sagen.

Sådan kom hun til skade
Mia Bergholz blev påkørt bagfra i sin bil på vej hjem fra arbejde. Hun var dækket via sit arbejde af en pensionsordning med tilknyttede forsikringer for tab af erhvervsevne.

Efter uheldet blev hun ramt af mange smerter, og de fortsætter stadig. Hun er i fleksjob.

Men Mia Bergholz har forsøgt at holde sig i gang med blandt andet motion. Det gør hende glad, når hun kommer hjem fra sin sociale løbeklub.

- Velliv har bidt mærke i, at jeg har deltaget i løb på 10 kilometer. Men de har ikke set, at det tager mig halvanden time. Det er tæt på gåtempo, fortæller Mia Bergholz.

Hun har også deltaget i halvmaraton. Det tager hende tre og en halv time. Raske kvinder i hendes alder kan snildt løbe turen på to timer.

- Det kunne jeg have forklaret Velliv, hvis de havde givet mig chancen for at kommentere, inden de traf beslutning om, at de ville stoppe udbetalingerne.

Dømt på forhånd
Mia Bergholz blev ringet op af Velliv 6. januar. Brevet fra selskabet er dateret 7. januar. Hun modtog det 14. januar.

I brevet skriver Vellivs advokat, at “på det foreliggende grundlag agter Velliv at stoppe … udbetalingen ved nedsat erhvervsevne.” Hun får dog en uge til at komme med sine kommentarer.

- Jeg skyndte mig at give forklaringer, men de var ligeglade. De havde besluttet sig, inden de kontaktede mig, siger Mia Bergholz.

Kort frist til kommentarer
Velliv gav hende kun cirka en uge til at komme med kommentarer. Mia Bergholz fik den korte frist, efter at pensionsselskabet i over et halvt år havde efterforsket hendes motionsaktiviteter.

Dermed bringer Velliv sig på kant med et andet punkt i branchens retningslinjer. De siger, at “kunden bør altid indrømmes rimelig tid til at komme med sine svar.”

Erhvervsminister Simon Kollerup forbereder i øjeblikket bindende regler for forsikrings- og pensionsselskabers efterforskning. Ifølge dem skal kunderne have mindst fire uger til at kommentere, hvad selskabet mener at have opdaget.

Overraskelsesangreb
Advokat Svend Aage Helsinghoff tror, at selskaberne har en taktik om et overraskelsesangreb på de syge kunder.

- De skriver et langt brev til dem og sender en masse billeder eller andet. Folk er i chok, og de får kun kort tid til at svare. Derfor lykkes selskabernes taktik nok somme tider. Folk giver op, siger Svend Aage Helsinghof.

Han tilføjer, at en uges svarfrist er helt uhørt, hvis kunden skal have fat i sin fagforening eller en advokat.

- Branchens kodeks er vattet. Der står også i den, at selskabet skal orientere kunden, når de har afsluttet undersøgelser. Det skal de også gøre, hvis overvågningen har ført til, at det ikke får konsekvenser for kunden. Men mine kollegaer og jeg har aldrig hørt om, at nogen har fået et brev, hvor et selskab skriver, at vi har efterforsket dig, men vi har intet mistænkeligt fundet.

Klage til ankenævn
Mia Bergholz har nu klaget til Ankenævnet for Forsikring over Vellivs afgørelse. Hun venter, at der kan gå et år, før nævnet afgør, om hun skal have sine udbetalinger tilbage.

Velliv ønsker ikke at kommentere, om de har overtrådt branchens egne regler. Det sker med henvisning til, at ankenævnet er i gang med behandle klagen.

Mia Bergholz har på Vellivs hjemmeside læst, at selskabet råder folk til at være fysisk aktive og komme ud i naturen.
https://www.velliv.dk/dk/privat/sund...sisk-aktivitet

- Det er lige præcis, hvad jeg har gjort. Og så bruger de min motion til at stoppe min udbetaling. Det er helt urimeligt, synes Mia Bergholz, der bor i Vamdrup.

LÆS OGSÅ
Minister sætter grænser for overvågning af syge borgere
Feriebilleder brugt til at stoppe erstatning
Brug for mere kontrol af forsikringsselskaber


Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 18-05-2021 kl. 13:59.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 22-05-2021, 14:17   #197
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kontrolgruppen er gået på Facebook: De holder øje med sorte havemænd og rengøringskon

En gammel ny nyhed. Kommunerne har overvåget borgerne på Facebook i årevis.

Selv falske Facebook profiler bruger kommunerne for at komme ind i dit private rum og indsamle oplysninger, som kan bruges imod dig.

Det samme med dine forsikringsselskaber.


https://jv.dk/artikel/kontrolgruppen...nUsWF-YOU9LJNw

Private serviceydelser er et af de nye områder, Kontrolgruppen i Varde Kommune har øje på. Men enlige, der ikke længere er enlige, fylder stadig godt i den samlede kontrol af enhver form for snyd eller fejlagtig udbetaling af offentlig hjælp.

Varde Kommune: Kontrolgruppen er en slags kommunens undercover-agenter. Den består af to personer, der kun har én opgave, nemlig at finde frem til enhver snyd – eller fejl – med udbetaling af offentlige midler.
I 2020 er det blevet til 5,5 millioner kroner, de to har sparet kommunen for.

- Enlige, der ikke længere er enlige, er stadig en af de store grupper, fortæller Helle Marguertsen, leder af Borgerservice, som kontrolgruppen hører under:
- Det er tit en nabo eller andre, der skriver inde på kommunens hjemmeside, hvor man kan anmelde, at nu ser det ud som om, Søren er flyttet ind til Sonja, siger hun og fortsætter.
- Så indkalder vi den borger, der er nævnt, og fortæller, at vi har fået den her besked – og fortæller, hvordan reglerne er.

- Der florerer de her historier om, at hvis man sover sammen mere end tre nætter om ugen, så er man samlevende, men der er ingen firkantede regler. Det er et samlet billede af, hvor meget kæresten indgår økonomisk og praktisk i familien.
Firma og kontanthjælp
Samlivssagerne giver for det meste besparelser i fremtiden. Parret skal oftest ikke betale tilbage, men bliver fremadrettet reguleret ned i friplads, boligstøtte og forhøjet børnebidrag – dog bliver der sendt en regning, når der helt åbenlyst er tale om bevidst snyd.

Tilbagebetaling sker i det hele taget i de færreste sager. Af de 5,5 millioner kroner, der blev kontrolgruppens resultat i 2020, er 3,6 millioner kroner fremtidige besparelser – ét år frem.
- Vi beder sjældent om tilbagebetaling, med mindre der er tale om åbenlyst svig. Vores opgave er at rådgive og vejlede borgerne, siger Helle Marquertsen og tilføjer:
- 960.000 kroner i tilbagebetaling i 2020 er ualmindeligt højt, men det dækker over flere tilfælde af borgere, der har startet egen virksomhed, samtidig med at de har modtaget kontanthjælp.

Kontrol vækker glæde
De andre sager er gengangere som folk på kontanthjælp, der har fået arbejde ”uden løn”, som forklaringen lyder, når kontrolgruppen møder dem ude på restauranter og andre arbejdspladser.
Bliver man ikke kynisk af det?
- I virkeligheden oplever vi, at for eksempel restaurationsbranchen er meget glad for vores besøg. For det er bittert for dem, der følger reglerne, at se, at naborestauranten måske kan sælge en pizza for det halve, fordi der er medarbejdere, der får kontanthjælp ved siden af, som går til lav løn og ikke betaler skat, siger Helle Marquertsen.

Tre havemænd i klemme
Det nye område, Kontrolgruppen havde øje på i 2020, var driftige havemænd og rengøringskoner, der tilbyder deres serviceydelser blandt andet på Facebook.

Det må man jo gerne. Bare man betaler skat af indkomsten. Men hvis man får offentlige ydelser, skal der også ske en modregning i dem.
Kontrolgruppen har undersøgt syv sager fundet via de sociale medier sidste år, og i tre var der grund til at kigge nærmere på tingene.
Private serviceydelser er et fokuspunkt igen i år. Sammen med alle de andre.

Kontrolgruppens resultater
Kontrolgruppens resultat for 2020 blev 5,5 millioner kroner. Tallet dækker over 985.000 kroner - som skal betales tilbage, 869.000 kroner - som vedrører boligstøtte, familieydelser og pension til Udbetaling Danmark og 3,6 millioner kroner - som Varde Kommune sparer i år.

De 3,6 millioner kroner, Varde Kommune sparer i år, kommer fra fripladser til børn, kontanthjælp, sygedagpenge, fleksjobydelse, førtidspension og ledighedsydelse – præcis de samme områder, som de 985.000 kroner, der er blevet betalt tilbage, kom fra.

Kontrolgruppen må opsøge borgere og virksomheder og må også holde øje, for eksempel på de sociale medier. Men en decideret overvågning, hvor der bliver holdt systematisk øje med borgere, er forbudt og finder ikke sted.

Kontrolgruppens resultater de foregående fem år.

2019: I alt 4.452.595 kroner, fordelt med fremtidige besparelser i Varde Kommune: 3.434.803 kr. Tilbagebetalingskrav Varde Kommune: 322.792 kr. Udbetaling Danmark: 695.000

2018: I alt 3.718.368 kroner, fordelt med fremtidige besparelser i Varde Kommune: 3.108.221 kr. Tilbagebetalingskrav Varde Kommune: 86.147 kr. Udbetaling Danmark: 524.000 kr.

2017: I alt 6.241.071 kroner, fordelt med fremtidige besparelser i Varde Kommune: 4.330.848 kr. Tilbagebetalingskrav Varde Kommune: 925.223 kr. Udbetaling Danmark: 985.000 kr.

2016 i alt 4.160.800 kroner, fordelt med fremtidige besparelser i Varde kommune: 2.424.102 kr. Tilbagebetalingskrav Varde kommune: 581.698 kr. Udbetaling Danmark: 1.155.000 kr.

2015 i alt 3.404.025 kroner, fordelt med fremtidige besparelser, Varde Kommune, 1.714.744 kr., tilbagebetalinger Varde Kommune 147.634 kr. og Udbetaling Danmark 1.541.647 kroner.


SPØRGSMÅL.:

Hvor mange borgere er meldt til myndighederne og dømt for bedrageri ved de civilretslige domstole?


Hilsen Peter

Bilag
https://jv.dk/artikel/kontrolgruppen...rengøringskone

https://jv.dk/artikel/fejl-og-snyd-k...seks-millioner

https://jv.dk/artikel/kontrolgrupper...er-at-snyde-på

Sidst redigeret af phhmw; 22-05-2021 kl. 14:23.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 05-06-2021, 08:26   #198
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Enlige mødre især, alm borgere har kontrolgrupperne i kommunerne fokus på

.... men andre kontrolgrupper har også travlt.

https://www.a4arbejdsmiljoe.dk/artik...social-dumping

Trods færre kontroller: Skat scorer rekordhøjt beløb på kontrol med fusk og snyd

Søren Dahl
4. jun 2021, 5:30

Skattestyrelsens kontrolindsats mod social dumping har på fem år resulteret i ekstra skatteregninger til virksomheder for over 1,2 mia. kroner, viser ny opgørelse.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-06-2021, 16:56   #199
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ny lov gør det sværere at overvåge pensionskunder

Detektiv filmede Tina i undertøjsforretning: Ny lov gør det sværere at overvåge pensionskunder

Pensionsselskaber kan fremover få bøder, hvis de ulovligt overvåger kunder.
[/B]

https://www.dr.dk/nyheder/indland/de...rere-overvaage

For første gang kommer der en lov, der sætter grænser for, hvordan forsikrings- og pensionsselskaber må overvåge kunder med detektiver.
Reglerne kommer efter, at DR for et år siden afslørede, at selskaber i stigende grad brugte detektiver, der i dagevis fulgte efter kunder, som de mistænkte snød sig til erstatning.

For eksempel holdt en detektiv i 19 dage øje med Tina Lillelund Andersen fra juni til november forrige år.


Detektiven filmede, mens den unge kvinde i 30´erne så på undertøj i Femilet, fulgte med på arbejdspladsen, og da hun mødte en mand og købte ind, og så gennem soveværelsesvinduet, da hun skiftede sengetøj.

- Det er vildt grænseoverskridende. De har bevidst stirret ind ad mine vinduer. Min trygge base er ødelagt, siger Tina Lillelund Andersen, der har gener efter en hjernerystelse og er på fleksjob.

Hun er glad for, at politikerne anerkender, at overvågning er et stort indgreb i syges liv.

- Selskaberne har tidligere haft frie rammer og kunne gøre, hvad der passer dem uden at være underlagt lovgivning, siger hun.

Minister: Syge er blevet uretfærdigt behandlet

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) mener, at for mange danskere 'bliver ladt i stikken, når selskaber tyr til overvågning'.

- Vi har set for mange historier, hvor danskere er blevet uretfærdigt behandlet, og hvor det virker urimeligt. Jeg håber, at de nye regler vil betyde, at flere danskere føler sig rimeligt behandlet, siger ministeren.

Med den nye lov bliver det klart, hvilket ansvar forsikrings- og pensionsselskaber har, hvis de bruger overvågning.

Selskaber skal bruge detektiver som et af de sidste værktøjer og først undersøge sagerne på anden vis.

Et medlem fra direktionen skal godkende overvågningen, og der vanker bøder, hvis selskaberne bryder reglerne.

Erhvervsminister Simon Kollerup(S) erkender, at der findes forsikringssvindel, som skal undersøges. Men danskerne skal også have rettigheder, så uskyldige ikke overvåges.

- Hvis forsikringsselskaber vil bruge det vidtgående redskab at lave overvågning, så skal det være et fåtal af tilfælde, siger Simon Kollerup, der tror, at færre kunder fremover vil blive overvåget.

HVAD GÅR LOVEN UD PÅ?

Loven sætter grænser for, hvordan forsikrings- og pensionsselskaber må overvåge kunder. Her er nogle eksempler:

§3. Forsikringsselskaber skal vælge den mindst indgribende undersøgelsesmetode.

§ 4. Et forsikringsselskab skal loyalt afveje og behandle alle indsamlede oplysninger.

§9. Forsikringsselskabet må kun iværksætte personovervågning af skadelidte, når et medlem af selskabets direktion har truffet beslutning om personovervågning i den konkrete sag.

§ 8. Et forsikringsselskab må kun benytte personovervågning i forbindelse med en undersøgelse, når der foreligger en velbegrundet og dokumenteret mistanke om, at den skadelidte har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysoplysninger, der har afgørende betydning for vurderingen af om skadelidte er berettiget til løbende udbetalinger eller hel eller delvis forsikringsdækning.

§ 11 lægger op til bøder eller højere straf, hvis selskaber overtræder loven, og Finanstilsynet skal kontrollere selskaberne


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 23-08-2021, 12:12   #200
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Stalking får sin helt egen plads i straffeloven

Mon det også gælder for syge, handicappede og enlige mødre, især?

Stalking får sin helt egen plads i straffeloven

Stalking skal kunne give op til tre års fængsel, lyder det i politisk aftale.


https://www.dr.dk/nyheder/politik/st...i-straffeloven

Ofre for stalking skal have bedre hjælp. Og stalking skal have sin helt egen plads i straffeloven.
Det mener et bredt flertal af partierne i Folketinget, der i en ny aftale vil indføre en særlig stalkingparagraf i straffeloven, der både skal definere, hvad stalking er, og gøre det kriminelt.
I aftalen har partierne besluttet, at strafferammen, altså den maksimale straf for at overtræde loven, skal være tre års fængsel.

Aftalen blev præsenteret på Dansk Stalking Center, og her var direktør Lise Linn Larsen meget begejstret for de i alt 14 initiativer, der ligger i aftalen.
- Det viser, at vi anerkender stalking som et samfundsmæssigt ærinde, der ikke løser sig selv. Ofre skal ikke længere lades i stikken.
- Og det viser, at stalking ikke længere skal være en ensom kamp for hjælp og beskyttelse. En kamp, der tidligere har kunnet gøre ofrene lige så syge som af selve krænkelserne, sagde hun.
Op mod 100.000 ofre årligt
Justitsministeriet vurderede i 2018, at omkring to procent af danskerne mellem 18 og 74 år havde været udsat for stalking inden for det seneste år. Det svarer til mellem 67.000 og 98.000 personer. Cirka halvdelen af dem var så ramt af stalkingen, at de måtte ændre i deres daglige rutiner.
Det tal skal forhåbentlig ned, lød det fra justitsminister Nick Hækkerup (S), der har forhandlet aftalen på plads med partierne.

- Jeg håber, at når vi sætter fokus på det, så kan det tal sættes ned. Og jeg håber, vi som samfund bliver bedre til at håndtere problemstillingen.
- Stalking forsvinder ikke som problem, men jeg tror, vi bliver bedre til at håndtere det. Både ved at retsforfølge dem, der begår forbrydelserne, og ved at hjælpe dem, som er stalkere og gerne vil ud af det her, sagde Nick Hækkerup.

Aftalen er lavet mellem de partier, der er med i det såkaldte politiforlig. Det er regeringen, Dansk Folkeparti, SF, De Radikale, Enhedslisten, Konservative, Nye Borgerlige og Alternativet.

I videoen her kan du se, hvad direktøren for Dansk Stalking Center sagde om aftalen:

Aftalens 14 initiativer


Ny særskilt bestemmelse om stalking i straffeloven.

Styrket behandling af tilholdssager i politikredsene.

Adgang til digital forkyndelse for politiet og anklagemyndigheden.

Ny fire-ugers klagefrist i tilholdsloven.

Ny IT-løsning til systematisk fremsøgning af sager om stalking i politikredsene.

Ret til bistandsadvokat og mulighed for videoafhøring af stalkingofre i straffesagsbehandling.

Mulighed for varetægtsfængsling i stalkingtilfælde.

Underretning af stalkingofferet, når gerningsmanden løslades eller er på udgang.

Underretning af kriminalforsorgen om overtrædelse af tilhold.

Forsøgsprojekt om bedre koordinering af hjælp til stalkingofre og -udøvere.

Dansk Stalking Centers behandlingskapacitet udvides fra 25 til 120 behandlingsforløb om året.

Styrket efter- og videreuddannelse i politiet.

Specialiserede teams og nøglepersoner i politikredsene.

Særskilt kriminalisering af identitetstyveri i straffeloven.


phhmw

Vi ved at kommunale kontrolmedarbejdere har arbejdet politisk for at få politikerne til at lovliggøre:

Konstant overvågning af medborgere på overførelseindkomst.

Fri adgang til borgernes hjem, uden dommerkendelse.

Fri afhøring af medborgernes naboer, uden dommerkendelse og din viden.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 15:30.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension