K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Rehabiliteringsteams og Rehabliteringsskema

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Rehabiliteringsteams og Rehabliteringsskema Her kan man stille spørgsmål om rehabiliteringsteams og rehabiliteringsskemaer dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 22-06-2022, 01:39   #1
Kampen
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 31-01 2013
Indlæg: 18
Styrke: 10
Kampen er ny på vejen
Møde med teamet, hvilken muligheder har man efter?

Er blevet indkaldt til mit første møde med Rehabiliteringsteamet og en million tanker og spørgsmål popper op så håber nogle her inde har lidt erfaringer som i vil dele omkring det.

Lidt info så blev jeg sygemeldt tilbage i 2010, arbejdet på deltid og sygedagpenge til 2014 hvor det blev for meget og jeg stoppede med arbejdet.

Kom på kontanthjælp og har været der til dags dato så det er 8år.

Min egen læge samt psykiater har skrevet at alle muligheder for behandling er udtømte og alt medicin er afprøvet samt at yderligere arbejdsprøvninger er formålsløse og kan forværre min situation både psykisk og fysisk.

Jeg har læst mig til at teamet har 3 muligheder at henvise til FTP, Flex eller et Ressourceforløb og at man ikke har nogen klage muligheder over for teamets beslutninger.

Hvilket leder mig til første spørgsmål, hvad er et ressourceforløb? i forhold til almindelig aktivering/behandlinger osv?

Siden 2010 til nu har jeg været igennem flere psykiatere og psykologer som kommunen har henvist til som aktivering samt 18+ måneder på Frederiksbergs psykiatrisk afd. for GAD (angst), OCD samt depression, er det også noget der går ind under ressourceforløb? for selve ordet er aldrig blevet nævnt før nu alt har bare været aktivering og jobprøvning.

Tænker at ressourceforløb og aktivering er en og samme ting bare med forskelligt navn så man kan blive kastet rundt i flere år med aktiveringer og der efter kalde det ressourceforløb for at kaste en rundt i endnu flere år i selv samme ting, ja min tiltro til kommunen er meget lille og det ville på ingen måde overraske mig hvis det hænger sådan sammen.......

Efter mit forløb med kommunen gennem de 8 år og nok 10 forskellige sagsbehandlere har jeg fået kronisk stress som er oppe i det røde felt stort set hver eneste dag, så meget så jeg også har fået Stresspolycytæmi og ekstrasystoler udover stressen som jeg betragter som en gave fra vores dejlige kommune / jobcenter pga. den kamp man i den grad har konstant med systemet

Så jeg må sige jeg ikke har den store forventning til mit kommende møde.

Hvad har man af klagemuligheder hvis man ikke er enig med deres beslutning, skal man bare vente til kommunen/jobcenteret skriver og så klage over hvad de så sender en videre til?
Kampen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-06-2022, 07:24   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.207
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Læs og forstå, så dukker der flere ?mål op Kampen

Skrivelse om ressourceforløb: "Gældende"
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/10112

Rehabiliteringsteamet afgører ikke, men "indstiller" til Pensionsnævnet og en "indstilling" kan der ikke anke/klage over.

Pensionsnævnes der afgører kan der ankes/klages over.

Er du over eller under 40 år?

Ingen kan kører en social sag uden at have fuld aktindsigt og forståelse af talt, ved alle.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=37741

Rehabiliteringsteamets sammensætning: sok "Indstiller" til Pensionsnævnet

https://www.k10.dk/showthread.php?t=28338

Pensionsnævnet som afgører en sag:

https://www.k10.dk/showthread.php?t=32798


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 22-06-2022, 08:19   #3
Kampen
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 31-01 2013
Indlæg: 18
Styrke: 10
Kampen er ny på vejen
Jeg er 45, jeg har lavet akt indsigt hos kommunen løbene.

Jeg er dog stadigvæk ikke blevet klog på hvad ressourceforløb faktisk er, har læst at man kan få et ressourceforløb på op til 3år, men hvad med alle de ting man bliver sendt til som aktivering er det også ressourceforløb? psykiatere, læger, behandlinger, hospitaler osv.?

Det er altid bare blevet kaldt aktivering og ikke ressourceforløb men som jeg kan læse mig til så er det de samme ting det drejer sig om.

Mit problem er denne sætning "Kommunen skal – inden der bevilges et ressourceforløb – forelægge borgerens sag for rehabiliterings-teamet."

I de 8 år jeg har været i systemet har jeg aldrig hørt om rehabiliterings-teamet og derfor virker det ikke for mig som om jeg har haft et eneste ressourceforløb, men alle aktiveringerne har været for at forbedre chancerne for at komme tilbage til arbejdsmarkedet osv. så spørgsmålet er stadigvæk om ressourceforløb og aktivering er en af samme ting eller 2 forskellige ting hvor indholdet bare er det samme?
Kampen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-06-2022, 13:45   #4
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.207
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Læs ""Skrivelse om ressourceforløb"" kære Kampen.

Ressourceforløb og reformerne har kun som formål, at så få medborgere får bevilget førtidspension.

Derfor skal borgerne være aktive i forhold til kommunen.

Ellers går de udsatte borgere over i glemsens sorte hul, hvor kommunen i første omgang har opnået det de ønsker. At borgeren/patienten går i årevis på laveste ydelse.

Men hvis der skal bevilges et ressourceforløb skal der være et ""udviklingsperspektiv""

Derfor skriv til kommunen og kræv "Skærpet Vejledningspligt" https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...sforpligtelsen

Da du er over 40 år kan du ikke tvinges til flere ressourceforløb, hvis ikke du ønsker det.

Du har også muligheden for selv at søge førtidspension iht § 17 stk.2 men her skal du have fuld og 100% aktindsigt i alt, hvad andre skriver om dig, som jeg har henvist til.

Undersøg om din kommune har ansat en "Borgerrådgiver" og kontakt denne omgående. Se kommunens hjemmeside.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 23-06-2022, 09:54   #5
JacobT
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 24-04 2016
Indlæg: 48
Styrke: 7
JacobT er ny på vejen
De vil nok give dig et ressourceforløb, også selvom du måske allerede har gennemført nogle afklarende foranstaltninger som aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager.

Hvis mødet ender med en indstilling til ressourceforløb, så skal der også laves en plan for hvilke indsatser som rehabiliteringsteamet kan pege på, som vil forbedre din arbejdsevne: ressourceforløbet drejer sig netop om at forbedre din arbejdsevne. Til selve mødet vil de f.eks. sige "vi foreslår et samtaleforløb hos psykolog/psykiater", og der kan du så stille og roligt indvende, at det har du allerede gennemført. Rehabiliteringsteamet vil nok bare nikke forstående med hovedet og sige "jamen, godt nok", og så ignorere hvad du siger, fordi de allerede inden mødet har besluttet sig. Betragt mødet som en orientering og ikke som et debatforum. Heller ikke selvom de forsøger at give dig indtrykket af, at du har indflydelse på udfaldet af mødet.

Grunden til jeg siger det, er, at det i loven står at borgeren skal inddrages. Men min personlige erfaring er, at rehabiliteringteamet reelt er lige glad og kun inddrager borgeren på skrømt. Mødet er nok overstået på 10 minutter.

Sundhedskoordinatoren (der er læge af uddannelse - oftest socialmediciner), som er obligatorisk medlem af rehabiliteringsteamet, er sikkert kun sparsomt opdateret om din sag - typisk kun de ting der direkte er sundhedsfagligt, simpelthen fordi de ikke gider læse alle sagsakterne igennem, eller forholde sig til alle mulige nuancer i din sag. Derfor kan du godt ende med at gå hovedrystende fra et møde med rehabiliteringsteamet. De øvrige medlemmer i rehabiliteringsteamet vil sandsynligvis læne sig op ad sundhedskoordinatoren og nikke til hans/hendes forslag til indsatser.

Men fat mod!

Efter du er blevet tilkendt et ressourceforløb, så er næste skridt at du vil få en ny sagsbehandler - en såkaldt koordinerende sagsbehandler, som skal hjælp dig med at iværksætte de indsatser som rehabiliteringsteamet har peget på. Og i den forbindelse har du meget større chance for, at komme igennem med dine indvendinger mod iværksættelse af aktiviteterne, hvis du allerede har gennemført dem dengang du var aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager.

Det ender nok med, at dit ressourceforløb så afbrydes inden for et års tid - også selvom du f.eks. er blevet tilkendt et forløb på 3 år - og der så aftales et nyt rehabiliteringsmøde, hvor de f.eks. vil indstille dig til pension eller fleks.

Loven er simpelthen sådan indrettet, at man skal igennem mindst 1 ressourceforløb (som udgangspunkt). Sagsbehandlerne kører efter loven og med hovedet under armen, så selvom loven siger "som udgangspunkt", så er de fuldstændige lige glade med din specifikke situation. Du vil få et ressourceforløb, simpelthen for at sagsbehandleren kan skrive i sin sag, at det punkt er opfyldt og loven dermed er opfyldt. Forstår du hvad jeg mener?

Jeg håber ikke jeg får ret. Jeg håber, at du møder et forstående rehabiliteringsteam som seriøst vil kigge på din sag, og seriøst vil inddrage dig, og vil kunne se at du allerede har gennemført de aktiviteter, der skulle forbedre din arbejdsevne, og så springe ressourceforløbet over og direkte rykke dig til pension.

Sidst redigeret af JacobT; 23-06-2022 kl. 10:43.
JacobT er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-06-2022, 11:00   #6
Kampen
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 31-01 2013
Indlæg: 18
Styrke: 10
Kampen er ny på vejen
@JacobT

Ja så er det jo stort set som jeg tænkte det kunne være hvor man bare kan blive henvist til ting man allerede har være igennem hvor de så bare kalder det et ressourceforløb.....det er vildt at systemet køre på sådan en måde...

For det ville på ingen måde overraske mig som du også siger at de vil prøve at sende mig ud til flere psykologer/læger eller hospitaler uanset om de allerede har dokumentation fra selv samme steder....

Og du siger man får en ny sagsbehandler? det er snart lidt af en joke tror jeg er på nr.10 og den jeg har nu har jeg kun haft 2 møder med.....

Jeg forstår godt hvad du mener med at de skal "følge" loven uanset hvor dumt det så er og at de ikke er kloge nok til at forstå loven til fulde så som "som udgangspunkt" eller måske nærmere bare gør alt for at fast holde os på den billigste måde i så lang tid som muligt.

Men så vidt jeg har kunne forstå kan man frit sige nej tak til deres forslag og så eventuelt selv søge ftp på det foreliggende grundlag paragraf 17, og der efter så anke den beslutning hvis nødvendigt til ankestyrelsen, er det korrekt forstået?

Håber også både du og jeg tager fejl og bliver overrasket over kommende samtale, skal nok vende tilbage herinde når vi kommer der til om ca. 2 uger...
Kampen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-06-2022, 09:21   #7
JacobT
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 24-04 2016
Indlæg: 48
Styrke: 7
JacobT er ny på vejen
Ja, du kan godt søge §17 og så anke, hvis det bliver et afslag, men det er der efter min mening ikke den store fidus i, fordi afslaget sandsynligvis vil sige noget i retning af, at der mangler en afklaring af din arbejdsevne - det, som et ressourceforløb skal gøre: afklare din arbejdsevne.

Jeg ville nok acceptere et ressourceforløb, men så bede den koordinerende sagsbehandler om at blive afklaret hos Klinisk Funktion. Det siger jeg, fordi du har forklaret at du allerede har rendt fra Herodes til Pilatus hos forskellige sundhedsmyndigheder, og mener dig afklaret. Klnisk Funktion laver sin egen vurdering, men inddrager også de sundhedsmæssige oplysninger der allerede ligger i din sag. På den baggrund tror jeg Klinisk Funktion vil være enig med dig: at alle tiltag for at bedre din arbejdsevne er forsøgt.

Når først du har en rapport fra Klinisk Funktion, så kan du evt. snakke med sagbehandleren om at få et nyt rehab-møde, eller alternativt søge §17. Men ikke før du har rapporten!!

Sidst redigeret af JacobT; 24-06-2022 kl. 09:24.
JacobT er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-06-2022, 19:07   #8
Kampen
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 31-01 2013
Indlæg: 18
Styrke: 10
Kampen er ny på vejen
Tror næsten ikke de kan sige der mangler afklaring af arbejdsevnen da jeg har været i 3-4 arbejdsprøvninger, og har udtalelser fra lægen om at yderligere forsøg kun vil forværre min situation, men så alligevel det er jo kommunen så intet kan vel overraske....

Har hørt/læst om Klinisk Funktion men kender intet til det og åbenbart ikke noget kommunen frivilligt sender folk til, men det må jeg lige læse lidt mere op på.
Kampen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-06-2022, 19:58   #9
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.207
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kampen du nævner flere speciallægeerklæringer......

.... har, en eller flere læger, erklæret dig "Stationær"?

https://www.k10.dk/showthread.php?t=30476

""Lægeligt set er det tale om en helbredsmæssig stationær tilstand, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:

1) den eller de behandlende læger ikke finder behov for yderligere diagnostik,

2) lægerne vurderer, at tilstanden er fyldestgørende behandlet, og

3) der er gået den tid, lægen har angivet for, at behandlingens fulde virkning kan bedømmes.

Alle tre forhold skal være gældende.""


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 24-06-2022, 20:07   #10
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.207
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Klinisk Funktion hvad er det...

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/2236

Bemærk, at når du læser eller leder efter love, Bekendtgørelser etc så skal alle du finder, være "Gældende" = Gyldige, øverste linie

..... ellers er der stemplet over teksten "Historisk"=Ugyldig"

Hvad er "Klinisk Funktion": https://www.k10.dk/showthread.php?t=30814


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 07:34.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension