K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 27-08-2011, 17:20   #1
Tante Ana
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-07 2008
Indlæg: 468
Styrke: 16
Tante Ana er rigtig godt på vej
Thumbs down VKO går glip af stemmer fordi SKAT sender ansatte ud i arbejdsløsheden

I år og til næste år sender SKAT hundredtusinde arbejdstagere ud i arbejdsløshed!

Derfor får VKO ikke min stemme, og jeg er ikke den eneste. Langt fra!

Det er under denne regering, så trofast assisteret af Dansk Folkeparti, at der er indført skærpeste inddrivelsesregler end nogensinde før.

Lige så malplaceret som med så meget andet, indfører VKO veritabel jagt på skatteskyldnere blandt børnefamilier, blandt små og mellemstore virksomheder og blandt folk der arbejder som freelance - malplaceret fordi SKAT's jagt er gået ind mens krisen kradser allerværst og arbejdsløsheden vokser stødt.

Gigantvirksomheder får lov til at slippe fordi i Danmark er kutymen, at jo større virksomheden er, jo mere kan den selv bestemme om den vil betale skat, eller hvor meget/lidt den gider betale.

Derimod små og mellemstore virksomheder er så meget nemmere at gå efter, at her satser SKAT stort og stolt, tilsyneladende for samfundets skyld, men HVEM BETALER FOR SKATS INDRIVNINGSSTRATEGI? Det gør vi. Alle os andre skatteydere. Det gør vi fordi SKAT lukker virksomheder med omsætning, men ikke stor nok til at betale skatterestancerne I DET TEMPO der passer til indtægterne, som f.eks. 28 dage eller 10 måneder.

SKAT siger, at virksomheden er ikke levedygtig såfremt virksomheden ikke tjener nok til at betale skatterestancerne efter 28 dage, eller over de 10 måneder SKAT har indført en regel om, må skyldnervirksomheden lukkes.

Foreslår virksomheden afviklingen af restancen over 15 måneder, eller 20 måneder - lukkes virksomheden. Det skal være max 10 måneder! Basta!

Forinden sender SKAT 100.000 breve til små og mellemstore virksomheder hvor der forkyndes, at såfremt skatterestancen ikke betales indenfor 10 måneder, bliver virksomheden indberettet til RKI. Ingen virksomheder, der er afhængige af kreditter m.v. kan overleve registrering i RKI.

Hvad sker der så? Ja. Det som sker er at virksomhederne lukkes. De ansatte bliver arbejdsløse og takket være Fogh Rasmussens opfordringer til frihed og gøren nar af fagforeninger - er flertallet af de nu af SKAT fyrede arbejdsløse uden anden sikring end kontanthjælp, aktiveringer og - på samfundets regning - et arbejde for private virksomheder - for sin kontanthjælp.

Når man henretter virksomheder, dømmer man også de ansatte til arbejdsløsheden. Nogle er forsikret, andre ikke og at det er "deres egen skyld" hjælper ikke på, at samfundet skal til at forsørge disse mennesker.

Jeg har talt med flere af SKATs pantefogeder og næsten samstemmende erklærer de, at de har ingen skrupler når pengene skal inddrives, og når deres inddrivnings strategi sender hundredtusinde ud i arbejdsløsheden og videre i offentlig forsørgelse, rører det dem ikke og svaret er "det har vi velfærdsstaten til at tage sig af".

Selv de små frelancer'e slipper ikke SKATS forstærket inddrivnings strategi: når en ramt af krisen enkeltmandsvirksomhed ikke kan betale ud sin skatterestance over kun ti måneder, vurderer SKAT at denne freelance ikke tjener nok til at kunne beholde sit cvr-nr. Skidt være med, at denne freelance tjener nok til at forsørge sig selv og sin familie - og dermed er ikke en byrde for samfundet. Tilbydes SKAT en afbetaling over f.eks. 20 måneder - falder hammeren og cvr-nummeret lukkes.

Der er således ikke tale om skatteskyldnere der ikke vil betale hvad de skylder. Nej. Her er tale om at det er SKAT som stiller urealistiske krav, men vil ikke vedkende sig sit eget ansvar over for samfundet, men sender blot "frugten" af sin inddrivelses strategi over til andre ministerier og deres kasser, der efterfølgende står for at skulle udbetale overlevelsespenge til ofre for SKATS uforsonlige inddrivelsesmetoder.

SKAT oplyser selv at de regner med at mellem 30.000 og 50.000 indehavere af cvr-numre vil blive indberettet til RKI i indeværende år. Nogle af disse virksomheder er enkeltmandsvirksomheder, mens andre har ansatte, så der må påregnes mange tusinde nye arbejdsløse, som direkte følge af SKATs inddrivelses strategi.

Men igen, som pantefogederne selv påpeger, kommer disse omkostninger dem ikke ved. Det får dem ikke til at ligge vågne om natten. Og når man spørger hvorfor i alverden har SKAT ventet til krisens udbrud med at spille med musklerne - er svaret at det er på høje tid at skyldnere kommer ned med nakken. At det så koster andre samfundskasser stort, kommer ikke SKAT ved, siger SKAT.

Det er så de 3 sidste skatteministre, der står bag SKATS misbrug af samfundets midler SKAT tvinger ud af andre samfundskasser til forsørgelse af SKATs "inddrivnings-trofæer".

En ting er at en krise kradser og koster jobs. Det må man tage med og håbe at det driver over igen. Men det er noget helt andet, når en ellers anerkendt statslig institution sender hundredtusinde mennesker ud i arbejdsløsheden og i offentlig forsørgelse, bare fordi den kan.

Mon det er til at regne ud, hvor mange flere der lige som jeg, vil ikke sætte krydset ved VKO d. 15. september af samme årsag: i protest mod at SKAT er blevet sat til at tømme det danske arbejdsmarked for jobs, netop i den sværeste tid, hvor det i forvejen kræver umenneskelige anstrengelser - at bevare dem!

Så var der en der spurgte, om det for meget forlangt, at SKAT er med til at trække på samme hammel med os andre?

Kun ekkoet svarer.
Tante Ana er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-08-2011, 17:39   #2
HHHH
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-06 2011
Indlæg: 30
Styrke: 13
HHHH er ny på vejen
du har ret. og hvis man ikke stemmer på vko, så slipper vi også for støjberg.
HHHH er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-08-2011, 18:11   #3
Carmen
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 29-07 2010
Lokation: København
Indlæg: 2.214
Styrke: 16
Carmen er ny på vejen
Tante Ana, det er da lige en forsidehistorie til både borgelige og "arbejdervenlige" aviser.

Den inddrivelsespraksis, du beskriver, er da ikke noget, der er informeret specielt meget om i medierne...
Carmen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-08-2011, 21:14   #4
Tante Ana
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-07 2008
Indlæg: 468
Styrke: 16
Tante Ana er rigtig godt på vej
Thumbs down

Hej Carmen

Citat:
Oprindeligt indsendt af Carmen Se meddelelser
Tante Ana, det er da lige en forsidehistorie til både borgelige og "arbejdervenlige" aviser.

Den inddrivelsespraksis, du beskriver, er da ikke noget, der er informeret specielt meget om i medierne...
Det var JyllandsPosten der gjorde opmærksom på problemet i midten af juli med artiklen "Skat truer virksomheder på livet", men som det så ofte er med JP, blev artiklen pist væk igen fra JP's netavis. Meget belejligt for skurkene bag problemet - de sidste skatteministre Kristian Jensen (V), Troels Lund Poulsen (V) og Peter Christensen (V) - jeg håber inderligt ryger ud af Folketinget efter næste valg.

Nej, meget var det ellers ikke. Der har været lidt skriveri om at SKAT sender virksomheder i RKI og at Skat sender tusinder i RKI eller at Skat truer 100.000 virksomheder med RKI

I den sidste artikel fra epn.dk kan man endda læse, at SKAT "samtidig medvirker det til at forbedre konkurrenceforholdene for virksomheder, som har orden i tingene, da de dårlige betaleres mulighed for brug af tag-selv-kredit nu minimeres".

"Tag-selv-kredit " my ass! Det har aldrig været gratis at have restskat. Det har altid kostet mere end dobbelt så meget i renter end i bankerne + kunne man jo ikke trække renteudgiften til SKAT fra, så det var det rene "tag-selv-bord" for SKAT at have skatteskyldnere. Men det er ikke det sagen i dag handler om.

Denne sag i dag handler om, at SKAT lader andre sektorer betale for alle de tusinder arbejdsløse, fyret pga. virksomhedslukninger SKAT gennemfører hver eneste dag.

Havde SKAT bare ventet til konjunkturen var blevet bedre og de fyrede ansatte i de, af SKAT lukkede virksomheder kunne have en fair chance at finde anden beskæftigelse... Alle virksomheder sparer hvad der spares kan og denne "konkurrenceforbedring" SKAT legitimerer sine samfundsskadelige aktioner mod virksomheder med - de bliver opslugt i effektivisering internt i de eksisterende firmaer - men hvor mange firmaer er det egentligt?

Vi er jo kun en lille Danmark med lidt over 5 millioner indbyggere, så når SKAT overhovedet kan finde 100.000 virksomheder at sende truslerne til - hvor få virksomheder er der mon tilbage til at opsluge de ledige opgaver, der skal jo udføres billigst muligt - af importerede østeuropæiske daglejere, der betaler deres skat i de hjemlande de kommer fra!

Hvorfor i alverden skulle denne bisse skrues på netop i denne tid, hvor krisen fortsat kradser og arbejdsløsheden vokser og vokser? Fordi de tungnemme ungersvende Kristian Jensen (V), Troels Lund Poulsen (V) og Peter Christensen (V) skulle kraftedme vise at de dur til noget? Og for det skal samfundet nu til lommerne for at udbetale understøttelse til de mange nye arbejdsløse SKAT har fået fyret?

Jeg kender en ganske ubetydelig, kronisk syg madame, der er en rengøringskone med eget cvr-nummer begyndende med tallet 11 dvs. et ældgammel cvr-nummer tilbage fra 1980-erne. Denne madame har gjort rent på virksomheder på regning og tjente anstændigt nok til at holde livet i sig selv og sine unger. Har arbejdet 6 dage om ugen, 52 uger om året, hvert år. Hun har aldrig været på ferie, har aldrig taget en sygedag fordi som selvstændig kan man ikke "bare" lægge sig syg, så i 1999 gik hun på arbejde med et daggammel diskusprolaps i lænden, i selskab med sit voksent barn der i ½ år kørte med 3 timer hver dag for at hjælp med at slæbe, fordi hun kunne ikke selv bukke sig ned eller løfte tunge sager.

I begyndelsen af 2009 gik konens kunder konkurs, som så mange virksomheder gjorde på denne tid og fortsat gør pga. krisen. I 14 måneder gik konen ledig og søgte efter alle mulige jobs med lys og lygte. 451 afslag fik hun eller bare ingenting, fordi Hjort Frederiksens åndssvage påfund om at arbejdsløse skulle søge fire job om ugen gjorde, at alle disse millioner af ansøgninger røg direkte i papirkurve hos arbejdsgivere, der ikke havde folk nok til at læse dem alle, vel? Først efter 14 måneder var hun heldig for første gang og fik et lille job. Efter yderligere 12 måneder fik hun næste job, omsider op til fuldtid.

I hele den mellemliggende tid der er gået siden kunderne gik konkurs og til hun omsider fik fuldtid - har hun selv betalt for sin ledighed, fordi det var flovt at ligge samfundet til last. Og det var ikke fordi hun havde råd til det, men SP-penge, pensionsopsparingen og en beskeden kassekredit gik til at dække ventetiden mens hun søgte nye opgaver.

Problemet er bare, at kundekonkursen og ophør af indtægten har kostet en restskat, som SKAT har bestemt sig for at hun skulle betale indenfor 10 måneder. Og præcis som jeg skrev i det første indlæg - vil SKAT ikke nøjes med at modtage 5000 kr pr måned til skattegælden er betalt ud. Nej, SKAT forlanger at rengøringskonen skal betale 17.000 hver måned i nogle måneder, indtil alt er betalt inkl. ågerrenter.

SKAT siger til konen, at for at SKAT skal vurdere at hendes "forretning" er "levedygtig" må hun 25.000 op i den månedlige indtægt, ud over de 28.000 hun i forvejen tjener. SKAT forlanger så en minimum-omsætning på 53.000 kr for IKKE at lukke hendes cvr-nummer. Det kan en 60-årig kroniker umuligt leve op til, så det ender med at cvr-nummeret lukkes, hun kommer på kontanthjælp for samfundets penge, og forhåbentlig ikke skal bevidstløst aktiveres når de røde kommer til magten, foruden at skattegælden bliver aldrig betalt (hvordan skulle det kunne lade sig at gøre på offentlig forsørgelse) og samfundet går glip af både disse penge og alle de skattekroner konen ellers ville indbetale til statskassen så længe hun var i arbejde frem til folkepensionen.

Det er MANGE penge samfundet skal betale for SKATs syge, kortsigtede og rent ud sagt - åndssvage inddrivnings strategier, fordi ingen kan bilde mig ind at konen er et særsyn og den eneste i Danmark hvis selvforsørgelse SKAT således ødelægger, helt uden at blinke, og helt uden forsøg på at skjule at beslutningstagere bag SKAT er helt ligeglade med den skade de forvolder samfundet ved at pådrage samfundet de store økonomiske konsekvenser af sin idiotiske "skærpede indsats" .

Alle er vant til at tænke på at skyldnere er selv skyld i deres problemer, men det passer ikke i tilfælde af skyldnere i disse år jagtet af SKAT, fordi det er enten at betale indenfor 28 dage til 10 måneder, eller er det ud i arbejdsløsheden. Betal inden 28 dage, eller indenfor 10 måneder. Eller kan du bare skride til det nærmeste kommunekontor og få kontanthjælp.

Som det ser ud til, er det overordentligt nemt at blive skatteskyldner i Danmark i disse dage.

Jeg håber så inderligt, at disse borgerlige skurke der står bag disse mange personlige tragedier forvoldt af SKAT, og disse enorme beløb SKAT koster samfundet på denne konto - at de går ned med et brag efter Folketingsvalget!

Jeg håber at vælgerne hævner både SKATs veritabel jagt på små og mellemstore virksomheder, og hævner alle de arbejdsløse der sprællet i kølvandet på disse, SKATs "sejre".

Sidst redigeret af Tante Ana; 27-08-2011 kl. 21:27.
Tante Ana er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-08-2011, 23:52   #5
Carmen
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 29-07 2010
Lokation: København
Indlæg: 2.214
Styrke: 16
Carmen er ny på vejen
Wow, jeg er imponeret over din redegørelse (mangler dog lige at læse linkene).

Dit eksempel med rengøringsfirmaet er rigtig godt (det kunne, foruroligende, godt ligne skæbnen for vores tidligere, meget søde "trappevaskdame" (oprindelig fra Bulgarien, vist nok) i vores boligforening - hun trak også rundt med prolaps og datterhjælp... jaget af Jobcenter og formentlig så også af SKAT...

...og disse tåbeligheder fra SKAT er indført af de tre kedelige bonderøve (ikke at sammenligne med den gode bonderøv på DR2)?
Og før det var et fornuftigt regelsæt på området?

Ja, Hjorten var i den grad virkelighedsfjern og dybt skadende, både for ledige og virksomheder, med sine 4 ansøgninger per uge...

...samme "uvirkelige opfattelse af virkeligheden" som Inger Støjberg, jeg undres til stadighed...

...men denne her problematik i forhold til SKAT er da helt grotesk!


P.S. Har læst linkene nu, men der fremgår det ikke, at gælden skal være afviklet inden for 10 måneder... eller er jeg for sent på nettet, læs sengeklar :-)

Sidst redigeret af Carmen; 28-08-2011 kl. 00:03.
Carmen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-08-2011, 09:51   #6
PiaCP
Lever på K10
 
PiaCPs avatar
 
Tilmeldingsdato: 17-05 2010
Lokation: Vejen
Indlæg: 1.532
Styrke: 15
PiaCP er ny på vejen
Ja, der er et ord, alle slynger om sig, som var det candyfloss.

"Velfærd" - Vi har INGEN velfærd i Danmark mere, velfærd er ikke dyre biler eller at lars Løkke kan gøre som det passer ham, det er at vi tager os af de svageste, på en menneskelig og respektfuld måde!

Så "Velfærd" er efter min mening ikke eksisterende i Danmark!

Til gengæld må jeg tilstå, at jeg for første gang i rigtig mange år, var stolt da jeg lagde mig til at sove i går aftes! Over 110 millioner til Afrika! Sådan Danmark, der viste vi hvem vi er! Vi er ikke som V/K/O siger!
Vi er medfølende, vi er varme, vi udviser omsorg og vi er givende!
__________________
Pensionist pr.1.4.2012

You must be the change - you want to see in the world.

Mahatma Ghandi
PiaCP er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-08-2011, 10:22   #7
Tante Ana
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-07 2008
Indlæg: 468
Styrke: 16
Tante Ana er rigtig godt på vej
Question

Citat:
Oprindeligt indsendt af PiaCP Se meddelelser
Til gengæld må jeg tilstå, at jeg for første gang i rigtig mange år, var stolt da jeg lagde mig til at sove i går aftes! Over 110 millioner til Afrika! Sådan Danmark, der viste vi hvem vi er! Vi er ikke som V/K/O siger!
Vi er medfølende, vi er varme, vi udviser omsorg og vi er givende!
Nå... jeg har oplevet denne indsamling ganske modsat. Som et slag i ansigterne på alle de danske borgere, der spiser købespagetti med olie og salt flere dage om ugen. Hvor er alle de indsamlingens godgørere hen, når fattige danskere sulter?

Hvor mange af disse godgørere har stemt på VKO siden 2010?

Eller er det nemmere at være godgører når man kan trække bidragene fra i skat?

"Medfølende", "varme", "omsorgsfulde" og "givende" er i flertal her på K10, og kun her!

Om de "medfølende", "varme", "omsorgsfulde" og "givende" også er i flertal ude i samfundet, vil vise sig d. 15. september.

Indtil da forbliver mine arme nede.
Tante Ana er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-08-2011, 11:13   #8
PiaCP
Lever på K10
 
PiaCPs avatar
 
Tilmeldingsdato: 17-05 2010
Lokation: Vejen
Indlæg: 1.532
Styrke: 15
PiaCP er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Tante Ana Se meddelelser
Nå... jeg har oplevet denne indsamling ganske modsat. Som et slag i ansigterne på alle de danske borgere, der spiser købespagetti med olie og salt flere dage om ugen. Hvor er alle de indsamlingens godgørere hen, når fattige danskere sulter?

Hvor mange af disse godgørere har stemt på VKO siden 2010?

Eller er det nemmere at være godgører når man kan trække bidragene fra i skat?

"Medfølende", "varme", "omsorgsfulde" og "givende" er i flertal her på K10, og kun her!

Om de "medfølende", "varme", "omsorgsfulde" og "givende" også er i flertal ude i samfundet, vil vise sig d. 15. september.

Indtil da forbliver mine arme nede.
Undskyld mig, men her må jeg rejse mig en smule op her, ja, vi har danskere der ikke har ret meget, helt enig!
Men de dør sq ikke!
Vi der er hvor vi er ....burde jo så være de første der giver og ja, jeg gav alt jeg kunne 1000kr...og jeg savner dem, i en mdr eller 2, så er jeg igen på den vej, jeg er på nu.
Jeg overlever og du tager fejl, det er ikke kun på k10 alle disse følelser er,
de er overalt, hvis du kikker efter dem
__________________
Pensionist pr.1.4.2012

You must be the change - you want to see in the world.

Mahatma Ghandi
PiaCP er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-08-2011, 12:38   #9
stampe
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-12 2007
Indlæg: 4.289
Styrke: 21
stampe er rigtig godt på vej
Hatten af for firmaer, der kan klare sig selv. Det er ikke andre skatteborgere, der skal finansiere et skrantende firma, der ikke kan overholde sine forpligtigelser. Godt SKAT skrider ind og får tvangslukket dubiøse virksomheder. Er man virksomhedsejer kender man spilereglerne og må indrette sig efter dem. No mercy. Er man en god kunde i finansverdenen kan man købe sig hjælp der. Man man bliver nødt til at lade falde, hvad ikke kan stå. Kommunisme får vi nok aldrig her i landet. Alt tab må alt andet lige begrænses.
stampe er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-08-2011, 13:42   #10
Tante Ana
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-07 2008
Indlæg: 468
Styrke: 16
Tante Ana er rigtig godt på vej
Citat:
Oprindeligt indsendt af stampe Se meddelelser
Hatten af for firmaer, der kan klare sig selv. Det er ikke andre skatteborgere, der skal finansiere et skrantende firma, der ikke kan overholde sine forpligtigelser. Godt SKAT skrider ind og får tvangslukket dubiøse virksomheder. Er man virksomhedsejer kender man spilereglerne og må indrette sig efter dem. No mercy. Er man en god kunde i finansverdenen kan man købe sig hjælp der. Man man bliver nødt til at lade falde, hvad ikke kan stå. Kommunisme får vi nok aldrig her i landet. Alt tab må alt andet lige begrænses.
Så så kammerat! Du har vist ikke læst mine indlæg igennem, vel? Det handler nemlig om præcis det samme for dig og mig! Om firmaerne der kan klare sig selv. Det handler om alle de arbejdstagere der bliver arbejdsløse fordi VKO-SKAT forlanger betaling af restskatter med en frist på enten 28 dage eller i bedste fald - over 10 måneder.

Lad os sige, at Stampe får af sin bank at vide, at enten tilbagebetaler han sit lån inden 28 dage er gået, eller kommer banken og sender Stampes bolig på tvangsauktion, og så forresten er banken ligeglad med, at Stampe ikke kan få sin løn udbetalt før 3 dage efter bankens frist. Det skal være som banken forlanger, eller er det UD i hjemløsheden og i RKI, og uden fast adresse kommer også fyreseddel!

Banken (SKAT) er nemlig fuldstændig ligeglad med at Stampe har pengene, bare 3 dage efter fristen, og banken (SKAT) er ligeledes fuldstændig ligeglad med, at RKI-registrering vil ødelægge Stampes muligheder for at skaffe sig en ny bolig.

Så ville piben få en helt anden lyd, hva' Stampe? Fordi hvis man skal følge din tankegang, som du jo så nøje har redegjort for - skal man jo hverken tage hensyn til at du har penge om kort tid, og ej heller skal du have dagpenge når banken (SKAT) har sørget for at du ej heller har et job mere.

Alle disse virksomheder, der har fulde ordrebøger og pæn omsætning, men kan ikke skaffe likviditet nok til SKAT inden fristen på 28 dage udløber - de har tusinder af ansatte, og disse ansatte der bliver fyret pga. SKAT's VKO-udformet inddrivningsmodel - kommer du til at punge ud til gennem den skat du betaler - under alle omstændigheder og uanset om du bryder dig om det eller ej.

Det er pointen her. Ikke andet.
Tante Ana er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Mange går glip af historisk pension Hejdien Nyttigt at vide for Førtidspensionister 3 01-12-2013 17:08
Stemmer der tæller. klanst Politik og Samfund 67 26-11-2013 13:54
Førtidspensionister kan risikere at gå glip af supplerende førtidspension. phhmw Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 22 09-03-2012 13:18




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:21.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension