K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang sygedagpenge/kontanthjælp dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 25-05-2022, 17:04   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Vanviddet fortsætter som det dysfunktionelle system som det er.

Kommunalt IT-system fratager automatisk borgere kontanthjælp i strid med loven

For Rune Kastrup Madsen kørte systemet videre og videre, uanset hvor mange gange han henvendte sig.


https://www.dr.dk/nyheder/indland/ko...trid-med-loven

AF
Jesper Tynell


'Din hjælp vil blive sat ned.'

Sådan lyder den klare besked i de mange enslydende breve, som Rune Kastrup Madsen igen og igen har modtaget fra Dragør Kommune, selvom kommunen har slået fast, at han har så begrænset en arbejdsevne, at han ikke kan arbejde og derfor slet ikke må sættes ned i ydelse.

- Man har lavet et system, som automatisk sætter folk ned i ydelse. Helt automatisk. ’Vi tager lidt over 1.000 kroner om måneden af din ydelse’ på et uberettiget grundlag. Gentagne gange. Igen og igen, fortæller Rune Kastrup Madsen, da DR besøger ham i den campingvogn i Dragør, som han bor i året rundt.

Han er ikke den eneste, der uretmæssigt og helt automatisk har fået besked om, at han vil blive trukket i kontanthjælp.

Sagsbehandlingssystemerne i samtlige af landets kommuner er nemlig sat op til helt automatisk at tage kontanthjælp fra borgere, til trods for at de har en så begrænset arbejdsevne, at kommunerne slet ikke må fratage dem deres hjælp.

Det viser dokumenter, som DR Nyheder har fået indsigt i, og det bekræfter afdelingsleder i Jobcenter Randers, Per Damgaard Petersen:
- Hvis ikke vi griber ind, så vil systemet per automatik udskrive forkerte partshøringsbreve til borgeren, og der vil per automatik også blive reduceret forkert i borgerens ydelser.

Så systemet er sat op til automatisk at foretage sig noget ulovligt medmindre, I griber ind?
- Ja, medmindre vi griber ind. Lige præcis, forklarer afdelingsleder Per Damgaard Petersen.

Tusindvis af borgere sat ulovligt ned i hjælp

Tilbage i januar kunne DR fortælle, at tusindvis af kontanthjælpsmodtagere landet over ulovligt er blevet frataget en del af deres kontanthjælp. Nu kan en automatik i systemet altså være med til at forklare hvorfor.

LÆS OGSÅ:Tusindvis trukket ulovligt i kontanthjælp:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/tu...et-et-aar-uden

Kommuner har vidst det et år uden at reagere

Det fremgår blandt andet af en gennemgang, som Randers Kommune har lavet af området. Kommunen har undersøgt, hvorfor en række borgere ulovligt har fået sænket deres kontanthjælp i henhold til den såkaldte 225-timers-regel til trods for, at kommunens sagsbehandlere har indberettet til IT-systemerne, at borgerne har en så begrænset arbejdsevne, at de skal undtages fra denne regel. Her spiller det ofte en rolle, at systemerne automatisk skrider til handling på den dato, som sagsbehandlerne oprindeligt har indtastet, har Randers Kommune konstateret.

- Den største fejlkilde, det er, at vi ikke har fået forlænget den her indberetning, og dermed går systemet så ud og reducerer ydelsen, fortæller Per Damgaard Petersen.

Systemet sender inden da også automatisk parthøringsbreve ud til borgerne med besked om, at de snart vil blive trukket i deres kontanthjælp.

Det gælder også i situationer, hvor borgerne reelt har en så begrænset arbejdsevne, at det vil være ulovligt at fratage dem hjælp.

De fleste af de breve, som Randers Kommune har sendt, burde således ikke være sendt ud, forklarer Per Damgaard Petersen.
- Vi har sendt tre gange så mange partshøringsbreve ud, som vi rent faktisk har truffet afgørelser. Og det er jo fordi, at der ikke har været et grundlag for det, siger han.

Angst og panik-anfald
I campingvognen i Dragør har Rune Kastrup Madsen uretmæssigt modtaget en hel stribe af den slags ”trusselsbreve”, som han kalder dem.

I syv af brevene har Dragør Kommune igen og igen gentaget præcis den samme ordlyd – ”Din hjælp vil blive sat ned” – til stor gene for hans liv, forklarer han.

- Første gang jeg modtager det, bliver jeg meget nervøs, fortæller Rune Kastrup Madsen, der har autisme og lider af angst.

- Så det fører til nogle panikanfald, indtil jeg får kontaktet min sagsbehandler ved kommunen, beretter han.

Men selvom Rune Kastrup Madsen hver gang ringer til sin sagsbehandler og gør opmærksom på, at han ikke skal trækkes i kontanthjælp, modtager han alligevel kort tid efter bare et nyt ”trusselsbrev”, forklarer han:

- Uanset hvad jeg gjorde, og uanset hvor mange henvendelser, jeg kom med, så kom de bare automatisk ind i min e-Boks, fortæller Rune Kastrup Madsen.

BREVE FRA DRAGØR KOMMUNE TIL RUNE KASTRUP MADSEN:
2020.02.10: ”Din hjælp vil blive sat ned pr. 1. april 2020”
2020.03.10: ”Din hjælp vil blive sat ned pr. 1. maj 2020”
2020.12.10: ”Din hjælp vil blive sat ned pr. 1. februar 2021”
2021.03.10: ”Din hjælp vil blive sat ned pr. 1. maj 2021”
2021.05.10: ”Din hjælp vil blive sat ned pr. 1. juli 2021”
2021.08.10: ”Din hjælp vil blive sat ned pr. 1. oktober 2021”
2021.09.10: ”Din hjælp vil blive sat ned pr. 1. november 2021”
Rune Kastrup Madsen har efter sine telefonopkald også modtaget syv udskydelsesbreve mv.

Dem der ikke hele tiden ringer mister penge

Rune Kastrup Madsens vedvarende telefonopkald til kommunen medfører, at han hver gang har fået forhindret, at kontanthjælpen i praksis er blevet sat ned. Men de borgere, der ikke reagerer på de mange breve i deres e-Boks, risikerer derimod automatisk at miste en del af deres kontanthjælp. Også selvom det er i strid med loven, forklarer professor i socialret ved Aalborg Universitet, John Klausen:

- Konsekvensen af det her system bliver jo, at selvom der ikke er noget grundlag for at nedsætte hjælpen, så betyder det, at hvis borgeren ikke reagerer på alle de her breve, der kommer i pågældendes e-Boks, så bliver hjælpen nedsat.

Til trods for at der ikke er grundlag for det, og til trods for at kommunen ikke har nye oplysninger om, at vedkommende faktisk har fået en arbejdsevne, konstaterer John Klausen.

Efter at have set nærmere på en udvalgt gruppe enlige kontanthjælpsmodtageres sager, har Dragør Kommune konstateret, at kommunen ulovligt har frataget 27 borgere hjælp.

Hvor mange af dem, der er blevet trukket helt automatisk, fordi de ikke har reageret på brevene i deres e-Boks, ved kommunen dog ikke, forklarer velfærdsdirektør i Dragør Kommune, Asger Villemoes Nielsen:

- Det ved vi faktisk ikke. Vi havde 27 borgere – fandt vi ud af – borgere, som uretmæssigt havde fået nedsat deres ydelse siden 2017.

Og nogle af dem kan godt være blevet sat ned, fordi de har fået et brev, men ikke har fået reageret på brevet?

- Det er en mulighed, fortæller han.

Sagsbehandlere skal opfinde fiktive slutdatoer

Problemet opstår blandet andet, fordi jobcentrenes IT-systemer i dag er indrettet, så sagsbehandlerne på forhånd både kan og skal indtaste en dato for, hvornår en borger med begrænset arbejdsevne igen vil kunne arbejde.

Men det er reelt ikke til at vide, om en borger får sin arbejdsevne igen og i givet fald hvornår.

Derfor er sagsbehandlerne nødt til at indtaste en fiktiv slutdato for overhovedet at få lov til at undtage en uarbejdsdygtig borger fra at blive trukket i kontanthjælp.

Det forklarer afdelingsleder i Jobcenter Randers, Per Damgaard Petersen, og viser hvordan på sin computerskærm:

- Jeg er nødt til at sætte en slutdato ind for at kunne undtage borgeren fra 225-timers-reglen. Men jeg ved jo ikke på forhånd, hvornår borgerens arbejdsevne vil ændre sig. Så jeg er nødt til at taste en fiktiv slutdato ind, siger han og indtaster en fiktiv dato og tilføjer:

- Det er et problem. Fordi når den slutdato så nærmer sig, så vil borgeren automatisk få udsendt et parthøringsbrev, og ydelsen vil automatisk blive reduceret, hvis ikke der er nogen, der griber ind.

Derfor vil Randers Kommune ikke alene have afskaffet det nuværende krav om, at man altid på forhånd skal indtaste en slutdato i IT-systemet. Kommunen vil have ændret systemet, så man slet ikke kan indtaste en sådan dato på forhånd:
- Man bør fjerne muligheden for at sætte en slutdato helt, således at man helt undgår utilsigtet at reducere ydelsen for en borger som har en begrænset arbejdsevne, forklarer Per Damgaard Petersen og Asger Villemoes Nielsen, tilføjer:
- Det er jo klart, at hvis man fjerner det felt, hvor man kan sætte en dato ind, som genererer en automatisk udsendelse af et brev til en borger, så undgår man jo den problematik, som du har snakket med en borger om her i Dragør.

Kommuner burde have løst problemet for længst

Det er klart kommunernes ansvar, at nogle borgere uretmæssigt har fået nedsat hjælpen, siger John Klausen, professor i socialret ved Aalborg Universitet.

Men automatikken i IT-systemerne kan ikke undskylde de mange kommuner, der ulovligt har frataget borgere kontanthjælp og uretmæssigt har sendt borgere breve med besked herom. ”Det burde kommunerne klart have reageret imod” ved ikke hele tiden at indtaste nye slutdatoer kort tid ude i fremtiden, påpeger professor i socialret, John Klausen.

- Vi har her et IT-system, der stiller krav om, at man sætter en slutdato ind, selvom det er noget, der ikke har en slutdato; nemlig at borgeren har en meget begrænset arbejdsevne. Det vil sige, at kommunen jo selvfølgelig kan gøre det rigtige, nemlig at sætte en eller anden slutdato meget, meget langt ude i fremtiden, for eksempel ved borgerens folkepensionsalder. Fordi så havde man undgået at belemre borgeren med parthøringsbreve og i sidste ende med en nedsættelse af hjælpen, hvis borgeren ikke reagerer, siger John Klausen og understreger:

- Det er klart i strid med god forvaltningsskik at indsætte en slutdato, der kan komme til at ramme borgeren.

Dermed deler juraprofessor John Klausen den oplevelse, som Rune Kastrup Madsens har af de mange korte, tidsbegrænsede udskydelser, han igen og igen er blevet mødt med, hver gang han har fået tilsendt et nyt brev og har kontaktet sin sagsbehandler én gang til.

- Jeg kan ikke forstille mig, at det er lovligt. For mit handicap ændrer sig ikke. Der er ikke nogen tidsbegrænsning på det. Det er en situation, der løbende skal vurderes af kommunens medarbejdere og ikke blot ved, at et computersystem beslutter sig for det på grund af en dato, siger Rune Kastrup Madsen.

Sparer 1.000 kroner om måneden Per borger

Dragør Kommune har med de mange telefonopkald fra Rune Kastrup Madsen godt været klar over, at kommunen er blevet ved med uretmæssigt at sende ham breve med besked om, at hans kontanthjælp vil blive sat ned, men har alligevel ikke gjort noget ved det, konstaterer han:

- Medarbejderne i jobcenteret og medarbejderne i ydelsesteamet har i hvert fald været bevidste om det, siger Rune Kastrup Madsen.


Det medgiver velfærdsdirektør i Dragør Kommune, Asger Villemoes Nielsen.

- Vi kan jo ikke have undgået at vide det, siger han og tilføjer, at han dog ikke er klar over, hvorfor kommunen alligevel har ladet det fortsætte:

- Jeg skal ikke kunne sige det i det konkrete tilfælde. For det ved jeg simpelthen ikke, siger han.

Den eneste forklaring, Rune Kastrup Madsen kan få øje på, er hensynet til kommunens økonomi.

- Når kommunerne automatisk sætter deres systemer op til at sende de her brev ud på den måde, så tænker jeg, at der er nogen, der tænker mere på bundlinjen end på at hjælpe borgerne, siger han.

Holder arbejdsløse med begrænset arbejdsevne til ilden

Kommunen sparer således lidt over 1.000 kroner om måneden for hver ugift kontanthjælpsmodtager uden børn, der automatisk bliver sat ned i kontanthjælp, oplyser juraprofessor John Klausen.

- Med det her system, hvor hjælpen helt automatisk bliver nedsat, så har man jo opnået det, at kommunen faktisk kommer til at spare nogle penge, hver eneste måned en borger ikke reagerer, siger han.

Men velfærdsdirektøren i Dragør Kommune afviser, at det skulle være årsagen til kommunens adfærd.

- Der er ikke nogen økonomisk bagtanke i at sætte systemet op på en bestemt måde. Ikke fra vores side i hvert fald, siger Asger Villemoes Nielsen, men tilføjer samtidig om automatikken i det landsdækkende system:

- Typisk når man sætter systemer op, er der jo altid en grund til, hvordan man gør det. Og der kan der jo sagtens være en tanke om, at man skal følge op på borgeren for hele tiden at være opmærksom på, at borgeren skal i arbejde om muligt. Det kunne være en logisk forklaring.

Så du tænker, at den automatik, der er i systemet i dag, godt kan stamme fra, at man vil holde borgerne til ilden, så at sige?

- Det vil være et rent gæt fra min side, for jeg aner det ikke. Men det kunne være en plausibel forklaring, ja, siger Asger Villemoes Nielsen.

Kommunernes opgave at rette op på systemet

De tre softwarefirmaer, der har udviklet kommunernes IT-systemer, bekræfter over for DR, at systemerne kræver, at en sagsbehandler på forhånd altid skal sætte en slutdato på en borgers begrænsede arbejdsevne, og at systemerne bruger denne slutdato til helt automatisk at sænke borgernes kontanthjælp og sende breve ud med besked om, at hjælpen vil blive sat ned.

Kravet om altid på forhånd at indtaste en slutdato stammer fra et fjerde IT-system, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) står for.

Men det vil styrelsen nu ændre, efter DR har set nærmere på automatikken.

- Efter STAR er blevet opmærksom på, at denne fraværsregistrerings slutdato oversendes automatisk til ydelsessystemet til borgerens risiko, har STAR valgt ved næste systemopdatering at fjerne kravet om, at der skal angives en slutdato, skriver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til DR.

Men det løser ikke i sig selv problemet at lave denne ændring i styrelsens system.

Hvis man vil fjerne automatikken og muligheden for på forhånd at indtaste en sådan slutdato, skal kommunernes IT-systemer også laves om. Styrelsen understreger derfor, at det er ”en kommunal opgave at rette op på den nuværende systemløsning.”

Kommunernes Landsforening (KL) vil ikke svare på, om foreningen vil have fjernet automatikken og muligheden for på forhånd at indtaste en slutdato for borgeres begrænsede arbejdsevne, sådan som for eksempel Randers Kommune ønsker det, og juraprofessor John Klausen mener, at man bør gøre.

Men KL oplyser, at foreningen er i dialog med styrelsen og andre om, hvorvidt og hvordan systemet eventuelt bør laves om og tilføjer:

- Indtil det bliver implementeret, foreslår KL kommunerne at sætte en slutdato langt ude i fremtiden, for eksempel ved borgerens overgang til folkepension, så fejlen ikke opstår, skriver KL til DR.

Foreløbig kører systemet altså videres, sådan som det også gjorde for Rune Kastrup Madsen.

- Det stoppede ikke før, jeg kom ud af kontanthjælp og over på revalidering, forklarer han.

Hilsen Peter med et stort TAK til Jesper Tynell
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-05-2022, 22:29   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Jobcenter-ansat: Hvem sikrer de ansatte, hvis en robot beslutter noget forkert?

https://www.a4beskaeftigelse.dk/arti...qgDsWJZ68ZAC8o

Karina Sørensen, beskæftigelsesfaglig medarbejder Viborg kommune
25. apr. 2022 06.15

Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
BUDGETTERNE SKAL GÅ OP over hele den offentlige sektor, og et par af de evigt tilbagevendende forslag er:

”Lad os digitalisere og så spare på de administrative medarbejdere”.

Lad mig være den første til at sige, at jeg elsker de digitale muligheder hos min praktiserende læge, på biblioteket og massevis af andre steder både offentligt og privat. Jeg vil dog alligevel gerne nuancere debatten om de digitale velsignelser lidt. For hvis skyld skal vi digitalisere?

Vi skal vælge de digitale løsninger, hvor det enten kan give en serviceforbedring eller samme service over for de brugere, borgere, kunder, patienter, eller hvem der ellers måtte være modtager af en given serviceydelse. Ingen synes om at hænge i et telefonkø for at få ordnet noget, man kan klare hjemmefra.

Til gengæld er der der andre situationer, hvor det er vigtigt, at man får et menneske i den anden ende, når man ringer, eller at man kan sidde over for en person, som faktisk kan hjælpe og forklare.

Jeg arbejder selv i en borgervendt del af den offentlige sektor, og her er masser af digitale løsninger og digitale krav til borgere. Du skal have et CV på jobnet. Du skal selvbooke samtaler på jobnet, og du skal følge med i din plan i forhold til at komme i job på jobnet.

DET ER GODE OG RIMELIGE KRAV for mange borgere, og muligheden for selvbooking er en god service, så man ikke lige skal af sted midt i tante Annas begravelse, ungernes Luciaoptog eller andre af livets store og små begivenheder.

Man må bare ikke være blind for, at de digitale muligheder for nogen ikke er en lettelse eller en hjælp. Det er et pres for at 'fodre' et system, de ikke forstår og har svært ved at navigere i. Blandt de unge mennesker, der er i kontakt med et jobcenter, er også unge, som har svære kognitive problemer med fx en IQ under normalen. Det kan også være stærkt ordblinde med mange nederlag fra et uddannelsessystem baseret på skriftlighed.

DER ER ET STORT BEHOV FOR, at man ved udrulning af digitale løsninger lytter til de mennesker, der bliver påvirket af digitale tiltag. Det gælder først og fremmest brugere/borgere/patienter. Nogle grupper er meget stærkt organiseret i faglige organisationer, patientorganisationer eller andre stærke netværk, der nok skal råbe op, hvis der komme dårlige løsninger på banen.

Andre grupper står mere alene, og her er der behov for, at man inddrager erfaringerne fra os, der arbejder med de borgere, der ikke ellers råber højt.

Jeg er selv i kontakt med udsatte unge, og med mindre de har ressourcestærke forældre, så er de helt afhængige af, at de fagprofessionelle, de er i kontakt med, råber vagt i gevær, hvis beslutninger ikke giver mening. Det er vigtigt, at man fra beslutningstagerne tror på os, der får input fra borgerne, og ved, at vi ikke bare stiller os på hælene for at være bevidst besværlige.

Vi skal ikke gøre noget digitalt, bare fordi vi kan, og vi skal tænke os om i forhold til at stille digitale tilbud til rådighed, som ingen efterspørger. Lovgivningen om den kommunale ungeindsats er fuld af gode initiativer, herunder et krav om, at der skal ligge en digital udgave af en koordineret plan for de unge.

Udfordringen med dette er, at vi som fagprofessionelle gør et stort arbejde for at skabe en plan, som meget få borgere efterspørger eller har ressourcer eller kompetencer til at følge med i. På den måde bliver det digitale en ekstra manuel opgave for de professionelle, som borgeren er i kontakt med. Vi kommer ofte til at skulle sidde ved siden af, når borgeren skal bruge deres selvbetjeningsløsninger, for de kan ikke selvbetjene.

Og når digitalisering ofte kobles med økonomiske besparelser, så er besparelsen her i hvert fald helt væk.

MIN STØRSTE BEKYMRING ER, når man tænker, at man nu kan sætte en robot til at vurdere borgers risiko for langtidsledighed, få robotten til at give borger det rette kommunale tilskud og lade robotten træffe afgørelser i borgerens sag. Hvem skal forklare den udsatte borger den afgørelse robotten har truffet? Hvem skal sikre borgerens retssikkerhed? Og hvem sikrer de ansatte, når robotten har besluttet noget forkert?

Borger og sagsbehandler er ikke altid enige. Bestemt ikke! Men vi er to mennesker, der kan sætte os ned og tale sammen. Vi kan se hinanden i øjnene. Vi kan forklare, vi kan lytte, og vi kan i mange tilfælde trods alt finde et fælles fodslag om noget. Når jeg ikke ved, hvorfor robotten har besluttet, som den har, så kan jeg ikke forklare det, og hvem skal borgeren rette sin frustration og sin vrede imod? Robotten træffes ikke, men det gør jeg.

Jeg er ingen bangebuks, men jeg vil ikke udsætte mig selv eller mine kolleger for risiko for udadreagerende borgere på baggrund af beslutninger, der er taget i et lukket system.


SPØRGSMÅL:

Hvor er vi på vej hen?


https://www.a4beskaeftigelse.dk/arti...det-offentlige

Eksperter vil regulere jobcentres brug af algoritmer
Ritzau
19. apr. 2022 06.38
Der hersker wild west-tilstande, når det gælder samkøring af data i det offentlige, mener kommissionsformand.
Der er brug for klarere rammer for, hvordan oplysninger om borgere ved hjælp af algoritmer samkøres i de offentlige systemer.

Sådan lyder budskabet fra den såkaldte Siri-Kommission, der blev nedsat i 2016 for at se nærmere på, hvad kunstig intelligens betyder for danskerne.

Kommissionen, der er opkaldt efter techgiganten Apples digitale taleassistent Siri, aflægger tirsdag rapport ved en konference på Christiansborg.

Formanden for kommissionen er Thomas Damkjær Petersen, der også er formand for Ingeniørforeningen.

Han mener, at den nuværende brug af algoritmer i det offentlige godt kan sammenlignes med en slags "wild west-tilstand".

- Kunstig intelligens er et nyt værktøj, som er kommet hertil, fordi vi har så stærke computere, at man kan gennemanalysere kæmpe datamængder på et splitsekund.

- Derfor siger vi, at man skal benytte det med omtanke. Og derfor mener vi, at alt lovgivning fremadrettet skal tjekkes for dets dataetiske konsekvenser, på samme måde som man tjekker for økonomiske og miljømæssige virkninger, siger han.

Det største problem er ifølge formanden der, hvor man opsætter algoritmer til at trawle historiske adfærdsmønstre igennem og overføre resultatet på konkrete borger:

- Vi så for nogle år siden den såkaldte Gladsaxe-sag, hvor Gladsaxe Kommune ved hjælp af kunstig intelligens og samkørte data ville forudsige hvilke børn, der var i risiko for en dårligere opvækst.

- Det blev gjort i en god sags tjeneste, men man havde ikke taget borgerne med på råd, siger Thomas Damkjær Petersen.

Kommunen trak senere datametoden tilbage efter kritik.

Også jobcentre har brugt algoritmer til at forsøge at forudse, hvilke ledige der er i risiko for at blive langtidsledige.

- Man kan godt bruge kunstig intelligens og algoritmer til at forudse nogle generelle udviklingstendenser. Men man skal passe på med at gå ned på personniveau, siger Thomas Damkjær Petersen.

Det er ifølge kommissionen også afgørende, at borgerne til enhver tid kan få indsigt i de data, som det offentlige ligger inde med om dem.

Desuden skal det kræve samtykke, hvis det offentlige vil benytte data til andre formål, end det de blev indsamlet til, lyder en anden anbefaling.

- Hvis der eksempelvis ligger data om, hvordan ens børn trives i skolen eller data om ens sundhedstilstand, så skal man kunne fravælge, at de data bliver brugt i andre sammenhænge, mener Thomas Damkjær Petersen.

/ritzau/



Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-05-2022, 22:42   #3
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ministerium finder ny måde at indhente data: Kan også være ulovlig

https://www.berlingske.dk/politik/mi...-vaere-ulovlig

Hidtidig registrering af data er ulovlig, men ny måde kan ifølge professor og ministerium også være ulovlig.

Der er en »procesrisiko« for, at den måde, regeringen vil indhente registrerede teledata på fremover, er ulovlig.

Det vurderer Justitsministeriet, efter at EU-Domstolen har kaldt den hidtidige måde ulovlig. Det skete blot seks dage efter, at reglerne blev indført. Ministeriet havde på forhånd vurderet, at der var en »væsentlig« risiko for netop den situation.

Derfor vil ministeriet nu midlertidigt indhente oplysningerne på en anden måde, som der dog også er en risiko for er ulovlig. Risikoen er stor ifølge it-professor.

»Jeg er bekymret for, at EU-Domstolen vil sige, at det er en form for omgåelse, fordi det er den samme type data, vi taler om. Det er trafikdata om, hvem vi har ringet til, hvornår og i hvor lang tid.«

»Dermed er det de samme indgribende data om folks privatliv,« siger professor i it-ret Søren Sandfeld Jakobsen.

EU-dommen faldt for halvanden måned siden, og onsdag vurderede Justitsministeriet, at det betyder, at de danske regler er ulovlige og skal laves om.

Det skal ske efter sommerferien, når regeringen fremlægger et lovforslag. Indtil da har regeringen fundet en ny måde at indhente data i sager om grov kriminalitet.

Teleselskaber registrerer og opbevarer data i to uger og nogle gange længere for at rette eventuelle fejl i dataene.

Fordi det sker på et andet grundlag end regeringens lov, vurderer Justitsministeriet, at myndighederne kan få adgang til data. Der er dog en »risiko«, lyder vurderingen, fordi det er samme data.

»Med mit kendskab til praksis fra EU-Domstolen tror jeg ikke, det holder. Regeringen siger også selv, at der er en procesrisiko,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.

Det er dog ikke sikkert, at domstolen vil kende det ulovligt, for det kræver, at nogen tager sagen op, eller at det bliver del af en anden sag ved EU-Domstolen.

Regeringen vil »hurtigst muligt« iværksætte målrettet registrering for at kunne bruge det til at retsforfølge grov kriminalitet.

»I den situation, vi står i, synes jeg, vi samlet set er landet et sted, vi kan leve med,« siger justitsminister Mattias Tesfaye (S) i en pressemeddelelse.

Ritzau har forgæves forsøgt at få et interview med Tesfaye.

Ingeniørforeningen IDA er imod tiltaget.

»Det er bekymrende, når justitsministeren nu taler om en ny praksis, der også involverer en procesrisiko – altså risiko for at blive dømt ved EU-Domstolen,« siger it-sikkerhedsekspert Jørn Guldberg i en kommentar.

Dansk Industri vil gerne have ro på området.

»Vi oplever en »stop and go«-politik fra regeringen, hvor regeringen bevidst går til stregen og dermed risikerer at gå for langt. Det er netop det, der er sket,« siger Morten Kristiansen, chefkonsulent i DI Digital.

»Reglerne skal laves om, og det er mildt sagt meget dårlige rammevilkår at tilbyde teleerhvervet, som er nødt til at tilpasse sig nye krav og vilkår. Tilpasningen koster telebranchen et trecifret millionbeløb.«

/ritzau/


Hilsen Peter Hvor er vi på vej hen?
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 04:22.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension