K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Den nyttige viden vi alle har

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Den nyttige viden vi alle har Her kan du sætte link tips og andet ind, som andre i din situation kan have nytte af at vide

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 13-05-2022, 20:58   #1
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.912
Styrke: 30
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Sådan ser du, hvem der har kigget i din sundhedsjournal

Sundhedsmedarbejdere politianmeldt efter ulovlige opslag i patienters journaler

https://www.berlingske.dk/danmark/su...g-i-patienters

Det er dybt privat, og så er der ofte tale om de mest intime oplysninger.

Det kan være en behandling for depression, recepter på medicin eller resultatet af en undersøgelse for kønssygdomme.

Det står alt sammen noteret i sundhedsjournalen. Og det er udelukkende den læge, sygeplejerske eller en anden sundhedsansat, som man er i aktuel behandling hos, der må kigge i journalen.

Det er dog ikke alle steder, at reglerne bliver overholdt. Region Hovedstaden har de seneste fem år registreret 105 tilfælde, hvor sundhedsansatte har slået oplysninger op i journaler, de ikke har haft lovlig adgang til.

Det viser tal fra Region Hovedstaden, som TV 2 Lorry har fået aktindsigt i.

Fyringer og politianmeldelser

Ifølge TV 2 Lorry har det ikke været muligt at kortlægge, hvad der er blevet søgt efter i de registrerede tilfælde, men der kan være tale om helbredsoplysninger, prøvesvar eller en søgning efter navn og adresse.

»Et uberettiget opslag er, hvis man foretager et oplag, der ikke er en faglig grund til. Det kan være, hvis man kigger på sin families eller sine kollegers journaler. Det er noget, man ikke må,« siger Anna Olga Aaskilde Laursen, der er sektionschef og chief information security officer i Region Hovedstaden, til mediet.

Det er heller ikke muligt at få indblik i, hvor mange af de 105 tilfælde der er sket med overlæg, og hvor mange der skyldes menneskelige fejl, siger Anna Olga Aaskilde Laursen.

Hun peger dog på, at det kan være, at der bliver kigget i offentlige personers journaler af ren nysgerrighed.

Hændelserne har ført til en række fyringer og politianmeldelser af sundhedsmedarbejdere, oplyser Region Hovedstaden. Det er uvist, hvor mange der er tale om, idet regionen ikke fører statistik over konsekvensen af sagerne.

Ramt af en alvorlig sag

I sommeren 2021 blev Region Hovedstaden ramt af en alvorlig sag. En betroet it-medarbejder misbrugte sin adgang til Sundhedsplatformen, hvor han foretog uberettigede opslag på 244 borgere. Han blev senere fyret og politianmeldt, fremgår det af en årsrapport vedrørende informationssikkerhed og databeskyttelse i Region Hovedstaden.

Samtidig forventer Københavns Politi at føre straffesag mod medarbejderen for mindst et og sandsynligvis flere lovbrud.

Anna Olga Aaskilde Laursen har tidligere oplyst til Berlingske, at hver gang, regionen bliver opmærksom på »alvorlige sager«, undersøger man, hvad der kan gøres anderledes.

»Vi er i gang med at se på, hvad vi kan gøre for at undgå lignende sager. Det kan eksempelvis være at implementere nye eller ekstra kontrolfiltre,« sagde hun.

Samtidig fortalte Anna Olga Aaskilde Laursen, at »når medarbejdere har betroet adgang til systemer, kan man ikke forhindre eller sikre sig, at der aldrig kan ske misbrug«.

Der er efter den opsigtsvækkende sag blevet iværksat en række aktiviteter, som skal minimere risikoen for lignede hændelser.

FAKTA

Sådan ser du, hvem der har kigget i din sundhedsjournal
Log ind på Sundhed.dk med NemID.

Find punktet »Log«, som er symboliseret med et øje.

Her kan du se, hvilke personer der har kigget i din journal.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:55.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension