K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang sygedagpenge/kontanthjælp dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 13-05-2022, 16:54   #1
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.912
Styrke: 30
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Sygedagpengestop vs Principafgørelse 28-20

Sygedagpengestop

http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop
Med de 7 forlængelsesmuligheder.

Ulf Baldrian Kudsk Harbo oplyser på Facebook

Er i opmærksomme på principafgørelse 28-20 som kommunerne nu bruger til at stoppe psykisk syges sygedagpenge så de ryger på kontanthjælp i stedet for i jobafklaringsforløb hvis den psykiatriske udredning viser at de har en medfødt diagnose som personlighedsforstyrrelse, ADD, ADHD, Autisme m.v. Fordi Ankestyrelse så ikke mener de er syge i sygedagpengelovens forstand?

Principafgørelse 28-20 "Gældende"
https://www.retsinformation.dk/eli/a...ivJsVF7bU_Hpuk

Principmeddelelsen fastslår

Formålet med sygedagpengeloven er at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom, samt at medvirke til, at den sygemeldte genvinder arbejdsevnen og vender tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt.
Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand

Det er kommunen, som skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om en person er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.

phhmw.:bemærk her, at det ikke er en lægefaglig raskmelding

Afgørelsen af, hvorvidt en person kan anses for uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, skal ske på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på personens arbejdsevne.

Det betyder, at en person, der har en sygdom, men hvor sygdommen ikke har en indvirkning på arbejdsevnen, ikke er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.

Det er ikke afgørende for, om der er tale om uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand, om der kan stilles en konkret diagnose, eller om sygdommen er en anerkendt lidelse. Afgørende er, om den sygemeldte har symptomer, som indvirker på den sygemeldtes arbejdsevne, og som medfører, at den sygemeldte er uarbejdsdygtig.

Sygemelding på grund af sociale forhold

Det er en betingelse for at have ret til sygedagpenge, at den sygemeldte er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Skyldes en sygemelding fx ægtefælles sygdom, et barns sygdom eller sociale forhold, vil der som udgangspunkt ikke være tale om uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom.

Sygdom hos et nært familiemedlem eller sociale forhold kan dog være årsag til belastninger, som kan føre til uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom hos den sygemeldte.

Afgørelsen af, om en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, skal foretages på baggrund af en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt de udefrakommende belastninger har en indvirkning på den sygemeldtes helbredsmæssige tilstand, der medfører uarbejdsdygtighed.
Det vil i vurderingen være relevant at inddrage oplysninger om, hvorvidt belastningen har medført depression, stress eller lignende lidelser hos den sygemeldte.

Det vil desuden være relevant at inddrage oplysninger om den sygemeldtes funktionsniveau og ressourcer.

Forstyrrelser i personlighedsstrukturen

En sygemelding, der alene skyldes forstyrrelser i personlighedsstrukturen, vil som udgangspunkt ikke medføre uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand.

Forstyrrelser i personlighedsstrukturen knytter sig til den pågældendes person og personlighedstræk, og kan blandt andet have betydning for den pågældendes evne til at begå sig på arbejdsmarkedet og i sociale fællesskaber.

En diagnose, der knytter sig til forstyrrelser i personlighedsstrukturen, vil ikke i sig selv medføre en indvirkning på den pågældendes arbejdsevne, der medfører uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand.

Forstyrrelser i personlighedsstrukturen kan medføre, at den pågældende er mere disponeret for andre lidelser, fx depression, der kan have indvirkning på arbejdsevnen, og som derfor kan medføre uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand.

Afgørelsen af, hvorvidt der er tale om uarbejdsdygtighed, beror på en konkret og individuel vurdering af lidelsens karakter og indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne. Det vil i vurderingen være relevant at inddrage oplysninger om, hvorvidt der er sket en forværring af den sygemeldtes helbredstilstand.

Det taler for, at en person er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, hvis den sygemeldte tidligere har været i stand til at varetage et arbejde eller tage en uddannelse, og der er sket en forringelse af den sygemeldtes arbejdsevne. Det taler også for, at der er tale om uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand, hvis der er iværksat behandling med henblik på at genskabe den sygemeldtes arbejdsevne.

Det taler imod, at en person er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, hvis der er tale om arbejdsmæssige udfordringer, der alene knytter sig til forstyrrelser i den sygemeldtes personlighedsstruktur.

I sag nr. 1 sygemeldte borgeren sig grundet hukommelsesproblemer. Borgerens egen læge oplyste, at hukommelsesproblemerne skyldtes iltmangel ved borgerens fødsel. Borgeren havde tidligere været sygemeldt grundet stress, som relaterede sig til hukommelsesproblemerne, samt frustration over at blive presset ud i jobs, som hun ikke så sig i stand til at varetage grundet sit handicap. Der var ved den nye sygemelding ikke tale om en forværring af hukommelsesproblematikken. Borgeren oplyste, at hun altid havde haft problemer med at arbejde på grund af hukommelsesproblemerne, men at hun havde været i stand til at gennemføre en uddannelse i pædagogik med handicaptillæg. Borgeren ønskede yderligere udredning af hukommelsesproblematikken, men egen læge vurderede, at der ikke var behov for yderligere udredning ved neuropsykolog. Ankestyrelsen vurderede ud fra en helhedsvurdering af sagens oplysninger, at borgerens sygemelding ikke skyldtes egen sygdom i sygedagpengelovens forstand, men derimod borgerens handicap i form af hukommelsesproblemer. Borgeren var derfor ikke uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.

I sag nr. 2 var borgeren sygemeldt på grund af stress.

Borgeren led af svær ordblindhed, svære indlæringsvanskeligheder og lav IQ. Borgeren var blevet opsagt fra sit arbejde, og sygemeldte sig i den forbindelse. Borgeren oplyste, at han var frustreret, glemsom, ked af det og sov dårligt. Borgerens læge vurderede, at han led af en akut belastningsreaktion, som bundede i hans grunddiagnoser i form af svær ordblindhed, svære indlæringsvanskeligheder og lav IQ. Lægen oplyste, at borgeren var tydeligt påvirket af situationen og ude af stand til at arbejde.

Ankestyrelsen vurderede, at borgeren var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand som følge af den akutte belastningsreaktion. Borgeren var derfor berettiget til udbetaling af sygedagpenge.

I sag nr. 3 sygemeldte borgeren sig grundet vold i hjemmet.

Borgeren opholdt sig på krisecenter og havde været i behandling ved en psykolog gennem krisecentret. Ifølge borgeren havde psykologen vurderet, at hun endnu ikke var arbejdsdygtig. Der forelå ikke lægelige oplysninger i sagen om, hvordan borgerens psykiske tilstand påvirkede hendes helbredstilstand og arbejdsevne.

Ankestyrelsen hjemviste derfor sagen til fornyet behandling i kommunen med henblik på at vurdere, om borgeren var uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

I sag nr. 4 var borgeren sygemeldt på grund af stress.

Borgeren led af en udviklingsforstyrrelse, som gjorde, at han havde problemer i forhold til arbejdstempo og arbejdskapacitet. Borgeren havde på trods af udviklingsforstyrrelsen været i stand til at tage en studentereksamen og en bacheloruddannelse. Grundet problemer med at fastholde beskæftigelse efter endt uddannelse, blev borger vurderet ved en psykiater.

Psykiateren vurderede, at borgeren led af en personlighedsforstyrrelse af narcissistisk type.

Borgerens intellektuelle formåen stod ikke i vejen for hans karrieremuligheder, men der var risiko for depressiv tilbagetrækning, når borgerens ønsker om magt, anerkendelse og beundring ikke blev opfyldt.

Borgerens praktiserende læge oplyste, at borgeren var relevant udredt gennem sundhedsvæsnet og virkede psykisk velbalanceret.

Borgeren havde besvær ved at fastholde fokus gennem længere tid, hvilket påvirkede borgerens evne til indlæring og forvoldte vanskeligheder, når han skulle oplæres og fastholdes i nye jobs. Ankestyrelsen vurderede ud fra en helhedsvurdering af sagens oplysninger, at borgerens udfordringer i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet ikke skyldtes sygdom i sygedagpengelovens forstand, da begrænsningerne i borgerens arbejdsevne knyttede sig til udviklingsforstyrrelsen og den narcissistiske personlighedsforstyrrelse.

Borgeren var derfor ikke uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.


Ankestyrelsens Principafgørelse 45-19 "Gældende"
https://ast.dk/afgorelser/principafg...5-bf8487a7326d

Principafgørelsen fastslår

Kommunen skal forlænge sygedagpengeperioden efter revurderingstidspunktet, når en af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, er opfyldt.

Udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges efter bestemmelsen i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 6, når der er rejst en sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Verserende arbejdsskadesag

Sygedagpengeperioden skal forlænges, hvis der er anmeldt en arbejdsskade til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller forsikringsselskabet, inden sygedagpengeudbetalingen er standset.

Det er en betingelse, at der verserer en arbejdsskadesag, når kommunen træffer afgørelse om forlængelse, og at sygemeldingen har hel eller delvis forbindelse med den verserende arbejdsskadesag.

Det er desuden en betingelse for at fortsætte sygedagpengeudbetalingen, at sygedagpengelovens øvrige betingelser er opfyldt – herunder betingelserne om uarbejdsdygtighed og medvirken. Det er ikke en betingelse, at der er tale om fuld uarbejdsdygtighed.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet første afgørelse

Der er ikke hjemmel til at forlænge sygedagpengeudbetalingen efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om afslag på anerkendelse af en arbejdsskade eller efter den første afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. Sygedagpengeudbetalingen kan ikke forlænges, hvis det alene er spørgsmålet om godtgørelse for varigt mén, der fortsat mangler at blive truffet afgørelse om.

Sygedagpengeperioden kan ikke forlænges efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings første afgørelse om erhvervsevnetab, selv om afgørelsen er midlertidig, og der er fastsat revision. Det giver heller ikke ret til forlængelse, at spørgsmålet om tab af erhvervsevne faktisk er under revision hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på tidspunktet for kommunens afgørelse.

Det giver endvidere ikke ret til forlængelse af sygedagpengeudbetalingen, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget en anmodning om genoptagelse af en arbejdsskadesag.

Ændring eller hjemvisning af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse

Hvis Ankestyrelsen ændrer Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om afslag på anerkendelse af en arbejdsskade, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fortsætte behandlingen af sagen med henblik på at tage stilling til spørgsmålene om godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. Kommunen skal i denne situation genoptage udbetalingen af sygedagpenge fra standsningstidspunktet, idet arbejdsskadesagen fortsat anses for verserende.

Hvis Ankestyrelsen ophæver Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om afslag på anerkendelse af en arbejdsskade eller ophæver den første afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne og hjemviser sagen til fornyet behandling hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skal kommunen genoptage udbetalingen af sygedagpenge fra standsningstidspunktet.

I den konkrete sag blev borgeren sygemeldt grundet en afrevet ledlæbe i venstre skulder. Borgeren var kommet til skade i forbindelse med sit arbejde og anmeldte skaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afviste at anerkende skulderskaden som en arbejdsskade.

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om afslag på anerkendelse af arbejdsskaden.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skulle således fortsætte behandlingen af sagen med henblik på at tage stilling til spørgsmålene om godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borgerens arbejdsskadesag fortsat verserede på revurderingstidspunktet, og at der var sammenhæng mellem den anmeldte arbejdsskade og borgerens sygemelding. Sygedagpengeudbetalingen kunne derfor forlænges.

PHHMW
Når Ankestyrelsen HJEMVISER en sag, tilbage til kommune:
https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning

""Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser.

”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.”


Det kræver Folketinget, men er nærmest umuligt at overholde, hvis din kommunalbestyrelse ikke har vedtaget sagsbehandlingsfrister inden for alle lov-§§ hvor der falder en kommunal afgørelse.

Hvorfor skal du kende til Retssikkerhedslovens § 3 stk. 2?
http://www.k10.dk/showthread.php?t=37742


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 10:23.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension