Diagnoser, viden om............

[phhmw]

2019
http://www.k10.dk/showpost.php?p=368238&postcount=21

2022
https://www.berlingske.dk/danmark/tu...nske-piller-nu

Tusindvis af danskere har problemer med berygtede amerikanske piller. Nu advarer overlæger om konsekvenserne

Flere end 100.000 danskere har et problematisk forbrug af kontroversielle smertestillende piller, der har taget livet af en halv million amerikanere og har gjort millioner afhængige. Nu advarer en række eksperter og overlæger om, at især to præparater kan få store konsekvenser for tusindvis af danskere og deres familier.

En række førende sundhedseksperter advarer nu kraftigt imod konsekvenserne af den udbredte brug af en række kontroversielle smertestillende piller i Danmark.

I USA har brugen af de såkaldte opioider ført til en omfattende sundhedskrise. Næsten 500.000 amerikanere har over 20 år mistet livet som følge af overdoser med opioider.

Her er det blandt andet det massive overforbrug af præparaterne Oxycontin og Oxycodon, der har fået USAs præsident, Joe Biden, til at love milliarder af dollar til at løse opioidkrisen. https://joebiden.com/opioidcrisis/

Ifølge tal fra USAs Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse blev der i 2020 udskrevet opioider til 142 millioner amerikanere. https://www.cdc.gov/drugoverdose/rxrate-maps/index.html Det svarer til 43 procent af befolkningen.

Også i Danmark er der store problemer forbundet med brugen af opioider, der blandt andet sælges under navnene Tramadol, Oxycontin og Oxycodon.
https://www.berlingske.dk/samfund/de...ruges-af-90000

Især de to sidstnævnte præparater og stadig flere danskeres brug af dem vækker bekymringer blandt danske forskere:

»Disse præparater er ikke egnet til langtidsforbrug for andet end cancersmerter. Dels kan man udvikle afhængighed, fordi det aktiverer samme form for afhængighed som for alkohol eller tobak. Dels mister præparaterne effekt over tid, og så har patienter brug for mere for at dulme smerterne,« forklarer Lars Arendt-Nielsen, der er professor og en af Danmarks førende smerteforskere.

Hidtil ikke omtalte tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der i 2019 var flere end 100.000 danskere med et problematisk forhold til opioider. https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/...oider_02112020

Cirka 74.000 havde et »uhensigtsmæssigt højt« forbrug, mens 37.000 havde et forbrug, der oversteg myndighedernes anbefalinger. Det svarede til henholdsvis 17 og 8 procent af de flere end 400.000 danskere, der er i behandling med opioider. Over for Berlingske vurderer Sundhedsstyrelsen, at op til 15 procent af de 400.000 er i risiko for at udvikle psykisk afhængighed. Uanset dosis.

»Sundhedsstyrelsen vil understrege, at patienter i relevant smertestillende behandling vil i perioder, uanset dosis, kunne opfylde kriterierne for afhængighed, idet de smertestillende opioider er afhængighedsskabende,« skriver Sundhedsstyrelsen til Berlingske.

Læger: Styr på det

Det er på den baggrund, at blandt andre Lars Arendt-Nielsen råber vagt i gevær:

»Selvom Danmark ikke på samme måde er i risiko for en tilsvarende opioidkrise som i USA, er vi nødt til at være mere bevidste om, hvor afhængighedsskabende opioiderne er. Problemet er, at vi mangler redskaber til at løse problemet,« siger Lars Arendt-Nielsen, der forsker ved Aalborg Universitet og er formand for International Association for the Study of Pain.

Brugen af opioider er overordnet set faldet i løbet af de senere år. Det fremgår blandt af en ny analyse fra PLO – Praktiserende Lægers Organisation.

Det samlede antal brugere er således faldet med 16 procent fra 2016 til 2020. Fra i alt 486.000 brugere i 2016 til 408.000 brugere i 2020.

Samlet set er antallet af brugere med et problematisk forhold til opioiderne også faldet. Her ser man især på personer, der har et længerevarende forbrug af opioider.

Tendenserne er beskrevet i rapporter fra Sundhedsdatastyrelsen og altså bekræftet i analysen fra de praktiserende læger. https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/...llende-medicin

»Overordnet har vi styr på opioidforbruget i Danmark. Den nyere generation af læger er blevet mere faste i kødet, sådan at man ikke bare udskriver disse præparater over telefonen. Der kan nogle patienter være trætte af, at de skal forbi lægen, men det kræver en grundig snak, før man udskriver,« siger Jørgen Skadborg, der er formand for de praktiserende læger.

Når der er tale om et fald i det samlede forbrug, skyldes det dels, at antallet af brugere af præparatet Tramadol er faldet markant. Til gengæld er antallet af brugere af Oxycodon – hvoraf Oxycontin hører under samme mærke – steget markant. Fra godt 50.000 i 2015 til cirka 90.000 i 2020. Forbruget pr. person er dog også faldet markant i samme periode.

Det er bekymrende, at stadig flere danskere får udskrevet Oxycodon og Oxycontin, mener eksperter.

Overlæge dr.med. Nina Kvorning, der er konstitueret formand for Dansk Smerteforum, peger på en afgørende og farlig virkning ved disse opioider:

»Især fordi der i forskningen er påvist stor likeability hos personer, der får Oxycodon, Patienter kan behøve morfinlignende smertelindring, når de har akut smerte, men det er vigtigt at aftrappe disse, når smerten mindskes eller forsvinder. Hos den andel af patienterne, hvor pillerne ikke bare tager smerterne, men også giver en positiv lykkefølelse eller et sus, er der risiko for psykisk afhængighed,« forklarer Nina Kvorning.

Store menneskelige konsekvenser
https://www.berlingske.dk/samfund/i-...agede-danskere

Samme pointe har Henrik Rindom, der er overlæge og en af landets førende misbrugseksperter.

»Når det kommer til oxy’er, giver det brugerne en følelse af øget psykisk velbefindende. Det er også her, at drivkraften ligger i at skulle have medicinen igen,« siger Henrik Rindom.

Han advarer imod de store menneskelige konsekvenser, der er forbundet med opioidafhængigheden i Danmark.

»Mange af disse mennesker er hele tiden på vagt: Hvor kan de få deres opiater, har lægen ferie, og kan de risikere ikke at få det. Der bruges så meget energi på at drive sådan et forbrug,« siger han.

Den mangeårige misbrugsekspert Henrik Rindom advarer imod den udbredte brug af de stærkt vanedannende opioider. Han har selv forsøgt at vænne patienterne af med pillerne, og han er overrasket over, hvor glade mange bliver, når de slipper ud af trangen til pillerne.Foto:Claus Bech/Ritzau Scanpix
Den mangeårige misbrugsekspert Henrik Rindom advarer imod den udbredte brug af de stærkt vanedannende opioider. Han har selv forsøgt at vænne patienterne af med pillerne, og han er overrasket over, hvor glade mange bliver, når de slipper ud af trangen til pillerne.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.
Lektor Morten Hesse fra Center for Rusmiddelforskning er især bekymret for de pårørende til de mange opioidafhængige i Danmark.

»Brugerne trækker sig ind i selv sig, bliver deprimerede og distancerer sig fra omgivelserne. For mange pårørende er afhængigheden virkelig et stort problem. Ægtefæller, børn og den øvrige familie lider i høj grad under det,« siger Morten Hesse.

Spørger man lægeformand Jørgen Skadborg, er han dog ikke videre bekymret for, at antallet af brugere af Oxycodon er steget over de senere år.

»Der kan være nogle, det får Oxycodon, der ikke kan tåle morfin. Samtidig kan der være nogle patienter, for hvem der ikke er andre løsninger, men overordnet set kan morfinlignende præparater være velegnede til korttidsbrug. Eksempelvis hvis man har kræft eller lige er blevet opereret. Det er langtidsforbruget, der kan være bekymrende,« siger han.

FAKTA

Brug af opioider i Danmark
Opioider er en gruppe af stoffer, der udvindes af opiumvalmuen, og som virker dulmende på centralnervesystemet. De mest kendte opioider er morfin, kodein, heroin, metadon og fentanyl.

I Danmark sælger man visse opioider via recept. De kan bruges som smertestillende medicin. Eksempelvis til kræftpatienter eller personer, der har været ude for en ulykke eller er blevet opereret.

I 2020 blev der udskrevet opioider til cirka 408.000 danskere. Det svarer til syv procent af befolkningen. Til sammenligning blev der i USA i 2020 udskrevet opioider til godt halvdelen af befolkningen.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen og PLO – Praktiserende Lægers Organisation

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.dr.dk/nyheder/indland/vi...rlig-hjelm-paa

Victor kæmpede med rysten på hænderne, indtil hospital gav ham særlig hjelm på

Ny behandlingsmetode på Aarhus Universitetshospital kan snart kurere patienter med rystesyge.

Forestil dig, din hånd ryster så meget, at du kæmper med at drikke et glas vand uden at spilde. Eller det er en umulig opgave for dig at skrive dit eget navn på et stykke papir.

Sådan var virkeligheden for vestjyden Victor Søgaard, da han indtil for et halvandet år siden led af rystesyge: En slags ukontrollerede rystelser, der især rammer hænderne, og som ti procent af alle danske borgere over 60 år lider af i større eller mindre grad.

- Det var fysisk hårdt, fordi man ikke kunne bevæge sig frit. Det er strengt, når man ikke kan lave ret mange ting med sine hænder, fortæller Victor Søgaard.
Den voldsomme rysten på hænderne blev kun værre, jo mere han koncentrerede sig.

Men for halvandet år siden ændrede det sig. Der modtog han en ny type behandling mod rystesygdommen i Madrid i Spanien.
Behandlingen er hidtil kun tilbudt i ganske få lande verden over, og i Danmark har behandlingen kun været tilbudt for selvbetalere på et privathospital i Middelfart på Fyn.

Men snart kan flere patienter få hjælp.

For Aarhus Universitetshospital er i disse måneder ved at gøre klar til at kunne tilbyde personer med alvorlig rystesyge den nye type behandling, som består af fokuseret ultralyd.

Undgik at tage ud til kunder
Victor Søgaard bor i Vestervig i Thy og har været selvstændig erhvervsdrivende siden 1976. Her har han drevet en vinduesfabrik og tømmerafdeling, indtil han afviklede den sidste sommer.
Men allerede for 10-15 år siden begyndte han at få problemer med at bruge sin højre hånd, som han gerne ville.

- Sygdommen kommer snigende. Det begynder lidt efter lidt, og så bliver det værre og værre, fortæller Victor Søgaard.

I sidste ende gjorde hans rysten på hænderne det så svært at udføre en del af arbejdet på vinduesfabrikken, at han måtte give opgaverne videre til andre.
- Jeg prøvede at holde mig hjemme på kontoret. For det var svært at skulle stå ude ved kunderne og grifle noget ned. Det kunne jeg ikke de sidste fem år, jeg drev virksomhed. Jeg kunne ikke skrive, fortæller han.
Derfor var det en stor lettelse for Victor Søgaard at få tilbuddet om den helt nye type behandling i Madrid, der skulle få hans rystelser til at forsvinde. Tilbuddet fik han fra Aarhus Universitetshospital, der henviste ham for selv at lære behandlingen af kende.

Fokuserede bølger fik hånd til at stå stille
Normalt får patienter med svær rystesyge tilbud om medicin eller en behandling, hvor man skærer hul i kraniet og fører en elektrode ind i hjernen for at stoppe de ukontrollerede bevægelser.

Men nu kan læger ved hjælp af en MR-scanner og en hjelm, der består af mere end 1.000 ultralydshoveder, skabe små, fokuserede energibølger, der går ind og permanent brænder det hyperaktive område i hjernen, som danner rystelserne.
Det fortæller Jens Christian Hedemann Sørensen, der er professor i neurokirurgi på Aarhus Universitetshospital.

- Behandlingen har en umiddelbar effekt på patientens rysten. Det elegante ved denne behandling er, at vi har mulighed for at varme målområdet op og teste (virkningen på patienten, red.), inden vi brænder det lille hul, som er den vedvarende behandling, siger han.

Han har sammen med et hold af specialister på hospitalet været med til at få den nye behandling til Danmark, som sidste år også blev godkendt af Sundhedsstyrelsen.

- Det specielle ved denne type behandling er, at patienten er vågen under behandlingen, og man ikke skal skære et hul i kraniet og have en åben operation, fortæller Andreas Nørgaard Glud, der er afdelingslæge og ph.d. ved afdelingen Hjerne- og Rygkirurgi på Aarhus Universitetshospital.

Efter en fem timer lang og vellykket behandling i Madrid kan Victor Søgaard i dag skrive sin families navne og tegne cirkler uden for meget besvær.

- Der er mange ting, jeg ikke kunne før, som jeg kan i dag. Det har nok hjulpet 80 procent på den svaghed, som jeg havde. Det er rigtig godt, siger Victor Søgaard og fortsætter:
- Det giver enorm livskvalitet, og det er livsbekræftende, at jeg bedre kan fungere i dagligdagen. Det gør hverdagen meget lettere, fortæller han.
Parkinsons-patienter står i næste række

Selvom lægerne Jens Christian Hedemann Sørensen og Andreas Nørgaard Glud vurderer, at den nye type behandling vil gavne mange flere patienter med rystesyge, når den snart introduceres på Aarhus Universitetshospital, gemmer der sig muligvis endnu flere gennembrud i den nye behandlingsmetode.
- Det næste perspektiv er, at vi kan behandle patienter med Parkinsons, som har rysten som deres hovedsymptom. I fremtiden kan det måske også bruges i forhold til sygdomme som små kræftsvulster i hjernen. Der er rigtig mange muligheder, siger Jens Christian Hedemann Sørensen.

Aarhus Universitetshospital regner med at behandle mellem 30-70 patienter om året med svær rystesyge, hvor aldersgruppen vil ligge på omkring 60-65 år.

OM RYSTESYGE
Essentiel tremor kaldes i daglig tale rystesyge. Det er en ufrivillig rysten på hænder og arme.
Som regel kan rystelserne ikke ses, når en person sidder helt stille og roligt, men de bliver tydelige, når personen bevæger sig eller vil lave en bestemt opgave med hænderne som for eksempel at skrive.
Rystelserne kan blive endnu værre, hvis personen bliver ophidset eller fysisk træt.
Årsagen til lidelsen er ukendt, og 50 procent af dem, der har essentiel tremor, har det, fordi de har arvet det.
Det vurderes, at omkring ti procent af personer over 60 år i Danmark i mindre eller større omfang vil blive ramt.
Personer, der oplever rysten på hænderne, opfordres til at kontakte deres egen læge.
Kilde: Sundhed.dk

Hilsen Peter

[phhmw]

https://ugeskriftet.dk/nyhed/vi-skal...rce=Newsletter

Selvom det samlede forbrug af opioider er faldet, får flere patienter det omdiskuterede oxycodon på sygehusene. Men i de fleste tilfælde er morfin et bedre valg, mener intensiv-overlæge Christian Wamberg fra Bispebjerg Hospital.

Forfatter(e) videnskabsjournalist Antje Gerd Poulsen, [email protected]

Syv ud af 100 patienter eller i rå tal 408.000 mennesker indløste i 2020 en eller flere recepter på opioider. Det er den laveste andel nogensinde. 78.000 færre end i 2016. Det viser en ny analyse fra PLO. Men samtidig med den positive nyhed kom det også frem bl.a. i Berlingske Tidende, at der er sket en stigning i sygehusenes forbrug af et enkelt meget omdiskuteret opioid: oxycodon. Stoffet er kendt for at spille en hovedrolle i den amerikanske opioidkrise, der kostede op mod en halv million mennesker livet.

Sygehusenes indkøb af oxycodon er fra 2014 til 2020 steget fra 16 til 31 procent.

Indkøb af morfin har holdt sig nogenlunde stabilt på omkring 41 pct. af opioiderne, mens indkøb af tramadol er faldet fra 25 til 14 procent.

Det er nærliggende at tro, at det ene stof har afløst det andet. Og det er da også muligt, mener overlæge på Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital Søren Bøgevig, der løbende følger udviklingen.

»Vi kan ikke vide, om der er en sammenhæng, men det er sandsynligt, at en vis del af stigningen skyldes faldet i forbrug af tramadol«, siger han.

Men morfin er i langt de fleste tilfælde et bedre valg, mener Christian Wamberg, overlæge, EDIC hos Bispebjerg Hospital og Formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv medicin.

»Personligt synes jeg, man bør gå væk fra oxycodon og tilbage til morfin – det dækker lige så godt«.

Morfin er i forvejen første valg, mens oxycodon og tramadol kan vælges, hvis patienten ikke tåler morfin.

»Morfin er ganske vist også afhængighedsskabende, og vi skal passe på med alle opioider, men oxycodon er måske lige nummeret værre end de andre. Det rammer dopaminsystemet og giver den her lykkefølelse, en rus, som man ikke nødvendigvis får ved de andre præparater«.

Søren Bøgevig er enig i, at alle opioider kræver forsigtighed, men han mener ikke, at stigningen i forbruget af oxycodon på sygehusene er alarmerende. Han har erfaret, at især kirurgerne er glade for at anvende oxycodon, blandt andet fordi de mener, det giver mindre kvalme end morfin.

»Men det har vi ikke nogen store gode undersøgelser, som dokumenterer«, siger han.

Han peger på, at det afgørende er, om opioiderne gives kortvarigt i forbindelse med operation for eksempel eller som langvarig smertebehandling, som kan føre til afhængighed.

»Hvis patienterne får præparatet kortvarigt, så betyder det ikke så meget, hvilket opioid vi giver dem. Og det ser ud til at være tilfældet. Vi kan se på den solgte mængde af opioider, at flere får et stærkt opioid, men den samlede mængde er ikke større end for fem år siden«, siger han.

»Vi er opmærksomme på, at oxycodon er afhængighedsskabende, men vi har ikke en masse tal eller cases, som viser misbrug af stoffet i Danmark som vi kender det fra USA«.

Plan har været undervejs i seks år

Oxycodon og overforbrug af opioider i Danmark har været omtalt i medierne og drøftet politisk ad flere omgange. Og en smertehandlingsplan har været undervejs i seks år, forsinket af to regeringsskifter og coronapandemien.

Helt tilbage omkring 2010 lykkedes det faktisk for Region Hovedstadens regionale lægemiddelkomite at sætte en bremse på forbruget af netop oxycodon. Sygehusapotekerne fik forbud mod at udlevere oxycodon, medmindre lægerne havde særlige og tungtvejende grunde til at ønske det til deres patienter.

Men det var først og fremmest begrundet i prisen. Dengang var oxycodon væsentligt dyrere end andre opioider. Men siden faldt prisen – og forbruget steg igen.

Christian Wamberg:

»Lige så stille har det sneget sig ind igen. Måske fordi nogle læger tror, de gør det bedre for patienterne ved at give et nyere præparat. Det er vel bare resultatet af markedsføring«.

Selv forsøger han at undgå oxycodon.

»Jeg bruger det, der står i skabet. Helst morfin, men oxycodon kan være nødvendigt, hvis en patient er allergisk over for morfin eller til nyresyge, hvor det er mere skånsomt end morfin«.

I 2015 blev opioidforbruget generelt debatteret, da det viste sig, at Danmark i en international sammenligning var blandt de lande, som havde størst forbrug af opioider.

Sundhedsstyrelsen blev bedt om en kortlægning af forbruget. Det var, da den nuværende justitsminister Nick Hækkerup sad i sundhedsministerstolen.

I 2016 havde venstrekvinden Ellen Trane Nørby taget over som sundhedsminister, og VLK-regeringen satte midler af til at afdække smerteområdet og forberede en smertehandlingsplan.

I 2017 rullede den såkaldte tramadolskandale, hvor misbrugscentre og smerteklinikker advarede om, at patienter blev dybt afhængige af tramadol, selv om det var markedsført som et »svagere« opioid.

Blandt andet på baggrund af den sag udgav Sundhedsstyrelsen sammen med Regionerne i 2019 en smerteguide, der blandt andet slog fast, at der ikke længere skelnes mellem svage og stærke opioider: »Alle opioider er stærke smertestillende og afhængighedsskabende«.

I 2020 leverede Sundhedsstyrelsen omsider det længe ventede oplæg til en smertehandlingsplan i samarbejde med sundhedsprofessionelle og patientorganisationer. Men oplægget strandede, da den nye socialdemokratiske regering trådte til og kort efter som bekendt fik travlt med at navigere igennem pandemien.

I august 2021 var Gigtforeningens direktør Mette Bryde Lind ved at miste tålmodigheden, da det første gang kom frem, at flere og flere patienter får oxycodon i takt med at tramadolforbruget falder.

»Det er ikke en acceptabel udvikling – slet ikke set i lyset af vores erfaringer fra tramadolsagen. Alle lægers alarmklokker bør derfor ringe! Vi ved, at man kan blive voldsomt afhængig af medicinen«, lød det fra direktøren.

Gigtforeningen ser udviklingen som tegn på, at der mangler ikkemedicinske tilbud til mennesker med langvarige smerter i form af tværfaglige smertebehandlingsteams, som kan tilbyde træning, patientuddannelse, samtaleterapi og mentaltræning. Ifølge en brugerundersøgelse fra foreningen i 2019 blev tre ud af fire patienter ikke tilbudt alternativer til stærk smertestillende medicin.

Undgår oxycodon i egen praksis

Anna Mette Nathan, næstformand i Lægeforeningen og formand for Lægeforeningens Lægemiddeludvalg deler ønsket om andre tilbud end piller til patienterne.

»Som praktiserende læge har vi brug for at kunne henvise patienter med langvarige smerter til smertecentre, hvor de kan få psykoedukation, træning og andre ikkemedicinske indsatser. Og dem er der for få af. Det er et strukturelt problem, som skal løses på flere niveauer. Og derfor skal vi havde gang i den plan fra Sundhedsstyrelsen, som har ligget stille siden 2020«.

Patienter med langvarige smerte er den type patienter, som de praktiserende læger ser flest af i deres konsultation.

»Langt de fleste, nemlig 75 pct. af patienterne, har et forbrug af opioider i overensstemmelse med anbefalingerne. Det er glædeligt, men 17 pct. har et uhensigtsmæssigt højt forbrug, og det er stadig et stort tal, som vi skal have fokus på«, siger Anna Mette Nathan.

Hun forsøger selv at undgå oxycodon i sin praksis på Frederiksberg.

»Der er undersøgelser, der tyder på, at oxycodon er mere afhængighedsskabende end ren morfin, så jeg prøver så vidt muligt at undgå det og sætte patienterne på ren morfin. Men hvis de er udskrevet fra en sygehusafdeling med oxycodon, kan det være svært at få dem fra det igen. Så det er en fællesopgave med sygehusene at holde fast i almindelig morfin«.

Hilsen Peter

Bilag

#71
https://www.k10.dk/showpost.php?p=373789&postcount=71

[phhmw]

https://sundhedspolitisktidsskrift.d...den-grund.html

Læger sender patienter gennem smertehelvede uden grund
Skrevet af Anne Bülow-Olsen d. 4. februar 2022

Kroniske migrænepatienter har en stærkt forhøjet frekvens af selvmordsforsøg. Men den danske migrænebehandling de seneste år synes at fokusere på at udløse flere smerter i gruppen af kroniske migrænikere, ikke at give dem et liv med færre smerter og en rimelig livskvalitet, mener Anne Bülow-Olsen. Danske læger kræver nemlig, at patienter med kronisk migræne dropper medicinen i op til fem måneder, inden de kan få forebyggende behandling.
Smerter hver dag øger antallet af selvmordsforsøg. Det er måske den vigtigste grund til, at lægers primære opgave er at lindre smerter. De danske migrænelæger synes ikke at have dette for øje, når de behandler migrænikere med kronisk migræne.

Kronisk migræne nedsætter livskvaliteten voldsomt og tredobler frekvensen af selvmordsforsøg (data fra Canada). En dansk undersøgelse fra 2014 citerer canadiske resultater, som viser, at antallet af registrerede selvmordsforsøg for kroniske migrænikere er større end for personer med kroniske rygsmerter, gigt eller fibromyalgi. Den danske migrænebehandling de seneste år synes at fokusere på at udløse flere smerter i gruppen af kroniske migrænikere, ikke at give dem et liv med færre smerter og en rimelig livskvalitet.

https://sundhedspolitisktidsskrift.d...uden-aura.html

Kæmpestudie påviser genforskel på migræne med og uden aura
Skrevet af Nina Bro d. 4. februar 2022

Verdens største genstudie for migræne viser for første gang de genetiske forskelle på migræne med og uden aura.
Der er tale om det største genetiske studie af migræne nogensinde, hvor et internationalt forskerhold har fundet 86 nye områder af arvemassen, som kan kobles til migræne, hvilket er mere end en tredobling i forhold til de genområder, man allerede kendte til. Resultaterne er netop udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature Genetics og giver vigtig ny viden om selve de mekanismer, som fører til migræneanfald.

Resultaterne er et syvmileskridt for den biologiske viden om forskelle på migrænetyper, og det er godt for udviklingen af ny medicin, mener forsker Thomas Folkmann Hansen, som er leder af Rigshospitalets forskningsgruppe for neurologisk genomisk forskning og lektor på Novo Nordic Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet. Han står i spidsen for det danske bidrag til studiet, som bygger på mange års genetisk forskning i migræne ved Dansk Hovedpine Center og i Det Danske Bloddonor Studie.

"Med dette studie kan vi nu genetisk kategorisere migræne på en måde, der giver rigtig god biologisk mening. Samtidig er det første gang, at vi kan sammenkoble særlige risikogener for migræne med de målrettede behandlinger, der virker mod migræneanfald. Det lover godt for udviklingen af ny medicin – og måske endda medicin, som kan modvirke andre migrænesymptomer end selve hovedpinesmerten, hvilket vi ikke har i dag," siger Thomas Folkmann Hansen.

På baggrund af studiet er det nu for første gang muligt at give en genetisk forklaring på, at migræne ikke bare er migræne, men at der er forskellige genetiske årsager til forskellige typer af sygdommen.

Det er velkendt, at patienterne enten har migræne med eller uden aura, men først med dette studie kan forskerne pege på tre genområder, der er koblet specifikt til migræne med aura – og to genområder, der særligt forbundet med migræne uden aura. Samtidig bekræfter studiet betydningen af tre gener, som man for nyligt har udviklet målrettet migrænemedicin mod.

Ifølge Thomas Folkmann Hansen kan fundet på sigt vise sig at få stor betydning for blandt andre de mere end en halv million danskere, som lever med invaliderende migræneanfald.

Han forklarer, at der ikke findes målrettet medicin mod migræne med aura, men at studiet giver nogle nødvendige genetiske targets, som kan hjælpe forskere til at målrette deres jagt på udviklingen af nye behandlinger.

Resultaterne er baseret på data fra flere end 870.000 forsøgspersoner, hvoraf 102.000 af deltagerne havde migræne. Studiet er gennemført i et internationalt konsortium for hovedpineforskere med forskningsgrupper fra Australien, Estland, Finland, Tyskland, Island, Holland, Norge, Sverige, England, USA og Denmark.

Fire biologiske kategorier

Forskerne baner med den nye viden vejen for en biologisk underinddeling af migræne i fire kategorier. De to første kategorier er migræne med eller uden aura. Den tredje kategori er også specifik for migræne, men er endnu ikke forbundet med særlige kliniske karakteristika hos patienterne. Den fjerde kategori er ikke specifik for migræne, men giver mennesker en form for følsomhed for migræne. De to sidste kategorier kan sandsynligvis forklare migrænesymptomer og en generel sårbarhed overfor hovedpine, fortæller Thomas Folkmann Hansen.

Ifølge de gængse teorier udspringer migræne enten af forstyrrede signaler i hjernen, eller af en fejlstyring af vores blodkar, og det passer godt med den genetiske profil af sygdommen, som forskerne nu har tegnet.

For scanner man hjernen på patienter med aura under et anfald, vil man kunne finde sammenfaldende forstyrrelser af hjernebarken, hvilket altså stemmer overens med den første teori. Men for størstedelen af patienterne med migræne uden aura opleves anfaldene som en pulserende hovedpine samtidigt med almene migrænesymptomer, hvilket passer godt sammen med teorien om, at generne kan være med til at regulere sammentrækning af blodkarrene. Det er netop denne sammentrækning, de moderne migrænelægemidler er målrettet mod, forklarer Thomas Folkmann Hansen.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.hospitalsenhedmidt.dk/af...rygmarvsskade/

Nervesystemet
Nervesystemet består af hjernen, rygmarven og nerverne, og det spiller en vigtig rolle i forhold til vores mulighed for at bevæge os. Hjernen sender elektriske impulser ud til kroppens muskler, så vi bevæger os, og den modtager impulser fra hud, muskler og led, så vi kan opleve og reagere hensigtsmæssigt på omgivelserne. Alle impulserne mellem hjerne og krop løber gennem rygmarven og nerverne.

Mens hjernen ligger godt beskyttet i kraniet, ligger rygmarven beskyttet i en kanal inde i rygsøjlen. Rygsøjlen består af hvirvler, som danner led med hinanden, og den opdeles i
hals-, bryst- og lændedelen.

Årsager til rygmarvsskader
Årsagerne til rygmarvsskader kan være traumatiske eller ikke-traumatiske. Traumatiske rygmarvsskader skyldes ulykker, hvor rygsøjlen brækker eller ”forstuves” i en sådan grad, at rygmarven påvirkes. Det kan f.eks. være trafik- eller faldulykker eller ulykker ved udspring på for lavt vand. Ikke-traumatiske rygmarvsskader skyldes sygdom såsom svulster, diskusprolapser, blødninger eller betændelse, eller det kan skyldes medfødte misdannelser som f.eks. rygmarvsbrok.

I Danmark har omkring 3000 mennesker en rygmarvsskade, og hvert år kommer der 130-160 nye tilfælde til. Heraf skyldes knap halvdelen ulykker (traumer) mens resten skyldes sygdomme (ikke-traumatiske årsager).
Blandt ny-skadede personer med en ikke-traumatisk (sygdomsbetinget) skade er der stort set lige mange mænd og kvinder, mens der er mange flere mænd end kvinder, der pådrager sig en traumatisk rygmarvsskade.
Gennemsnitsalderen for personer med ikke-traumatiske skader var i Østdanmark i 2010 ca. 60 år, mens den for de traumatisk skadede var ca. 54 år (De vestdanske tal er ikke opgjort men menes at svare til de østdanske).

Konsekvenser
Stort set alle kroppens funktioner kan blive påvirket, når man pådrager sig en rygmarvsskade. Omfanget af skaden afhænger både af, hvor højt i rygmarven, skaden sidder og om skaden er komplet eller inkomplet. Generelt er det dog sådan, at jo højere i rygmarven en skade er placeret, jo mere omfattende er følgerne.

Skader på rygmarven kan blandt andet medføre:​

Lammelser (nedsat eller manglende muskelkraft) i ben og underkrop ved skader på rygmarven i bryst- eller lændedelen (paraplegi) samt lammelse i overkrop, arme og hænder ved skader på rygmarven i halsdelen (tetraplegi).
Nedsat eller manglende følesans neden for skadesstedet
Påvirkning af vejrtrækningsfunktion, temperatur-, blodtryks- og pulsregulering (ved tetraplegi)

Påvirkning af blære- og tarmfunktion; inkontinens, manglende/nedsat evne til at tømme sig og manglende/nedsat evne til at mærke trang til tømning
Påvirkning af seksualfunktion
Smerter, herunder nervesmerter
Spasticitet og spasmer
Psykiske reaktioner
Ved en skade højt i halsdelen (4. halshvirvel og opefter) kan der være hel eller delvis lammelse af åndedrætsfunktionen, og den skadede kan derfor være afhængig af hjælp fra en respirator.

Ved en komplet rygmarvsskade er rygmarven helt ødelagt. Der er ikke nogen nerveforbindelse mellem hjernen og kroppen under skadesniveauet, og der vil derfor være total lammelse og ingen følesans under skadesniveauet. Ved en inkomplet rygmarvsskade er der bevaret nogen forbindelse mellem hjernen og kroppen under skadesniveauet, og der vil derfor være mulighed for at bevare eller opbygge nogen muskelkraft og/eller følesans under skadesniveauet.

Skadens omfang kan ikke altid afgøres ud fra scanninger eller andre undersøgelser, så der vil i den første tid ofte være stor usikkerhed forbundet med fremtidsudsigterne for den rygmarvsskadede.

Læs mere.

Hilsen Peter

[phhmw]

Der er mange fordomme om ADHD – vi forsøger at nedbryde dem ved at udbrede viden om ADHD

https://hbpharma.dk

ADHD er en diagnose, som stilles til både børn og voksne, som har problemer med hyperaktivitet, impulsivitet og/eller uopmærksomhed. ADHD er et neuropsykiatrisk lidelse, der kan behandles med både psykoterapi og medicin.
Udtrykket DAMP har tidligere været anvendt (hovedsagligt i skandinavisk litteratur) for at beskrive de patienter, der har betydelige motoriske problemer ud over ADHD diagnosen. Dette udtryk er nu mere eller mindre udfaset og erstattet med ADHD.

ADD er ADHD uden hyperaktivitet. Disse børn er ofte mere rolige end børn med ADHD diagnosen, og det kan derfor tage længere tid at stille en ADD diagnose og dermed igangsætte den nødvendige behandling.
Læs mere om ADHD

Hilsen Peter

[phhmw]

https://nyheder.tv2.dk/2022-02-21-ny...cXR8gdnqwBWt3g

Ny teknologi får lam mand til at gå igen: - Det var svært at finde de rigtige ord

Teknologien er udviklet af ingeniører, terapeuter, læger, matematikere og patienter i fællesskab, forklarer dansk forsker.
Italienske Michel Roccati var omgivet af ingeniører, læger og fysioterapeuter, da han for første gang skulle prøve at rejse sig fra sin kørestol igen.
Da han endelig rejste sig op og stod på sine egne fødder, begyndte alle at klappe.
- Jeg sagde ingenting, for det var svært at finde de rigtige ord. Men i øjeblikket kunne man se på mit ansigtsudtryk, at jeg var meget glad, fortæller Michel Roccati til ’Go’ morgen Danmark’.

Han brækkede ryggen i en motorcykelulykke i 2017, og indtil for nyligt har han siddet i kørestol.

Men en ny operation, som Michel Roccati og to andre har fået foretaget, gør, at han nu kan stå op og gå med hjælp fra den nye teknologi.
- Hvis jeg skal ud at besøge nogle venner, og der er trapper, jeg skal op ad, så kan jeg selv gå op ad trapperne, forklarer han.

Et resultat af mange års forskning
Michel Roccati fik indopereret en chip i rygsøjlen i august 2020 som en del af et forskningsprojekt. Allerede efter 10-15 dage kunne han gå og stå, men det er først nu, at forskningsholdet har publiceret resultaterne.
Chippen, som italieneren har fået indopereret, sender elektriske impulser ud i rygmarven, der aktiverer nervesystemet og på den måde får musklerne til at virke igen.

Erika G. Spaich, der er lektor og forsker ved institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, har fulgt udviklingen af den teknologi, som har fået Michel Roccati op af kørestolen. Hun kalder resultatet "mega spændende".
- Det er ikke første gang, at man kan se en person, der er lammet fra livet og ned, stå op og gå, men den teknologi her har nogle specielle karakteristika, som gør, at det er mega spændende, forklarer hun i ’Go’ morgen Danmark’.
Teknologien er udviklet af et forskerhold fra Schweiz, der består af ingeniører, terapeuter, læger og matematikere. Det brede samarbejde skal blandt andet sikre, at teknologien kan bruges til så mange forskellige patienter som muligt, forklarer Erika G. Spaich.

Det er nemlig forskelligt, hvor mange centimeter af rygsøjlen patienter har brug for at få stimuleret for at kunne gå igen.
- Nogle mennesker har brug for at blive stimuleret fire centimeter, mens andre har brug for at blive stimuleret på et område, der er otte centimeter langt. Så hvis man laver en teknologi, som passer til den ene gruppe, vil den ikke passe til den anden, forklarer Erika G. Spaich.

- Jeg har fået mere energi
Michel Roccati føler virkelig, at hans liv er blevet markant forbedret.
- Jeg har fået mere energi, fordi jeg er i så godt humør.
Det betyder især noget, at han kan tale ansigt til ansigt med andre, lyder det.

Erika G. Spaich forklarer, at danskere med rygmarvsskader skal være tålmodige. De tre operationer er på nuværende tidspunkt stadig en del af forskningsstadiet for denne teknologi.
- Der er kun tre personer, som har fået det indopereret. Det vil tage tid at afprøve på flere personer og udvikle teknologien, så den kan tilpasses til flere personer. Så det kommer, men det kommer ikke lige nu, pointerer hun.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.berlingske.dk/danmark/en...m-misbrugere-i

En helt ny gruppe af ellers velfungerende borgere ender som misbrugere i København. Overlæge har ellers i år advaret om netop det

Hospitalerne udskriver stadigt flere stærkt vanedannende piller til borgere i hovedstaden. Det på trods af direkte advarsler om konsekvenserne. Nu går overlæge i Københavns Kommune ud med en direkte advarsel om de borgere, hun er begyndt at møde. Det er ikke den typiske misbruger.

En helt ny gruppe af ressourcestærke borgere i hovedstaden og i Aarhus er begyndt at troppe op på misbrugscentrene.

Selvom Københavns Kommunes rusmiddelbehandling har advaret om netop det scenario, hvor lindring af smerter ender i et misbrug, er det præcis det, der nu får en overlæge til at råbe vagt i gevær:

»Der er meget, vi ikke ved, men erfaringen fra rusmiddelbehandlingen er, at lægemidlerne Oxycodon og Oxycontin bliver brugt som misbrugsstof og har et misbrugspotentiale og tilsyneladende større ruseffekt end andre morfikapræparater,« siger klinisk overlæge Katrine Marstrand fra Center for Rusmiddelbehandling i Københavns Kommune.

Hun forklarer, at pillerne ofte bliver introduceret som »oxy’er« blandt unge mennesker, hvor der er weekendforbrug af såkaldte partystoffer som kokain og amfetamin.

»Flere af dem, jeg har indskrevet i behandling, fortæller, at pillerne giver en anden form for energi og ikke er helt så sløvende som andre typer af opioider, siger Katrine Marstrand og forklarer, at andre er blevet afhængige efter at have fået udskrevet pillerne på hospitalerne.

»Og især de unge er ikke klar over graden af afhængighed, der opstår ved et hyppigt forbrug.«

I 2018 og 2019 advarede hendes forgænger, Lene Caspersen, to gange om det samme problem. Det viser en aktindsigt, som Berlingske har fået i Region Hovedstaden.

Hun og misbrugscenteret i Københavns Kommune slog dengang alarm af to grunde:

De så på det tidspunkt en særlig gruppe borgere med potentiale for misbrug, der havde fået ordineret lægemidlet Oxycontin efter indlæggelse i regionen.

Samtidig ville øget udskrivning af disse smertestillende piller også føre til en spredning af Oxycontin på det illegale marked, lød advarslen fra Lene Caspersen.

Første gang advarede hun mundtligt i slutningen af november 2018 og anden gang skriftligt. Den henvendelse modtog en intern arbejdsgruppe, der diskuterede smertestillende medicin, i marts 2019.

»Årsagen til vores bekymring for Oxycontin er, at præparatet besidder et stort potentiale for misbrug,« lød det blandt andet i skrivelsen, hvor man anmodede om at forebygge »udbredelsen af Oxycontin-misbrug«.

Men det har tilsyneladende ikke gjort det store indtryk på hospitalerne.

Der er ganske vist blevet holdt samtaler med rusmiddelenheden. Alligevel er udskrivningen af pillerne kun forøget.

På landsplan udgjorde Oxycodon i 2014 16 procent af indkøbene af opioider, men i 2020 var andelen steget til 31 procent.

Størst er brugen af Oxycodon og Oxycontin i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det kan dog ikke fastslås, om misbruget er en afledt effekt af udskrivningen på hospitalerne, eller om det kommer fra det sorte marked.

Nye afhængige

Men det et er samme lægemidler, der vurderes som en af hovedsynderne i den amerikanske opioidkrise, der har ført millioner ud i afhængighed og ført til en halv millioner overdoser.

Det er da heller ikke fordi, at hospitalerne ikke er opmærksomme på risikoen for, at patienterne bliver afhængige af blandt andet Oxycodon og Oxycontin, der vurderes som særligt afhængighedsskabende i gruppen af opioider.

I slutningen af januar kunne Berlingske fortælle, hvordan overlæger i samtlige af landets fem regioner har advaret imod brugen af Oxycodon og Oxycontin. Alligevel bliver der altså købt stadig mere ind af præparaterne.

På landsplan er antallet af brugere steget fra godt 50.000 i 2015 til 90.000 i 2020.

Det er derfor, at overlæge Katrine Marstrand fra rusmiddelbehandlingen i København er bekymret.

»Det er problematisk, og det fylder mere i vores behandling end tidligere. Det er samtidig en borgergruppe med en anden profil, end de vi normalt indskriver i behandling for opioidafhængighed og misbrug. De er mere ressourcestærke, ofte i arbejde eller i gang med uddannelse og lever almindelige liv, som bliver mere og mere udfordret på grund af afhængigheden af pillerne. Og når det også er de helt unge, der bliver afhængige, må man jo bare konstatere, at udviklingen er bekymrende,« siger Katrine Marstrand.

Kostbare piller

Overlæge Henrik Rindom fra Novavi Stofrådgivningen i København ser også et stigende misbrug af Oxycodon og Oxycontin.

»Der er stadig flere, der bliver afhængige af det, og hvis de så møder en kold skulder fra systemet, tager de ud på det illegale marked for at skaffe det,« siger Henrik Rindom, der også oplever, at de såkaldte oxy’er er stadig mere udbredte på det illegale marked.

»Vi har vel aldrig haft et lægemiddel, der var så dyrt og efterspurgt på det illegale marked,« siger han og fortæller, at en tablet på 80 milligram kan sælges for op til 400 kroner. På apoteket koster den knap 20 kroner.

Det har ifølge beretninger også åbnet op for, at danskere, der får udskrevet dem, sælger dem på det illegale marked.

Der findes ikke specifikke tal for, hvor meget Oxycodon og Oxycontin fylder på det illegale marked, men eksperter taler altså om flere stofbrugere. Igen vides det ikke, om pillerne kommer fra udlandet, eller om de oprindeligt er blevet ordineret fra hospitaler og praktiserende læger og så flyder ud på gaderne.

Men data fra Sundhedsstyrelsen indikerer, at opioider som samlet gruppe fylder stadigt mere, når stofmisbrugere skal angive hovedproblemet for deres misbrug.

Samtidig viser en rapport fra sommeren 2021, at der fra 2010 til 2020 er sket en drastisk stigning i antallet af personer, der er endt på sygehuset efter en forgiftning efter brug af »andre opioider«.

Antallet af forgiftede er således steget med godt 300 til næsten 1.000 personer i perioden.

Det er ikke defineret mere præcist end dette, men Oxycodon og Oxycontin fra det illegale marked hører under denne gruppe.

Også i Aarhus kender afdelingsleder i kommunens rusmiddelcenter Morten Aagaard til problemet. Her er det i særdeleshed Tramadol, men også Oxycodon og Oxycontin, der har skabt afhængighed blandt en ny gruppe: Ressourcestærke unge.

»Det her er ikke et københavnerfænomen, heller ikke et Aarhus-fænomen, men et landsdækkende dansk problem. Det særlige er, at det rammer meget bredere, end hvad vi tidligere har set med lægemidler, og når du først er begyndt med de her piller, kan det også blive en genvej ind til misbrug af hårdere stoffer som heroin,« siger Morten Aagaard, der har set piller skaffet fra det illegale marked, men også set misbrug, der er begyndt efter udskrivning fra hospitalet.

Hos Region Hovedstaden bemærker overlæge og klinisk lektor Lene Ørskov Reuther, at den stigende brug af Oxycodon på Region Hovedstadens hospitaler ikke ser ud til at have en afsmittende effekt i almen praksis, hvor Oxycodon anvendes mindre end både morfin og tramadol.

»Oxycodon anvendes lidt mere på hospitalerne og er i stigning her. Det er et glimrende lægemiddel, der anvendes til korttidsbehandling, specielt efter operation i ortopædkirurgien, hvor man er meget fortrolig med stoffet. Det medfører, at patienterne hurtigt kan mobiliseres og udskrives,« forklarer Lene Ørskov Reuther, der understreger, at der også her er fokus på, at behandlingen med Oxycodon ophøres kort efter.

Brug af opioider i Danmark

Opioider er en gruppe af stoffer, der udvindes af opiumvalmuen, og som virker dulmende på centralnervesystemet. De mest kendte opioider er morfin, kodein, heroin, metadon og fentanyl.

I Danmark sælger man visse opioider via recept. De kan bruges som smertestillende medicin. Eksempelvis til kræftpatienter eller personer, der har været ude for en ulykke eller er blevet opereret.

I 2020 blev der udskrevet opioider til cirka 408.000 danskere. Det svarer til syv procent af befolkningen. Til sammenligning blev der i USA i 2020 udskrevet opioider til godt halvdelen af befolkningen.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen og PLO – Praktiserende Lægers Organisation

Hilsen Peter

[phhmw]

Findes kun tre andre steder i verden - Nu står banebrydende superscanner på Herlev Hospital

https://www.tv2lorry.dk/herlev/finde...sJfiYmuFy8Z40A

Danmarks første såkaldte foton-tællende CT-skanner er netop installeret på Herlev Hospital. Den nye teknologi kan være med til at stille diagnoser tidligere.

Herlev Hospital har netop fået installeret Danmarks første såkaldte foton-tællende CT- skanner, som er en avanceret CT-skanner og faktisk er scanneren også blot den fjerde på verdensplan.

Og det vækker glæde på hospitalet, hvor lægerne nu skal udforske, hvordan vi kan bruge superscanneren bedst muligt.

- Den kan mikroskopere. Det, der før var en prik, kan vi nu forstørre op, så det, der ikke før var synligt for det menneskelige og lægelige øje, nu bliver en form. En form vi ikke alene kan vurdere, men også måle på, siger Michel Nemery, ledende overlæge på Afdelingen for Røntgen og Skanning på Herlev Hospital til TV 2 Lorry.

Den nye CT-skanner har 16 gange bedre opløsning end en normal CT-skanner. Det betyder blandt andet, at lægerne kan se mikrosmå knoglestrukturer på størrelse med et hårstrå.

- Ikke alene kan vi se håret. Vi kan også se om det er knækket, sidder fast eller sidder det rigtige sted. Det har vi ikke kunnet tidligere, siger Michel Nemery.

Den nye type skanner, som Siemens Healthineers har udviklet, blev først godkendt til klinisk praksis midt i 2021, og det er kun få hospitaler på verdensplan, der er udvalgt til tage den i brug.

I begyndelsen af marts sættes det første større projekt i gang med fokus på patienter, hvor man mistænker en kræftsygdom i bugspytkirtlen. Det er en diagnose, som ofte opdages sent, og her er formodningen, at den nye teknologi kan bidrage til tidligere og mere nøjagtigere diagnoser, hvilket vil kunne få stor betydning for den enkelte patient.

Ligesom det også vil få gavn på andre patientgrupper med lungekræft, metastaser i rygsøjlen, brud på knogler og lungefibrose.

- Vi kan løfte kvaliteten, og vi kan i virkeligheden stille diagnoser, vi ikke har kunnet tidligere, siger Michel Nemery.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://ugeskriftet.dk/nyhed/der-er-...pfORujxwoiYZBk

Carsten Reidies Bjarkam er specialeansvarlig overlæge og professor ved Neurokirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. I dag har han to operationer på programmet.

Forfatter(e) Klaus Larsen, [email protected]
05.15: Man skal tidligt op, når man bor i Aarhus og arbejder i Aalborg. Efter et hurtigt bad og morgenmad er jeg på vej. Mellem Randers og Hobro vågner jeg op, lige før jeg rammer den forankørende lastbil.

7.30: Ruller jeg ind i p-huset på Syd, lige tids til at få en plads. På vej til kontoret tager jeg den første af dagens mange kopper kaffe i automaten. Smagen er syntetisk og forfærdelig, men da det er det eneste, jeg får i løbet af dagen, så må det gå an.

7.35: Jeg starter min computer og gennemgår listen over dagens opgaver. Jeg stod egentlig til at skulle lave to operationer, men jeg kan se, at den ene er aflyst. Så får jeg forhåbentligt tid til alle de andre ting, jeg også skal nå i dag. Den første operation er en ret kompliceret sag – en kvinde med mange problematikker, herunder også en meget dårlig lænd-ryg. Hun er tidligere blevet stivgjort på et privathospital, og der er indsat skruer, som er løsnet og derfor skal fjernes. Samtidig skal jeg frilægge nerverødderne i området grundet progredierende slidgigtforandringer.

8.45: Efter morgenkonferencen er jeg klar til operationen. Selvom to af de fire skruer er løse, er der en, som sidder godt fast – og kærven er knækket. Jeg ender med at bruge godt og vel to timer, hvor jeg dryppende af sved og bandende kæmper for at få skruen ud. Vi bruger alskens udstyr: Afbidere, tænger og bor, og det lykkes mig at ødelægge en mejsel. Jeg kan lide at operere, men det tager lidt af fornøjelsen, når man kan mærke sveden løbe ned ad sig under den varme sterile afdækning og det tætsiddende 10 kg tunge blydækken.

10.45: Da skruerne er klaret, er vi allerede ude over den tid, som var afsat til hele operationen. Jeg er lidt presset, men vi skal også lave en god frilægning, og efter to timers grovmotorisk håndværk er det et svært skifte til den sidste del af operationen, hvor jeg mikroskopvejledt skal ned gennem arvæv og frilægge nerverne.

12.15: Færdig! Mens jeg har stået og opereret, er der kommet en akut patient på i stedet for den aflyste patient. Det viser sig at være en mand, som var forbi afdelingen i sidste uge og havde et brud på hals-rygsøjlen. Et knoglefragment trykker på en af nerverødderne, så han har ondt ud i armen, men dog ingen lammelse. Det vil formentlig ikke hele op af sig selv. Derfor skal han opereres – og vi kunne ikke gøre det i sidste uge, da han var i pågående blodfortyndende behandling.

14.00: Efter endnu en kop dårlig kaffe og lidt stuegang opererer vi. Vi laver en toniveauers frilægning af nerverødder og stabiliserer niveauet, så frakturen bliver stivgjort. Ved sådan en frisk fraktur er anatomien altid lidt forplumret af, at tingene er kvadret, så det giver lidt bøvleri, og operationen tager faktisk to og en halv time. Men den går godt, og jeg hører senere, at patienten ikke længere har smerter i armen.

16.30: Jeg går op og dikterer operationsbeskrivelsen og går hernæst dagens sidste stuegang. Tilbage på kontoret åbner jeg min opgaveliste fra sekretærerne – patienter, der skal kaldes op, billeder, der skal tjekkes og så videre. Jeg er egentlig flad nu, men listen skal holdes nede, ellers bliver det helt uoverskueligt siden hen.

17.58: Arbejdsdagen er slut, og der er ikke meget energi tilbage efter i alt samlet seks timers stående operationstid med blydækken på. Jeg orker ikke at køre hjem til Aarhus, så jeg tager ud og besøger min bror, som bor i Aalborg. Aftenen ender behageligt usundt med videofilm, cola og burger.

23.15: Falder i søvn på min brors sofa.

Hilsen Peter