Ambulant afklaring

[Priks]

Jeg har i dag talt i telefon med min sagsbehandler, som ringede for at tilbyde mig en ambulant afklaring på Reva (altså et møde med deres team, som skal give anledning til en anbefaling vedr. mit videre forløb).
Dette er muligt i forlængelse af en statusattest, som min sagsbehandler åbenbart har indhentet fra min læge for nyligt (min sagsbehandler sagde, at min læge var rigtig god til at skrive dem, hvad end det betyder...).

Jeg sagde ja tak til en sådan samtale på Reva, da jeg kun synes det er fint der sker lidt på den front.

Efter samtalen googlede jeg så "ambulant afklaring" og kunne læse mig til, at det er "en hurtigere afklaring af en borger, der ud fra de foreliggende oplysninger ikke skønnes at kunne vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Der vil typisk blive peget på ingen erhvervsevne eller en arbejdsevne, der svarer til et fleksjob, men der kan også indstilles til henvisning til en anden indsats i RevaHuset."

Er der nogen der har været igennem sådan en ambulant afklaring og kan/vil fortælle lidt om, hvordan det foregik, hvad der blev talt om og selvfølgelig hvad "udfaldet" blev?





Jeg kan fortælle, at jeg er diagnosticeret bipolar, har været syg i ca. 10 år, har været medicineret ca. 9 år og har forsøgt mig med uddannelse/arbejde flere gange i løbet af de 10 år, men det er gået galt og endt i en lang sygemelding hver eneste gang.
Jeg er i behandling i distriktspsykiatrien, både medicinsk, via individuelle samtaler og via gruppeterapi.

[MineBørnsMor]

Det lyder faktisk rigtig meget som det jeg lige har været i. Har bare ikke hørt udtrykket ambulant afklaring i den sammenhæng. Men vist istedet omtalt som møde med helbredsafklarende team eller noget i den stil. Men jeg blev fra sagsbehandler sendt til forløb på værksted. Efter kort tid der vurderede min vejleder på stedet at det var skidt for mig at være der, og bad mig i stedet møde til det møde. Det er i forvejen beskrevet i min ressourseprofil at det handler om at finde ud af om jeg har en arbejdsevnerest eller ej. Så det må man jo formode også var dagsordnen på det møde.

Det forløb såmen ganske fredeligt. Jeg tudede fra jeg kom til jeg gik...jeg er så presset i sådan en situation at jeg ikke kan andet. Men de var nu søde og rare, der var ingen 'bedømmende eller lede eller sære' spørgsmål. Det var egentlig bare mig der fik lov at snakke. Og de spurgte flere gange om der var andet jeg gerne ville sige, eller ha dem gjort opmærksom på, eller ha de huskede i forbindelse med min sag...

Jeg kan desværre ikke fortælle dig om udfaldet, for det svar venter jeg selv stadig på i spænding!

[Priks]

Ja det lyder som om det er den slags afklaring du også har deltaget i.
Hvor længe siden er det, at mødet fandt sted? Ved du hvor lang tid der kan gå inden du hører noget?

Jeg kommer sikkert også til at græde af angst og forestillingen om et forventningspres, men det bliver man efterhånden også vant til. Desværre.
Jeg tror dog også nok, at det kommer til at gå fint nok - min sagsbehandler sagde, at teamet dernede er utroligt søde og stille og rolige. Og hun tager selv med mig derned, heldigvis.

[MineBørnsMor]

Mødet var den 25/8, og jeg har ingen anelse om hvor længe der går før jeg hører noget. Har flere gange villet sende en mail til min vejleder, der var så sød og forstående. Men jeg har bare glemt det igen. måske skulle jeg skrive den lige nu...Jeg ved faktisk ikke om min sag stadig ligger hos dem på afklaringsstedet (det var dem der havde mig på det arbejdsforløb og som indkaldte til og afholdt det møde) eller om sagen er tilbage til min sagsbehandler i mit lokale jobvcenter.

Men jeg håber for dig at dit møde er så 'behageligt' som mit var. Trods tuderiet!