Min vej gennem det danske sundhedssystem - vorherre bevares!

[Fib-Spurven]

Ny bog med ovenstående titel er netop udkommet.

En af mine veninder, som også er ramt af fibromyalgi, har brugt de sidste 3-4 år på at skrive om, hvordan hun igennem sit lange forløb er blevet behandlet af systemet - og som I jo nok kan tænke, så er det ikke småting, hun har måttet lægge både ører og krop til.

Det er ret uhyggeligt, hvad hun har måttet igennem, men samtidig er det desværre også genkendeligt for de fleste, som har været i berøring med systemet: langsommelighed, misforståelser, misfortolkninger og omskrivniger af lægeudtalelser, udeladelser af de lægepapirer, der fortæller om reel sygdom og nedsættelse af arbejdsevnen, tåbelige tiltag, ydmygelser og mistillid.

Bogen er ikke kun en subjektiv fortælling om, hvordan det føles at være i systemets kløer pga af kronisk sygdom, bagest er indsat alle relevante bilag, så alle systemets svigt og tåbeligheder dokumenteres.

Bogen er således et rigtig godt indslag i debatten om, hvordan vi behandler syge borgere, hvis ellers de rette personer overhovedet gider læse den.

Se mere om bogen her: http://www.minegenbog.dk/books/min_vej.php

Knus fra Fib-Spurven.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Fib-Spurven

Ny bog med ovenstående titel er netop udkommet.

En af mine veninder, som også er ramt af fibromyalgi, har brugt de sidste 3-4 år på at skrive om, hvordan hun igennem sit lange forløb er blevet behandlet af systemet - og som I jo nok kan tænke, så er det ikke småting, hun har måttet lægge både ører og krop til.

Super, at hun har skrevet en bog om sine oplevelser.

For mange år siden havde jeg en enkelt gang min mor med som bisidder, til et møde med en kommunal sagsbehandler. Det fortrød jeg bagefter, for min mor var på grådens rand bagefter.

Min mor har flere gange udtalt, at jeg burde skrive en bog om mine oplevelser med systemet, og hun har, med tårer i øjnene sagt, at hun simpelthen ikke fatter hvordan jeg har kunnet klare det.

[LUM]

Desværre kan der spilles på at der jo er kommet nye (og bedre) tider til med den nye fleks og FP lov

[Fib-Spurven]

Vovse - ja, vi burde alle skrive om vore oplevelser og sende bøgerne til alle involverede parter lige fra de forskellige sagsbehandlere til ministre.

Jeg er selv stået af det kommunale system, fordi mit helbred ikke kan holde til det pres og den stress, det giver. Min nære familie åndede lettet op, da jeg meddelte, at nu var det slut - de havde længe syntes, at jeg burde stoppe, for de kunne jo se, at det var den rene tortur for mig. Nu forsøger jeg at finde mig selv igen og oparbejde en smule af det overskud, som kommunen nedbrød, men det kommer nok til at tage sin tid.

Knus fra
Fib-Spurven

[Ninja]

Både min læge og psykiater har gennem mange år, bedt mig skrive om systemet når man er psykisk syg og gerne vil det hele, men ikke kan få hjælpen til noget af det....

Synes bare det er svært at tage hul på, der er meget jeg er så ked af og helst bare vil glemme.

Men dejligt at andre formår at få sat ord på DERES tur..

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af helenekr

Synes bare det er svært at tage hul på, der er meget jeg er så ked af og helst bare vil glemme.

Ja, det er s'gi lige til, at få ondt i maven af.

[Ninja]

Husker første gang jeg fik aktindsigt - jeg stor tudede simpelthen over den pige der optrådte på siderne - det var simpelthen så smerteligt, at hun vitterligt var mig.

Jeg gik jo fra 1988 til 2008 uden nogen sinde at have fået aktindsigt, så da k10 fortalte, at det skulle jeg da søge, så fik jeg et chok da sagen endelig kom. Syntes det var meget meget hård læsning.

[Fib-Spurven]

Uha, ja, Helenekr, grimme oplevelser er der nok af, og følelsen af at været blevet ydmyget, at være afmægtig, og ikke vide hvordan man overhovedet skal komme igennem. Turen igennem systemet kan virkelig være en hård nyser og i den grad trække tænder ud.

Jeg har svært ved at forestille mig, at nogen kan komme igennem uden, at det ind imellem bliver til tudeture - både sorgen og smerten over at være blevet så syg, at man ikke længere kan passe sit arbejde, som man plejer, men også frustrationerne over, hvad man bliver mødt med fra sagsbehandlernes, lægekonsulenternes og ind imellem også behandlernes side, kan være svær at tackle.

Knus fra Fib-Spurven.