Hvad skal der til......

[MissMurphey]

Jeg er træt og forvirret af min situation.

Jeg blev tilkendt fleks i august 2009 og har været ledig/sygemeldt lige siden.

Har en del sygdomme at slås med og er i medicinregulering hos en psykiater.
Her har jeg efterhånden prøvet flere slags medicin mod svær depression, angst og humørsvingninger. Får pt 3 slags medicin mod dette, men har været oppe på 4.
Når jeg skal derhen i næste uge, skal jeg igen prøve med en 4. slags.

Men jeg tæner bare på hvor meget der egentlig skal til før jeg kan få førtidspension.
Ved godt at tilstandene skal være kroniske og alt skal være afprøvet og den slags.
Tænker bare på hvornår det er nok.

For 4 mnd. siden blev jeg vurderet til at der ikke var grundlag for en førtidspension....

Næste samtale jeg skal til, bliver i slutningen af august eller starten af september.
Skal jeg bare sige ja til at komme i aktivering der, og så vise at jeg ikke kan klare en sk..?

I sidste arbejdsprøvning blev jeg vurderet til at kunne arbejde ca. halv tid, men kun med 1/3 arbejdskraft.

Så jeg går ud fra at der skal en ny arbejdsprøvning til.

Jeg har i en anden tråd beskrevet noget om mine sygdomme, men skriver lige lidt i denne tråd også.

Det er depression bipolar, angst, personlighedsforstyrrelse, hælsporer, PCOS, migræne, stress, hypermobile led, fibromyalgi, samt problemer med det nederste led i rygsøjlen, CHRONS sygdom.
Seksuelle overgreb i barndommen fra mit 8. til 14. år.

Og så har jeg næsten alle symptomer indenfor disse sygdomme.

Har gået til psykolog og psykoterapi uden at få så meget ud af det.

Jeg tror ikke der er nok til at jeg kan søge pension på eget initiativ- ihvertfald orker/tør jeg det ikke.

Har en socialrådgiver ved 3F som er med som bisidder til møderne. Hun er sød, men jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige til hende, er bange for hvad hun siger når jeg fortæller at jeg vil søge førtidspension.
For jeg snubler altid i ordene og får ikke det hele sagt.
Tildels pga. min angst og lave selvværd.

Håber på nogle gode råd her inde.

[annagw]

Oprindeligt indsendt af MissMurphey

Har en socialrådgiver ved 3F som er med som bisidder til møderne. Hun er sød, men jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige til hende, er bange for hvad hun siger når jeg fortæller at jeg vil søge førtidspension.
For jeg snubler altid i ordene og får ikke det hele sagt.

Du kan evt. skrive det du gerne vil sige ned. Enten en slags brev til hende eller et liste med punkter over hvad du skal huske at sige. Og så fortælle hende hvad fidusen er med at tale ud fra et stykke papir.

[Vovse]

Jeg kan forestille mig, at din psykiater på et eller andet tidspunkt når frem til, at du ikke kan medicineres bedre, at alle muligheder er udtømte.

Dette betyder ikke nødvendigvis, at du skal afprøve samtlige slags relevant medicin der findes på markedet, for flere af dem indeholder de samme stoffer.
Der kan også være noget medicin hvor du får så mange/slemme bivirkninger, at psykiateren ikke ser nogen mening i, at give dig et andet lignende præparat.

Hvis det var kommunen, der for 4 mdr. siden vurderede, at der ikke var grundlag for en pension, så lad være med at hænge dig så meget i den udtalelse, sådan skal de næsten sige.
Den slags udtalelser skal man simpelthen lukke af for.

Hvad mener din psykiater om, at du evt. skal i aktivering?

Selvom de evt. vil have dig i aktivering, så skal denne respektere dine skånebehov.
I en evt. aktivering bør du agere som hvis det var en arb.prøvning, d.v.s skriv dagbog, f.eks. som denne: http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog

Du kommer nok ikke uden om en ny arb.prøvning, medmindre selvfølgelig, at din psykiater skriver, at det er kontraindiceret (at det vil medføre varig forværring af din lidelse), men jeg vil mene, at den bør vente til beh.mulighederne er udtømte, sådan at kommunen ikke bagefter kan påstå, at din arb.evne stadig kan forbedres med den rigtige medicin.

Det er fint at du har en bisidder fra fagforeningen med, måske kan du spørge hende hvad hun vil tro at det hele ender med.


For nogle år siden kæmpede jeg med en depression, jeg prøvede 5-6 forskellige slags medicin, det endte med, at lægen skrev, at jeg ikke havde gavn af medicinen, at jeg klarede mig bedre uden.

Jeg tror det er helt normalt, at sb'erne holder kortene tæt til kroppen og først nævner ordet pension når man er færdig med den sidste arb.prøvning og rp'en skal skrives.

[LUM]

Nok er nok når alt behandling er afprøvet OG der efter lægerne er enige om at din situation er stationær, og så liiige en arbejdsprøvning mere (fordi de foregående ikke har kunnet regnes som stationære, i det der mangler lægelig dokumentation på at du ikke kan forbedres)

MEN du bør faktisk bede dem skride af H til med flere arbejdsprøvninger til du har de lægelige udtalelser du skal bruge, og først der efter bede om en arbejdsprøvning, for ellers risikere du meget ment at havne i arbejdsprøvnings-møllen med den ene arbejdsprøvning efter den anden.

Henvis til at du allerede en har har bevist at din arbejdsevne er nedsat via en arbejdsprøvning og at det burde være nok til at de kan tilrettelægge sagsbehandlingen hensigtsmæssigt ud fra de allerede beskrevne skånehensyn du har, og henvis til at det vil være formåls løst med flere arbejdsprøvninger, i det du alligevel skal bruge en arbejdsprøvning igen senere når lægerne er enige om at sin situation er stationær og enige om at der ikke forefindes flere behandlingsmuligheder.
Prop meget gerne noget ind om nødvendigheden af ro så du hurtigst muligt kan få glæde af den behandling du deltager i, frem for uro ved at bruge en masse energi forkert på den ene praktik aktivering og arbejdsprøvning efter den anden.

[MissMurphey]

Tak for svarene.

Min psykiater mener at jeg ihvertfald ikke skal aktiveres i mindst et halvt år. Har det ikke på skrift, men kan få det hvis det bliver nødvendigt i forhold til kommunen.

Omvendt så siger han også at det kan godt være at jeg bliver nødt til at starte i en form for aktivering på et tidspunkt-bare ikke endnu- og når det tidspunkt kommer, skal jeg "danse" lidt efter kommunens idéer, men kun starte op med feks. 1 time ugentligt og så efterhånden som de prøver at trappe mig op, skal jeg vise at jeg ikke kan.

Han siger at de ikke må lade mig starte på feks. 20 timer for derefter at trappe ned.

Men- som det er nu siger han heldigvis at jeg har brug for ro.

Tror også bare at jeg nok er lidt bange for uvisheden og hvornår kommunen forlanger en udtalelse fra min psykiater.
Jeg er ikke bange for udtalelsen, men mere for hvad de vil sende mig i.

Tænker også på hvor meget medicin jeg skal prøve før de siger at alle medicinmuligheder er udtømte.

Kan psykiateren foreslå sagsbehandleren at man skal indstilles til FP eller skal han være helt neutral på det område?

Og så troede jeg faktisk at når de for forholdsvis nyligt har vurderet mig til ikke at være parat til førtidspension så skulle der gå et år før de vurderede mig igen.

[MissMurphey]

Jeg har snakket lidt med socialrådgiveren fra fagforeningen. Altså kun pr. mail indtil videre.
Forklarede hende om at jeg bla. var bange for at spørge hende om råd, fordi jeg går i stå med ordene når jeg skal forklare noget.
Så jeg skrev de fleste af mine tanker i en mail og hun skrev samme dag en mail om at jeg til enhver tid er velkommen hos hende fordi det jo netop er hvad jeg betaler til.
Hun var også rigtig glad for en opdatering af min situation.

Men alligevel spekulerer jeg over hvad det lige netop er der skal til, før kommunen evt. vil indstille en til pension.
Jeg orker næsten ikke en arbejdsprøvning mere, men min fornuft siger også at der nok ikke er nogen vej udenom.
Måske skal jeg snakke med min psykiater i næste uge om hvordan han stiller sig og om han overhovedet ser mig komme i aktivering eller job igen.
Og måske få en snak om hvad han vil skrive til kommunen når de vil indhente oplysninger på et tidspunkt.

Tak for at dette forum er her, det er så vigtigt at kunne dele alle disse tanker- og det som alle skriver- så vi kan hjælpe hinanden.