Advarsel: Løkkes nytårstale forøger den selvvalgte psykose i DK

[gunvor]

4 afsnit og meget få min. inde i Løkkes nytårstale måtte jeg slukke for ham, da mit gamle fjernsyn ellers havde haft samme effekt, som de nedfaldende istapper har haft flere steder. Hvor er det heldigt, der findes en afbryder knap, så man kan nøjes med at læse den efterflg. Men jeg vil godt sende et godt nytår til hans familie og omgangskreds, der ikke har denne mulighed.

Her er så langt, som mine øre kunne holde til:

"Godaften.

Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over den tid, der er gået. Hvor vi tænker over, hvordan vi bedst kan møde den tid, der kommer. Hvordan ser det så ud, når vi gør status for Danmark?

Ja, den følelse, der kommer til mig, er en stolthed over at leve i et land, hvor vi har gode muligheder for at følge vores drømme og frihed til at forme vores liv.

Og det er en glæde over at leve i et land, hvor vi tager os af hinanden. Hvor vi har glimrende børnehaver, trygge plejehjem og gode uddannelser.

Danmark er ikke et perfekt samfund. Men det er et godt samfund. Jeg er selv født med det danske samfunds muligheder inden for rækkevidde."

Egentlig havde jeg lyst til at sende landets statsminister et brev, hvor jeg først gør ham klart, at sminkede ydre og tale ryger igennem mit filter for, hvornår noget er så orkesteret, at det grænser til det usmagelige.

Også en bemærkning om, at jeg slet ikke har det ligesom ham. Hvis jeg havde, ville jeg ikke kunne se mig selv i spejlet på noget tidspkt. Men ja, jeg gør også status, problemet er bare at lever i en helt anden virkelighed end jeg gør. Dette kan simpelt eksemplificeres i flg. 2. afsnit:

den følelse, der kommer til mig, er en stolthed over at leve i et land, hvor vi har gode muligheder for at følge vores drømme og frihed til at forme vores liv.

Jeg er ikke stolt af DK., nej, jeg er så flov over at være dansker, at jeg i en del år under rejse, har nøjes m. at sige jeg var skandinaver, når jeg blev adspurgt. Heller ikke de gode muligheder for frihed til at forem vores liv, kan jeg genkende, men det at drømme om vi måske kommer tilbage til et anstændigt velfærdssamfund, ja, det kender jeg til. Men jeg tror nu, at Løkke drømmer andre liberalitiske drømme end mig.

Og glædes vi over det samme, nej også her er vores virkelighed helt, som vi levede i 2 forskellige lande, hvor der i min virkelighed ikke findes glimrende børnehaver, men snarere burhønsinstitioner, hvor såvel børn som personale bukker under. Pædagogerne med mange sygemeldninger og værre endnu stigende antal førtidspensioner til følge. Børnene, som bliver diagnosticeret i større og større grad, da hverken forældre el. pædagoger kan imødekomme det helt menneskelige behov for tid til knytte gode relationer.

Eller hvad med Løkkes opfattelse af de trygge plejehjem, hvor vi i 2010 nåede så vidt, at der bliver flere og flere sager, hvor pårørende bliver nægtet adgang el. berænset adgang til dres ældre slægtning pga. de påtaler overfor plejehjemmet, at plejen ikke er i orden for den gamle.

Hans opfattelse af de gode uddannnelser er også forskellig fra min verden. Fra mit lille navlehul har netop uddannelseinstitutionerne lidt gevaldigt under de sidste 10 års borgerlige regering. Forgange år har vi oplevet, hvordan Løkkes egne økonomiske forhold sætter sit præg på tildeling af SU, hvilket han meget sigende kalder cafepenge. Eller folkeskolereformen, som helt mangler reelle handlingsforslag, men bare retter sig mod et drømmemål, som aldrig kan opnås, når selve vejen dertil helt mangler evidens i den pædaogiske forksning.

Og så mit sidste citeret afsnit: er DK et godt samfund? Ja, kære hr. statsminister, det kommer vel an på, hvem du spørger. Og alt tyder på, at du kun spørger indenfor egne rækker, dvs. med samme indtægtskilde som dig selv. Flg. sætning:

Jeg er selv født med det danske samfunds muligheder inden for rækkevidde.

bekrymrer mig rigtigt meget, idet du her illusterer, hvorledes du laver deduktion til brug for dit politiske virke. Nemlig efter devisen, når det er inden for min rækkevidde, der det også indenfor alle andre danskeres rækkevidde. Hertil kan jeg kun sige, at det Europæiske fattigdomsår i DK jo netop led skibsnød pga. netop den holdning du ligger for dagen.

Nu skriver jeg i K10 forum, hvorfor jeg er nødt til at spørge statsministeren, hvordan han mener, regeringens udspil på en ny pensionsreform giver kommende flekser og førtidspensionister gode muligheder indenfor rækkevidde?

[adbib]

Og nu er der en ny skræmmekampagne på vej, som ingen stiller sig kritisk overfor. Flere mennesker er på overførelseindkomst, end i arbejde... så derfor skal vi ??

Men hvem stiller spørgsmålet: kan man stille det op på den måde?

Mit svar er NEJ.

[halse]

Et andet forslidt skræmme postulat statsministeren benyttede var denne bemærkning:

Og fremover bliver det endnu færre. Hver gang fem forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension, står kun fire klar til at tage over. Vi er simpelthen ikke nok til at trække læsset. Derfor står vi ved en skillevej.

Dette skræmmebillede er ren vrøvl som alle i samfundet tilsyneladende er hoppet på , lige fra venstre til højre , presse og befolkning.
Argumentet skal denne gang bruges , for at understøtte nødvendigheden af afskaffelsen af efterlønnen.
Tidligere er det blevet brugt i forbindelse med import af billig udenlandsk arbejdskraft , hævelse af pensionsalderen , og i 2 tidligere omgange da efterlønnen blev kraftigt forringet ( 1998 og 2006 ).

Det er sikkert rigtigt at hver gang 5 forlader arbejdsmarkedet , kommer der kun 4 nye til i den arbejdsdygtige alder , i en begrænset periode vel at mærke , i fremtiden vil det udligne sig selv når de ældre årgange igen bliver mindre.
Men vi har en kæmpe reservebænk på minimum 300.000 arbejdsmarkedsparate danskere , som i årtier ikke har kunnet komme ind på arbejdsmarkedet grundet overskud af arbejdskraft.

Dette er en unik mulighed for at få nogle af dem i arbejde.
Jeg har bevidst sat tallet lavt , disse mennesker fejler absolut ingenting , de kunne overtage et job eller en uddannelsesplads i morgen skulle det være.

Historisk har vi altid haft stort overskud af arbejdskraft , selv i 60'erne og sommeren 2008 , sidstnævnte periode var arbejdsløsheden alltime lavest , lavere end selv de bedste perioder i 60'erne.
Det lykkedes at bilde befolkningen ind at vi manglede arbejdskraft i begge perioder , og indvandring af billig udenlandsk arbejdskraft kunne komme ind uden de store sværdslag , samtidig forringede man folkepension og efterløn med argumenterne iorden.
Lønmodtagere holdt igen ved lønforhandlingerne , da de følte sig truet af billige polske håndværkere , indiske IT-folk mv.

Vi har ikke manglet arbejdskraft siden pesten hærgede for århundrede tilbage , bortset fra ganske få fagområder. Og det har skyldtes elendig uddannelsespolitik.
Ofte er det branchen selv man burde vende kanonerne mod.
Hvem har ikke hørt hvor svært det var for unge mennesker at finde en lære eller elevplads , ja det var nærmest umuligt.
Og så har selvsamme branche den frækhed i årene der efter at hyle op om mangel på arbejdskraft ?
Det er topmålet af hykleri.

Den demografiske udvikling er en enestående mulighed der skal udnyttes , den er positiv ikke negativ.
Var der kommet 5 nye ind på arbejdsmarkedet for hver gang 5 forlod det , ville vi først for alvor have et uoverskueligt arbejdsløshedsproblem.

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af halse

Historisk har vi altid haft stort overskud af arbejdskraft , selv i 60'erne og sommeren 2008 , sidstnævnte periode var arbejdsløsheden alltime lavest , lavere end selv de bedste perioder i 60'erne. Det lykkedes at bilde befolkningen ind at vi manglede arbejdskraft i begge perioder , og indvandring af billig udenlandsk arbejdskraft kunne komme ind uden de store sværdslag , samtidig forringede man folkepension og efterløn med argumenterne iorden.
Lønmodtagere holdt igen ved lønforhandlingerne , da de følte sig truet af billige polske håndværkere , indiske IT-folk mv.

Vi har ikke manglet arbejdskraft siden pesten hærgede for århundrede tilbage , bortset fra ganske få fagområder. Og det har som oftest skyldtes elendig uddannelsespolitik.
Ofte er det branchen selv man burde vende kanonerne mod.
Hvem har ikke hørt om hvor svært det var for unge mennesker at finde en lære eller elevplads.
Og så har selvsamme branche den frækhed i årene der efter at hyle op om mangel på arbejdskraft ?
Det er hykleri når det er allerværst.

I andre samfund kan man ikke bare fyre folk (tænk fx: Japan) - men erhvervslivet jubler jo over, at man på relativ kort tid ved fyringsrunder kan slippe af med et overskud af arbejdskraft (og dermed udgiften til samme).

Som jeg har plæderet for tidligere: udgiften til denne ledigheds-trafik skal betales af arbejdsmarkedets parter i fællesskab (dvs. arbejdsgiver + arbejdstager) igennem en fuld omkostningsdækkende (non-profit) tvangs-forsikringsordning uden om Finansloven.

Og så kan man passende smide efterlønnen[1] i samme retning - ligeledes fuldt omkostningsfinansieret af de forsikrede - i princippet bliver det så bare en fælles opsparingsordning til tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet end det alderspensionen berettiger til ... (det er ganske enkelt ikke fornuftig, at sende fuldt arbejdsduelige på evig ferie fra arbejdsmarkedet på skatteydernes regning før aldersgrænsen for alderspension).


Note:

[1] Er man nedslidt fysisk eller psykisk og ikke bare magelig eller doven, bør man i stedet visiteres til en ydelse, hvor adgangskriteriet er en reduceret arbejdsevnen (ala det vi kender fra: førtidspensionen) - skal vi være flinke, kan vi jo beslutte, at der for personer over fx 60 år skal gælde lempeligere vilkår for tilkendelse, således at jo nærmere en borgere er på den aldersbetingede pensionsret des mere lempelig bliver vilkårene for tilkendelse af at kunne modtage en ydelse for mistet arbejdsevne.

I samme hug kunne man vedtage et revurderingskrav (fx hvert 5. eller 10. år) af tabet af arbejdsevne for personer, der modtager ydelser pga. tabt arbejdsevne (det vi i dag kalder: førtidspension, men som fremadrettet bør erstattes af en mere bred orienteret: retsgaranti for et bestemt forsørgelsesgrundlag ved tabt arbejdsevne, fx pg. af sygdom eller varig fysisk eller psykisk nedsættelse af arbejdsevnen).

En sådan revurdering vil i de fleste situationer blot udmynte sig i en automatisk forlængelse af ydelsesretten givet i medfør af den tabte arbejdsevne.

[halse]

Ud over det rent menneskelige ( Jeg mener ikke vi skal arbejde til vi segner ) har jeg svært ved at se den store økonomiske omkostning ved efterlønnen.
Vi har overskud af arbejdskraft. Når en går på efterløn og efterfølgende modtager denne socialle ydelse , forlader en anden arbejdsløshedskøen enten direkte eller indirekte , og giver afkald på sin socialle ydelse.
Havde vi manglet arbejdskraft ville sagen have forholdt sig anderledes.

Vi mangler ikke arbejdskraft og kommer heller ikke til det , tage mit ord for det.
Det er et skræmmebillede vi har hørt de sidste 30-40 år , og endnu har det aldrig udmyntet sig i virkeligheden.
Postulatet er i sin tid opfundet af arbejdsgiverne for at holde lønningerne nede ved indførelse af billig udenlandsk arbejdskraft , og af højrefløjen til at skære ned på overførselsindkomsterne. Begge disse grupper har en interesse i at holde liv i denne løgn.
Og med stor sucses , de fleste er hoppet på den , selv store dele af venstrfløjen.

Angående førtidspension.
Jeg mener ikke man skal revurderes hvert 5. eller 10. år.
For det første er det unødvendigt , for det andet vil det skabe stress og usikkerhed for denne gruppe. En førtidspension er ikke noget man bare ”trækker i automaten”.
Man får kun tilkendt førtidspension hvis det vurderes der ikke er håb for bedring.
Jeg ser derfor ikke noget behov for en revurdering.

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af halse

Ud over det rent menneskelige ( Jeg mener ikke vi skal arbejde til vi segner ) har jeg svært ved at se den store økonomiske omkostning ved efterlønnen.

OK - så kan der vel også være råd til at indbetale et tilsvarende beløb (ca. 20 milliarder DKK) på min konto ? :-)

I så fald vil jeg lade en del af pengene glide i retning af et biomedicinsk forskningsfond - jeg har en række projekter i skuffen, som jeg meget gerne ville videre med ;-)

Vi har overskud af arbejdskraft. Når en går på efterløn og efterfølgende modtager denne socialle ydelse , forlader en anden arbejdsløshedskøen enten direkte eller indirekte , og giver afkald på sin socialle ydelse.
Havde vi manglet arbejdskraft ville sagen have forholdt sig anderledes.

Jo, men hvad kommer forhold imellem arbejdsmarkedets parter Finansloven ved ?

Angående førtidspension.
Jeg mener ikke man skal revurderes hvert 5. eller 10. år.
For det første er det unødvendigt , for det andet vil det skabe stress og usikkerhed for denne gruppe. En førtidspension er ikke noget man bare ”trækker i automaten”.
Man får kun tilkendt førtidspension hvis det vurderes der ikke er håb for bedring.
Jeg ser derfor ikke noget behov for en revurdering.

Jeg plæderer for en samlet reform af HELE området, der favner området for overførselsindkomst.


Nedsat eller mistet arbejdsevne eller alderdom

Har man en dokumenteret reduktion i arbejdsevnen før alderspensionering eller har nået en bestemt alder (65, 67 ?), træder socialstaten til og garanterer et passende reelt forsørgelsesgrundlag, der er ens for alle.

Er man ikke tilfreds med garantiens størrelse, bør det være socialstaten uvedkommende og i stedet op til den enkelte fx at ekstra-forsikre sig til det ønskede niveau.


Ledighed

Har man stadig sin arbejdsevnen, men heller vil gå i selvalgt ledigang før alderspension eller er blevet sat af arbejdsmarket pga. en fyring og pt. uden arbejdsgivende indtægt er det Finansloven uvedkommende, men er i stedet alene et forhold, der vedrører den enkelte (opsparing til tidligere tilbagetrækning) eller arbejdsmarkedets parter (ledighedsforsikring).

[Katharina]

Jeg tror ikke afskaffelse af efterløn vil øge produktion og beskæftigelse - og heller ikke spare beløb på 18 - 20 mia., som regeringen forudsætter.

Afskaffelse af efterløn vil øge udbud af arbejdskraft - men vil ikke pr. automatik øge beskæftigelse. Derfor vil afskaffelse af efterløn ikke umiddelbart spare fælleskassen for kroner og ører - men blot forrykke udgift for fælleskasse fra efterløn til dagpenge.

Herom skriver Henrik Herløv Lund i artikel i Information den 28. dec. 2010: Efterlønnens afskaffelse er intet vidundermiddel:

"Lavvækst så langt øjet rækker. Arbejdsgivere og borgerlige økonomer og politikere postulerer vedvarende, at afskaffelse af efterlønnen er det afgørende svar på Danmarks økonomiske problemer. Senest er det hørt fra Danske Erhverv, at afskaffelse af efterlønnen vil give 100.000 flere i beskæftigelse og bedre holdbarheden i de offentlige finanser med 18 mia. kr.

Påstanden savner imidlertid økonomisk grundlag. Afskaffelse af efterlønnen øger i sig selv kun arbejdsudbuddet dvs. skaber flere arbejdssøgende. Men de kan kun komme i beskæftigelse, hvis også efterspørgslen efter arbejdskraft vokser tilsvarende.

Det er der i den nærmeste årrække imidlertid ringe udsigt til, fordi der i forvejen er en bruttoledighed på 170.000, og fordi ledigheden tegner til at ville forblive høj en række år frem."

"Tværtimod vil besparelserne øge ledigheden. Og når der ikke er udsigt til væsentlig ordrefremgang, vil virksomhederne vedblivende være tilbageholdende med investeringer.

Alle vegne fra tegner det således til fortsat lavvækst så langt, vi kan se."


"Øget beskæftigelse gennem afskaffelse af efterlønnen kan ifølge nyliberalistisk inspirerede såkaldte udbudsøkonomiske teorier imidlertid opstå på en anden måde, nemlig igennem at det øgede arbejdsudbud skaber øget arbejdsløshed, som så igen bremser så lønudviklingen, hvorved det i en fjern fremtid bliver profitabelt for arbejdsgiverne at investere og at ansætte flere.

Men hvis det er denne tankegang, som ligger bag påstanden om, at afskaffelse af efterlønnen vil øge beskæftigelsen, så glemmer man at fortælle befolkningen, at der inden den ‘gyldne fjerne fremtid’ med øget beskæftigelse ligger mange år med indkomststagnation og høj arbejdsløshed.

Mon befolkningen køber den?"

Så er det i bund og grund egentlig en pænt indpakket nyliberalistisk tankegang, som ovenfor skitseret, der er teori bag DA's og DI's og Cepos' og Internetsiden 180 grader's og regeringen's reformtanker - der er udtrykt i Lars Løkkes nytårstale?

Læs mere i Information den 28. dec. 2010: http://www.information.dk/254914 og i tråd om efterløn på K10 dec. 2010: http://www.k10.dk/showthread.php?t=15823

Og:

@halse: Jeg er meget enig i dine overvejelser:

Oprindeligt indsendt af halse

Vi har ikke manglet arbejdskraft siden pesten hærgede for århundrede tilbage , bortset fra ganske få fagområder. Og det har skyldtes elendig uddannelsespolitik.
Ofte er det branchen selv man burde vende kanonerne mod.
Hvem har ikke hørt hvor svært det var for unge mennesker at finde en lære eller elevplads , ja det var nærmest umuligt.
Og så har selvsamme branche den frækhed i årene der efter at hyle op om mangel på arbejdskraft ?
Det er topmålet af hykleri.

Den demografiske udvikling er en enestående mulighed der skal udnyttes , den er positiv ikke negativ.
Var der kommet 5 nye ind på arbejdsmarkedet for hver gang 5 forlod det , ville vi først for alvor have et uoverskueligt arbejdsløshedsproblem.

[halse]

OK - så kan der vel også være råd til at indbetale et tilsvarende beløb (ca. 20 milliarder DKK) på min konto ? :-)

Det beløb er helt ude i skoven , men jeg har hørt det før fra politisk hold.
Beløbet er den samlede årlige bruttoudgift til alle vores efterlønnere.
I 2008 drejede det sig helt præcist om 23 milliarder. Et beløb der vil falde de kommende år , når de allerede vedtagne forringelser slår igennem.
Der er i beløbet ikke fratrukket besparelser på socialle ydelser for alle dem der efterfølgende kommer ind på arbejdsmarkedet hver gang een går på efterløn.
Som jeg nævnte i mit forrige indlæg. Når een forlader arbejdsmarkedet kommer en ny ind , enten direkte eller indirekte og det offentlige sparrer efterfølgende deres socialle ydelser , som f.eks. kunne være dagpenge eller kontanthjælp.
Når disse besparelser er fratrukket taler vi om helt andre beløb. Men indrømmet efterlønnen er samlet en nettoudgift , bare slet ikke i nærheden af de beløb der bliver omtalt i pressen.

I så fald vil jeg lade en del af pengene glide i retning af et biomedicinsk forskningsfond - jeg har en række projekter i skuffen, som jeg meget gerne ville videre med ;-)

Nu kan jeg næsten regne ud at du er akademiker , og ikke et ondt ord om det :-).
Men efterlønnen er efter min vurdering først og fremmest tiltænkt arbejdere , der dels har et længere arbejdsliv ( fratrukket uddannelse ) , og dels lever adskillige år kortere.
lavtlønnede har ikke samme økonomiske muligheder med selvfinansierede pensionsordninger , som højtlønnede.
Efterlønnen skal derfor ses som et solidarisk tilbud fra samfundet , til de hårdt arbejdende på gulvet så at sige.
Jf. TV-avisen er det også netop denne gruppe der benytter efterlønnen , 83% arbejdere ( både faglærte og ufaglærte ), kun 2% er højtuddannede.

Jo, men hvad kommer forhold imellem arbejdsmarkedets parter Finansloven ved ?

Hvis vi skulle betale en fuldt finansieret forsikring over lønnen , hvad er så sparet?
Er det ikke bare en anden form for skat?.
Men jeg vil ikke afvise ideen , den skal ses i detaljer før jeg vil tage stilling. ikke mindst de økonomiske konsekvenser , for de lavtlønnede vil have min interesse. Jeg er skeptisk.

Har man stadig sin arbejdsevnen, men heller vil gå i selvvalgt ledigang før alderspension eller er blevet sat af arbejdsmarket pga. en fyring og pt. uden arbejdsgivende indtægt er det Finansloven uvedkommende, men er i stedet alene et forhold, der vedrører den enkelte (opsparing til tidligere tilbagetrækning) eller arbejdsmarkedets parter (ledighedsforsikring).

Her er jeg uenig. Ikke alle har lige mulighed for stor opsparing , f.eks. på grund af lav løn eller kort tid på arbejdsmarkedet.
Og hvad med de nyuddannede og nytiltrådte på arbejdsmarkedet , hvem skal finiansiere deres ledighed.
Den sidste gruppe er nogle af dem der er aller hårdest ramt , grundet manglende erfaring , og lille eller intet netværk.

[halse]

@ Katharina

Kunne ikke være mere enig , just my words.

[Katharina]

Om Lars Løkkes nytårstale:

Hvad ønsker regeringen?

Jeg tror regeringens projekt er et nyliberalistisk arbejdsmarked - jf. kommissorium til Arbejdsmarkedskommission - omkring reform først af dagpenge og videre af efterløn og af førtidspension og fleksjob.

Arbejdsmarkedskommissionens kortsynede forslag vedrørende fleksjob og førtidspension kan i denne sammenhæng ses som et frontalangreb på det rummelige arbejdsmarked.

På grund af reduceret arbejdsevne er alternativet til fleksjob og førtidspension for mennesker med betydeligt reduceret arbejdsevne de første mange år næppe beskæftigelse, men at havne først på arbejdsløsheds - og/eller sygedagpenge og dernæst formentlig på kontanthjælp, siger Henrik Herløv Lund i kommentar til Arbejdsmarkedskommission 2009:

http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=578 :

"Arbejdsmarkedskommissionens forslag er således også en sikker opskrift på social deroute udenfor arbejdsmarkedet for mennesker med reduceret arbejdsevne.

Hvorfor skal førtidspension fortrænges og fleksjob devalueres, når der alligevel er ringe eller ingen udsigt til beskæftigelse for og af de pågældende?

Det er bemærkelsesværdigt, at Arbejdsmarkedskommissionen i sine forslag gennemgående læner sig stærkt op af arbejdsgiverorganisationerne og CEPOS.

For den hårde kerne af nyliberalister har det længe har været en torn i øjet, at der gennem fleksjob og førtidspension var "udveje" af arbejdsmarkedet.

Hvad er meningen?

Handler det i virkeligheden om, at man i den nyliberale lejr ønsker genskabt en "sulten reservearme", der kan ånde de beskæftigede lønmodtagere i nakken og bidrage til at holde deres løn- og velfærdskrav i tømme?"


Og er dette nyliberale projekt "billig arbejdskraftreserve" til konkurrence på almindeligt lønniveau allerede i gang administrativt?

Læs herom i tråde på K10 og i artikler i Avisen.dk og i Information - om mere og mere virksomhedspraktik på dagpenge og på kontanthjælp med gratis arbejdskraft for virksomheder - med faldende udsigt til egentlig uddannelse af værdi og beskæftigelse gennem virksomhedspraktik:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=15957

http://avisen.dk/flere-arbejdere-tvi...is_138493.aspx

http://avisen.dk/bjarne-tvunget-til-...is_138489.aspx

http://www.information.dk/101964