Syg/gravid/børn

[Miz]

Som dig vil jeg også rigtig gerne have et barn men er også bange.

Jeg er hypermobil og har diagnose hos egen læge for fibromyalgi. Jeg har især stærke smerter i mit bækken og ved derfor ikke, hvordan en graviditet og slet ikke en fødsel vil påvirke min krop.

Jeg forstår udemærket dine tanker omkring selve graviditeten, fødslen og derefter pasning af barnet og jeg tør ikke tage den endelige beslutning, før jeg fra speciallægerne på Frb ved, hvad det vil eller kan resultere i mht. mine smerter. Ja og de skal jo nok scanne mig, så jeg tør heller ikke blive gravid inden da.

[Enteneller]

Hej Frida,

Undskyld jeg blander mig, LUM har sikkert noget mere forstand på hyber mobilitet mm. end jeg har. Jeg vil bare sige, at vi alle i mange besværlige beslutninger omkring livet kan sige "hvad nu hvis", men vi kan jo ikke rigtigt bruge det til noget andet end, at sætte griller i hovedet på os selv.

Det er svært, at forudsige hvad der sker når man bliver gravid (og tager hhv. 22 og 25 kg. på) specielt hvis man så oveni hatten er syg. Man skulle jo også gerne have kræfter til at klare det bagefter også. Der er nok ingen tvivl om, at man ikke giver op, men det kan være hårdt selv for raske mennesker, og vi alle skal jo også have overskud til par livet med den evt. far bagefter .

Jeg tænker, at du nok har rimeligt meget styr på din diagnose og behandling af samme.(det har jeg endnu ikke og sådan er det jo ofte med os psykisk lidende ).

Hvis jeg var dig så vil jeg tale med den lægelige person, der har eller kan have "forstand" på dig og din lidelse. Få personen til at sætte dig ind i hvad graviditeten og evt. også mor rollen kan betyde for dig og din tilstand. Skriv alle de bekymringer og spørgsmål ned du har og søg at få dem besvaret hos en eller den lægefaglige person. Fortsæt naturligvis på K10, så du kan få lige erfaringerne med i billedet.

Løbende vil du sikkert være mere afklaret i forhold til alle de spørgsmål og bekymringer der fløjter rundt i hovedet på dig pt. De fylder sikkert alt for meget lige nu, men hvis du kan få nogle svar fra din læge eller lign. herpå så er du jo kommet noget længere mod din (og farens ?) beslutning.

Det at sætte børn i verden er på alle måder en udfordring, men det er også en at livets største glæder hvad enten man er syg eller ej. Man skal bare sætte sig for øje, at man af hensynet til barnets tarv også har nogle, der kan hjælpe når der bliver behov for det.

Håber det bedste for dig.

EE

[Ninja]

Tror det vigtigste er, at man har netværk!
Og har man ikke netværk, så at man forstår at bede om hjælpen, hvis man har brug for den!

Der er rigtig mange Mødre (og Fædre) der står alene med et barn, og samtidig kæmper med sine issues/diagnoser med mere - og her er det vigtigt, at man véd, at man kan få hjælp på kommunen i form af kontankperson der kan komme 1-2 gange om ugen (eller efter behov) og hjælpe med ALT lige fra opdragelse til rengøring. Og det er ABSOLUT IKKE en falliterklæring eller lig med en tvangsanbringelse.
Man kan somregl også få en aflastningsfamilie i nogle weekender hvor man trænger til at 'komme lidt til hægterne' eller som kan tage barnet i en ferie osv. Det er et SUPER tilbud, som alle unger elsker - ofte fordi det foregår på en bondegård sammen med andre børn.
Der er IKKE noget hokus-pokus ved de ordninger, det er bare et tilbud om ekstra hjælp til Feks en enlig Mor der ikke har så bredt netværk, og som engang imellem har brug for pusterum 'og en skulder at græde ud ved'......pga sygdom/handicap eller psykiske lidelser.
Hjælpen vare så længe man har brug for den. Den kan afsluttes, eller genoptages hvis der melder sig nye problemer.
Men rigtig mange bibeholder kontankten fordi det giver dem tryghed at vide, at de ikke står helt alene.

Den mulighed synes jeg bare du skal vide, også findes!

Det kan også være det aldrig bliver aktuelt, og så er det jo bare perfekt. Men altid dejligt at vide, at hjælpen er der hvis det skulle knibe.

Jeg er selv glad for at jeg VED jeg kan få hjælp hvis det skulle smutte.
Heldigvis har jeg daglig kontankt til småbørnenes Far, min Mor, veninder, pædagoger og skolelærerer, så det er ikke noget der er aktuelt. Men som du skriver, så ved man aldrig.....

Der er TO ting som man ikke skal gøre når man vil have børn.

Det ene er at regne ud om man reelt også har råd til barnet - for det får man aldrig råd til uanset hvordan man ellers vender og drejer regnestykket.

Og det andet er, om man er rask nok - for når man er syg, så kan man kun fokusere på alt det negative og selv finde på forværinger..

Og på én eller anden måde, så plejer det at lykkes ganske fint det hele på trods af skrækscenarier.....