Gen- og vedligeholdstræning

[phhmw]

Er Servicelovens § 102 sat ud af kraft?

En sidste mulighed for behandling, fysisk som psykisk, når alle normale tilbud er opbrugt.


DUKH: “KAN & SKAL” bestemmelserne

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...l-bestemmelser

Behandlingstilbud efter Servicelovens § 102.

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...celovens-§-102

Bilag Ref # 57

https://www.k10.dk/showpost.php?p=318090&postcount=57



Ankestyrelsen har udsendt en ny, anno 2023, Principafgørelse 4-23 om serviceloven - “KAN”bestemmelse - lighedsprincippet - behandling
https://ast.dk/afgorelser/principafg...9-db9e2e29f3a8

Principmeddelelsen fastslår


Servicelovens bestemmelse i § 102 om behandling er en ”kan-bestemmelse”. Kommunen har efter bestemmelsen mulighed for, men er ikke forpligtet til, at bevilge tilbud af behandlingsmæssig karakter efter serviceloven.

Der er ikke krav om, at kommunen skal træffe en generel beslutning om at anvende servicelovens § 102, men kommunen er bundet af det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip.


Kommunen er derfor forpligtet til at sikre, at lighedsgrundsætningen iagttages. Det betyder, at kommunen vil skulle tilbyde behandling efter serviceloven, hvis kommunen i tilsvarende situationer bevilger hjælp efter bestemmelsen.


En borger, der har behov for behandling, skal benytte det sædvanlige behandlingssystem efter sundhedslovgivningen, men kommunen kan beslutte, i hvilket omfang den vil bevilge behandling.


Hvis en kommune vælger at anvende servicelovens § 102, kan den beslutte hvilke former for behandling, der er omfattet. Kommunen har derfor mulighed for at lade enhver form for behandling være omfattet, dvs. både alternative og sundhedsfagligt anerkendte behandlinger. Dette gælder, uanset om behandleren har en sundhedsfaglig autorisation, ydernummer eller lignende.


Derudover skal kommunen i det enkelte tilfælde foretage en konkret og individuel vurdering af, om tilbuddet af behandlingsmæssig karakter er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og om det imødekommer kriteriet om ikke at kunne opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

Det betyder, at hvis borgeren fx har udtømt sine muligheder i det ordinære behandlingssystem, vil kommunen i dette tilfælde kunne bevilge behandling efter servicelovens § 102. Overvejelser om behandlingens effekt mv. kan indgå i kommunens vurdering af, om et konkret tilbud af behandlingsmæssig karakter kan anses for at være nødvendigt.


Kommunen behandler ansøgninger om bevilling af behandling efter serviceloven.

Kommunens afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen. Det gælder også, når kommunen generelt har besluttet ikke at bevilge behandling (og derfor allerede af den grund meddeler afslag på ansøgningen).


Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.fysio.dk/nyheder/nyheder...mmer-All_Users

En lang række af de nationale, kliniske retningslinjer er ikke længere gældende, da Sundhedsstyrelsen ikke har ressourcer til at ajourføre og opdatere. Det har betydning for fysioterapeuternes brug af retningslinjerne.

https://www.fysio.dk/fafo/faglige-an...retningslinjer

Kliniske retningslinjer
Dansk Selskab for Fysioterapi koordinerer udarbejdelse af kliniske retningslinjer og høringssvar med de faglige selskaber i fysioterapi.

Publicerede kliniske retningslinjer

Igangværende nationale kliniske retningslinjer

Pixibøger af kliniske retningslinjer

Ofte stillede spørgsmål om nationale kliniske retningslinjer

Kvalitetsaudit - hjælpeværktøj til kvalitetssikring

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.bornespecialisterne.dk/h...ng/lovgivning/

Hjemmetræning bevilliges efter lov om social service § 32 – Særlige dagtilbud og godkendelse af forældres udførelse af hjælpen i hjemmet.

I er velkomne til at kontakte os, vi hjælper jer gerne i ansøgningsperioden.

Lov om Social service (også kaldet serviceloven)
Lov om social service er den lovgivning, der er gældende og anvendes indenfor den sociale sektor. Den har til sigte, at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
I Loven kan I læse hvilke rettigheder, I har inden for forskellige områder. Der bevilliges efter bestemte paragraffer, alt efter hvad I søger om.

I 2008 blev det muligt for forældre at få godkendt hjemmetræning af børn og unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hjemmetræning er en samlet betegnelse for den træning af barnet eller den unge, forældrene udfører, som et alternativ til et kommunalt tilbud om hjælp og støtte efter Servicelovens § 32. Formålet med hjemmetræning er at give forældrene mulighed for at spille en aktiv rolle i indsatsen over for barnet eller den unge.

Med lovrevisionen af Servicelovens § 32 i 2016 har reglerne om hjemmetræning fået en selvstændig paragraf (§ 32 a). Den skal synliggøre hjemmetræningsordningen og understøtte, at regler og afgørelser om hjemmetræning tager afsæt i en samlet vurdering af barnets eller den unges tarv og trivsel med hensyntagen til barnets eller den unges støttebehov, alder og udvikling. Reglerne for hjemmetræning er forenklet og præciseret i § 32 a for at lette kommuners og forældres arbejde med reglerne.

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2014/9948

Ankestyrelsens principafgørelse 70-14 om hjemmetræning - effekt - behandlingsudgifter - tilsyn ""Gældende""

Resumé:
Principafgørelsen fastslår

Der kan ikke gives afslag på hjemmetræning alene med henvisning til, at der anvendes en bestemt metode, for eksempel Family Hope Center metoden

Når et barn på grund af særlig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om hjælp. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige tilbud efter serviceloven eller efter dagtilbudsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvist af forældrene i hjemmet.

Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af, om hjemmetræning, herunder de enkelte elementer i træningen, kan godkendes

Hjælp udført i hjemmet skal imødekomme barnets behov, og forældrene skal være i stand til at udføre opgaverne.

Elementer, der har karakter af egentlig sygehusbehandling, kan ikke godkendes som en del af hjemmetræningen. Anvendelse af carbogengas, genindånding i refleksposer og trykkammerbehandlinger (herunder mild) er ifølge Sundhedsstyrelsen behandlinger. Udgifter forbundet hermed kan derfor ikke dækkes efter reglerne om hjemmetræning. Dette gælder, uanset om behandlingsformen udbydes af sundhedsvæsenet.

Kommunen kan fastsætte betingelser for godkendelse af hjemmetræning, hvis der er saglige grunde hertil. Hvis forældrene ikke overholder betingelserne, kan kommunen give afslag på fortsat godkendelse af hjemmetræningen.

Effekten af hjemmetræningen

Det er ikke en betingelse for godkendelse af hjemmetræning, at der er videnskabelig dokumentation for effekten af træningsmetoden. Det er derimod en betingelse, at træningsmetoden er dokumenterbar.

Der er ikke krav om, at effekten af hjemmetræningen skal være af en vis størrelse. Effekten af hjemmetræningen må dog ikke være mindre, end hvis barnet havde fået hjælpen i et særligt tilbud efter serviceloven, idet hjemmetræningen i så fald ikke imødekommer barnets behov.
Hvis effekten af hjemmetræningen vurderes at være lige så god eller bedre, end hvis barnet havde fået hjælpen i et særligt tilbud, kan forældrene vælge at træne barnet hjemme, hvis de øvrige betingelser for godkendelse heraf er opfyldt. Kommunen kan således ikke give afslag på godkendelse af hjemmetræning med den begrundelse, at der er givet et tilbud, der dækker barnets behov.

Tilsyn og opfølgning

Kommunen skal to gange årligt føre tilsyn med barnets udvikling og trivsel, når forældrene træner barnet i hjemmet. Kommunen skal også følge op på træningsindsatsen fire gange årligt. Kommunen kan organisere tilsynet samtidig med et opfølgningsbesøg.

Ankestyrelsen har som udgangspunkt ikke kompetence til at tage stilling til, hvordan kommunen tilrettelægger og udfører tilsyns- og opfølgningsbesøgene, idet dette hører under kommunens faktiske forvaltningsvirksomhed. Tilsynet skal dog tilrettelægges i overensstemmelse med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Det vil sige, at det ikke må være mere indgribende, end formålet tilsiger.

Hvis der ved tilsynet konstateres forhold, der kan føre til en ændring eller et afslag på fortsat hjemmetræning, skal kommunen træffe afgørelse herom. Afgørelsen kan påklages til Ankestyrelsen.

De konkrete sager
I sag nr. 1 var kommunen berettiget til at give afslag på fortsat godkendelse af hjemmetræning, da forældrene fortsatte med at anvende trykkammerbehandling som led i hjemmetræningen. Kommunen kunne dog ikke give afslag under henvisning til, at hjemmetræningen ikke imødekom de opstillede mål, og at barnets udvikling ikke afveg afgørende fra udviklingen af andre børn, der modtager mere traditionel træning.

I sag nr. 2 havde forældrene ret til at få godkendt træningen af deres barn i hjemmet med undtagelse af mild trykkammerbehandling og anvendelse af carbogengas i maske.

I sag nr. 3 havde forælderen ikke ret til dækning af udgifterne til carbogengas og refleksposer, da disse elementer må betragtes som egentlig sygehusbehandling. Ankestyrelsen kunne ikke tage stilling til klagen over kommunens tilrettelæggelse af tilsyns- og opfølgningsbesøg.

Hilsen Peter

[phhmw]

Kend din GOP Genoptræningsplan ellers havner du som denne borger fra Kalundborg kommune

Thorkild Olesen DH.

Sidste år tog livet en drejning for Jan, da han fik en blodprop i hjernen og blev lammet i højre side.

Efter et ophold på Center for Neurorehabilitering på Næstved Sygehus blev han udskrevet med en klar behandlingsplan, der anbefalede, at han skulle genoptrænes på et specialiseret niveau.

Men til trods for en klar behandlingsplan så valgte man i Kalundborg Kommune ikke at lytte og sendte i stedet Jan til et helt andet tilbud inden for kommunen, hvor de ikke havde den rette ekspertise til at hjælpe Jan med genoptræning.

Jan fortæller selv, hvordan en medarbejder fra kommunen til et af deres møder fortalte, at: ”Alle vil gerne køre en Mercedes, men nogle må nøjes med en Skoda.”

Han var i chok, og det endte med, at Jan startede op på genoptræningen, som skulle vise sig at være et hårdt forløb, hvor Jan ikke fik den rette hjælp.

Selv mener Jan, at hans tilstand er blevet væsentlig forværret af at vente så længe på den rette hjælp, og dertil har det været hårdt, opslidende og frustrerende for ham at kæmpe med kommunen om den rette hjælp.

I øjeblikket er vi en lang række af organisationer, der er ude med en hård kritik af nogle nye anbefalinger fra et ekspertudvalg på socialområdet. For hvis politikerne vælger at følge nogle af anbefalingerne, så vil vi få langt flere eksempler som Jans.

Én af ekspertudvalgets anbefalinger er nemlig, at økonomi må vægte højere end borgernes behov.

Det vil være et kæmpe tilbageskridt på socialområdet og for de borgere og ansatte, der er i berøring med systemet. Og derfor har DH og 36 andre organisationer også sendt et brev til partilederne på Christiansborg og advaret dem om at lytte til udvalgets anbefalinger.

Jan har efter flere klager til kommunen fået medhold fra Styrelsen for Patientklager i sin sag.

Det er ført til, at Jan kom et bedre sted hen og modtager den rette specialiserede støtte. Allerede nu kan Jan mærke en klar forskel, da han også får langt mere genoptræning.

I sidste ende bliver det jo endnu dyrere for kommunen at skulle køre en lang sag og muligvis stå med en borger, der får forværret sin situation.

Jeg ønsker også at bruge pengene bedst muligt på handicapområdet og har forståelse for en presset økonomi i kommunerne. Og det betaler sig at give den rigtige hjælp første gang.

K10 svar:

Kære Thorkild Olesen DH og alle andre handicaporganisationer



HVORFOR har DH og andre handicaporganisationer ikke indklaget disse 100% bevidste ulovligheder?



Der trods alt er sat i Verden alf netop Martin Damm, borgmester i Kalundborg kommune, samt formand for den 100 % PRIVATE interesseforening KL Kommunernes Landsforening.



Hvad siger Folketingets love:



CITAT”” Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke tilsidesætte den lægefaglige vurdering af patientens genoptrænings- eller rehabiliteringsbehov, herunder om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau.”” CITAT slut


Bekendtgørelse, som ikke kan stå alene uden en lov: “Gældende” https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/918

Træd i karakter og klag, måske politianmeld, da der ingen undskyldning findes for disse bevidste ulovligheder.

Ankestyrelsen Tilsynet gør ikke mere brug af deres sanktioneret, siden 2013, så der findes i dag ingen konsekvens alf hvad Borgmester Martin Damm, Kalundborg kommunes forvaltning helt bevidst forsøger på.

Denne situation er ikke raketvidenskab, ganske enkelt at forstå, hvis man bare gider at læse på Folketingets love.


Med venlig hilsen

[phhmw]

Ref https://www.k10.dk/showpost.php?p=374646&postcount=285

Aftale på plads om vederlagsfri fysioterapi i 2023

KL og Danske Fysioterapeuter har indgået en forpligtende aftale for 2023 om den økonomiske ramme for vederlagsfri fysioterapi i 2023. KL glæder sig over, at der nu er enighed om rammen, så borgerne ikke havner i en situation, hvor de ikke kan få fysioterapi jævnt over året.

https://www.kl.dk/forsidenyheder/202...terapi-i-2023/

”Det er godt, at der nu med aftalen er kommet tydelighed om økonomien på fysioterapiområdet – og dermed ikke mindst sikkerhed for borgerne. Det er rigtig vigtigt, at vi ikke igen havner i en situation i slutningen af året, hvor igangværende behandlingsforløb sættes på pause. Derfor er vi glade for, at vi nu i fællesskab med Danske Fysioterapeuter er blevet enige om en fornuftig og forpligtende ramme for 2023,” siger Michael Fenger, næstformand i KL’s Sundheds- og Ældreudvalg.

Med aftalen løfter KL og Danske Fysioterapeuter økonomien på området med 1,5 pct. Løftet dækker 2022 og 2023 samlet.

”Det er helt centralt, at vi sikrer stabilitet omkring den samlede økonomi på området, så borgere, der bliver henvist, også modtager den fysioterapi, de har behov for og ret til gennem hele året,” siger Michael Fenger og fortsætter:

”Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi har været stigende det sidste år, og det er en udvikling, som vi følger tæt. Vi har nu valgt at løfte den økonomiske ramme for i år, men vi skal også fortsat have fokus på effektive behandlingsforløb, så der er størst mulig sammenhæng mellem faglighed i behandlingen og hensynet til at sikre mest mulig sundhed for pengene.”

Aftalen
https://www.fysio.dk/globalassets/do...-1314175_1.pdf

Aftale om udgiftsrammen for speciale 62 i 2023

Baggrund
Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapi indgik d. 7. september 2018 aftale om gældende overenskomst for fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi, som trådte i kraft 1. januar 2019. Overenskomstperioden var 2019-2021, idet parterne var enige om, at næste forhandling om ændringer af overenskomsten bør være gennemført til ikrafttræden den 1. januar 2022.
Af bilag 1, Protokollat Vedrørende Overenskomstens Økonomi i overenskomsten om vederlagsfri fysioterapi fremgår det, at niveauet for den økonomiske ramme skal drøftes, hvis parterne er enige om at udskyde forhandlinger om fornyelse af overenskomst.
Som følge heraf, er parterne enige om at indgå flg. aftale om økonomirammen for 2023.

Rammen for speciale 62 i 2023

Den samlede økonomiske ramme for udgifterne til vederlagsfri fysioterapi er beskrevet i overenskomstens økonomiprotokollat.

Parterne er enige om, at der i 2023 tillægges et råderum på 1,5% til rammen. Råderumstillægget udgør et samlet løft vedrørende årene 2022 og 2023.
Parterne er endvidere enige om, at fysioterapeuterne arbejder med at opnå en effektivisering. Det betyder, at fysioterapeuterne sammensætter hver patients forløb individuelt, hvor alle behandlingsmuligheder indtænkes der opnås størst mulig sammenhæng mellem faglighed i behandlingen og de økonomiske ressourcer, således at fysioterapeuterne bidrager aktivt til overholdelse af den økonomiske ramme.

Parterne er endvidere enige om en tæt økonomisk opfølgning af 2023. Parterne er enige om, at Danske Fysioterapeuter løbende gennem året informerer de praktiserende fysioterapeuter om udgiftsudviklingen i forhold til udgiftsrammen. Parterne er endvidere enige om, at Danske Fysioterapeuter i
2023 ikke opfordrer fysioterapeuterne til at pausere behandlingen af igangværende behandlingsforløb, selvom der skulle være tegn på, at den samlede økonomiske ramme for 2023 kan blive overskredet.

Ikrafttrædelse
Aftalen træder i kraft den 1-1-2023. København, den 27-4-2023
For Regionernes Lønnings- og Takstnævn Michael Fenger
For Danske Fysioterapeuter Jeanette Præstegaard
/
/
Nanna Skovgaard
Jens Peter Vejbæk

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.regionh.dk/Sundhed/Patie...ngsplanen.aspx

Genoptræningsplanen

Hvis lægen skønner, du har behov for genoptræning efter din indlæggelse eller ambulante behandling, skal afdelingen sammen med dig udarbejde en genoptræningsplan.

Læs her hvad om, hvad den skal indeholde.

Dit behov for genoptræning bliver vurderet, inden du bliver udskrevet

Ved hver udskrivelse fra hospital eller ambulant behandling skal der tages stilling til, om du har behov for genoptræning.

Hvis lægen skønner, at du har behov for genoptræning efter din udskrivelse, udarbejder afdelingen i samarbejde med dig og eventuelt dine pårørende en genoptræningsplan. Indholdet vil blive gennemgået med dig, inden du bliver udskrevet.

I genoptræningsplanen skal der i første omgang tages stilling til, om du skal have:

almen genoptræning, som foregår i den kommune, hvor du bor

specialiseret genoptræning, der foregår på hospitalet

specialiseret rehabilitering, som foregår i den kommune, hvor du bor eller hos en privat leverandør af specialiseret rehabilitering.

Hvad indeholder en genoptræningsplan?

I genoptræningsplanen skal fremgå:

oplysninger om indlæggelses- og udskrivelsesdato, diagnose m.m.

sammenfatning af dine helbredsforhold – fx dit fysiske funktions- og aktivitetsniveau

hvilken information du har fået om din behandling og genoptræning

dit genoptræningsbehov – hvilke funktioner der skal genoptrænes

at du har givet dit samtykke til genoptræningen

aftaler om kontrol og opfølgning på hospitalet

kontaktoplysninger på det sted i kommune elle region, hvor du er tilknyttet og kan henvende dig for at få mere information eller vejledning.

Genoptræningsplanen giver dig også mulighed for at oplyse, hvis du fx har ønske om et bestemt behandlingstilbud eller har daglige gøremål, jobfunktion/arbejdstider m.m., der er vigtige at nævne i forbindelse med genoptræningen.

Hvem får tilsendt genoptræningsplanen?

Du får en fysisk kopi af genoptræningsplanen, eller også bliver den sendt til din e-Boks.

Derudover vil genoptræningsplanen blive sendt til:

din kommune eller den hospitalsafdeling, som skal sørge for, at din genoptræningsplan bliver ført ud i livet

din egen læge (du kan dog frabede dig, at den bliver sendt til din læge)

du har mulighed for at tilføje en tredje modtager.

Hvad sker der, når kommunen modtager genoptræningsplanen?

Når du visiteres til genoptræning i forbindelse med din udskrivelse, sørger afdelingen for at give din hjemkommune besked om, at du har behov for genoptræning. Læs mere om

Almen genoptræning

Specialiseret genoptræning

Din kommune er forpligtiget til at varetage din genoptræning, når de har modtaget din genoptræningsplan. phhmw kommunen har ikke retten til at ændre på din GOP

Udskrevet uden genoptræningsplan

Hvis du oplever, du har behov for genoptræning, men ikke har fået en genoptræningsplan, skal du tale med den afdeling, du er blevet udskrevet fra. Her kan du få at vide hvorfor, du ikke har fået en genoptræningsplan, eller om der er sket en fejl.

Ord du kan støde på i en genoptræningsplan
Aktionsdiagnose
Den diagnose, der bedst beskriver den tilstand, der har ført til, at du er blevet indlagt og behandlet.

Bidiagnose
Diagnoser ud over aktionsdiagnosen.

Funktionsevne
Samlet beskrivelse af din krops funktioner og hvordan din helbredstilstand påvirker fx din arbejdssituation, evne til at klare dig selv m.m.

Læs mere
Hjælpemidler - midlertidige eller varige
Patientguidens huskeliste til genoptræning

phhmw
Behandling efter en GOP Genoptræningsplan er vederlagsfri, indtil du bliver AFSKREVET, færdigbehandlet fra hospitalet.

Derefter overgår man til alm behandling efter § 140 med tilskud eller vederlagsfri, alt efter diagnose.

Sundhedstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling, læs "Diagnoselisten" og følg guiden slavisk.

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...e,-d-,pdf.ashx

[phhmw]

phhmw

Hvis ikke du kender reglerne, så går du glib af meget.

Det gælder inden for alle områder.

https://www.vive.dk/da/udgivelser/pa...m_source=VIVEs

VIDENSKABELIG ARTIKEL nov 2023

Der er forskel i behandling af patienter med og uden sundhedsfaglig viden.

Patienter, der har sundhedsfaglig viden, har større sandsynlighed for at få sundhedsydelser, som der ellers er begrænset adgang til.

Den måde, de kliniske retningslinjer er designet på, har betydning for, hvem der får behandling.

Hvilken betydning har patienters sundhedsfaglige viden for deres behandling i sundhedsvæsenet?

I dette papir har vi undersøgt, hvordan retningslinjerne har påvirket adgang til fosterdiagnostik for gravide med forskellig faglig ekspertise på sundhedsområdet.
Undersøgelsen er udgivet i Journal of Health Economics.

Sundhedsfaglig viden påvirker behandling

Fosterdiagnostik er en relativt dyr sundhedsydelse, som bliver rationeret i de kliniske guidelines.

I perioden fra 1996 til 2004 begrænsede man adgangen til forsterdiagnostik ved fortrinsvist at tilbyde det til gravide kvinder over 35 år. I denne periode fik mødre med en sundhedsfaglig uddannelse i højere grad foretaget fostervandsprøve under denne aldersgrænse end andre mødre med tilsvarende uddannelsesniveau, men uden sundhedsfaglig viden.

Mødre under 35 år, som havde en sundhedsfaglig uddannelse, havde 10 procentpoint større sandsynlighed for at få foretaget en fostervandsprøve end andre mødre, til trods for at de ikke lå inden for rammerne af den aldersbaserede retningslinje.

På dette tidspunkt lå beslutningen om henvisning til fostervandsprøve hos almen læge. Forskel i adgang til forsterdiagnostik mellem mødre med og uden sundhedsfaglig ekspertise forsvandt, da man i 2018 indførte nye retningslinjer, som både medførte nye diagnostiske test og flyttede beslutningen om henvisning til fostervandsprøve fra almen læge til hospitalet.

Kliniske guidelines har betydning

Resultaterne tyder på, at sundhedsfaglig viden kan påvirke den behandling, man får i sundhedsvæsenet, sådan at personer med sundhedsfaglig viden har større sandsynlighed for at få tilbudt visse ellers rationerede sundhedsydelser.

Samtidig viser studiet, at kliniske guidelines, der rationerer adgang til behandling, kan reducere ulighed i adgang til sundhedsydelser, hvis design af guidelines gennemtænkes, herunder hvor forhandling om behandlingen placeres.

Hilsen Peter

Bilag

https://www.foa.dk/forbund/temaer/j-...r/kort-fortalt

Hvad er kliniske retningslinjer? Kliniske retningslinjer er evidensbaserede anbefalinger, som bruges af fagpersonale, der skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. Evidens betyder, at der er videnskabelig bevis om anbefalingerne.

Kort fortalt om kliniske retningslinjer

Kliniske retningslinjer skal bl.a. hjælpe sundhedspersonale til at yde en ensartet og evidensbaseret pleje og behandling af borgerne.

KL og Sundhedskartellet har indtil videre udarbejdet fire kliniske retningslinjer for det kommunale sundhedsområde - og flere er på vej.

De kliniske retningslinjer vedrører fire centrale indsatser eller problemstillinger i den kommunale sundheds- og omsorgsindsats for borgere/patienter, der er over 65 år.

Læs om KL's fire kommunale kliniske retningslinjer

Derudover har Sundhedsstyrelsen også udarbejdet en lang række nationale kliniske retningslinjer, som personalet på sygehusene anvender.

Se Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer

https://www.sst.dk/da/Fagperson/Retn.../Om-NKA-og-NKR

EKSEMPEL tilfældigt valgt

https://www.fysio.dk/fafo/faglige-an...njer/neurologi

[phhmw]

Som fysioterapien, år efter år.

https://www.berlingske.dk/danmark/la...ettet-er-brugt

Borgere kan opleve at få ikkeakutte konsultationer og kontroller hos de praktiserende læger udskudt året ud.

Det skyldes, at den økonomiske ramme mellem landets cirka 3500 praktiserende læger og regionerne står til at blive overskredet.

Det har fået Praktiserende Lægers Organisation (PLO) til at vejlede medlemmerne til at drosle ned på aktiviteterne og i stedet prioritere eksempelvis efteruddannelse.

Lægeformand Jørgen Skadborg ærgrer sig over, det er nødvendigt, men ser ingen anden udvej, hvis budgettet skal overholdes.

Problemet er ifølge formanden for de praktiserende læger, at den nuværende budgetaftale ikke tager højde for de ekstra patienter og ydelser, som lægerne i 2023 har leveret.

– Der er kommet 50.000 flere danskere, siden vi lavede aftalen med regionerne i juni 2021, heraf 30.000 ukrainske flygtninge.

– Så er der kommet et nyt lægemiddel, Wegovy, som op mod 90.000 danskere får og løbende går til kontroller for hos lægerne.

– Derudover har vi haft en streptokokepidemi med halsbetændelse, forklarer Jørgen Skadborg.

Det er alt sammen faktorer, der har øget travlheden i venteværelserne hos lægerne og nu nødvendiggør en opbremsning, påpeger lægeformanden.

Men det er svært at skulle fortælle patienter, at de ikke kan få den kontrol eller den konsultation, de gerne vil have her og nu, forklarer han.

Jørgen Skadborg så helst, at budgetrammen blev hævet frem for, at patienter ikke får de konsultationer, de gerne vil have.

Spørgsmål: Tager I ikke patienterne som gidsel i en forhandling med regionerne om at hæve budgetrammen?

– I den her tid er gidsel et utroligt stærkt ord, som jeg ikke vil anerkende.

– Lægeklinikkerne er selvfølgelig åbne og ser patienter, der har brug for at blive set. Uanset om der er en nyopstået bekymring eller tegn på akut eller alvorlig sygdom, så bliver man selvfølgelig set, siger Jørgen Skadborg.

sundhedsminister Sophie Løhde (V) mener, at det er »ærgerligt, hvis der er patienter, som får udskudt en rutinemæssig kontrol eller en anden planlagt lægekonsultation«.

– Men det er omvendt helt afgørende, at der er styr på økonomien i sundhedsvæsenet. Og jeg har stor forståelse for, at regionerne har behov for at kunne styre økonomien i almen praksis, siger hun i en kommentar.

Hos Danske Patienter ser direktør Morten Freil med bekymrede øjne på meldingen fra lægerne. Han opfordrer til, at lægeforeningen trækker vejledningen tilbage.

– Selvfølgelig skal de (lægerne, red.) overholde den aftale, der er indgået. Men det her viser også svagheden i aftalesystemet, at man kan komme så sent på året og opdage, at der mangler penge til de ydelser, der er aftalt, siger Morten Freil til DR.

I Danske Regioner peger man på, at lægerne fortsat kan behandle patienter og få penge for det, uagtet at rammen overskrides.

Det vil betyde, at næste års stigende honorarer til lægerne vil slå igennem »lidt langsommere«, siger Heino Knudsen (S), formand for regionernes Lønnings- og Takstnævn, til DR.

/ritzau/

Hilsen Peter