"Veje til førtidspension" - K10

frida · 12-11-2013, 14:40

http://ams.dk/~/media/AmsRegionSite/...ensionpdf.ashx

"Men der er også mange af de her diagnoser, hvor der måske ikke er nogen klare objektive fund, men hvor der er en eller anden psykisk lidelse. Og her ligger det dem utrolig meget på sinde at forklare, hvor dårligt det står til, og hvor begrænset man i virkeligheden er i forhold til alting. Så det er borgere, hvor det fylder meget – det kommer de kræftsyge sjældent med. [...] Men for de her andre grupper, der fylder det typisk meget at have fokus på dét, som man ikke kan. Og hvor ressourcer det er noget, man [som sagsbehandler] skal spørge ind til og få trukket ud af bor- geren."
Sygedagpengemedarbejder

"Denne undersøgelse har ikke haft fokus på borgernes oplevelse af sagsbehandlingen, men en undersøgelse foretaget af Mik-Meyer, Christensen & Johansen (2009) viser, at en del af de sygemeldte med diffuse lidelser oplever at blive mødt med mistro af et sygedagpengesystem, der har brug for at kunne dokumentere, at uarbejdsdygtigheden skyldes ”egen sygdom” (jf. Lov om sygedagpenge §7). Som reaktion herpå udvikler de en stærk sygdomsidentitet, der netop, som ovenstående citat også afspejler, fokuserer på sygdom og begrænsninger. Som bå- de ovenstående citat og analysen i afsnit 8.2.2 viser, er det en væsentlig udfordring i sagsbe- handlingen, når borger og sagsbehandler ikke har samme blik på borgernes situation og be- skæftigelsesperspektiv, og for borgere med diffuse lidelser kan der ofte blive tale om meget lange sagsbehandlingsforløb, fordi udredning af den helbredsmæssige tilstand tager tid, og manglende resultat heraf hindrer en endelig afklaring af arbejdsevnen. Af denne grund er der også et vist overlap mellem borgertypen med diffuse lidelser og den overleverede borgertype, da mange borgere med diffuse lidelser starter på sygedagpenge men overgår til kontanthjælp eller ingen ydelse, når sygedagpengelovens varighedsbegrænsning er nået, uden at der er sket afklaring af arbejdsmarkedsperspektivet. Overgangen til kontanthjælp eller afklaring uden ydelse er en stor stressfaktor for mange, der kan medføre forværring i den helbredsmæssige tilstand, der for den samlede borgertype ofte har et psykisk og stressfølsomt aspekt. En prak- tiserende læge fortæller, at han oplever, at tilkendelse af førtidspension kan have en lindren- de effekt for denne borgertype, netop fordi afklaringen og sikringen af et forsørgelsesgrund- lag i sig selv fjerner en væsentlig psykisk belastning, uden at det dog er nok til at muliggøre en tilknytning til arbejdsmarkedet.
De praktiserende læger, der er interviewet til denne undersøgelse, giver udtryk for, at det er nødvendigt at anerkende den gruppe borgeres smerter og gener, uanset om de kan bevises objektivt eller ej. På samme tid beskriver lægerne dog også gruppen som meget udfordrende og frustrerende at arbejde med, fordi der mangler retningslinjer på området, og fordi de ikke er i stand til at iværksætte en succesfuld behandling eller give borgeren den afklaring i form af en diagnose, borgerne eftersøger."

"Det er jo også en kategori, som man bliver meget frustreret over at behandle, fordi vi ikke kan hjælpe dem. Det er ligegyldigt, hvad man gør ved dem, om vi forsøger at hjælpe dem, eller om de kommer til smerteklinik, eller hvor de kommer hen, så er de meget vanskelige, og det kan næsten ikke lade sig gøre at behandle dem."
Praktiserende læge

http://www.kora.dk/media/1244/udgive...nskatalog1.pdf

"...Ventetider forstyrrer sammenhængen
Én udfordring vedrørende sammenhængende indsat- ser er altså koordinering, mens en anden handler om ventetider i sagsforløbet. Ventetider opstår ofte på grund af ventetider på behandling i sundhedssyste- met, som betyder, at jobcentrets videre afklaring af arbejdsevnen må sættes i bero. Særligt udfordrende bliver disse ventetider, når udredning af borgerens helbredsmæssige problemer trækker ud, eller når der slet ikke findes behandlingsmuligheder, som det kan være tilfældet ved de diffuse lidelser."

"Førtidspension giver den ro og stabilitet, der er nødvendig for at undgå førtids- pension

Dette paradoks optræder gentagne gange i det materiale, vi har analyseret. Mens ventetider, langvarige forløb og manglende tilbud udpeges som problematiske og bidrager til at produc e- re førtidspensionister, så findes der også situationer, hvor det opleves som problematisk, at der ikke findes en midlertidig pauseknap, forud for tilkendelse af førtidspension. Flere af de professionelle peger på, at førtidspensionen kan komme til at fremstå for både borger, be- handler og sagsbehandler, som attraktiv, fordi det kan give borgeren fred for krav om afkla- ring samt vished om den økonomiske situation. Paradoksalt nok vurderes netop denne ro i forhold til både krav og økonomi af flere interviewpersoner, som centralt i forhold til at få overskud til at forholde sig til sygdom og muligheder på arbejdsmarkedet. Usikkerheden, i forhold til hvad forløbet skal føre til, og hvordan økonomien hænger sammen, kan opleves som en kæp i hjulet i forhold til at få håndteret eksempelvis stress og depressionssymptomer. Muligheden for at give pension med kontrol (hvor pensionen revurderes efter et fastlagt tid s- rum) er reelt begrænset inden for den nuværende lovgivning. Samtidig findes der blandt de professionelle en formodning om, at det at være passiv, også i kraft af en eventuel midlertidig pause fra beskæftigelsessystemets krav og rammer, kan tænkes at bidrage negativt til borger- nes muligheder for at blive inkluderet på arbejdsmarkedet på længere sigt."

Måske det var en ide, at løse dette ved at afklare og afslutte borgeren? Det siger jo sig selv sagsbehandlingen strækker sig ud i det uendelige, hvis man bliver ved at lede efter behandlingsmuligheder, der ikke eksisterer.

Jeg synes tit man hører, at det er ikke diagnosen men det samlede billede der afgør funktionsniveau/arbejdsevne/afklaring for borgernes fremtidige forsørgelsesgrundlag.

Hvorfor er systemet så fikseret på diagnose og behandling, at det bliver ved at søge behandlingsmuligheder der ikke findes?

Stop op og anerkend mennesket.

Jeg kan ikke finde de Nanna mik-Meyer artikler, men jeg husker da noget om, at hun var noget i vælten her på K10 for år tilbage.

http://www.information.dk/204127

"Der er den kommunale sagsbehandler, som frustreret klager over sygedagpengemodtagere, der er mere fokuserede på deres sygdom end på at komme tilbage til arbejdsmarkedet.

»Hvis de overhovedet er opsøgende, så er det i forhold til at finde oplysninger om deres sygdom. (...) Den meget fine hjemmeside K10, den er meget spændende. Det er om fleksjob og førtidspension. Et forum, hvor folk kan sidde og hjælpe hinanden med, hvordan de bedst kan kringle den her, hvis de gerne vil have et fleksjob.«"

Frida

Nøgne tær · 12-11-2013, 15:41

Citat:

"Men der er også mange af de her diagnoser, hvor der måske ikke er nogen klare objektive fund, men hvor der er en eller anden psykisk lidelse. Og her ligger det dem utrolig meget på sinde at forklare, hvor dårligt det står til, og hvor begrænset man i virkeligheden er i forhold til alting. Så det er borgere, hvor det fylder meget –

Citat:

det kommer de kræftsyge sjældent med.

[...] Men for de her andre grupper, der fylder det typisk meget at have fokus på dét, som man ikke kan. Og hvor ressourcer det er noget, man [som sagsbehandler] skal spørge ind til og få trukket ud af bor- geren."
Sygedagpengemedarbejder

Ja, hvad i alverden havde de tænkt sig, kan det man fejler ikke ses, så må det jo forklares, og vil den der skal lytte ikke høre, så må man jo gentage gentage gentage.

Jeg er iøvrigt træt af at alle skal sammenligned med kræftsyge... de er også syge, ligesom vi andre er det, MENda enhver ved hvad kræft er, så er det ligesom målestokken (også selvom nogle psykiske lidelser er langt alvorligere en visse kræftformer)

Hvordan skal man dog råbe systemet op, hvis sagsbehandlere kun kender en sygdom og alt andet er klynk )

frida · 13-11-2013, 07:41

Det virker som om sagsbehandlerens mener kræftsyge har en større berettigelse.

At de er åbenbart syge på den "rigtige" måde, i systemets øjne.

Det er en meget mærkelig og nedladende måde man refererer til syge mennesker.

Cancer kan være dødelig. Men det kan systemets behandling af syge borgere også være.

"Gruppen af personer på langvarig kontanthjælp betegnes af flere interviewede som ”de rigtig tunge” eller ”den passive gruppe”, som man enten ikke har haft de rette tilbud og ressourcer til fra kommunal side, eller som af ressourcemæssige eller andre grunde slet og ret har fået lov til at ”passe sig selv”. Mange i gruppen har stort set aldrig været i beskæftigelse og er derfor vant til at leve et liv på lave ydelser. Måske af samme grund beskrives de som en gruppe, der sjældent gør opmærksom på sig selv, og som i mange tilfælde ikke ønsker kontakt med kommunen, da de simpelthen har vænnet sig til og indrettet deres liv efter at være på kontanthjælp. Borgernes mangeårige erfaringer i systemet kan ifølge de interviewede sagsbe- handlere føre til store udfordringer, idet de har haft mange sagsbehandlerskift og har prøvet rigtig meget uden at synes at være kommet videre. På spørgsmålet om, hvilke barrierer der kan gøre sagsbehandlingen særlig svær, svarer en kontanthjælpsmedarbejder;
I vores gruppe er det, hvis de har været i systemet i rigtig, rigtig mange år. Og har haft mange sagsbehandlerskift og har prøvet rigtig meget og har ikke rigtig synes, at de er kommet videre, ligesom givet lidt op fordi, som du også sagde – hvad skal det føre til? Det er en begrænsning, når man kommer ind og er helt frisk og tænker ’yes, nu skal vi lige videre her, hvor vil du gerne hen?’ Og så sidder de bare og kig- ger på dig som om, ’ja, det er fint, hvornår har vi fri?’ Det skal man arbejde noget med. Dem, der har været her i lang tid, og som ligesom er blevet en del af det her.
Kontanthjælpsmedarbejder"

http://ams.dk/~/media/AmsRegionSite/...ensionpdf.ashx

"man i virkeligheden er i forhold til alting. Så det er borgere, hvor det fylder meget – det kommer de kræftsyge sjældent med. [...] Men for de her andre grupper, der fylder det typisk meget at have fokus på dét, som man ikke kan. Og hvor ressourcer det er noget, man [som sagsbehandler] skal spørge ind til og få trukket ud af bor- geren.
Sygedagpengemedarbejder"

Simpelthen så grotesk nedladende en udtalelse

"Denne undersøgelse har ikke haft fokus på borgernes oplevelse af sagsbehandlingen, men en undersøgelse foretaget af Mik-Meyer, Christensen & Johansen (2009) viser, at en del af de sygemeldte med diffuse lidelser oplever at blive mødt med mistro af et sygedagpengesystem, der har brug for at kunne dokumentere, at uarbejdsdygtigheden skyldes ”egen sygdom” (jf. Lov om sygedagpenge §7). Som reaktion herpå udvikler de en stærk sygdomsidentitet, der netop, som ovenstående citat også afspejler, fokuserer på sygdom og begrænsninger. Som bå- de ovenstående citat og analysen i afsnit 8.2.2 viser, er det en væsentlig udfordring i sagsbe- handlingen, når borger og sagsbehandler ikke har samme blik på borgernes situation og be- skæftigelsesperspektiv, og for borgere med diffuse lidelser kan der ofte blive tale om meget lange sagsbehandlingsforløb, fordi udredning af den helbredsmæssige tilstand tager tid, og manglende resultat heraf hindrer en endelig afklaring af arbejdsevnen."

"...... Borgergrup- pen har ofte haft en fast arbejdstilknytning, og for nogle borgere beskrives de psykiske gener, som er opstået eller forværret undervejs, i sygemeldingen som en konsekvens af, at borgeren bliver deprimeret af pludseligt at være blevet begrænset i sin hverdag – for eksempel når en lang ventetid i behandlingssystemet, mange arbejdsprøvninger mv. kan føre til, at en person, der fx oprindeligt var sygemeldt pga. en diskusprolaps, også får en depression....."

Der er ikke et gran af selvindsigt eller selvkritik i disse udtalelser. Man tager på ingen måde ansvar for, at systemet i mange tilfælde selv står for den uendelige lange sagsudredning, der ender med at borgeren får udløst stress-eller belastningsdiagnoser, og et mistet håb om at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Udover det nævnes der ikke meget om hvordan deres tilgang til borgeren og alle deres rigide regler ødelægger og nedbryder mennesker, familier og økonomi med alt hvad der dermed følger.

Frida

Nøgne tær · 13-11-2013, 19:50

Citat:

Men for de her andre grupper, der fylder det typisk meget at have fokus på dét, som man ikke kan. Og hvor ressourcer det er noget, man [som sagsbehandler] skal spørge ind til og få trukket ud af bor- geren."

Jeg idag haft en fantastisk oplevelse, hvor et almindeligt menneske jeg stort set ikke kender, har mødt vedkommende 3x½ time ialt, og vi har aldrig udvekslet andet end høflighedsfraser.

Jeg begyndte så at stresse over et eller andet, hvilket hun åbenbart kunne se på min adfærd, som sagt er har vi aldrig talt.
Det næste hun sagde var "du skal ikke skynde dig, du skal ikke skynde dig for andre, du skal kun gøre godt for dig selv"
Jeg var der straks om at man jo bør og skal og at der også er noget der hedder pligter.
"du har lavet rigeligt i dit liv, du har betjent mennesker i hoved og røv... det kan du ikke snyde med"
Og det er jo ganske korrekt.
Og det skal siges at vedkommende ikke aner at jeg er ude af arbejdsmarkedet og på vej på pension.

Det er bare er så frygteligt er at kommuner kan sidde og påstå det stik modsatte, så man som i citatet skal sidde i forsvar på forsvar, med det resultat at man bliver betragtet som "fusker og svindler", når sagsbehandleren ikke forstår.

Jeg mener, hvad kan lige være så svært for en sagsbehandler at se, når andre mennesker uden videre og uden specifik uddannelse kan se at det lyser ud af en at man har gjort mere end nok og lidt til ?
Det kan udelukkende handle om en dårlig moral blandt sagsbehandlere, som så igen er kommet af den meget lille etik der blomstre i de danske kommuner.
Bare det at bruge et udtryk som at "trække noget ud af borgeren"... føj det fortæller alt om moralen.
Man kunne jo lige så godt have beskrevet det man mener med ord som "støtte borgeren i at finde sine ressourcer"

Jeg er bare så forarvet over at folk der skal betjene borgere hænger hovedet hjemme på knagen før de tager på job, det kan simpelthen ikke passe at de nærmest automatisk skal have mindre menneskekundskab og mindre omsorg end manden på gaden, eller den vi ikke kender.

12-11-2013, 14:40	#1
frida Klart Afhængig af K10 Tilmeldingsdato: 17-08 2007 Indlæg: 482 Styrke: 17	"Veje til førtidspension" http://ams.dk/~/media/AmsRegionSite/...ensionpdf.ashx "Men der er også mange af de her diagnoser, hvor der måske ikke er nogen klare objektive fund, men hvor der er en eller anden psykisk lidelse. Og her ligger det dem utrolig meget på sinde at forklare, hvor dårligt det står til, og hvor begrænset man i virkeligheden er i forhold til alting. Så det er borgere, hvor det fylder meget – det kommer de kræftsyge sjældent med. [...] Men for de her andre grupper, der fylder det typisk meget at have fokus på dét, som man ikke kan. Og hvor ressourcer det er noget, man [som sagsbehandler] skal spørge ind til og få trukket ud af bor- geren." Sygedagpengemedarbejder "Denne undersøgelse har ikke haft fokus på borgernes oplevelse af sagsbehandlingen, men en undersøgelse foretaget af Mik-Meyer, Christensen & Johansen (2009) viser, at en del af de sygemeldte med diffuse lidelser oplever at blive mødt med mistro af et sygedagpengesystem, der har brug for at kunne dokumentere, at uarbejdsdygtigheden skyldes ”egen sygdom” (jf. Lov om sygedagpenge §7). Som reaktion herpå udvikler de en stærk sygdomsidentitet, der netop, som ovenstående citat også afspejler, fokuserer på sygdom og begrænsninger. Som bå- de ovenstående citat og analysen i afsnit 8.2.2 viser, er det en væsentlig udfordring i sagsbe- handlingen, når borger og sagsbehandler ikke har samme blik på borgernes situation og be- skæftigelsesperspektiv, og for borgere med diffuse lidelser kan der ofte blive tale om meget lange sagsbehandlingsforløb, fordi udredning af den helbredsmæssige tilstand tager tid, og manglende resultat heraf hindrer en endelig afklaring af arbejdsevnen. Af denne grund er der også et vist overlap mellem borgertypen med diffuse lidelser og den overleverede borgertype, da mange borgere med diffuse lidelser starter på sygedagpenge men overgår til kontanthjælp eller ingen ydelse, når sygedagpengelovens varighedsbegrænsning er nået, uden at der er sket afklaring af arbejdsmarkedsperspektivet. Overgangen til kontanthjælp eller afklaring uden ydelse er en stor stressfaktor for mange, der kan medføre forværring i den helbredsmæssige tilstand, der for den samlede borgertype ofte har et psykisk og stressfølsomt aspekt. En prak- tiserende læge fortæller, at han oplever, at tilkendelse af førtidspension kan have en lindren- de effekt for denne borgertype, netop fordi afklaringen og sikringen af et forsørgelsesgrund- lag i sig selv fjerner en væsentlig psykisk belastning, uden at det dog er nok til at muliggøre en tilknytning til arbejdsmarkedet. De praktiserende læger, der er interviewet til denne undersøgelse, giver udtryk for, at det er nødvendigt at anerkende den gruppe borgeres smerter og gener, uanset om de kan bevises objektivt eller ej. På samme tid beskriver lægerne dog også gruppen som meget udfordrende og frustrerende at arbejde med, fordi der mangler retningslinjer på området, og fordi de ikke er i stand til at iværksætte en succesfuld behandling eller give borgeren den afklaring i form af en diagnose, borgerne eftersøger." "Det er jo også en kategori, som man bliver meget frustreret over at behandle, fordi vi ikke kan hjælpe dem. Det er ligegyldigt, hvad man gør ved dem, om vi forsøger at hjælpe dem, eller om de kommer til smerteklinik, eller hvor de kommer hen, så er de meget vanskelige, og det kan næsten ikke lade sig gøre at behandle dem." Praktiserende læge http://www.kora.dk/media/1244/udgive...nskatalog1.pdf "...Ventetider forstyrrer sammenhængen Én udfordring vedrørende sammenhængende indsat- ser er altså koordinering, mens en anden handler om ventetider i sagsforløbet. Ventetider opstår ofte på grund af ventetider på behandling i sundhedssyste- met, som betyder, at jobcentrets videre afklaring af arbejdsevnen må sættes i bero. Særligt udfordrende bliver disse ventetider, når udredning af borgerens helbredsmæssige problemer trækker ud, eller når der slet ikke findes behandlingsmuligheder, som det kan være tilfældet ved de diffuse lidelser." "Førtidspension giver den ro og stabilitet, der er nødvendig for at undgå førtids- pension Dette paradoks optræder gentagne gange i det materiale, vi har analyseret. Mens ventetider, langvarige forløb og manglende tilbud udpeges som problematiske og bidrager til at produc e- re førtidspensionister, så findes der også situationer, hvor det opleves som problematisk, at der ikke findes en midlertidig pauseknap, forud for tilkendelse af førtidspension. Flere af de professionelle peger på, at førtidspensionen kan komme til at fremstå for både borger, be- handler og sagsbehandler, som attraktiv, fordi det kan give borgeren fred for krav om afkla- ring samt vished om den økonomiske situation. Paradoksalt nok vurderes netop denne ro i forhold til både krav og økonomi af flere interviewpersoner, som centralt i forhold til at få overskud til at forholde sig til sygdom og muligheder på arbejdsmarkedet. Usikkerheden, i forhold til hvad forløbet skal føre til, og hvordan økonomien hænger sammen, kan opleves som en kæp i hjulet i forhold til at få håndteret eksempelvis stress og depressionssymptomer. Muligheden for at give pension med kontrol (hvor pensionen revurderes efter et fastlagt tid s- rum) er reelt begrænset inden for den nuværende lovgivning. Samtidig findes der blandt de professionelle en formodning om, at det at være passiv, også i kraft af en eventuel midlertidig pause fra beskæftigelsessystemets krav og rammer, kan tænkes at bidrage negativt til borger- nes muligheder for at blive inkluderet på arbejdsmarkedet på længere sigt." Måske det var en ide, at løse dette ved at afklare og afslutte borgeren? Det siger jo sig selv sagsbehandlingen strækker sig ud i det uendelige, hvis man bliver ved at lede efter behandlingsmuligheder, der ikke eksisterer. Jeg synes tit man hører, at det er ikke diagnosen men det samlede billede der afgør funktionsniveau/arbejdsevne/afklaring for borgernes fremtidige forsørgelsesgrundlag. Hvorfor er systemet så fikseret på diagnose og behandling, at det bliver ved at søge behandlingsmuligheder der ikke findes? Stop op og anerkend mennesket. Jeg kan ikke finde de Nanna mik-Meyer artikler, men jeg husker da noget om, at hun var noget i vælten her på K10 for år tilbage. http://www.information.dk/204127 "Der er den kommunale sagsbehandler, som frustreret klager over sygedagpengemodtagere, der er mere fokuserede på deres sygdom end på at komme tilbage til arbejdsmarkedet. »Hvis de overhovedet er opsøgende, så er det i forhold til at finde oplysninger om deres sygdom. (...) Den meget fine hjemmeside K10, den er meget spændende. Det er om fleksjob og førtidspension. Et forum, hvor folk kan sidde og hjælpe hinanden med, hvordan de bedst kan kringle den her, hvis de gerne vil have et fleksjob.«" Frida Sidst redigeret af frida; 12-11-2013 kl. 15:29. Årsag: Forkert formulering

13-11-2013, 07:41	#3
frida Klart Afhængig af K10 Tilmeldingsdato: 17-08 2007 Indlæg: 482 Styrke: 17	Det virker som om sagsbehandlerens mener kræftsyge har en større berettigelse. At de er åbenbart syge på den "rigtige" måde, i systemets øjne. Det er en meget mærkelig og nedladende måde man refererer til syge mennesker. Cancer kan være dødelig. Men det kan systemets behandling af syge borgere også være. "Gruppen af personer på langvarig kontanthjælp betegnes af flere interviewede som ”de rigtig tunge” eller ”den passive gruppe”, som man enten ikke har haft de rette tilbud og ressourcer til fra kommunal side, eller som af ressourcemæssige eller andre grunde slet og ret har fået lov til at ”passe sig selv”. Mange i gruppen har stort set aldrig været i beskæftigelse og er derfor vant til at leve et liv på lave ydelser. Måske af samme grund beskrives de som en gruppe, der sjældent gør opmærksom på sig selv, og som i mange tilfælde ikke ønsker kontakt med kommunen, da de simpelthen har vænnet sig til og indrettet deres liv efter at være på kontanthjælp. Borgernes mangeårige erfaringer i systemet kan ifølge de interviewede sagsbe- handlere føre til store udfordringer, idet de har haft mange sagsbehandlerskift og har prøvet rigtig meget uden at synes at være kommet videre. På spørgsmålet om, hvilke barrierer der kan gøre sagsbehandlingen særlig svær, svarer en kontanthjælpsmedarbejder; I vores gruppe er det, hvis de har været i systemet i rigtig, rigtig mange år. Og har haft mange sagsbehandlerskift og har prøvet rigtig meget og har ikke rigtig synes, at de er kommet videre, ligesom givet lidt op fordi, som du også sagde – hvad skal det føre til? Det er en begrænsning, når man kommer ind og er helt frisk og tænker ’yes, nu skal vi lige videre her, hvor vil du gerne hen?’ Og så sidder de bare og kig- ger på dig som om, ’ja, det er fint, hvornår har vi fri?’ Det skal man arbejde noget med. Dem, der har været her i lang tid, og som ligesom er blevet en del af det her. Kontanthjælpsmedarbejder" http://ams.dk/~/media/AmsRegionSite/...ensionpdf.ashx "man i virkeligheden er i forhold til alting. Så det er borgere, hvor det fylder meget – det kommer de kræftsyge sjældent med. [...] Men for de her andre grupper, der fylder det typisk meget at have fokus på dét, som man ikke kan. Og hvor ressourcer det er noget, man [som sagsbehandler] skal spørge ind til og få trukket ud af bor- geren. Sygedagpengemedarbejder" Simpelthen så grotesk nedladende en udtalelse "Denne undersøgelse har ikke haft fokus på borgernes oplevelse af sagsbehandlingen, men en undersøgelse foretaget af Mik-Meyer, Christensen & Johansen (2009) viser, at en del af de sygemeldte med diffuse lidelser oplever at blive mødt med mistro af et sygedagpengesystem, der har brug for at kunne dokumentere, at uarbejdsdygtigheden skyldes ”egen sygdom” (jf. Lov om sygedagpenge §7). Som reaktion herpå udvikler de en stærk sygdomsidentitet, der netop, som ovenstående citat også afspejler, fokuserer på sygdom og begrænsninger. Som bå- de ovenstående citat og analysen i afsnit 8.2.2 viser, er det en væsentlig udfordring i sagsbe- handlingen, når borger og sagsbehandler ikke har samme blik på borgernes situation og be- skæftigelsesperspektiv, og for borgere med diffuse lidelser kan der ofte blive tale om meget lange sagsbehandlingsforløb, fordi udredning af den helbredsmæssige tilstand tager tid, og manglende resultat heraf hindrer en endelig afklaring af arbejdsevnen." "...... Borgergrup- pen har ofte haft en fast arbejdstilknytning, og for nogle borgere beskrives de psykiske gener, som er opstået eller forværret undervejs, i sygemeldingen som en konsekvens af, at borgeren bliver deprimeret af pludseligt at være blevet begrænset i sin hverdag – for eksempel når en lang ventetid i behandlingssystemet, mange arbejdsprøvninger mv. kan føre til, at en person, der fx oprindeligt var sygemeldt pga. en diskusprolaps, også får en depression....." Der er ikke et gran af selvindsigt eller selvkritik i disse udtalelser. Man tager på ingen måde ansvar for, at systemet i mange tilfælde selv står for den uendelige lange sagsudredning, der ender med at borgeren får udløst stress-eller belastningsdiagnoser, og et mistet håb om at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Udover det nævnes der ikke meget om hvordan deres tilgang til borgeren og alle deres rigide regler ødelægger og nedbryder mennesker, familier og økonomi med alt hvad der dermed følger. Frida Sidst redigeret af frida; 13-11-2013 kl. 08:04.