Jeg har brug for jeres hjælp

[Vovse]

Det du har oplevet, med at den lille pige river sig ud af din hånd og bliver kørt over, det er vist enhver mors mareridt, det kunne være sket for rigtig mange af os.

Min den ældste er nu snart 16 år, men da hun var lille gjorde hun tit alt hvad hun kunne for, at vriste sig fri, hun ville bare ikke holde mig i hånden.

Vi bor ud til en befærdet vej, og når vi skulle fra vores blok og ud til vejen så fik hun nogle gange vristet sig fri af min hånd, og jeg var jo skrækslagen.

Jeg tror hun var ca. 5 år da der var en artikel i et ugeblad, om en dreng på ca. hendes alder, som var blevet ramt af en bil og kastet op over køleren på bilen, nu sad han i en kørestol og kunne ikke ret meget selv, hjernen havde også taget skade.

Jeg var godt klar over, at det måske var en hård måde, at gøre det på, men jeg viste hende billederne af drengen, og forklarede hende hvad der var sket med ham.
Den forklaring forstod hun åbenbart, hun begyndte ihvertfald at opføre sig ordentligt når vi gik ved en vej.


Jeg har stue-vinduer ud til den befærdede vej, og længere nede af vejen ligger der en institution med børnehave og vuggestue, så jeg ser mange, der går ned af vejen for at hente/aflevere børn.
Ofte ser jeg mødre, der går og snakker i mobiltelefon mens børnene enten er løbet lidt i forvejen eller er lidt bagud.

Jeg tror, at mange forældre har stået i situationer, som meget nemt kunne have endt som din oplevelse med pigen, der blev kørt over.

[stoffer]

Laytass, jeg kan overhovedet ikke hjælpe dig med det, du søger, jeg vil bare sige, at jeg havde svært ved at holde tårerne tilbage, da jeg læste din beretning - hvor er det bare en oplevelse, som ingen har fortjent at opleve! Jeg håber, at du finder hjælp til at få det bearbejdet og sender dig en ordentlig bunke cyberkrammere :-)

mvh. tina

[ladytass]

Tusind tak for jeres svar. Jeg ved godt, at det ikke er min skyld, men nogle gange er man ikke særlig rationel.

Men det som jeg søger svar på er, kan man blive syg af sådan en oplevelse? Kan det gøre en person kronisk syg?

[stribe]

jeg tror personligt godt du kan blive kronisk syg af det..men husk jeg er ikke læge,mem oplevelsen sidder så dybt dig,,et sår der konstant er betændt..det fylder...og det Aat det aldrig er blevet ordentlig behandlet gør at såret svier og gør ondt..


du blir ved at føle noget er din skyld ,men de har rækt hånden ud pigen o hendes mor og det synes jeg du skal tage imod..såret vil aldrig ku hele uden rette behadling...

og så allevigtigst sg læge og se om du ikke ka få beviliget en dygtig psykolog så du ka få bearbejdet tingene og kommer videre.

tænker på dig og din familie
hilsen stribe ftp

[mukke]

Ladytass, du har PTSD! Det kan ikke undre nogen.

Der er en forening http://www.ptsdforeningen.dk/
Læs lidt på deres sider. Tal med dem.

Det med hamsteren skyldes din vrede og afmagt. Tænk på det som en bange 5 årigs forsøg på at opnå en slags kontrol i livet. Det er voldsomt for et lille barn gentagne gange at se sin far true og tæve mor. Hvordan står det så lige til med kærlighed?

Det er det selv samme, der får dig til at ville få andre til at behøve dig. Så kan du redde dem, da du ikke kunne redde din mor.
Du er lige så meget voldsoffer, som din mor, - og voldsofre har det med at tro, at der "et eller andet sted alligevel" er noget i vejen med dem, så det halvvejs bliver deres egen skyld.

Forud for den voldsomme oplevelse med pigen, der blev kørt over, og hvor du handlede modigt og struktureret, var du allerede traumatiseret!

Hvis du har en læge, du har tillid tillid til SKAL du fortælle!
Det der kan du ikke leve med ubearbejdet! Du må ikke gå alene med det.

Vis lægen det, du har beskrevet her.
Det er nemmere at have det på skrift og du har beskrevet det så udmærket.

Ja, det kan gøre en person kronisk syg!

Prøv lige at kigge på foreningens sider. Ring til dem.

[wind]

Kære Lady

Indtil nu har du fået nogle rigtig gode svar som du nok

kan få nytte af at læse flere gange.

Omend du har en kronisk lidelse som også jeg synes ligner Pts

må du ikke miste håb for den kan lindres.

Der er mange eftervirkninger som man skal lære at leve med.

At få tilkendt en Førtidspension kan give dig fred og overskud

så du fx via mindfull meditation og meget andet kan få et godt

liv.

Jeg er selv på den gode vej.

[garage50]

Kære Lady

Det var hård læsning..... Jeg fik helt kuldegysninger, da jeg kunne genkende noget af mig selv i din beretning.

Den med du vil hjælpe andre, er jo ret klar. Det er jo en kompetence du har lært fra du var meget lille. Du skulle jo beskytte mor mod far.

Jeg har selv været igennem det samme, og jeg husker også tydelig den angst der var, når vi børn var på vores værelse, og kunne høre dem skændes. Ligge med galoperende hjerte, puden over hovedet, og bare håbe at far ikke begyndte at slå. Jeg er også før gået imellem, og har haft blå mærker op af benene af slag, som min mor skulle have haft i hovedet.

Du har så været udsat for en meget grim oplevelse med den lille pige, hvor din angst virkelig er blevet forstærket. Og tilmed kunne du ikke hjælpe hende. Når du hjælper andre og får anerkendelse, får du den "medicin" du har så hårdt brug for.

Jeg kan kun sige, at kroppen husker... Så når du bliver bange - bliver du RIGTIG RIGTIG bange.
Det kan være småting der gør bange, måske lyde osv. Men da kroppen husker, reagerer den voldsomt.

Jeg har det selv sådan. MEN jeg har gået ved en meget dygtig psykolog, som har hjulpet mig meget med at blive "omprogrammeret. Så mit råd til dig, er hurtigt muligt at komme til psykolog. DU SKAL HAVE HJÆLP! - du kan ikke klare det selv. For selv om din sunde fornuft siger dig, at nu er der ikke noget at være bange for, og at du har et godt liv, mand og børn osv osv... Så dur det bare selv ikke - kroppen husker!

Jeg har gået på en smerteklinik i over 1 år, og det var der jeg kom i kontakt med den fantastiske psykolog, som har hjulpet mig. Og det var gratis.

Jeg syntes du skal tale med din læge om ikke han kan skrive dig op til en smerteklinik.

Jeg tror du har angst, at du så også har andre diagnoser skal jeg ikke kunne sige, da jeg heller ikke er læge. Men det kunne godt tyde på at du har lidt OCD, da det er tvangshandlinger. Men husk Lady, diagnoser behøver ikke være en en stilstand, men noget der er foranderligt....

Jeg ønsker dig af hele mit hjerte at du snart får noget hjælp. Du er klar til at tage imod hjælpen, ellers ville du aldrig have skrevet herind.

Jeg kan nemt forstå dig mht at se pigen. Du tør ikke, du er bange for, at du skal reagere som da det skete. At angsten springer ud for fuld styrke. MEN jeg synes nu alligevel du skal tage springet. Du har godt af at få nogle andre billeder af pigen ind på din nethinde. Jeg er sikker på at det vil hjælpe dig.

Pas på ikke at blive angst for at blive angst - det er en rigtig ond cirkel.

Pas på sig selv - kærlige tanker fra Garage50

[ladytass]

Fedt så havde jeg lige skrevet side op og ned, og så fryser min ****e pc.

Men tak for jeres svar alle sammen.

Det jeg prøvede at skrive var, at jeres svar minder om mine egne tanker om tingene. Jeg prøver at finde ud af, hvorfor jeg er som jeg er.
Psykolog har jeg ikke råd til. Egen læge er ikke speciel god at tale med. Men på den anden side, så er der vel ingen der er det. For jeg er helt lukket ned. Jeg græder yderst sjældent. Ser det som kæmpe nederlag, hvis jeg er sårbar foran andre.
Og det er måske nemt at tænke, Jamen hun bliver nødt til at tage sig sammen og snakke med nogen. Men det kan jeg ikke.

Så kan man ikke løse sådan noget selv?

Jeg synes, at jeg er på rette vej mhp at finde ud af hvorfor jeg er så ødelagt. Så må jeg da kunne reperare mig selv uden at andre skal indblandes?

Måske jeg kan finde noget natur medicin, så jeg ikke behøver at komme til psykiatrien mere? Jeg har jo klaret mig i 30 år uden medicin, så det kan man vel også nu?

[mukke]

Søde Lady.
Det er IKKE et nederlag at vise sin sårbarhed! Du er ikke svag!
Hvis du var svag, kunne du ikke have handlet, som du gjorde.
Du er bare meget hårdt belastet af dine opvækstforhold.

Selvom din læge ikke er god at tale med, bør vedkommende alligevel i det mindste kende din historie.
Medicin gør det ikke alene!

Nej, det der kan du ikke reparere alene!
Du bliver nødt til at tale med nogen. Det er det, PTSD-Foreningen er til. Du er helt anonym og kommer til at tale med en uddannet rådgiver på feltet, - en, der ved, hvad det drejer sig om, og som ikke betragter dine problemer som svaghed.
Prøv nu at tage hul på det.
Du har jo meldt ud her, - så hvorfor ikke tage det næste skridt?

[Ninja]

Jeg må indrømme at jeg ikke tror en meter på det behandlingssystem vi har - syntes jeg har fornemmet på krop og psyke, at det ikke er gearet til menneskelige traumer....
Jeg opsøger lægerne, hvis det handler om brud og almen sygdom.
Men har jeg problemer psykisk, så har jeg åbnet mig mod den alternative verden, hvor man tager fat om roden til problemet, istedet for at lægge et medicinsk filter over problemstillingen der ikke kan fjerne årsagen.

Reggessionsterapi er balsam for sjælen - prøv at google mere om det!

Jeg har været svært psykisk syg siden jeg gik i børnehave, og er nu 42 år. Og har taget psykofarmaka i RIGTIG MANGE år uden nogen sinde at rykke mig en meter.
Efter jeg er begyndt at søge råd og vejledning hos alternative behandlere, har jeg rykket mig helt enormt, uden hverken brug af medicin eller andet.......

Det seneste er en Soul Realignment session jeg har fået foretaget, hvor man får en sjæle profil, kommer tilbage til en inkarnation som volder problemer i dag, og bliver healet på sjælsplan. Siden den Soul Realignment, har jeg det indvendigt som om jeg har ædt 2 nervepiller - jeg er simpelthen så rolig og tilfreds og føler en lykke jeg ikke kan beskrive.

Jeg ved godt at mange mennesker ikke kan forholde sig til den slags, men der ér faktisk meget mere mellem himmel og jord end man kan se med det blotte øje.

Så hvis jeg var dig, så ville jeg helt klart, søge ind af, for det er der helbredelsen ligger, når man går og bøvler med det psykiske.