Møde med rehabteam, en ubehagelig oplevelse! - K10

Domesticus · 25-02-2016, 01:42

Har været til møde med rehabiliteringsteamet der har indstillet mig til 1½ års ressourceforløb.

Jeg havde ønske flexjob, men det blev blankt afvist.

Ved mødet deltog også min sagsbehandler, den samme person der har lavet det forberedende arbejde sammen med mig og en medarbejder fra 2. aktør firma.

Jeg har lige forinden været i en 3 måneders arbejdsprøvning, der foreligger en progressionsrapport udarbejdet af en socialrådgiver fra det 2. aktør firma der har stået for arbejdsprøvningen.

Rapporten viste at jeg effektivt kunne arbejde ca. 1½-3 timer pr. uge.

Rehab teamet afviste denne rapport og selve arbejdsprøvningen som mangelfuld, under henvisning til at der manglede udtalelser fra arbejdsgiveren og at der ikke var blevet taget tilstrækkelige skånehensyn.

De mente bl.a. at jeg skulle have haft lov til at komme og gå fuldstændig som jeg havde lyst, ingen forpligtigende mødetider.

De mente også at jeg selv skulle kunne bestemme om jeg ville lave noget, dvs. slet ingen forventninger til arbejdsindsats overhovedet.

Det forekommer mig ret absurd og søgt, for hvilken arbejdsgiver ville dog acceptere sådanne betingelser?

Min sagsbehandler, der ellers ikke havde sagt et kvæk hele mødet, begyndte pludseligt at angribe mig da jeg protesterede over underkendelsen af progressionsrapporten, ved at sige: ”Ja jeg have jo fortalt dig under det forberedende møde at den arbejdsprøvning ikke var god nok!”

Dette var en lodret løgn, hvis hun havde sagt det ville jeg slet ikke have gået videre med sagen.

Da jeg spurgte til flexjob fik jeg at vide at det var ikke noget de bare delte ud af da det jo ”var for livet”.

Da jeg så indvendte og sagde at det da blev taget op efter 5 år fik jeg vide at det tog jeg fejl i, og at man kun tog det op hvis folk var blevet så dårlige at de skulle have fp.

Jeg har været ude i 6-7 praktikker/forløb før hvor det er gået alt hver gang grundet min angst og sociale vanskeligheder, alligevel mener de nu at jeg via endnu et forløb kan blive selvforsørgende, jeg har været arbejdsløs i 22 år, de sidste 8 på kh.

Dette taler jo imod de hidtidige erfaringer som har forgået på timetal langt under det.

Jeg vil anke afgørelsen når den foreligger.

Spørgsmål:

Kan man kræve at der bliver taget så ekstreme skånehensyn som teamet ønskede?

Hvis man indhenter en udtalelse fra arbejdsgiveren kan man så få genbehandlet sagen?

Må ens sagsbehandler sidde på den måde og falde en i ryggen?

25-02-2016, 01:42	#1
Domesticus Føler sig hjemme på K10 Tilmeldingsdato: 14-10 2010 Lokation: Kbh. Indlæg: 26 Styrke: 14	Møde med rehabteam, en ubehagelig oplevelse! Har været til møde med rehabiliteringsteamet der har indstillet mig til 1½ års ressourceforløb. Jeg havde ønske flexjob, men det blev blankt afvist. Ved mødet deltog også min sagsbehandler, den samme person der har lavet det forberedende arbejde sammen med mig og en medarbejder fra 2. aktør firma. Jeg har lige forinden været i en 3 måneders arbejdsprøvning, der foreligger en progressionsrapport udarbejdet af en socialrådgiver fra det 2. aktør firma der har stået for arbejdsprøvningen. Rapporten viste at jeg effektivt kunne arbejde ca. 1½-3 timer pr. uge. Rehab teamet afviste denne rapport og selve arbejdsprøvningen som mangelfuld, under henvisning til at der manglede udtalelser fra arbejdsgiveren og at der ikke var blevet taget tilstrækkelige skånehensyn. De mente bl.a. at jeg skulle have haft lov til at komme og gå fuldstændig som jeg havde lyst, ingen forpligtigende mødetider. De mente også at jeg selv skulle kunne bestemme om jeg ville lave noget, dvs. slet ingen forventninger til arbejdsindsats overhovedet. Det forekommer mig ret absurd og søgt, for hvilken arbejdsgiver ville dog acceptere sådanne betingelser? Min sagsbehandler, der ellers ikke havde sagt et kvæk hele mødet, begyndte pludseligt at angribe mig da jeg protesterede over underkendelsen af progressionsrapporten, ved at sige: ”Ja jeg have jo fortalt dig under det forberedende møde at den arbejdsprøvning ikke var god nok!” Dette var en lodret løgn, hvis hun havde sagt det ville jeg slet ikke have gået videre med sagen. Da jeg spurgte til flexjob fik jeg at vide at det var ikke noget de bare delte ud af da det jo ”var for livet”. Da jeg så indvendte og sagde at det da blev taget op efter 5 år fik jeg vide at det tog jeg fejl i, og at man kun tog det op hvis folk var blevet så dårlige at de skulle have fp. Jeg har været ude i 6-7 praktikker/forløb før hvor det er gået alt hver gang grundet min angst og sociale vanskeligheder, alligevel mener de nu at jeg via endnu et forløb kan blive selvforsørgende, jeg har været arbejdsløs i 22 år, de sidste 8 på kh. Dette taler jo imod de hidtidige erfaringer som har forgået på timetal langt under det. Jeg vil anke afgørelsen når den foreligger. Spørgsmål: Kan man kræve at der bliver taget så ekstreme skånehensyn som teamet ønskede? Hvis man indhenter en udtalelse fra arbejdsgiveren kan man så få genbehandlet sagen? Må ens sagsbehandler sidde på den måde og falde en i ryggen?