Hvor lang tid tager CT (læsser massere af tanker))

[Pedro]

Oprindeligt indsendt af LUM

Okay, super fedt at det gik godt for dig, men sikkert et ******* at veeeente, for man kan ikke lade være med at tænke over hvorfor de ikke vil sige noget.

Men ikke tosset at kende runten, og så på den anden side kan man jo så nemmere gætte hvad klokken har slået hvis de også vil have kikkert.

En sagde lige at det jo også kan være KOL, den tanke har jeg slet ikke tænkt om end det jo er mindst lige så oplagt, som andre rygerelaterede ting.

Vibbe dig har jeg krydset, så tak til dig også, som jeg skrev er det jo helt naturligt at det er ved at være den tid i de gamles liv de jo ikke ligefrem 30 længere, og vi unger er voksende, så på det led er der jo som sådan ikke noget i det andet end at det SKAL ende før eller siden, men du har fuldstændig ret, det er nærmest umuligt andet end at forsøge at forberede sig, når man får af vide at lægerne ikke vil sige noget, og samtidig kan se at livet har en ende, og den er nærmere end man enlig har lyst til den skal være.

Men samtidig er det jo umuligt at forberede sig, for der bliver jo efterladt et tomrum, man ikke kan fylde ud med noget andet, før tomrummet er kommet. Og så kan det sagtens være mig der BARE er super god til at tage det værste af det værste, inden jeg behøver tænke i de baner... men det viser tiden, og så vil det jo kun være dejligt, hvis det bare er mig *ss*

Nå lige nu har jeg tændt vente knappen, og så regner jeg med at høre fra min far omkring middagstid, i mellemtiden vil jeg forsøge at lave noget fornuftigt, der er det så lidt heldigt at jeg har noget at give mig i kast med som ikke er ganske alm hverdags trummerum, for der vil jeg få lov at spekulere mere end godt er.

Kære LUM!
Fik en Ct scanning helt tilbage i 2001, kan bare ikke huske, hvor lang tid det tog, men mener det var omkring 30 min. ( blev scannet pga mistanke, om snigende dementiel udvikling, så det er sgu nok ikke så mærkeligt, at jeg ikke kan huske forløbet! HI Hi)

Føler med dig og din lille mor. Håber det bedste og sætter min lid til, at lægerne er dygtige på området. Det er er jo ganske rigtigt alt for tidligt, at gå bort som 70 årig. Det holder slet ikke, så vi aftaler lige, at din mor bliver meget ældre end som så.

Kan godt forstå dine børn savner deres farmor. Det er ikke nemt for børn at forstå, at et elsket familiemedlem ikke længere er iblandt dem.

Nu, er jeg jo selv en gammel ræv på knap 54, og har to voksne sønner på henholdsvis 18- og 25 år. Mine forældre "døde", da jeg var 32 år og min ældste søn var 3,5 år gammel.

Min far blev 71 år, døde i 89. Min mor blev godt nok 76 år, og døde først i 95. Der var bare den hage ved det, at mentalt var hun allerede død, da far døde. Hun levede med Alzheimer i 14 år, og det var ingen spøg, at være pårørende her, og så med to børn på 9,5 og 3 år, som de var da mum døde.

Så jeg føler med dig og dine børn LUM.
Håber dine forældre er her mange år endnu.
Kærlig hilsen Pedro

[LUM]

Hej i 2 (mange)

Har lige snakket med hende en 30 min tid, så stoppede jeg for hun blev meget træt kunne jeg hør.

CT´en regner hun med at få svar på i morgen (men ingen lovning fra lægerne det er HENDES bud) Det tog den en halv times tid, så de har nok lavet en PET.

Og så har blodprøverne vist blodforgiftning, så det kører bare.

Heldigvis er hun indstillet på at hun i hvert fald ikke kommer hjem de første 2 dage, eller rettere stod det til hende var hun hjemme og i krig igen, men denne gang har lægen så snakket med meget meget store bugstaver.
Sidst udskrev hun sig selv, mod lægens anbefaling, og gik direkte hjem og begyndte at vaske gulv, det var det første hun gjorde... hun har huld i hovedet intet mindre.

Pip: de koder der tænker jeg slet ikke på, jeg ved fra beredskabs verdenen at det er nødvendigt at prioritere, 5 mand kan ikke rede en hel busfuld, sådan er det bare, så er de nød til at tage folk i den rækkefølge der giver størst sandsynlighed for et godt liv, og ja det er nogle gange nødvendigt at de går ind og siger at det ikke kan betale sig. Det her er jo så bare i en større størrelsesorden, og som med alt andet kan der ske fejl, det er så nogle af de historier vi har hørt, men dem tager jeg altså ikke for andet end de er, alt det andet er bare masse hysterri via manglende evne til at se det umulige i at ALLE skal redes koste hvad det koste vil.

Min gamle farfar kunne de have stoppet en sonde i og så ladet ham ligge der og lide, hvilket min ene faster faktisk forlangte, men hvor lægen faktisk sagde nej, fordi det ikke ville være værdigt (farfar kunne ikke tale pga svamp i hele svælget så han kunne ikke selv sige fra eller til) det ville forlænge hans liv unødigt, hvilket lægen havde fuldkommen ret i... det er så en anden grund til at jeg tager de historier med koderne med ophøjet ro, for en ting er hvad de pårørende siger bag efter, noget andet er hvad patienten ville skulle have gennemgået hvis man havde gjort meget mere. Det er bare ikke altid det er det værd.

Jeg kender flere IRL historier hvor det at rede folks liv ville have været spild, både af ressourcer men også af det menneskes livsværdighed efterfølgende, så det tager jeg helt køligt. Der til tror jeg at efter som det er en læge hun arbejder sammen med (når altså ikke lige hun er indlagt, for lur mig, kommer hun helskindet i gennem så går der max 14 uger og hun er på arbejde igen rask eller ej) vil være mere samvittighedsfuld og ikke mindst grundig, end ellers, ikke at jeg tror hun får særbehandling lægefagligt (jeg ved hun gør af resten af personalt på pasnings området) men jeg tror alligevel at fordi der er en personlig relation at der er det mere grundighed.

Det nytter nok så meget at hun er stædig, hvis kroppen bare ikke vil mere, og det vil den ikke, det er flere år siden den begyndte at advare hende, hun gør kun en eneste ting og det er at gøre sig selv mere og mere syg, fordi hun er FOR stædig, den dag hendes krop ligger hende på langs, så dør hun, så mister hun livslysten, og hun vil arbejde til den dag kommer, for uden hendes arbejde ryger livslysten også (fordi hun har nægtet at skifte de sociale relationer på arbejdet ud med andre sociale relationer, fordi det er vigtigt for hende at passe hendes giftermål nr 2, arbejdet)

Pedro: Tak, hvis min far vil, så går der mange år endnu (og det tror jeg han vil)

Min farmor, levede også på den måde i en hel del år, så hellere noget der går stærkere, det andet er bare SÅ hårdt at være tilskuer til, dog var jeg så lille da det begyndte at jeg enlig ikke opdagede det, første gang det for alvor gik op for mig at hun faktisk var ret syg, var fordi hun gerne ville spille kinaskak, og blev møg sur over at jeg flyttede hendes kugler, lige meget hvilken farve jeg flyttede med (et lidt spøjst minde, for det er enlig ikke negativt, følelsen jeg husker er den der hygge med med sin besse, og ikke da hun skældte huen fuld) Så heldigvis var det ikke noget jeg opfattede så meget af, det var bare sådan, det var først kort før de kom på plejehjem ændringen blev så voldsom at jeg.

Nu kom ungerne hjem så vi skal lige have en kop te og en sludder, dem har jeg nemlig ikke fået snakket med endnu.

[LUM]

Må hellere følge op *ss*

De så skygger så rynken derfor CT´en (men det havde "vi" jo gættet) Heldigvis var det "ingen ting" det vare bare en begyndende lungebetændelse (igen)

Da jeg ringede for at høre til CT´en var hun ved at genfortælle hele forløbet, havde det være næsten hvem som helst ud over lige hende ville jeg have klappet gælderne og lyttet, så jeg afbryder har du fået svar fra CY´en, og hun svarede jo så ja... hvad hun sagde det første minut der efter ved jeg faktisk ikke *gg* jeg var sådan set også ligeglad hun havde fået svar.

Hun har selv været klar over at det denne gang kunne være meget alvorligt, for de foregående dage, havde hun ikke snakket om at komme hjem, det gjorde hun igen nu. *grr*

Dagen efter blev hun udskrevet, hun siger de udskrev hende, men jeg er nu ikke så sikker, altså det har de jo, men derfra og så til at de syntes det er en god ide er der et stykke, jeg har ikke snakket med min far, så det er ikke opklaret.

Hun er stadig ekstrem træt, hvis hun står op ved 8-tiden kan hun klare sig til middag, og dejser så omkuld, og så får hun jeg ved ikke hvor mange piller.

Og der nåede da lige at komme en lille blodprop inden hun blev udskrevet, jeg kan ikke helt finde ud af om jeg skal være bekymret eller hvad, nok var det ifb drop, og jo altså ikke helt det samme som hvad man normalt forstår ved en blodprop, men på den anden side er det jo kun en indikator på at hun for pokker skal passe på sig selv, nå men det finder jeg jo nok ud af.

Sønnen taklede det rimelig fint, han blev ret rasende da jeg fortalte at vi ikke viste noget, og ville vide om hun dør, jeg kunne jo ikke rigtigt give et svar, så jeg måtte jo sige at vi ikke viste det, det var ikke svar nok, hun dør ikke lige NU! heller ikke godt nok, altså hun dør jo en gang det skal alle, dur ikke... han ville vide om hun døde af det her som vi ikke viste hvad var, alt andet kunne ikke bruges, jeg fik det så drejet over på at forklare det vi viste i stedet for at fokusere på hvad vi ikke viste, og det hjalp, han var ikke tilfreds... han er som jeg han skal vide ALT også selv om at det ikke er rart, heller vide end uvidenhed, det fungere vi altså bare bedst med, og takler bedst... men han fik flyttet fokus, og meget andet kunne jeg jo ikke gøre.

Det var ret sjovt at se ham da jeg fortalte at mormor var hjemme igen, men samtidig har han siden ikke ville tale med hende, hvad der ligger til grund ved jeg ikke, jeg har en ide, men lige for nu lader jeg det ligge, og ser hvordan det udvikler sig, han skal også have lov at reagere, uden absolut at få af vide at det ikke er ok, for det ER ok.

[Vibbe]

Du får lige og en kærlig tanke herfra
KH
Vibbe