Fysisk og psykisk belastende.

[Nullemusen]

Hej alle

For jeg er i tvivl omkring definitionen af dette.

[Ninja]

Øøøh mener du psykisk belastende - som man er irriterende som person. Eller psykisk belastet, som i forbindelse med arbejdsevne......eller i hvilken sammenhæng mener du?

[Nullemusen]

Hehe :-) ja den kan misforstås og godt set. Jeg mener i forhold til arbejdsevne :-)

[Ninja]

Nå ok, hi hi...

Jamen man er vel fysisk belastet hvis ikke man kan klare den fysiske opgave (og måske har brug for skåbnebehov) for at skåne ryggen, armen, nakken osv...

Såvel som man kan være psykisk belastet, hvis ikke man kan rumme opgaverne og/eller stedet, psykisk (bliver angst, stresset, presset, frustreret osv)....

Er det noget a la dét du mener?

[dobar]

hej

jeg har psykisk problemer men jeg får også fysisk problemer fra de psykisk .
jeg bliver meget træt og kan ikke arbejder mere blive nød at stoppe med arbejdet..

[Enteneller]

Jeg mærker mine psykiske mén stærkt fysisk i form af smerter. Det kan starter ud som en "lille-bitte" angst og så gå over i spændinger, svien og smerte i hele over kroppen specielt.

Fysisk siger jeg næppe fra, da jeg ikke har nogle dårlige led eller fysiske mén af nogen art.

Jeg tror at man mærker det selv når man er i det og ved sikkert også bedst hvad man kan eller ikke kan med den ene eller anden lidelse. Desuden må man jo får det justeret undervejs, såfremt det er en evt. arbejdsprøvning man er i.

Kh. EE

Ps. Nullemusen, nu ser jeg af dit andet indlæg "hjælp til at klage" at du måske søger svar på speciallægens definition af psykisk og fysisk belastende. Dertil må jeg sige at det er jo ekstremt individuelt, det kan være at jeg sagtens kan løbe en halv time og have det ok bagefter, men at andre med nogenlunde samme diagnose som mig, slet ikke kommer afsted !!. Tilsvarende måske for det fysiske, det er jo ekstremt individuelt fra person til person og derfor skal det jo evt. også afprøves først, hvis man så kan dette.!!

[Nullemusen]

Tak til jer alle for jeres indlæg.

@EE

[Enteneller]

Hej Nullemusen,

Jamen så må man jo sige fra hvor man ikke kan være med. Jeg ved at det er hamrende svært, tro mig, men det koster jo kun for en selv i sidste ende og der er jo ikke nogen der kommer og klapper os på ryggen for alle smerterne bagefter.

Kan du ikke få justeret på programmet når nu du har de udtalelser fra dine special læger som du har ?

Kh. EE

[Jørgine]

Hej Nullemusen.

På det fysiske område har jeg gjort den erfaring, at hvis en aktivitet føles let at udføre, fx en gåtur, hvor benene næsten bevæger sig selv, eller en mere kraftbetonet aktivitet, hvor det føles, som om fundamentet og styrken til at udføre aktiviteten kommer indefra de dybe muskler i kroppen, er det ok.

Hvis der er smerter et eller flere steder i kroppen under hele aktiviteten, eller hvis det er nødvendigt at bevæge hele kroppen for at pudse vinduer eller røre i en gryde, en aktivitet, som normalt udføres med én hånd, eller hvis der kommer smerter eller ubehag i kroppen i dagene efter aktiviteten, (gælder ikke muskelømhed efter træning, som vi alle kender) det kan godt være helt ude på 3.- eller 4.-dagen, og der også er smerter eller ubehag i hvile, har kroppen været udsat for overbelastning.

I årene efter mit piskesmæld genoptrænede jeg forkert, for meget og for hårdt, i fuld tiltro til, at alt blev normalt igen. Først blev det lidt bedre, men så begyndte det at gå den forkerte vej. Set i bakspejlet har min træning været helt forkert i forhold til min formåen. Jeg trænede mig ind i en større og større ubalance i muskler og led, fordi jeg var sikker på, at det var vejen frem. Det skal siges, at det slet ikke var hård træning, bare korte gå-ture og noget sygegymnastik i 3 mdr., der var specielt beregnet til at genoptræne muskler og led efter skader. Men det var for hårdt til mig.

Til sidst var mine muskler meget dårlige til trække sig sammen og forlænge sig efter behov, når leddene skulle bevæges. Det gav et helt forkert træk i knoglerne. Jeg kunne observere, at jeg blev mere og mere skæv, både i under- og overkrop, og hovedet sad lidt skævt.

I dag er jeg genoptrænet på den rigtige måde og kan tydeligt mærke, om jeg bruger kroppen rigtigt. Det er en gave, fordi jeg kan standse aktiviteten, når kroppen begynder at bruge musklerne forkert. Det kan være midt i kartoffelskrælningen eller opvasken. Så aflaster ryg og nakke, indtil jeg kan mærke, at kroppen igen kan bruges rigtigt. For mig er den bedste aflastning at ligge ned og trække vejret.

Nogen dage kan jeg mere end andre. Sådan er det, og det har jeg lært at leve med. Til gengæld undgår jeg de store fysiske og psykiske nedture, hvor jeg har det dårligt over en længere periode.

Hvis jeg fra starten efter piskesmældet havde bevæget mig efter formåen, ville jeg have erfaret, at jeg næsten ikke kunne bevæge mig, men at det var herfra, min genoptræning startede.

Held og lykke med klagen.

Jørgine