Email fra Leif Lahn Jensen (førtidspension)

[Ninja]

@Sinderella, det er nemlig grumt...og faktisk også grusomt.

Dog er det en ringe trøst at vide, at man ikke er alene, og at man har en lidelse, som andre faktisk også har (og som også overlever og lever med). For jeg synes ret ofte, men er enormt alene og kan føle sig meget ensom og isoletet med sin sygdom. Der er jo gudskelov ikke ret mange der har det, men det gør også ar man nemt tror man er den eneste - selv har jeg måske nok savnet et netværk med ligestillede som man kunne mødes og være sammen med, når man er 'rask', og ikke kun ser i de perioder, hvor også de 'knalder ud'......
Selv har jeg kun haft kontakt til psykisk syge, når jeg selv er syg...og de var syge. Og den kontakt kan man jo ikke bruge, hvor imod man måske kunne have brugt hinanden i de raske perioder. For engang i mellem kan man jo nemt komme til at føle sig som sådan en Mr Jekyll og Mr Hide agtig person - bare på en lidt anden måde.

Jeg kan også godt forstå du sletter i indlægget, for det kan faktisk både være skræmmende at se sig selv på skrift, og dele ens mest sårbare perioder med andre. Jeg tør heller ikke skrive de mere alvorlige ting, men det er måske også fordi jeg er lidt bange for at folk herinde skal synes dårligt om mig.....på samme måde har jeg det med folk udenfor. Jeg fortæller altid i korte træk, og fortæller kun om de ting jeg selv kan smile lidt af.