K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 10-02-2008, 21:47   #1
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
Exclamation Vores land bliver ødelagt.

Fandt denne artikel i berlingske og måtte sætte den herind ...fremtidens Danmark...det er EU og globalisering og VKO alias Hjorten og Fogh der er ved at skaffe en masseindvandring af billig arbejdskraft der oven i købet underminerer vores samfund....det er sgu for meget og vi burde ikke finde os I det , men flertallet af Danskerne stemmer på V og er dermed enige...jeg gruer for fremtiden.


»Danskerne er så ****ing dovne« gæt selv ordet.

læs artiklen direkte på Berlingske.

http://www.berlingske.dk/article/200...ark/702090021/

Lørdag den 9. februar 2008, 22:30 Berlingske tidende.


Sjakbajs James Dykes (th.) skaffer udenlandske håndværkere til danske arbejdsgivere. For tiden opholder de sig på Undinegårdens Camping ved Ganløse.

Berlingske Søndag har mødt polakken Wlodzimierz og hans skotske sjakbajs James Dykes på en bælgmørk campingplads i Nordsjælland. De udgør sammen med tusindvis af kolleger en ny UNDERKLASSE PÅ ARBEJDSMARKEDET, som knokler .

Wlodzimierz Wiesiolek har nærmest udviklet et kattesyn. I skæret fra en tændt cigaret bevæger han sig i buldermørke rundt på campingpladsens mudrede jordveje. Fra sjakbajsens 10 kvadratmeter firemands-hytte og kollegernes tomands-campingvogne til badefaciliteterne i pladsens fælleshus. Og tilbage igen.


Han har det fint med at bo i dette klondyke på en øde mark i Nordsjælland. Han drikker dåseøl og spiller kort med kammesjukkerne efter fyraften i et par timer, indtil køjesengen kalder efter 11 timer på byggepladsen. De snakker ikke rigtig sammen, for Wlodzimierz forstår kun lidt af, hvad de andre siger. Bossen James er skotte med udpræget London-accent, og de fleste andre i sjakket er østtyskere, men Wlodzimierz har aldrig i sit 36-årige liv lært at tale andet end polsk.


Men skotten tager sig af ham. Når bare han arbejder hårdt som murer, så sørger James for, at Wlodzimierz får sine 1.600 euro om måneden (ca. 12.000 kr., red.), så han kan købe sig en togbillet hjem til konen og de tre børn i Lodz hver 14. dag.


»Jeg har en uge fri, og jeg er rigtig glad for at arbejde for James, for jeg får altid mine penge til tiden,« forklarer Wlodzimierz Wiesiolek, der oprindeligt blev udsat for regulær arbejdskraft-trafficking.



»Jeg kom til Danmark i oktober 2006. Jeg havde set i en annonce, at de søgte murere til otte euro i timen (ca. 60 kroner, red.) plus kost og logi. Firmaet hed Prolex, og vi var 22 mand. Men de gav os bare 3.000 kr. om måneden, og de betalte heller ikke skat, hverken i Danmark eller i Polen.«



Wlodzimierz brød kontrakten med det polske fupfirma og lod sig hyre af skotten. James Dykes kunne love op imod 10 euro i timen. Skattefrit. Det eneste, Wlodzimierz skulle, var at arbejde hårdt – og erklære sig som selvstændig, så den nye arbejdsgiver ikke skulle hænge på udgifter til sygdom, ferie, pension og den slags.

I campinghytten i Nordsjælland er der varmt og tilrøget. Der er dåseøl og spillekort på bordet, og tyskere, englændere og polakker er godt oppe at køre over, at medlemmer af fagforeningen 3F i sidste weekend blokerede deres byggeplads på Lygten i Københavns nordvest-kvarter.

»Jeg vil intet have at gøre med fagforeningen. Ikke ****ing noget som helst. Jeg er James Dykes. Jeg er europæer, og jeg arbejder, hvor jeg vil i verden, præcis når det passer mig. Og det samme med mine folk,« siger sjakbajsen.

Folkene sidder i deres ens, hvide »James Dykes – Murermeister«–T-shirts og griner. De ved, hvad der kommer, og de skal ikke have klinket noget ved ikke at bakke bossen op.


»Det er da måske synd for de danske arbejdsløse, men det er altså deres egen ****ing skyld, for de er jo pissedovne. De gider sgu ikke at arbejde. De vil tjene kassen og gå hjem klokken tre om eftermiddagen. Men mine fyre kommer kl. seks om morgenen og arbejder til det bliver mørkt. De arbejder 80 timer om ugen, når de vil og kan. Og så har de seks dage fri. Men først når arbejdet er gjort færdigt – og det bestemmer jeg.«


James Dykes peger på sin T-shirt og praler med, at de 14 mand i sjakket er tilknyttet hans eget firma. Ikke ansatte. Nej, selvstændige. Selfemploy-ed. Selbstständige. Dykes kan understrege denne detalje på alle sprog. Han nævner ikke, at firmaet hedder Profil Bau og har hjemsted i en mindre tysk landsby mellem Stettin i Polen og Rostock i Østtyskland.

Men han vil gerne fortælle, at han personligt sørger for at skaffe de bedste murere til Danmark, at han lige nu arbejder for den danske virksomhed CC Fliser, og at hans mænd bliver godt betalt. »I sidste måned tjente vi 40.000 euro (ca. 300.000 kr., red.) – ikke også drenge?

Lige ud af banken. Mine folk får 1.600 euro, og de har ingen udgifter til overnatning eller kørsel eller noget. Eller til skat eller social forsikring. Det betaler jeg i Tyskland, for det er jo billigere end i Danmark«.

James Dykes hører til den eksplosivt voksende gruppe af udenlandske under-entreprenører i Danmark, som folk i branchen beklagende betegner som golddiggere. De entreprenante Karl Smart’er, der ikke kan se en regel uden at skulle omgå den, og som i deres kølvand trækker lavt betalte håndværkere fra det tidligere Østeuropa for at imødekomme danskernes behov for arbejdskraft.

»Det er et ganske typisk eksempel på, hvordan det kan foregå,« siger centerleder Søren Kaj Andersen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.

FAOS’ seneste forskning viser, at folk som James Dykes vil komme til at operere i Danmark i mange år frem i tiden. En tredjedel af de danske entreprenører har erklæret, at de vil benytte sig af den såkaldt udstationerede udenlandske arbejdskraft, også selvom konjunkturerne vender.

»Det bliver et langt, sejt træk at få organiseret disse virksomheder, og Berlingske Søndags eksempel understreger vanskelighederne. Risikoen er, at vi i Danmark får et A- og et B-hold på arbejdsmarkedet. Hvis der permanent kommer en større gruppe ind, der løser opgaver til en løn, som ligger på en tredjedel eller halvdelen af det normale i Danmark, så vil vi få et todelt arbejdsmarked,« siger Søren Kaj Andersen.


Ikke mindst i byggebranchen er det almindeligt at benytte sig af vikarbureauer og udenlandske firmaer med billig østeuropæisk arbejdskraft. Men systemet breder sig til stort set alle brancher med behov for arbejdskraft. For rekruttering i udlandet er en besværlig affære, og hvis man er et lille eller mellemstort firma – eller måske en privat familie med behov for et nyt køkken – så er det ulig nemmere at entrere med et bureau, der i princippet sørger for alt det praktiske med opholdstilladelser, løn og bolig til de udstationerede Wlodzimierz’er.

Og det er netop her i vikar- og underleverandør-branchen, at lykkeridderne har frit spil. Markedet er uoverskueligt, og reelt er der ingen, der aner, hvor mange udenlandske arbejdere der befinder sig i Danmark – og hvilke vilkår de bydes.


»Udgangspunktet for at åbne for østeuropæisk arbejdskraft var, at det skulle ske på danske løn- og arbejdsvilkår. Det er, hvad der ligger i den såkaldt Østaftale, som der er et bredt politisk flertal bag. Men det er langt ra tilfældet med de udstationerede østeuropæere. Nogle begynder med en løn på 40-50 kr. i timen, men det er umuligt at sige, hvor mange det er,« konstaterer Søren Kaj Andersen.

I lidt større virksomheder ansættes langt de fleste udlændinge regulært på helt almindelige danske vilkår. Det er virksomheden, der efterfølgende skal sørge for at skaffe arbejdstilladelse fra Udlændingeservice, en bolig og måske et danskkursus.

Den procedure er imidlertid besværlig for mange mindre firmaer. De vælger i stedet at købe sig til arbejdskraften gennem et vikarbureau, som står for alt det praktiske. Og selv med de bedste intentioner om at betale danske lønninger og have ordnede forhold, så er det næsten umuligt for et firma at sikre sig. For det er her, i vikarbranchen, det grå marked florerer.


Reglerne er ganske vist simple nok. Vikarbureauet skaffer medarbejderne, ansætter dem og lejer dem ud til det danske firma på en normal dansk kontrakt. Men så begynder de kreative omgåelser af de danske overenskomster. Eksemplerne er legio.

Det er helt almindeligt at operere med f.eks. to eller tre kontrakter. En til brug for myndighederne, arbejdsgiveren og fagforeningen. Og en anden – den relle – som opererer med lavere lønninger, fiktive diæter og sorte kørselstilskud.

En anden fidus er, at vikarbureauet nok betaler overenskomstmæssig løn, men til gengæld tager ublu betaling for en ringe bolig og en skyhøj pris for en fikset transport til hjemlandet tredje eller femte uge. Udgifter, der kan få den reelle timeløn ned på 40-50 kr.

En tredje mulighed er, at en del af arbejdet udliciteres til en tysk eller polsk underleverandør – f.eks. James Dykes – der skaffer arbejdere til danske virksomheder på tyske, polske eller baltiske overenskomster. I princippet må arbejderne kun være i Danmark i maksimalt tre måneder, men reelt er der tusindvis af Wlodzimierz’er på lave lønninger i Danmark i halve og hele år.

Tilbuddene om billig arbejdskraft og »håndværkere til halv pris – helt lovligt« står i kø på internettet og i Den Blå Avis.

Disse udenlandske firmaer skal betale dansk moms, og derfor skal de registreres hos SKAT i det såkaldte Tønder-register. Og her har man noteret en eksplosiv vækst i »billig arbejdskraft«-virksomheder.

På fire år er antallet af »John Dykes«-firmaer steget næsten 800 procent. Fra 613 firmaer i 2004 til 4.836 i tirsdags. Hver eneste dag registrerer SKAT fem-seks nye udenlandske selskaber, og hovedparten er tyske og polske. Men da der ikke er nogen kontrol med registreringen, så er den almindelige opfattelse, at antallet af firmaer med illegale ansatte er langt højere. Ingen ved bare hvor meget.

Ingen ved heller, hvor mange udlændinge den enkelte udenlandske under-entreprenør har ansat. Søren Kaj Andersen fra FAOS vurderer, at det alene i byggebranchen drejer sig omkring 13.000 mennesker. Men det er et skøn. Og dertil kommer et stort og ukendt antal arbejdere, der opholder sig illegalt i Danmark.

Som f.eks. Wlodzimierz, der hverken er registreret hos SKAT som selvstændig eller hos Udlændingeservice som lønmodtager. Nu skal det imidlertid være slut med alle disse gætterier.

Fra 1. april skal to nye registre efter planen have styr på alle udlændinge, der arbejder i Danmark. Både dem med almindelige arbejdstilladelser og dem, der er udstationerede. Men registrene vil fortsat ikke give noget klart billede af det samlede antal udenlandske arbejdere. Eksempelvis vil James Dykes’ sjak af tyskere, englændere og polakker sandsynligvis falde uden for de nye lister. Og selve registreringen sikrer stadig ikke imod lave lønninger, ublu huslejer og 80 timers arbejdsuger.

Tilbage på campingpladsen har paranoiaen fået tag i nogle af de tyske arbejdere. Er Berlingskes folk i virkeligheden sendt ud af fagforeningen? Et par af tyskerne hævder for en sikkerheds skyld, at de slet ikke arbejder i Danmark, men bare er på ferie. I en campingvogn i februar måned på en mudret mark.



De beroliges af vores pressekort, og James Dykes eksploderer igen mod fagforeningerne og deres krav om høj løn og kort arbejdstid.



»De kom og lavede en masse ravage på vores byggeplads. En flok arbejdsløse idioter. Men I’m sorry. Jeg har ingen krøblinge her i firmaet. Stig dog ned fra hesten og find jer noget arbejde. Danskerne er så ****ing dovne – jeg kan ikke klare det. Skriv det, dame. Skriv det.«


Wlodzimierz nikker og griner med hele sin tandløse mund. Hvis der havde været en hund til stede, ville den have logret med halen. Her i hytten er det James, der er Gud.


Sidst redigeret af Stella; 10-02-2008 kl. 22:18.
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-02-2008, 22:29   #2
tuxon
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 06-06 2007
Indlæg: 181
Styrke: 17
tuxon er rigtig godt på vej
Jamen - Stella - Stella !
Da vi stemte i 1972 var ét af argumenterne at prisen på arbejdskraft skulle "harmoniseres".
Der var da vel ingen ved sine fulde fem, der forestillede sig at de underbetalte skulle stige i løn ?
Kort sagt - har danske arbejdere (som du selv skriver ), selv stemt for at det skal være sådan. Nu må "vi - de" ligge som vi selv har redt !
Jeg kan nu ikke lade være at grine af so-su'erne m.fl. - nu melder man sig ind i a-kassen i hobetal - rent ud sagt - gud fader befri mig for dén form for solidaritet !

Sidst redigeret af tuxon; 10-02-2008 kl. 23:02.
tuxon er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-02-2008, 13:17   #3
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
En lille debat om EU og lille Danmark og os...

Tuxon jeg forstår ikke helt hvad du vil sige...men jeg tror jeg forstår lidt...ingen vidste hvad det betød da vi blev et EU land...alle troede at det bare var noget med landbruget ikke sandt....nu sidder vi I saksen og skal stå skoleret for en masse love og bestemmelser fra en masse politikere her til lands og i EU vi ikke aner hvem er og hvilken hensigt ???? Se nu denne løndumpning der sker...HVEM GAVNER DET ?

Om nogle uger kommer der så en præsident og en udenrigsminister for hele EU...vel og mærke UDEN VALG....det er toppen ...UDEN VALG....nå men det EU vi ser nu er totalt UDEMOKRATISK...tænk over det , det burde være et valg for alle EU borgere og flere kandidater der stillede op til posten som præsident for EUropa.

Men nej I EUROPA har EU borgere ikke ret til at stemme mere ...det afliver Anders FOGH nu også for DK om Lissabon traktaten...forestil dig den FREMTID ?

Jeg satte indlægget ind fordi alt dette får betydning for fremtidens Danmark...eller skal vi kalde det fremtidens United States of Europe .

Det får konsekvenser for os som er fleksjobbere , for syge, for gamle For alle.. i høj grad for alle andre arbejdere i DK.

Det jeg mener er at DK var skide flot...men nu skal det ned med nakken og harmoniseres med Polen f.eks Det havde været bedre at Polen blev harmoniseret med DKs standarder...men de standarder er VKO s og resten af slænget ved at rive ned mursten for mursten i Liberalismens navn hvilket betyder frihed til at rage til sig uhæmmet og billigst muligt.

Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-02-2008, 17:07   #4
tuxon
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 06-06 2007
Indlæg: 181
Styrke: 17
tuxon er rigtig godt på vej
Stella - alt det har man jo kunnet gennemskue siden 1972. Det du skriver, er da lige præcis det der har været meningen hele tiden !
det burde være et valg for alle EU borgere og flere kandidater der stillede op til posten som præsident for EUropa.
Accepterer du ikke dermed et United States of Europe ?
Hvad mon der er meningen med den såkaldte globalisering - mon det er, at de svageste skal have bedre vilkår ?
Det jeg mener med min sidste bemærkning , er at folk tilsyneladende gerne vil have fingrene i strejkekassen - men sgu da ikke betale til den, så længe de har alt på det tørre ! Men nu er der jo en truende storkonflikt i udsigt ! Med andre ord - det er ikke fordi de har fået solidariske tilbøjeligheder !
tuxon er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-02-2008, 18:09   #5
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
Jeg er faktisk enig med dig Tuxon.
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-02-2008, 20:01   #6
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
Jeg er enig med overskriften ''vores land bliver ødelagt '' - for jo, det bliver lige præcist enden på det hele! Og ikke blot bliver landet ødelagt, tusinder af mennesker vil komme alvorligt i klemme i systemet - hvem i hede hule H******vil have en træt flexer, når der står en rask polak og tilbyder sig selv for 50-60 kr i timen og kan køre a la Duracell non-stop i dagevis bare man stiller en papkasse og en lommelygte til rådighed (og tilmed være uddannet!)....

Med arbejdsindvandringen får vi skubbet os selv ud hvor peberet gror, og pengene de tjener forlader også landet, hvorfor vi får endnu større ulighed i egne rækker. Selvfølgelig er det tanken at vi senere får fælles mønt så pengene kan arbejde på tværs af grænserne.

Kig blot på ressourceprofilen og arbejdsevnemetoden som er af fransk oprindelse og som politikerne har fået Frankrig til at udarbejde - for os?! Det hele er et led i en langsigtet og uhyggelig politik som med tiden, helt sikkert, vil give os amerikanske tilstande. Velfærden ér jo ved at ryge allerede - og jeg kan levende forestille mig at vi også skal betale for læge og hospitalsindlæggelser (operationer mm) i fremtiden og hvor ord som førtidspensioner bliver sådan noget man kan få tilkendt hvis man er tilknyttet Hospice og kan fremskaffe dokumentation på at man kun har få måneder tilbage at leve i. Og hvor Flex bliver guleroden der får sat pensionsberettiget i skak med lovning om et job de aldrig får.....

Jeg ved godt det er sat lidt på spidsen, men med den politik der bliver ført nu, så kan jeg få øje på skrækscenarier stort set allevegne, og det uhyggelige er, hvis man kradser lidt i overfladen, så tegner der sig et billede nedenunder der meget godt matcher tesen om et marreridt (for syge, svage, gamle, handicappede mf).....og et paradis for de rige, veluddannede og ressourcestærke!
Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-02-2008, 23:51   #7
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 31
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Citat:
Kig blot på ressourceprofilen og arbejdsevnemetoden som er af fransk oprindelse og som politikerne har fået Frankrig til at udarbejde - for os?!
Frankrig og Danmark har måske lavet en "Byttehandel".

Alle danskere bruges som "forsøgskaniner" og registreres i hoved og r..., og så kan modellen bruges i resten af EU.

Men Helenekr... hvor har du fundet ud af, at de stammer fra Frankrig?

Fortæl, fortæl...

__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-02-2008, 00:50   #8
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af zuza Se meddelelser
Frankrig og Danmark har måske lavet en "Byttehandel".

Alle danskere bruges som "forsøgskaniner" og registreres i hoved og r..., og så kan modellen bruges i resten af EU.

Men Helenekr... hvor har du fundet ud af, at de stammer fra Frankrig?

Fortæl, fortæl...

Jeg indsætter lige linket, når jeg har fundet det
Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-02-2008, 00:56   #9
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
Okay, her kommer lidt mere uddybende info...

Fra nytåret 2003 trådte den nye lov om førtidspension i kraft. Den nye lov, som er lanceret som en reform af førtidspensionerne, indførte én takst for førtidspension og en metode, som skal bruges, når den skal tilkendes, arbejdsevnemetoden.
Den nye førtidspension er på et beløb, der svarer til understøttelsen for en enlig, og for gifte og samlevende svarer den til 80 pct. af understøttelsen. Samtidig reguleres den også i en vis grad efter ægtefælle eller samlevers indtægt. Det kan være vanskeligt at sammenligne den med de tidligere 3 førtidspensioner, der kunne indeholde skattefrie beløb. Der er imidlertid ingen tvivl om, at hovedpointen er, at færre skal tilkendes førtidspension. Allerede da partierne i folketinget forhandlede om pensionsreformen, var forudsætningen, at antallet at pensionstilkendelser om året skulle falde til halvdelen. Dem, der ikke kan få tilkendt pension, skal formentlig arbejde på det, der er kaldt ”det rummelige arbejdsmarked”, dvs. i fleksjob eller andre former for job, som ikke er rigtige job. Derved indføres for alvor et gråt arbejdsmarked, hvor flere tusinde mennesker kommer i beskæftigelse uden at have de samme rettigheder som almindelige lønmodtagere på det almindelige arbejdsmarked.
Konsekvensen af at tildele langt færre førtidspensioner, kan få store økonomiske konsekvenser, ikke bare for den enkelte borger, men også for pensionsselskaberne, som hidtil har ladet deres pensionstilkendelse afhænge af tilkendelse af en offentlig førtidspension. Om det bliver en positiv eller negativ økonomisk konsekvens for forsikringsselskaberne ved vi ikke endnu, men mit gæt er, at de vil tjene på ændringen i modsætning til borgeren.

Tilpasning til EU
Visionen fra EU’s hvidbog om fremtidens arbejdsmarked fra 1993 er ved at blive til virkelighed. Det var hvidbogens fremtidsvision, at der skulle skabes et arbejdsmarked med større løndifference, dvs. større forskel mellem høje og lave lønninger, og at der skulle skabes et stort arbejdsmarked for lavtlønnede især i servicesektoren. Udover det skulle der være flere vikarjob, flere i midlertidige job og flere i forskellige andre atypiske job.
Selv kritiske socialdemokrater benægter fortsat, at der er en sammenhæng mellem EU og de sidste 20 års ændringer i social- og arbejdsmarkedspolitikken, men fakta er, at vi nærmer os den form for socialpolitik, der findes i de centraleuropæiske lande, først og fremmest i Tyskland og i Frankrig. Den måde den sociale sikring er organiseret på er nemlig grundlæggende forskellig fra den måde, vi har haft i de nordiske lande. Her er alle borgere over skatten med til at betale for sociale foranstaltninger, når den enkelte borger får brug for det, f.eks. en førtidspension. I Tyskland og Frankrig følger den sociale sikring det arbejde, man har, og er man udenfor arbejdsmarkedet er det heller ikke noget socialt sikkerhedsnet af betydning. Det sociale sikringssystem består af forsikringsordninger, som den enkelte og arbejdsgiveren er med til at betale. Det er et system, der passer som fod i hose til det fælles arbejdsmarked med fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft, som er ved at blive indført. Det træder endeligt i kraft, når den europæiske superstat er indført med en fælles forfatning (grundlov), fælles præsident, fælles parlament og en fælles mønt.

Handicappolitik i Danmark
Når det drejer sig om handicappede har vi i Danmark haft den politik, at handicappede, syge og tilskadekomne skal revalideres, dvs. uddannes og kvalificeres til at indgå på arbejdsmarkedet på lige vilkår med ikke-handicappede. I Tyskland og Frankrig har man placeret handicappede i skånejob på virksomhederne, og der er kvoter for hvor mange handicappede den enkelte virksomhed skal beskæftige. Det var den måde, man kunne løse problemet med det meget store antal krigsinvalider efter de to verdenskrige. ”Det rummelige arbejdsmarked” med frivillige kvoter for personer med nedsat arbejdsevne ligner det i hvert fald. Den tidligere statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, har også udtalt, at han ikke håber det bliver nødvendigt med tvungne kvoter (som i Tyskland og Frankrig).
Førtidspensionen, som tidligere hed invalidepension, har mere og mere mistet sit forsikringspræg. Den blev i øvrigt indført efter tysk forbillede efter genforeningen i 1920, fordi krigsinvaliderne fra 1. verdenskrig fra grænselandet ikke skulle stilles ringere efter dansk lovgivning end efter den tyske. Den nye førtidspension fra 1. januar bliver en ren forsørgelsesydelse til dem, der slet ikke kan arbejde og holder derved helt op med at være en form for erstatning, fordi man har mistet sin erhvervsevne helt eller delvist. I stedet for erhvervsevne skal man bruge arbejdsevnebegrebet Denne sproglige fornyelse er blevet ledsaget af mange pæne ord om, at man skal se fremad og se på folks ressourcer i stedet for deres begrænsninger. Imidlertid har man altid skullet se på både ressourcer og begrænsninger, når man har skullet vurdere om folk har en fremtid på arbejdsmarkedet. Helt forståelige begrænsninger, f.eks. de helbredsmæssige, er i det nye sprogbug blevet til barrierer.

Arbejdsevnemetoden
Sammen med den nye førtidspension er der også indført en metode til at vurderes berettigelsen til den. Metoden skal bruges i revalideringssager, sager om fleksjob og pension samt i ca. 10% af sygedagpengsagerne. Den nye metode, arbejdsevnemetoden, er udviklet af det franskejede multinationale konsulentfirma Deloitte & Touche. Det giver stof til eftertanke, at regeringen har valgt et fransk managementfirma til at løse en socialpolitisk opgave i Danmark. Er danske embedsmænd og socialforskere ikke nærmere til det? Som Peter Høilund og Haakon Lærum skrev i ”Ugeskrift for læger, (4. nov.2002, nr. 45) findes der en velkendt og gennemprøvet socialmedicinsk model og metode, som blev præsenteret i Månedsskrift for Praktisk Lægegerning i 1996.
Frem for at se på det hele menneske og tage udgangspunkt i borgerens livshistorie, relaterer arbejdsevnemetoden sig udelukkende til personen i forhold til arbejdsmarkedet. Der skal udarbejdes en ressourceprofil, der består af 12 punkter, Tidligere var der 14 som nu er reduceret til 12, fordi socialrådgivere bl.a. har protesteret imod at skulle vurdere klientens intelligens. Sociale kompetencer som tilpasningsevne og samarbejdsrelationer er en vigtig del af det, som sagsbehandleren fremover skal beskrive og vurdere.
Samtidig med metoden er der udviklet et Edb-program, og i træningsprogrammet til dette forestiller man sig, at sagsbehandleren skal klippe citater og uddrag ind og placere dem under et af de 12 punkter. Det gør metoden mekanisk, og kan let efterlade det indtryk, at resultatet kommer frem blot man har udfyldt skemaet. Det er i princippet udmærket at skille beskrivelse og vurdering ad, men enhver fremstilling er et udtryk for en vurdering, f.eks. sker det også ved udvælgelsen af de udtalelser, der skal indskrives i skemaet. En række ”ressourcer”, som er fundet ved arbejdsevnemetoden, skal måske tjene som alibi for ikke at tilkende den pension, som i forhold til den samlede livssituation vil være den bedste løsning for borgeren.
Peter Høilund og Haakon Lærum kritiserer metoden for at være udtryk for en slags social ingeniørrationalitet og for at hvile på en fortidig opfattelse af, at viden er noget, der faktisk findes eller kan oplyses, og ikke noget der bliver til i en dialogisk proces. For den erfarne sagsbehandler vil metoden tilføre meget lidt nyt, mens den i uøvede hænder kan føre til fejlbedømmelser, der kan få alvorlige konsekvenser for borgeren. En metode i sig selv vil ikke kunne øge retssikkerheden, heller ikke selv om metoden bliver lovfæstet. Det gedigne sociale arbejde kan ikke erstattes af Edb-værktøjer, metoder og moderne managementteorier. Nedtoningen af de helbredsmæssige forhold og lægers medvirken ved bedømmelsen gør heller ikke automatisk sagsbehandleren bedre til at lave den rigtige bedømmelse. Tilbage er mistanken om, at hele forestillingen blot går ud på at undlade at tilkende så mange førtidspensioner som muligt.
Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-02-2008, 01:45   #10
tuxon
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 06-06 2007
Indlæg: 181
Styrke: 17
tuxon er rigtig godt på vej
For pokker - det er godt beskrevet - gid jég kunne formulere mig lige så godt !
tuxon er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
personlig livsførelse og ødelagt øre (nu tinnitus og lydfølsomhed) nielsen69 Alt det andet 5 12-12-2011 02:33
Syg i et andet EU land (U.K) ? LeneHK Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 7 14-04-2011 18:48
Syg fik ødelagt to knæ i aktivering buster Politik og Samfund 0 01-12-2010 02:05
Raske hånd ødelagt i arbejdsprøvning! buster Politik og Samfund 7 17-11-2010 10:01




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 21:27.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension