K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Hjælpemidler til handicappede

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Hjælpemidler til handicappede Kender du til det at søge hjælpemiddler ?

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 29-07-2022, 07:32   #461
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Regler parkering invalideskilt

https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2022-0...3pLkM2wZGaKVhg

Hvilke regler er der for parkering på offentlige områder?

Har man parkeringskortet liggende synligt i forruden (OBS! Hele forsiden af kortet med serienummer og start- og udløbsdato skal være synligt udefra), gælder følgende regler:

Der må parkeres 15 minutter på steder, hvor alene af- og pålæsning er tilladt, steder med parkeringsforbud, samt gågader, hvis det fremgår at ærindekørsel er tilladt. Standsningsforbud må ikke overtrædes.

Parkering er tilladt 1n time på steder, hvor der ellers må parkeres 15 eller 30 minutter.

Ubegrænset parkering på steder, hvor en, to eller tre timers parkering er tilladt – med mindre der på skiltet med handicapsymbolet er angivet en tidsbegrænsning. Er en tidsbegrænsning angivet, skal den følges og p-skiven indstilles.

Ubegrænset parkering på steder med billetautomat (parkometer og parkomat), hvis man ved ankomst betaler for det maksimalt tilladte tidsrum, der gælder for personer uden parkeringskort.

Er der ikke en handicapparkeringsplads, eller er den optaget, gælder samme lempelser, hvis du parkerer på en almindelig parkeringsplads.

Eneste krav er, at du har stillet p-skiven.

Kilde: handicap.dk



Pas på dit invalideskilt, som er i høj kurs

En eller flere personer gik onsdag målrettet efter handicapskilte på en parkeringsplads.
Tre personer anmeldte onsdag, at de har fået stjålet deres parkeringskort, der giver dem tilladelse til at parkere på en handicap-parkeringsplads.
Tyverierne er sket fra biler, der alle holdt parkeret på Bryggertorvet i Ølstykke.
I mindst to af tilfældene er tyverierne sket ved, at gerningspersonen har knust en rude for at få fat i kortet.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 15-12-2022, 16:29   #462
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Fortsat fokus på kommunernes sagsbehandlingstid på bilstøtteområdet

https://ast.dk/social/artikler/hjael...teomradet/view

Ankestyrelsen udgav i 2017 en best practice-undersøgelse med gode råd til sagsbehandlingen på bilstøtteområdet. Social- og Ældreministeriet har bedt Ankestyrelsen om at sikre sig, at de gode råd fra undersøgelsen igen bliver kommunikeret bredt ud til kommunerne, fordi der fortsat er lang sagsbehandlingstid på bilområdet i nogle kommuner.
Af specialkonsulent Mette Thostrup

Handicapbiler er for nogle mennesker afgørende for, at de kan leve et liv med blandt andet sociale og arbejdsmæssige aktiviteter. Det er derfor vigtigt, at borgerne oplever, at deres sager bliver behandlet af kommunerne inden for rimelig tid og ikke trækker unødigt ud.

Det er et grundlæggende princip, at alle sager, der behandles af den offentlige forvaltning, skal behandles så enkelt, hurtigt og økonomisk som muligt. Læs mere i vejledning om forvaltningslovens pkt. 200 https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/1986/11740

""HURTIG OG SMIDIG SAGSBEHANDLING

200. Det selvfølgelige krav om, at alle sager, der behandles af den offentlige forvaltning, skal behandles så enkelt, hurtigt og økonomisk som muligt, gælderi særlig grad sager, hvori enketlpersoner eller private selskaber, institutioner, foreninger m.v. er part.

I kravet om en så enkel sagsbehandling som muligt ligger bl.a., at sagsbehandlingen ikke bør tynges ved unødig formalisme, herunder f.eks. unødvendige krav om skriftlighed, hvor f.eks. en telefonisk henvendelse kan anvendes i stedet med samme sikkerhed. Det bør også i øvrigt i videst muligt omfang sikres, at der ikke pålægges den enkelte borger processuelle pligter, f.eks. med hensyn til sagens oplysning, eller egentlige formkrav, der kun vil kunne opfyldes af borgere med særlige forudsætninger i form af uddannelse og lignende, eller som nødvendiggør, at borgeren må søge sagkyndig bistand. Hvor lovgivningen tillægger borgerne nogle rettigheder kan det ikke pålægges den, deransøger herom at udfylde særlige ansøgningsskemaer og andet blanketmateriale som forudsætning for, at sagen tages under behandling, medmindre der er hjemmel til at stille et sådant formkrav. På sagsområder, hvor myndigheden har brug for en række faktiske oplysninger for at kunne afgøre en sag, kan det imidlertid være en hjælp for såvel borgerne som myndigheden, at der udarbejdes spørgeskemaer, blanketter og lignende, som en sags parter opfordres til at udfylde. Myndigheden bør så vidt muligt bistå med tilvejebringelse af de nødvendige oplysninger til sagens behandling, herunder i fornødent omfang vejlede om, hvordan oplysningerne kan tilvejebringes lettest mugligt.

I kravet om, at sagsbehandlingen skal tilrettelægges så økonomisk som muligt, ligger ikke alene, at der med hensyn til behandlingen af de enkelte sagstyper skal foretages en vurdering af, hvilke ressourcer myndigheden skal sætte ind på løsningen af opgaven, men også på, hvilken økonomisk betydning en hurtig og smidig sagsbehandling kan have for den pågældende borger. I sager, hvor det er af væsentlig økonomisk betydning for den pågældende borger, at der hurtigt meddeles afgørelse i sagen, som det f.eks. kan være tilfældet med hensyn til eksporttilladelser og eksportstøtte, bør dette også tages i betragtning.

Endelig ligger der i kravet om en hurtig sagsbehandling, at unødig høring af andre myndigheder bør undgås, jfr. herom nedenfor under pkt. 202-204.


Ankestyrelsen gennemførte i 2017 interviews med ledere og sagsbehandlere i seks kommuner, der havde kort sagsbehandlingstid i sager om bilstøtte. Formålet var at få viden om de gode erfaringer, kommunerne har i forhold til organiseringen og håndteringen af sagerne.

På baggrund af disse interviews offentliggjorde Ankestyrelsen en best practice undersøgelse med gode råd til, hvordan sagsbehandlingstiden kan nedbringes.

Nogle kommuner har erfaring med at nedbringe sagsbehandlingstiden ved at have en systematisk og ensartet tilgang i sagsbehandlingen fx ved brug af skemaer og skabeloner.

Andre kommuner har oplevet, at en målrettet og læsevenlig skriftlig information om betingelserne for at få tilkendt støtte (fx på kommunens hjemmeside) kan bidrage til at forkorte sagsbehandlingstiden, fordi vejledningen kan mindske antallet af åbenbart irrelevante ansøgninger.

Undersøgelsen er fortsat et relevant og praktisk arbejdsredskab for kommuner, der ønsker inspiration til at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Hent undersøgelsen her https://ast.dk/publikationer/ankesty...r-serviceloven

Sidst opdateret 15.12.2022


phhmw

Hvorfor skal du kende til Retssikkerhedslovens § 3 stk.2?

https://www.k10.dk/showthread.php?p=374706#post374706

Herunder HJEMVISNINGER af Ankestyrelsen og DUKH

https://www.k10.dk/showpost.php?p=374706&postcount=10

Hilsen Peter

Bilag

Hyrdebrev fra ministeriet:


Ministeriet 2005
Departementet, Holmens Kanal 22, 1060 København K
Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail [email protected]
KPU/ J.nr. 222-1559

Samtlige amtskommuner, Københavns, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune

8. september 2005

Fastsættelse af tidsfrist for ansøgninger om reparation af særlige indretninger.

Ministeriet skal hermed takke for modtagelse af bidrag til besvarelse af spørgsmål fra Folketinget om fastsættelse af tidsfrist for ansøgninger om reparation af særlige indretninger.

Ministerens svar til Folketinget vedlægges.

Ministeriet har noteret sig, at der ikke i alle tilfælde er fastsat en tidsfrist, der omhandler afgørelse i sådanne sager.

I den forbindelse skal ministeriet understrege, at de enkelte afgørelser, en kommune eller en amtskommune træffer, skal være omfattet af en tidsfrist jf. retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Dette gælder, selv om afgørelser i den enkelte type af sager i praksis typisk træffes efter selv meget kort sagsbehandlingstid.

§ 3. Kommunen og amtskommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

I den forbindelse skal ministeriet henstille, at de myndigheder, der således ikke lever op til kravet i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om fastsættelse af en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet afgørelse i sager vedrørende reparation af særlige indretninger i handicapbiler, til snarest at bringe forholdet i overensstemmelse med lovgivningen.
"
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 20-12-2022, 19:13   #463
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Alt om handicapparkering, regler, pladser og tilgængelighedsrådgivning

https://handicap.dk/brugerservice/ko...regler-pladser

ALT OM HANDICAPPARKERING, REGLER, PLADSER OG TILGÆNGELIGHEDSRÅDGIVNING

Her på siden har vi samlet alt information, vi kan omkring handicapparkering og -parkeringspladser.

Hvordan får jeg oprettet en handicapparkeringsplads?

For at kunne få oprettet en handicapparkeringsplads skal du kunne fremvise et handicapparkeringskort.

Du kan søge om handicapparkeringskort hos Danske Handicaporganisationer her

Ansøgningen om oprettelse af handicapparkeringsplads afhænger af, om du søger på offentlige eller private områder, og om du søger en reserveret parkeringsplads eller ej. Du kan læse mere om dette herunder.

Hvem opretter handicapparkering på offentlige områder?

Kommunen opretter handicapparkering på offentlige veje og pladser, som kan benyttes af alle med et handicapparkeringskort. Da ansøgningsproceduren er forskellig fra kommune til kommune, foreslår vi, at du kontakter din personlige kommune for at lære deres specifikke procedure at kende.

Der oprettes som udgangspunkt ikke reserverede handicapparkeringspladser på offentlige veje og parkeringspladser. Det vil sige, at offentlige handicapparkeringspladser lovligt kan benyttes af alle med et handicapparkeringskort.

Ønsker du at ansøge om en reserveret handicapparkeringsplads til dit køretøj, kan du kontakte din kommune herom. Ansøgningen om en reserveret handicapparkeringsplads vurderes i hvert enkelt tilfælde, som beskrevet i færdselslovens § 92 Stk. 3: ”Når særlig tungtvejende hensyn taler herfor, kan vejmyndigheden efter stk. 1 træffe bestemmelse om, at en parkeringsplads skal reserveres til et eller flere bestemte køretøjer, som anvendes af en person med handicap.”

Hvem opretter handicapparkering på private områder?

Vil du have oprettet handicapparkering på privatejede veje eller pladser, skal du kontakte grundejeren. Det gælder både, hvis du ønsker at oprette en reserveret handicapparkeringsplads og handicapparkering til fælles brug.

Hvem opretter handicapparkering på private fællesveje?

Ønsker du at ansøge om oprettelse af handicapparkering på en privat fællesvej, opfordrer vi til at kontakte din kommune omkring ansøgningsproceduren. I nogle kommuner har kommunen vejmyndigheden over private fællesveje, og andre steder er det vejejeren selv, som skal godkende oprettelse af handicapparkeringspladser.

Dette gælder både, hvis du ønsker at oprette en reserveret handicapparkeringsplads og handicapparkering til fælles brug.

Hvilke regler er der for oprettelse af handicapparkering ved nybyggeri?

Ved nybyggeri kan der i byggetilladelsen stilles krav til oprettelse af parkeringspladser. Ved etablering af parkeringsarealer beskriver bygningsreglementet følgende krav for handicapparkeringspladser:

”I forhold til handicapvenlige parkeringspladser er der med BR 18, § 401, stk. 1 krav om, at der ved udformningen af parkeringspladser skal etableres et passende antal, der kan anvendes af handicapegnede køretøjer. Kravet til handicapegnede parkeringspladser anses som opfyldt, når kravene i BR18, § 401, stk. 2 om, at brugsarealet skal være 3,5 m x 5.0 m og placeret så nær indgangen som muligt, at belægningen skal være fast og jævn, samt at niveauspring i adgangsarealet fra parkeringsarealet til andet areal højst er 2,5 cm.

Når der indrettes handicapvenlige parkeringspladser, bør mindst én parkeringsplads have et brugsareal på 4,5 m x 8,0 m for at imødekomme behovet for parkering af minibusser med lift bag på.”

Hvordan får jeg en personlig handicapparkeringsplads ved min bopæl?

Du kan søge om at få en afmærket handicapparkeringsplads ved din bopæl, som er registreret til dit køretøj. Hvis parkeringspladen skal etableres på en offentlig vej, skal du kontakte din kommune.

Hvis du derimod bor på privat vej, skal du kontakte ejeren af vejen. En handicapparkeringsplads til personlig brug på privat vej kan bevilges efter Servicelovens §116 stk. 1, idet en personlig parkeringsplads er omfattet af boligbegrebet. Du skal dog være opmærksom på, at en ejerforening kan beslutte ikke at opstille nummerpladetavler til handicapparkeringspladser på den privatvej, de administrerer.

Du får kun bevilliget en reserveret parkeringsplads, hvis ’særligt tungtvejende hensyn taler herfor’, som beskrevet i færdselslovens § 92 Stk. 3. Hvis du får afslag på at få oprettet en reserveret parkeringsplads, kan du klage til Ligebehandlingsnævnet.

Hvordan får jeg en personlig handicapparkeringsplads ved min arbejdsplads?

Du kan søge om at få en afmærket handicapparkeringsplads ved din arbejdsplads, som er registreret til dit køretøj. Hvis parkeringspladsen skal etableres på en offentlig vej, skal du kontakte din kommune. Hvis parkeringspladsen derimod skal etableres på en privat vej, skal du kontakte ejeren af vejen.

Du får kun bevilliget en reserveret parkeringsplads, hvis ’særligt tungtvejende hensyn taler herfor’, som beskrevet i færdselslovens § 92 Stk. 3. Hvis du får afslag på at få opret en reserveret parkeringsplads, kan du klage til Ligebehandlingsnævnet.

Regler for nedlæggelse af handicapparkeringspladser ved offentlig vej
Hvis du ønsker at nedlægge en handicapparkeringsplads ved offentlig vej, kan du kontakte din kommune herom.

Dette gælder også, hvis du ønsker at nedlægge en reserveret handicapparkeringsplads, hvor du har en nummerpladetavle registreret til dit køretøj.

Kommuner kan frit nedlægge handicapparkeringspladser - med godkendelse fra politiet. Hvis du ønsker at klage over nedlæggelse af handicapparkering, kan du gå i dialog med kommunen. Du kan også kontakte DH’s lokalafdeling i din kommune og gå i dialog med kommunen via Handicaprådet.

Regler for nedlæggelse af handicapparkeringsplads ved privat vej
Hvis du ønsker at nedlægge en handicapparkeringsplads ved privat vej, skal du kontakte ejeren af vejen.

Dette gælder også, hvis du ønsker at nedlægge en reserveret handicapparkeringsplads, hvor du har en nummerpladetavle registreret til dit køretøj.

Hvad er målkravene for en handicapparkeringsplads?

Ved nybyggeri skal handicapparkeringspladser anlægges så tæt på indgangen som muligt og skal måle 3,5 x 5 m. Hvis der skal anlægges handicapparkeringspladser til minibusser med lift bag på, bør de måle 4,5 x 8 m. Niveauspringet mellem parkeringspladsen til et andet areal bør højst være 2,5 cm.

Regler for handicapparkering i Europa

Dit handicapparkeringskort er gyldigt i hele Europa, og kan derfor bruges ved alle handicappladser, når du rejser i Europa. Der kan dog være forskellige regler for handicapparkering ved henholdsvis offentlige og private pladser.

Du kan læse mere om regler for handicapparkering i Europa her (english) (åbner i nyt vindue)

Hvilke regler er der for parkering på offentlige områder?

Har man parkeringskortet liggende synligt i forruden (OBS! Hele forsiden af kortet med serienr. og start- og udløbsdato skal være synligt udefra), gælder følgende regler:

Der må parkeres 15 minutter på steder, hvor alene af- og pålæsning er tilladt, steder med parkeringsforbud, samt gågader, hvis det fremgår at ærindekørsel er tilladt. Standsningsforbud må ikke overtrædes.
Parkering er tilladt 1 time på steder, hvor der ellers må parkeres 15 eller 30 minutter.

Ubegrænset parkering på steder, hvor 1,2 eller 3 timers parkering er tilladt – med mindre der på skiltet med handicapsymbolet er angivet en tidsbegrænsning. Er en tidsbegrænsning angivet, skal den følges og p-skiven indstilles.
Ubegrænset parkering på steder med billetautomat (parkometer og parkomat), hvis man ved ankomst betaler for det maksimalt tilladte tidsrum, der gælder for personer uden parkeringskort.
Er der ikke en handicapparkeringsplads, eller er den optaget, gælder samme lempelser, hvis du parkerer på en almindelig parkeringsplads.

Hvis du har fået oprettet din egen personlige handicapparkeringsplads med bilens registreringsnummer ved hjem eller arbejde og pladsen er på offentlig vej, er det ikke nødvendigt at anbringe parkeringskortet i bilens forrude.

Nogle steder har man lokalt vedtaget, at det skal være billigere eller gratis at parkere.

Hvilke regler er der for parkering på private områder?

Ovenstående parkeringsregler gælder for parkering på offentlig vej eller område. På private områder fx ved indkøbscentre, eller på pladser, hvor det er private firmaer, der står for kontrollen, skal man følge de regler, som de skilter med. I de fleste private områder betyder det normal betaling og samme tidsbegrænsning som alle andre.

Ønsker du en afmærket p-plads ved dit hjem og/eller din arbejdsplads, skal du henvende dig til kommunen, hvis det drejer sig om offentlig vej. Er der tale om privat vej, skal du kontakte ejeren.

Hvordan kan man vide, om man parkerer på et offentligt eller privat område?

Ved private parkeringspladser er skiltene sorte med hvid skrift. Private områder markeres ved indkørslen med et sort skilt med et hvidt ’P’. Der vil ofte være et logo på skiltene, der viser hvilket privat parkeringsselskab, der administrerer parkeringsområdet.

Ved offentlige parkeringspladser er skiltene blå med hvid tekst
.

Kan man holde gratis på handicapparkeringspladser med parkeringskort?

Det er gratis at parkere på offentlige pladser med parkeringskort i følgende byer. Her skal du blot huske at stille p-skiven:

København, Frederiksberg, Hillerød, Lyngby-Taarbæk, Gudhjem, Næstved, Odense, Svendborg, Sønderborg, Kolding, Esbjerg, Fredericia, Vejle, Århus, Randers, Silkeborg, Helsingør, Horsens, Aalborg, og Skagen.

Kender du til andre byer, hvor det enten er gratis eller billigere, så send os gerne en mail på [email protected]

Klik her for at sende os en mail med dine anbefalinger

Er du i tvivl om parkering, så søg oplysning om de lokale regler hos politiet eller i din egen kommune.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 23-12-2022, 17:10   #464
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kørekort og helbred

https://stps.dk/da/helbred-og-koerekort/

Styrelsen for Patientsikkerhed yder lægefaglig rådgivning til Færdselsstyrelsen i kørekortsager. Færdselsstyrelsen træffer afgørelse om udstedelse og fornyelse af kørekort.

Ansøgning om kørekort

Din læge skal udfylde en lægeattest ved første kørekort, ved fornyelse af stort kørekort, og hvis du har en tidsbegrænsning på kørekortet på grund af helbredsmæssige forhold.

Læs mere om lægeattest og kørekort

Læs mere om behandling af kørekortsager

Download attester

Hent kørekortattest

Blanket til helbedsmæssige oplysninger ved udstedelse af kørekort. Blanketten kaldes også 'kørekortattest' eller 'motorattest'.

Hent kørekortattest (pdf)

https://stps.dk/da/helbred-og-koerek...67276CE537D5DB

Diabetes Blanket
https://stps.dk/da/helbred-og-koerek...67276CE537D5DB


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 15-01-2023, 21:23   #465
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Vejledning om helbredskrav til kørekort Styrelsen for Patientsikkerhed August 2017

https://stps.dk/da/udgivelser/2017/v...A6E7C2347.ashx

Denne vejledning henvender sig primært til læger, der som led i deres arbejde kommer i kontakt med patienter som allerede har et kørekort, eller patienter som skal til at erhverve kørekort.

Vejledningen kan bruges, når praktiserende læger, og nogle gange andre speciallæger, skal vurdere helbredstilstanden hos en patient i forbindelse med overvejelser om et lægeligt kørselsforbud eller ansøgning om udstedelse eller fornyelse af kørekort.

Konkret drejer det sig om følgende situationer:

 Når en læge skal vurdere, om der bør udstedes et lægeligt kørselsforbud i henhold til autorisationslovens § 44 på grund af en helbredstilstand/sygelig tilstand hos en patient, som indebærer risiko for trafiksikkerheden (se kapitel 2.2.).

 Når en læge skal udfylde lægeattest om kørekort, idet følgende kaldt kørekortattesten: »Blanket til helbredsmæssige oplysninger ved udstedelse af kørekort«.

 Når en læge skal udfylde den såkaldte diabetesattest: »Lægeerklæring om diabetes i forbindelse med helbredsmæssige oplysninger ved udstedelse af kørekort«.

 Når en læge skal afgive en anden udtalelse i forbindelse med en patients ansøgning om udstedelse eller fornyelse af kørekort.
Vejledningen præciserer de krav til omhu og samvittighedsfuldhed, som læger i henhold til autorisationsloven bør udvise ved vurdering af spørgsmål om helbred og bilkørsel.

Vejledningen kan også læses af borgere, der har brug for at vide, hvornår man lægefagligt vurderer, at en borger på grund af sygdom, svækkelse, indtagelse af bevidsthedspåvirkende stoffer, påvirkning af op- stemmende eller bedøvende midler eller af andre lignende årsager »er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde«, jf. færdselslovens § 54, stk. 2.

Heraf fremgår det klart, at motorkøretøj ikke må føres eller forsøges ført af nogen, som er omfattet af ovenstående.

Når der efter kapiteloverskrifterne står et bogstav, henviser det til det tilsvarende afsnit i kørekortattesten (»Blanket til helbredsmæssige oplysninger ved udstedelse af kørekort«).

Kapitel 5.1 om hjertesygdomme træder først i kraft den 1. januar 2018. Der er dog meget begrænsede afvigelser i forhold til det hidtidige regelsæt (Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9584 af 10. oktober 2013 om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer).

Vejledningen knytter sig til følgende lovgivning:

 Færdselsloven LBK nr. 38 af 5. januar 2017 med senere ændringer.

 Bekendtgørelse om kørekort nr. 815 af 21. juni 2017 med senere ændringer (omtales herefter
som Køre- kortbekendtgørelsen).

 Cirkulære om kørekort nr. 9163 af 25. marts 2015 med senere ændringer. Sundhedsloven
LBK nr. 1188 af 24. september 2016 med senere ændringer.

 Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, LBK nr. 1356 af
Vejledning om helbredskrav til kørekort
23. oktober 2016 med senere ændringer.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 28-03-2023, 14:23   #466
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Vil ministeren redegøre for, om alle landets kommuner anvender tro- og love-erklæring

Vil ministeren redegøre for, om alle landets kommuner anvender tro- og love-erklæring

https://www.ft.dk/samling/20222/almd.../133/index.htm

Vil ministeren redegøre for, om alle landets kommuner anvender tro- og love-erklæringer ved genbevilling af hjælpemidler, når borgerens funktionsevne er væsentligt uændret jf. hjælpemiddelbekendtgørelsen 4, stk. 1, med den virkning, at kommunerne skal træffe afgørelse om udskiftning af bevilgede hjælpemidler uden at indhente yderligere oplysninger, og om det samme gør sig gældende i sager om hjælp til reparation og udskiftning af bevilgede hjælpemidler samt reservehjælpemidler efter behov?

Af: Karina Adsbøl (DD)
Til: social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Dato: 02-03-2023
Status: Ikke besvaret

Vi holder øje med svaret.

DUKH
https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...love-erklæring

Anvendelse af tro og love-erklæringer i serviceloven

Der er pr. 1.1.2018 kommet flere muligheder for anvendelse af tro og love-erklæringer i serviceloven. I 2010 dukkede anvendelsen af tro og love-erklæringer op i serviceloven, idet sigtet var at afbureaukratisere i den offentlige sektor. Mere konkret er formålet, at kommunen i enkle og entydige sager anvender færrest mulige ressourcer i sagsbehandlingen, og borgeren får en afgørelse så hurtigt som muligt. I begyndelsen var det frivilligt, om kommunerne ville anvende sådanne tro og love-erklæringer, men nu skal den anvendes i en enkelt situation.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 17-04-2023, 21:43   #467
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kan jeg få genbevilling af trivselsbil på tro og loveerklæring?

https://www.ulykkespatient.dk/medlem...rll2tnITzszNHc

Spørgsmål:

For 15 år siden fik jeg støtte til bil fra kommunen. Jeg har været glad for bilen, og den har kørt upåklageligt indtil nu.

Jeg har søgt kommunen om udskiftning og bedt om, at sagen behandles med 'tro og loveerklæring', da jeg jo ikke er blevet bedre siden dengang.

Kommunen har dog afvist dette og vil have mig igennem hele systemet. Kan de gøre det – eller kan jeg forlange, at de afgør sagen på de oplysninger, der allerede foreligger?

Svar:

Ifølge Bekendtgørelse nr. 827 af 7. juni 2022 kan kommunen anvende ’tro og loveerklæring’ hvis ”…ansøgerens funktionsnedsættelse og kørselsbehov i al væsentlighed er uændret, siden kommunalbestyrelsen sidst traf afgørelse om støtte til køb af bil, og ansøgeren underskriver en tro og love-erklæring herom”.

Det er altså ikke en ret, du har som borger, at sagen behandles som sådan. Hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt at indhente yderligere oplysninger, skal de gøre dette. Det ligger i kommunens oplysningspligt. Og hvis du forlanger, at kommunen IKKE må indhente yderligere oplysninger, vil kommunen derfor skulle træffe afgørelse på det foreliggende grundlag – og det vil efter al sandsynlighed føre til et afslag, hvis kommunen selv har vurderet, at der er behov for yderligere oplysninger.

Det fremgår af dit spørgsmål, at nuværende bil er 15 år gammel, og det er med andre ord 15 år siden, at kommunen sidst har vurdere din situation og dit behov. Der skal som ovenfor nævnt være tale om en situation, hvor din funktionsnedsættelse eller dit kørselsbehov er så godt som uændret, før der kan ske forenklet sagsbehandling med ’tro og love erklæring’. At der ikke er sket forbedring, er dog ikke det samme som, at der ikke er sket ændringer.

Min umiddelbare vurdering er derfor, at kommunen meget vel kan have ret i deres vurdering af, at der er behov for indhentning af yderligere oplysninger. Og ja – du kan godt modsætte dig, at kommunen indhenter yderligere oplysninger, men det vil formentlig betyde, at du får afslag på din ansøgning og dermed mister afgiftsfritagelsen på din nuværende bil.

Jeg vil derfor i stedet opfordre dig til at gå i konstruktiv dialog med kommunen om hvilke oplysninger, der er behov for at indhente – og hvordan du selv kan bidrage med oplysning af sagen.

Venlig hilsen

Bente Elton Rasmussen
Socialrådgiver

phhmw Mit svar på Facebook:

Læs følgende og glem ikke at hvad Folketinget ønsker, kræver eller lovgiver om, er ikke det samme som at Folketinget styrer dette lille retssamfund:

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20151BB00060

https://www.ft.dk/samling/20121/almd...04/1234199.pdf

Læs BOKS #3

https://www.k10.dk/showpost.php?p=334271&postcount=380

Alt om invalidebil, læses bagfra. Vidensbank
https://www.k10.dk/showthread.php?t=...oktoft&page=47

Du skal altid kende til din kommunalbestyrelse vedtagne frister, hvor der normalt skal falde en afgørelse
Læs her: https://www.k10.dk/showthread.php?t=37742

Tidligere fik Tårnby kommune bekræftet af den tidligere Statsforvaltning at en sagsbehandlingstid, for genbevilling, af invalidebil, på 18 måneder er acceptabel.

Med venlig hilsen


Hilsen Peter

Bilag

Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter lov om social service "Gældende"


https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/827

https://www.ft.dk/samling/20222/almd.../133/index.htm

Vil ministeren redegøre for, om alle landets kommuner anvender tro- og love-erklæringer ved genbevilling af hjælpemidler, når borgerens funktionsevne er væsentligt uændret jf. hjælpemiddelbekendtgørelsen 4, stk. 1, med den virkning, at kommunerne skal træffe afgørelse om udskiftning af bevilgede hjælpemidler uden at indhente yderligere oplysninger, og om det samme gør sig gældende i sager om hjælp til reparation og udskiftning af bevilgede hjælpemidler samt reservehjælpemidler efter behov?

SVAR

Som det også er anført i spørgsmålet, skal kommunerne efter hjælpemiddelbekendtgørelsens § 4, stk. 1, i de tilfælde, hvor borgeren fortsat har behov for det pågældende hjælpemiddel, og borgerens funktionsnedsættelse i al væsentlighed er uændret siden den seneste afgørelse, og borgeren underskriver en tro- og loveerklæring herom, træffe afgørelse om udskiftning af hjælpemidlet uden at indhente yderligere oplysninger.
Efter hjælpemiddelbekendtgørelsens § 4, stk. 1, kan kommunerne desuden træffe afgørelse om reparation af et hjælpemiddel på baggrund af en tro- og loveerklæring fra borgeren om behovet for reparation.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ikke centralt indsamlede data om kommunernes brug af tro- og loveerklæringer ved udskiftning og reparation af hjælpemidler.

Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister


SPØRGSMÅL.af k10

Hvormange kommuner, og hvor mange gange er "Tro og Love Erklæringer" blev brugt, siden muligheden blev vedtaget af Folketinget?


Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven "Gældende"
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1247

§4

""§ 4. Hjælp til reparation og udskiftning af bevilgede hjælpemidler samt reservehjælpemidler ydes efter behov. Hvis ansøgeren fortsat har behov for det pågældende hjælpemiddel, og ansøgerens funktionsnedsættelse i alt væsentlighed er uændret siden kommunalbestyrelsens seneste afgørelse, og ansøgeren afgiver en erklæring herom på tro og love, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om udskiftning af bevilgede hjælpemidler uden at indhente yderligere oplysninger. Kommunalbestyrelsen kan desuden træffe afgørelse om reparation af et hjælpemiddel på baggrund af en erklæring på tro og love fra ansøgeren om behovet for reparation. Kommunalbestyrelsen kan i sammenhæng hermed opstille faste kriterier for reparation af visse hjælpemidler, f.eks. kriterier for prisen på reparation, hvor reparationen skal foretages, og hvor længe efter modtagelsen af hjælpemidlet reparation kan ske.""

Sidst redigeret af phhmw; 17-04-2023 kl. 21:59.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 20-11-2023, 20:20   #468
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Tro og love erklæring

Svar på https://www.k10.dk/showpost.php?p=374876&postcount=466

SVAR:

https://www.ft.dk/samling/20222/almd...05/2683804.pdf

Folketingets Socialudvalg har d. 2. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 133 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).

Spørgsmål nr. 133:

”Vil ministeren redegøre for, om alle landets kommuner anvender tro- og love- erklæringer ved genbevilling af hjælpemidler, når borgerens funktionsevne er væsentligt uændret jf. hjælpemiddelbekendtgørelsen§ 4, stk. 1, med den virkning, at kommunerne skal træffe afgørelse om udskiftning af bevilgede hjælpemidler uden at indhente yderligere oplysninger, og om det samme gør sig gældende i sager om hjælp til reparation og udskiftning af bevilgede hjælpemidler samt reservehjælpemidler efter behov?”

Svar:

Som det også er anført i spørgsmålet, skal kommunerne efter hjælpemiddelbekendtgørelsens § 4, stk. 1, i de tilfælde, hvor borgeren fortsat har behov for det pågældende hjælpemiddel, og borgerens funktionsnedsættelse i al væsentlighed er uændret siden den seneste afgørelse, og borgeren underskriver en tro- og loveerklæring herom, træffe afgørelse om udskiftning af hjælpemidlet uden at indhente yderligere oplysninger.

Efter hjælpemiddelbekendtgørelsens § 4, stk. 1, kan kommunerne desuden træffe afgørelse om reparation af et hjælpemiddel på baggrund af en tro- og loveerklæring fra borgeren om behovet for reparation.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ikke centralt indsamlede data om kommunernes brug af tro- og loveerklæringer ved udskiftning og reparation af hjælpemidler.

Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 20-11-2023, 20:34   #469
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Principafgørelse 70-17 "Gældende" Merudgifter etc.

https://ast.dk/afgorelser/principafg...b-83c09989e5d8

Ankestyrelsens principafgørelse 70-17
Principafgørelsen fastslår 1

Kommunen skal efter serviceloven dække nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (handicap).

Kommunen skal også dække de nødvendige merudgifter, som forældre, der forsørger et barn med et handicap, har.

Borgeren skal selv afholde udgifter, som andre borgere uden et handicap på samme alder og i samme livssituation har. Udgifter herudover kan efter en konkret vurdering dækkes efter reglerne om merudgifter.

Når kommunen skal vurdere, om borgeren har merudgifter til drift af bil, skal kommunen først tage stilling til, om borgeren uden sit handicap ville have haft bil. Kommunen skal også overveje, om det er en nødvendig følge af borgerens handicap at anvende bil.

Den samme vurdering skal ske, når der er flere biler i husstanden.

Kommunen skal også vurdere, om borgerens bil er særlig stor og driftsmæssig dyr, eller om den er en personbil af almindelig størrelse.

Kommunen skal dernæst skelne mellem borgerens forskellige typer af kørsel.

Først efter disse vurderinger kan kommunen beregne en borgers eventuelle nødvendige merudgifter til drift af bil.

Ville borgeren have haft bil eller ej

Et handicap betyder ikke nødvendigvis merudgifter til drift af bil. Det er derfor afgørende for vurderingen af merudgifter til drift af bil, om borgeren ud fra et objektivt sammenligningsgrundlag ville have haft bil, hvis funktionsevnen ikke var nedsat.

Vurderingen heraf skal ske ved at sammenligne borgeren med andre borgere uden handicap på samme alder og i samme livssituation. Det betyder, at kommunen ud over alder kan lægge vægt på fx beskæftigelse, uddannelse, bopælsforhold, civilstatus, husstandsstørrelse, aktivitetsniveau og behovet for mobilitet.

Der er tale om et objektivt sammenligningsgrundlag, hvor det kan være nødvendigt at indhente oplysninger i form af fx statistikker, der kan klarlægge, om en borger uden handicap på samme alder og i samme livssituation ville have haft bil.

Det betyder også, at borgerens subjektive forhold er uden betydning. Det har altså ingen betydning, om borgeren ville have foretrukket en bestemt transportform, hvis ikke borgeren havde haft et handicap. På samme måde er det uden betydning, om borgeren – hvis borgeren først senere i livet har fået et handicap – havde bil eller ej, før sit handicap.

Om borgeren uden sit handicap ville have haft bil, er en vurdering, der kan ændre sig over tid, afhængig af borgerens alder og livssituation.

Kommunen skal foretage den samme vurdering, når der er tale om en husstand med flere biler. Det skal her tilsvarende vurderes, om husstanden ville have haft flere biler ud fra et objektivt sammenligningsgrundlag.

I sag nr. 1 vurderede Ankestyrelsen, at det var sandsynliggjort, at borgeren ikke ville have haft bil, hvis ikke borgeren havde haft et handicap. Borgeren var 21 år, gik på højskole, og havde bopæl hos sine forældre 6 km fra centrum i en større by. Borgerens udgifter til drift af bil kunne derfor dækkes. Ankestyrelsen ændrede derfor kommunens afgørelse.

Særlig stor og driftsmæssig dyr bil

Beregningen af merudgifter til bil afhænger også af, om borgerens bil er særlig stor og driftsmæssig dyr i forhold til personbiler af almindelig størrelse. Der kan fx være tale om højere vedligeholdelsesudgifter og brændstofudgifter, og højere udgifter til udligningsafgift og forsikringspræmie. Disse ekstraudgifter vil kunne dækkes som merudgifter.

At borgerens bil skal sammenlignes med personbiler af almindelig størrelse betyder, at en særlig stor og driftsmæssig dyr bil normalt vil være en egentlig kassebil. Ved personbiler af almindelig størrelse forstås en bred vifte af de normalt forekommende typer biler, som kan variere fra mikrobiler til større familiebiler. I den forbindelse har borgerens livssituation afgørende betydning, herunder særligt hvor mange medlemmer, der er i husstanden.

Formålet med kørslen

Når kommunen har fastlagt, om borgeren ville have haft bil eller ej, og/eller om borgerens bil er særlig stor og driftsmæssig dyr, skal kommunen se på, hvilken type kørsel, der er tale om. Der kan være tale om handicapbetinget kørsel, ordinær kørsel eller privatkørsel.

Handicapbetinget kørsel skyldes udelukkende borgerens handicap. Det er kørsel, som borgere uden et handicap ikke har, fx kørsel til kontroller som følge af borgerens handicap.

Ordinær kørsel er ikke en følge af borgerens handicap. Det er kørsel, som andre borgere uden et handicap også har, fx kørsel til og fra fritidsaktiviteter, familiebesøg, og arbejde.

Privatkørsel er kørsel, som ikke involverer borgeren, men kun andre husstandsmedlemmer. Det kan fx være en ægtefælles kørsel til og fra egne fritidsaktiviteter eller en families kørsel uden barnet, som har et handicap, fx kørsel til og fra arbejde. Privatkørsel vil aldrig være en nødvendig merudgift som følge af borgerens handicap og kan derfor ikke dækkes.

Sondring mellem faste og variable udgifter til bil

Når driftsudgifter til bil skal beregnes, er det i nogle tilfælde nødvendigt at skelne mellem, om der er tale om faste eller variable udgifter.

Faste udgifter til bil er udgifter, som man har uanset kørselsomfang, fx forsikring og grøn ejerafgift. Faste udgifter til bil kan kun dækkes, hvis en borger uden sit handicap ikke ville have haft bil eller ikke ville have haft en ekstra bil. Og hvis borgerens bil er særlig stor og driftsmæssig dyr som følge af handicappet. I andre tilfælde vil der være tale om udgifter, som borgeren ville have uanset sit handicap.

Variable udgifter til bil er udgifter, hvor størrelsen på udgiften afhænger af kørselsomfanget, fx brændstof, reparation, dæk m.v. I hvilket omfang en borger kan få dækket variable udgifter til bil, afhænger af den enkelte situation som beskrevet nedenfor.

Beregning af driftsudgifter, hvis borgeren ville have haft bil

Personbil af almindelig størrelse

Hvis en borger på samme alder og i samme livssituation - men uden et handicap - ville have haft bil, kan borgeren, som har et handicap, kun få dækket den nødvendige handicapbetingede kørsel, når borgeren kører i en almindelig personbil.

Det samme gælder, hvis borgeren har en ekstra almindelig personbil, men også ville have haft to biler, hvis borgeren ikke havde haft et handicap.

Den handicapbetingede kørsel kan i disse tilfælde dækkes med udgangspunkt i statens lave kørselstakst. Det afgørende er dog, om de faktiske kørselsudgifter bliver dækket, da dette afhænger af bilens brændstofforbrug og brændstoftype.

Særlig stor og driftsmæssig dyr bil

Hvis borgerens bil er særlig stor og driftsmæssig dyr, kan borgeren dog udover den handicapbetingede kørsel, også få dækket forskellen i drift mellem kassebilen og en personbil af normal størrelse ved den ordinære kørsel. Det gælder også, selvom kassebilen dækker hele familiens kørselsbehov.

Beregningen af forskellen i drift skal ske på baggrund af den bevilgede bil, selvom borgeren har valgt at købe en dyrere bil.

Den handicapbetingede kørsel skal her dækkes ud fra de faktiske udgifter, og den ordinære kørsel – ud fra den faktiske forskel i både de faste og de variable udgifter mellem en almindelig personbil og kassebilen. En almindelig personbil er ikke nødvendigvis den bil, som borgeren evt. har haft før, men er en bil, som andre på samme alder og i samme livssituation almindeligvis har.

Kommunen kan ved beregningen af de ekstra brændstofudgifter sammenligne kassebilen med Skatterådets fastsatte brændstofforbrug for en privatbil.

Beregningen af forskellen i udgifter til fx forsikring skal ske ud fra det objektive sammenligningsgrundlag. Det betyder, at forsikringsprisen for borgerens kassebil skal sammenlignes med, hvad andre borgere på samme alder og i samme livssituation uden et handicap betaler i forsikring. Skatterådets takst for fx forsikring vil derfor ikke altid være sammenlignelig, hvis taksten ikke afspejler borgerens alder.

Beregning af driftsudgifter, hvis borgeren ikke ville have haft bil

Hvis det kan sandsynliggøres, at en borger på samme alder og i samme livssituation men uden et handicap ikke ville have haft bil, skal borgeren som udgangspunkt have dækket alle nødvendige faste og variable driftsudgifter til både handicapbetinget og ordinær kørsel. Det gælder uanset, om der er tale om en almindelig personbil eller en kassebil. Der skal dog ske fradrag i den ordinære kørsel for udgifter til offentlig transport.

Hvis borgeren har en nødvendig ekstra bil, og det er sandsynliggjort, at husstanden ikke ville have haft to biler, skal alle faste udgifter til den ekstra bil dækkes. De variable udgifter til den ekstra bil skal derimod normalt kun dækkes i forhold til den handicapbetingede kørsel, og ikke den ordinære kørsel. Det skyldes, at borgeren ved den ordinære kørsel almindeligvis ville have kørt i husstandens første bil, hvis der ikke havde været behov for en ekstra bil. Der kan dog være tale om dækning af de variable udgifter ved ordinær kørsel til en ekstra bil, hvis den er særlig stor og driftsmæssig dyr.

Beregningen af udgifterne til både handicapbetinget og ordinær kørsel skal ske ud fra borgerens faktiske variable og faste udgifter til drift af bil.

Ved beregningen af udgiften til brændstof kan kommunen tage udgangspunkt i bilens officielle brændstofforbrug, selvom det afviger fra det faktiske. Kommunen skal dog forholde sig til, om der er konkrete objektive forhold, der gør, at der skal tages udgangspunkt i det faktiske brændstofforbrug. Det kan fx være nødvendige ekstra varmeanlæg som en særlig indretning i bilen.

Værditab på bilen skal ikke indregnes i den løbende merudgiftsydelse. Det skyldes, at et eventuelt værditab først kan konstateres ved udskiftning af bilen.

Borgeren skal sandsynliggøre sit kørselsbehov. Omfanget af den ordinære kørsel fastsættes skønsmæssigt ud fra det behov, som andre på samme alder og i samme livssituation men uden et handicap har. Det betyder, at borgeren ikke har ret til at få dækket ethvert ordinært kørselsbehov, men at kommunen skønsmæssigt kan fastsætte et sædvanligt omfang. Kommunen kan i den forbindelse fx tage hensyn til, at gensidige familiebesøg er sædvanlige.

I sag nr. 2 vurderede Ankestyrelsen, at kommunen kunne beregne driftsudgifterne ved den ordinære kørsel ud fra de faktiske udgifter og ikke ud fra statens laveste takst hos en borger, der ikke ville have haft bil. Driftsudgifter udover brændstofudgifter, ville borgeren få dækket, når de konkret opstod. Der kunne ske en overkompensation, hvis borgeren både fik dækket forholdsmæssige variable udgifter via statens laveste takst, og de variable udgifter, der konkret ville opstå. Ankestyrelsen stadfæstede derfor kommunens afgørelse.

Fradrag i beregningen

Handicapbetinget kørsel

Ved handicapbetinget kørsel kan der ikke fradrages for sparet offentlig transport, da borgeren uden sit handicap ikke ville have haft transportudgiften.

Udgiften kan heller ikke reduceres ud fra et skøn om, at kørslen kan kombineres med andre ærinder som fx indkøb. Kommunen kan dog ved beregningen tage hensyn til, om det er muligt at kombinere flere typer kontroller ved ét besøg. Kommunen skal dog undersøge dette og kan ikke gå ud fra, at det er muligt.

Transportudgiften kan også reduceres, hvis der findes et egnet kontrolsted tættere på borgerens bolig.

Hvis det ikke er en nødvendig følge af borgerens handicap at anvende bil til fx kontroller, skal kommunen kun dække udgiften til den billigste offentlige transportform.

Ordinær kørsel

I opgørelsen af nødvendige merudgifter til bil ved ordinær kørsel skal kommunen fratrække sparede transportudgifter. Det betyder, at de udgifter, som andre uden et handicap har til offentlig transport til ordinær kørsel, skal fratrækkes den samlede opgørelse.

Ved voksne borgeres feriekørsel og lignende med andre voksne kan kommunen i beregningen tage hensyn til, at det er sædvanligt at bidrage til transportudgifter ved samkørsel.

Se note 1 sidst i afgørelsen.

Privat kørsel skal altid fradrages.

Særlige problemstillinger i sager om driftsudgifter til bil

Samlet opgørelse af driftsudgifter

Ved beregning af merudgifter til drift af bil, når borgeren ikke ville have haft bil eller har en kassebil, kan kommunen lave en samlet opgørelse af udgifterne til bil, og på den måde inddrage både afgiftsbesparelser og ekstra afgifter.

Borgeren kan fx være fritaget for grøn ejerafgift, men pålagt en udligningsafgift. I de tilfælde kan kommunen indregne afgiftsbesparelsen i den samlede opgørelse. Det afgørende er, at borger kompenseres for merudgifter til drift af bil generelt, og ikke i forhold til hver enkelt driftsudgift. Kommunen kan dog ikke modregne i andre typer merudgifter. Der skal være tale om sammenlignelige udgifter.

Kommunen skal i de tilfælde lave en tydelig beregning af merudgifterne til drift af bil, så det står klart for borgeren, hvordan det samlede regnestykke er gjort op.

Det samme gælder, når kommunen vælger at anvende statens kørselstakst ved beregningen, og så giver afslag på konkrete vedligeholdelsesudgifter, der i et vist omfang er indeholdt i statens kørselstakst. Kommunen må da opgøre, hvilken del af udgiften, der allerede er dækket via statens kørselstakst, og hvilken der ikke er.

Nødvendighedsvurdering af driftsudgifter

Når en borger søger om dækning af konkrete driftsudgifter til bil, skal kommunen - ligesom ved andre typer merudgifter - vurdere, om driftsudgiften er nødvendig.

Det betyder, at lovpligtige og/eller nødvendige foranstaltninger i forbindelse med den sikkerhedsmæssige drift af bilen kan dækkes som nødvendige merudgifter hos de borgere, der ikke ville have haft bil, eller de, der har en kassebil, og hvor udgiften er højere end ved en almindelig personbil.

Der kan fx være tale om serviceeftersyn, der er påkrævet, for at bevare fabriksgarantien, eller nødvendige reparationer, der opstår som følge af et evt. serviceeftersyn, og som er påkrævet for, at bilen kan anvendes forsvarligt. Der kan også være tale om en udgift til vinterdæk, fx i de tilfælde, hvor borgerens kassebil ikke kan anvendes forsvarligt uden brug af vinterdæk.

En udgift til kørekortfornyelse som følge af borgerens handicap kan også dækkes som en merudgift, hvis det er nødvendigt for borgeren at bruge bil i hverdagen. I de tilfælde medregnes udgiften i den månedlige ydelse i det år, hvor udgiften falder.

Det betyder dog samtidigt, at ikke-lovpligtige og valgfrie foranstaltninger, der ikke er nødvendige for den sikre drift af bilen, ikke kan dækkes som nødvendige merudgifter. Det kan fx være udgifter til at få foretaget et serviceeftersyn, og abonnement til vejhjælp.

Højere udgifter til fx reparation af en hjælpemiddelbil, der skyldes, at borgerens bil er gammel, kan ikke dækkes som en nødvendig merudgift, hvis borgeren efter gældende regler havde ret til, men valgte ikke at søge om udskiftning af hjælpemiddelbilen. Det er dog kun den del af udgiften, der skyldes bilens høje alder, der ikke kan dækkes som en merudgift.

I sag nr. 3 havde borgeren ikke ret til at få dækket selve udgiften til et rutinemæssigt årligt serviceeftersyn. Ankestyrelsen vurderede, at der i det konkrete tilfælde ikke var tale om en nødvendig driftsudgift, der var påkrævet for, at bilen kunne anvendes forsvarligt. Ankestyrelsen stadfæstede derfor kommunens afgørelse.

Skader

Udgifter som følge af skader på bilen kan ikke dækkes som nødvendige merudgifter, hvis skaden opstår som følge af førerens uagtsomhed. Det skyldes, at skaden i de tilfælde ikke er en følge af borgerens handicap, men en følge af førerens kørsel.

Hvis skaden derimod er hændelig, vil udgifterne kunne dækkes hos de borgere, der ikke ville have haft bil, eller de, der har en kassebil, der bevirker en højere udgift i forbindelse med skaden. Der kan fx være tale om et stenslag på bilens forrude.

I sag nr. 4 havde borgeren ikke ret til at få dækket udgiften til selvrisiko, der var opstået som følge af en skade på bilen. Der var tale om en skade, som borgerens hjælper ved sin uagtsomme kørsel havde påført bilen. Ankestyrelsen stadfæstede derfor kommunens afgørelse.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-11-2023, 17:32   #470
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ny arbejdende Bestyrelsesformand "Peters Vagtkorps"

Nyt Dragør firma.



Formåls§.: "Win Win situation”



Ansatte i opstarten 1 (Peter)



Undertegnede forsøger at opstarte ny virksomhed i Dragør kommune.



“Peters Vagtkorps” som søger kommunen om tilladelse til at uddele parkeringsbøder, til bilister der optager invalidepladser for handicappede, uden eget “Invalideskilt”



Folketinget har vedtaget ved lov, at ulovlig parkering på Invalidepladser, er dobbelt takst.



https://www.trm.dk/nyheder/2021/hoej...dicapparkering



Normal takst, alt efter om det er privat eller offentlig parkeringsplads:

1010 kr = 2020 kr som skal betales inden 10 kalenderdage, ellers går sagen til fogedretten med ekstra udgift til følge.



Firmates investering.:

Kasket og løbehjul til Peter samt tilladelse af Dragør kommunen til inddrivning af P-bøder, dobbelt takst…………………………………. 543.50 kr.



Forventet indtægt…………………………………………… 10 parkeringsbøder pr dag = 20200 kr pr dag x 365 dage =…………………. 7.373.000 kr året.



Fremtiden viser endnu større provenu, hvis tilladelse også gives til almindelig overskridelse af parkeringsreglerne, uden om Invalidepladser .



Forhandlinger med kommunens økonomiske afdeling kune være en deling, så kommunen tildeles 50% = ………………………………..3.686.500 kr lige ned i kommunekassen.



Derved forventes det at de varslede stigninger i børnepasning, vuggestue, børnehaver kan undgås.




Bestyrelsesformanden er Peter, som blive arbejdende bestyrelsesformand, med honorar af ………………………………………………..3.686.500 kr skattepligtig.



Denne indtægt vil ikke få indflydelse på min tidlige førtidspension, nu folkepensionist, der som alle ved, så bliver man rask juridisk set, når man overgår til folkepensionist.



Er der blandt læserne en jurist, som kunne råde undertegnede i opstarten af det nye firma, hører jeg gerne nærmere.



Hvad skal jeg vælge?


Hvilke typer selskabsform og virksomhedsform findes der?
Personligt ejet mindre virksomhed (PMV)
Enkeltmandsvirksomhed.
Interessentskab (I/S)
Aktieselskab (A/S)
Anpartsselskab (ApS)
Iværksætterselskab (IVS) – udfaset i 2021.
Andelsselskab.
Selskab med begrænset ansvar (s.m.b.a.)

Med venlig hilsen


Kronisk smetepatient i den tunge ende, efter 2 alvorlige arbejdsskader, som ændrede et godt liv på et splitsekund.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Ansøgning af trivselsbil søsser98 Hjælpemidler til handicappede 15 18-08-2013 19:43
Trivselsbil forløb frup Alt det andet 27 02-07-2013 16:07
handicap/trivselsbil Chin Alt det andet 1 04-04-2010 14:40
Trivselsbil nielsen Hjælpemidler til handicappede 1 16-01-2009 01:11




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 01:36.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension