K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Principielle afgørelser fra Ankestyrelsen > Nyt om loven

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Nyt om loven Her kan du skrive hvis du falder over noget relevant , det kan være sm-afgørelser som kan være nyttige eller andet som vedr fleks og førtidspension

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 10-06-2007, 09:05   #1
Metro
Gæst
 
Indlæg: n/a
Advokathjælp nødvendig i sociale sager

Advokathjælp nødvendig i sociale sager

Fibromyalgipatient fra Glostrup må hyre dyr advokat, før kommunen siger ja til førtidspension.

Af Jakob Rerup & Mads Orry

2007-03-22

GLOSTRUP.
Hængslerne til kommunens pengekasse binder. I al fald, når det gælder de sociale sager. En Glostrup-borger måtte derfor anskaffe advokathjælp, før kommunen delte ud af skattekronerne.
Det oplevede 28-årige Mette Jensen fra Glostrup i 2006. (Det er ikke hendes rigtige navn. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt)
Hun måtte efter 5 års slagsmål med Glostrup Kommune betale sin advokat 25.000 kroner, før Den Sociale Ankestyrelse i februar endelig tilkendte hende retten til førtidspension.

Trods rettens medhold skal Mette selv betale advokatregningen.
- Jeg troede aldrig, at jeg ville blive behandlet sådan i Danmark, siger hun.

Advokat nødvendig
Advokat Svend Aage Helsinghoff, der er ejer og stifter af det advokatkontor, Mette Jensen benyttede, siger: - Vi har haft cirka et par hundrede sager som den her i løbet af de sidste to år. Og cirka tusind i løbet af firmaets eksistens.

Svend Aage Helsinghoff vurderer, at hvis kommunerne ikke vil have, at advokaterne blander sig i sagsbehandlingen, ’så skal den lære, at gøre sit arbejde ordenligt’. Klienter som Mette Jensen kommer til ham, når de er rådvilde over kommunens manglende støtte, forklarer han:

- De kommer tit, fordi de føler, at der ikke er ordentlig kommunikation, der ikke bliver lyttet efter eller fordi de ikke forstår systemet. De kan ikke forstå, hvorfor der ikke er nogen, der gør noget for dem.

Lukket pengepose
Formanden for Organisationen af Sygdomsramte og Førtidspensionister (OSF), Inge Refshauge, siger:

- Advokaterne kan desværre ikke undværes. Ikke som kommunerne kører nu.

Kommunens nej til førtidspension eller anden offentlig forsørgelse har ofte at gøre med økonomiske hensyn, forklarer hun og siger:

- Kommunens socialrådgivere burde være borgernes advokater. Men sådan er det ikke i virkeligheden. Når man tropper op hos sin sagsbehandler, så kører de ofte med en skjult dagsorden.

Amerikanisering
Formanden for OSF bakkes op af formand for Advokatrådet, Sys Rovsing, der fortæller, at kommuner i dag på mange punkter ligner private virksomheder.

- Som udgangspunkt skal kommunerne altid handle i borgerens interesser. Men myndighederne har svært ved selv at forstå lovgivningen. Derfor har borgeren brug for advokatbistand, forklarer hun.
Sys Rovsing kalder udviklingen for en ’amerikanisering af samfundet’, men understreger at de sociale sager aldrig vil være en guldgrube for advokaten. Hun fortæller, at hele Sjælland er udråbt til flaskehalsområde mht. manglen på socialrådgivere.

Kommunal retshjælp
Lise Henriksen (K) fra kommunalbestyrelsen i Glostrup og det Sociale Udvalg, siger:

- Jeg synes, det er for dårligt, at borgere skal hyre en advokat for at få sin ret igennem. Det tror jeg, at man kan dæmme op for ved at indføre en borgerrådgiver. En såkaldt borgerrådgiver, som er en kommunalt ansat person, hjælper nødstedte borgere med rettighederne i deres sagsbehandling.

Hun understreger dog, at det kræver, at den rigtige person bliver ansat til jobbet. Til gengæld ser hun rådgiveren som en løsning på de sager, hvor borgeren ikke får, hvad den egentlig har krav på, siger hun.

Kommunal lomme
I den anden lejr står Socialistisk Folkepartis kommunalbestyrelsesmedlem, Arne Christensen. Han siger:

- En borgerrådgiver er en fis i en hornlygte. At ansætte en person, som skal være borgernes advokat samtidig med, at man er på lønningslisten i Glostrup Kommune, giver jeg ikke meget for.

Christensen frygter dermed, at borgerrådgiverens uafhængighed fra kommunen vil være lille. Rådgiverens beslutninger kan i så fald være farvet af politiske beslutninger og økonomiske hensyn til budgetter.

- Så skal man finde en uafhængig instans, så hvis man synes, at det er en advokat, der skal til, så må man gå den vej, vurderer SF'eren.

Formand for Socialudvalget i Glostrup Kommune Peter Sørensen kender problematikken, og den har lige været oppe og vende:

- Vi har lige drøftet de principielle sider af den slags sager, og tager dem op ved næste møde i udvalget. Vi får altid indberetninger til det Sociale Nævn tilbage, og heldigvis er der sager, som bliver omstødt. Det viser bare, at vores system virker. Ud fra afgørelserne vurderer vi, om vi skal ændre på vores praksis, som vi selvfølgelig er villig til at forbedre. Det handler jo om subjektive vurderinger. Men selvom folk har fået et afslag, så skal de føle sig ordentlig behandlet. Så kan de være enige eller uenige i afgørelsen eller ej, siger Peter Sørensen.

Mette Jensens rigtige navn er redaktionen bekendt.

Kilde: Folkebladet Glostrup-Brøndby-Vallensbæk
  Besvar med citat
Gammel 10-06-2007, 09:07   #2
Metro
Gæst
 
Indlæg: n/a
RE: Faktaboks:

Faktaboks:

Hvor mange sager?


Ifølge Folkebladets rundspørge har to af Danmarks største advokatkontorer med speciale i kommunal sagsbehandling hjulpet i over 1000 sager hver på landsplan. Udfaldet er typisk førtidspension eller fleksjob til klienterne.

Højesteretsdommer Jon Stokholm bekræfter:

"Det bliver mere og mere udbredt, at borgere bruger advokathjælp i offentlig sagsbehandling."

Kilder: Advokaterne og Svend Aage Helsinghoff A/S

Kilde: Folkebladet Glostrup-Brøndby-Vallensbæk
  Besvar med citat
Gammel 10-06-2007, 09:11   #3
Metro
Gæst
 
Indlæg: n/a
RE: (Sideartikel)

Folketinget i splid om advokatregning

Mette Jensen vandt sin sag mod Glostrup Kommune ved selv at betale for advokatbistand. SF’s formand vil dække udgiften, men socialministeren nægtede i foråret.

Af Jakob Rerup & Mads Orry

GLOSTRUP. At det koster et dyrt advokathonorar før kommunen giver ret til førtidspension, erfarede Mette Jensen i 2006. Det kan ikke være rigtigt, mener folketingspolitikeren Martin Lidegaard fra Det Radikale Venstre og siger:

- Vi har et ankesystem, der burde fungere. Derfor skal borgeren selvfølgelig ikke pålægges udgifter, når det offentlige laver fejl.

Minister nægter
I foråret fremlagde Socialistisk Folkepartis formand, Villy Søvndal, derfor et lovforslag, om at det offentlige skal dække udgifterne til advokathjælp i sociale sager. Nej, sagde socialminister Eva Kjer-Hansen (V):

- Det koster kun et frimærke, en mail eller et telefonopkald at klage, og borgeren behøver ikke professionel hjælp til at få medhold, lød svaret ganske klart til SF i foråret.

Konservativ ærgelse
Hos regeringens støttepartier ser man dog et problem i sager som Mette Jensens fra Glostrup. Socialordfører Tom Behnke (K) ærgrer sig over, at advokaten åbenbart kan gøre en forskel.

- Kommunen er ikke en modpart, men det kan ikke være rigtigt, at fordi man allierer sig med en advokat, så får sagen et andet udfald. Det må ikke ske, siger han.

Formand for folketingets Socialudvalg, Pia Kristensen (DF), er enig og forklarer:

- Det har været et problem, at sagsbehandlerne, der skal tage sig af blandt andet førtidspensionssager ikke har været klædt ordentlig på til opgaven.

Stærke beviser
Formand for SF, Villy Søvndal, har i midlertidigt svært ved at se retfærdigheden i, at advokaten kan gøre en forskel:

- Vi bør ikke have et offentligt system, hvor man af økonomiske grunde først siger nej til alle ansøgninger, og derefter lader sig tvinge igennem, hvis beviset er stærkt nok, siger han.

Socialminister Eva Kjer Hansens svar i foråret var dog ganske klart.:

- Fra offentlig side skal man sørge for at indhente de oplysninger, der er nødvendige om borgerens sag. Derfor er der ikke brug for at betale en advokat. Det vil vi ikke lave om på, lød det.

Kilde: Folkebladet Glostrup-Brøndby-Vallensbæk
  Besvar med citat
Gammel 10-06-2007, 09:15   #4
Metro
Gæst
 
Indlæg: n/a
RE: Advokathjælp nødvendig i sociale sager

Advokaten var min eneste støtte

Af Jakob Rerup & Mads Orry

Mette Jensen på 28 år, som lider af muskelsygdommen fibromyalgi, sendte i 2001 sin ansøgning om retten til førtidspension af sted til Glostrup Kommune.

I dag 6 år efter, et lykkeligt ægteskab og 25.000 kroner til advokaten fattigere, står hun nu med Den Sociale Ankestyrelses dom. Mette Jensen og hendes advokat fik ret. Hun havde hele tiden haft krav på sin førtidspension.

- Havde jeg ikke havde hyret den advokat, så havde jeg ikke været her i dag. Aldrig havde jeg forestillet mig, at man i Danmark blev behandlet så groft, siger Mette Jensen.

Sjusket sagsbehandling
Mette Jensen lider af sygdommen fibromyalgi. Det kunne Frederiksberg Hospital konstatere, da hun på anvisning af advokaten blev sendt til undersøgelse. Advokat Svend Aage Helsinghoff, som ejer advokatkontoret, Mette Jensen fik hjælp fra, forklarer:

- Problemet er, at ansøgere som Mette ikke bliver undersøgt godt nok. Hvis kommunen derfor ikke synes, at der bør være advokater i sagsbehandlingen, må de lære at gøre sit arbejde ordentligt.

Mette Jensen havde dog aldrig selv været i tvivl om, at der var noget helt galt. Da kommunen begyndte at sende hende i arbejdsprøvninger for at se, hvor meget hun egentlig kunne arbejde, bukkede hun under.

- På den ene arbejdsplads, hvor jeg kom ud, skulle jeg samle hovedtelefoner med fingrene. Jeg kunne ikke spise med kniv og gaffel tre dage efter, fortæller hun.

Ingen lytter
Mange sociale klienter som Mette Jensen fra Glostrup oplever, at kommunen ikke lytter til dem. Det fortæller læge og arbejdsmediciner, Ellen Ryg Olsen:

- Vi forventer et offentligt system, der tager vores problemer alvorligt, når vi kommer med dem. Derfor synes jeg, at det er forargeligt, at man skal betale en advokat for at få ret, siger hun.

Inge Refshauge, som er formand for Organisationen af Sygdomsramte og Førtidspensionister (OSF) vurderer:

- Det er jo nærmere reglen, end det er undtagelsen, at kommunerne opfører sig sådan. Vi har haft mange medlemmer til advokat, og næsten alle sager er blevet vundet.

Kroner og øre er ifølge hende kommunens største bekymring.
- Man skulle tro, at de har fat i deres egen baglomme," siger hun.

Kilde: Folkebladet Glostrup-Brøndby-Vallensbæk
  Besvar med citat
Gammel 10-06-2007, 09:42   #5
Metro
Gæst
 
Indlæg: n/a
RE: Advokathjælp nødvendig i sociale sager

Hmm.... havde der været flere journalister som Jakob Rerup & Mads Orry og flere blade som Folkebladet Glostrup-Brøndby-Vallensbæk - ville "billedet" måske begynde at tegne sig meget tydeligere i det omgivende samfunds øjne... Dem, der så ivrigt krydser ind og overlader magten til alle disse mennesker blandt politikerne, der er så ivrige efter at indføre AMERIKANSKE TILSTANDE i dette lille land i Norden!

Læs HER mere om de konkrete udsigter til indførelse af "amerikanske tilstande" i Danmark.....
  Besvar med citat
Gammel 10-06-2007, 17:53   #6
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
RE: Advokathjælp nødvendig i sociale sager

Der er uden tvivl et kæmpe problem i Danmark, når vi er derhenne at det er påkrævet at man har en advokat til at hjælpe sig igennem så er der noget gruligt galt .

Det vil igen være de svageste der står for tur, omtalte person i denne artikel har jo været HELDIG det er lykkedes hende at skrabe 25.000 kr sammen sådan at hun har kunne hyre en advokat til at hjælpe hende med det hun har KRAV på ifølge loven.

Så kan man med gru sidde og tænke på hvordan det går for de syge der IKKE er så HELDIGE at de kan hyre en advokat

Jeg har svært ved at forstå politikernes forargelse da jeg ser dem som en stor medvirkeden faktor til at kommunerne tænker i penge i stedet for i det enkelte menneske, er det ikke politikerene der selv står op og siger fra talerstolen at nu skal der ikke længere så mange mennesker i feks førtidspension , derfor skære man i feks refusion, det vil jo sige at man mener at kommuneren tilkender raske mennesker ftp ..

Politikerene er selv dem der lægger ud med at gøre det ok at behandle de syge og de svageste i samfundet som L*** og de skulle skamme sig, når de så bagefter sidder og får moralske skrupler over kommunerne så skulle de tage og se på sig selv..

Ikke dermed sagt at det er ok at kommunerne gør som de gør ( det er det så langtfra ) men gør de ikke bare det samme som regeringen ??

Det er vel lidt som med børn og forældre , regeringen siger gør som jeg siger og ikke som jeg gør...

regeringen er det ansvarlige organ her i Danmark, men den måde de leder på er det stik modsatte af hvad de prædiker.

Hvis mine børn ikke gør som jeg siger opdrager og prædiker, så er det mig det vil ramme og det samme må gælde for regeringen ...

det er deres opgave at stikke love og retningslinjer ud for kommunerne men det er gud døde mig også deres pligt at sørge for at retningslinjerne overholdes, en bemærkning som at det ikke skal være nødvendigt i dk at have en advokat for at få sine rettigheder opfyldt, den kan jo ikke bruges til en hujende fis.

Citat:
Socialminister Eva Kjer Hansens svar i foråret var dog ganske klart.:

- Fra offentlig side skal man sørge for at indhente de oplysninger, der er nødvendige om borgerens sag. Derfor er der ikke brug for at betale en advokat. Det vil vi ikke lave om på, lød det.
Sådan en bemærkning er direkte uartig over for de mennesker der sidder klemt i et associalt system, for det forholder sig jo ikke sådan at kommunerne behandler en sag som den skal og det er jo bevist ved hjælp af de sager der allerede er kørt ved hjælp af advokater...

Næ det den socialminsiter er bange for er jo nok nærmere alle de flere førtidspensionister der ville komme ( jeg er ikke i tvivl om at de sidder i rigt mål i kontanthjælpssystemet) og skal de så ovenikøbet have penge fra det offentlige for at få hjælp mod det offentlige så vil det jo vise mere end noget andet at vi har en regering og et velfærdssystem der har spillet fallit...

Lovene er der men de overholdes ikke , men det vil man i regeringen ikke vide, for det er så besværligt..

Lige som jeg opdarager og stikker retninger ud til mine børn og så kan gøres ansvarlig for det hvis det går galt, ja sådan skulle det også være for kommuner og regering ...

Som det er nu så bliver borger aldrig kompenseret for deres tabte liv, de får i allerbedste fald efter en lang kamp et træk på skulderen og deres rettigheder...
men desværre er det i langt fra alle tilfælde :@
  Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Er du bisidder i sociale sager? phhmw Alt det andet 0 21-11-2012 16:17
Lægernes rolle i sociale sager zuza Lægekonsulenternes Rolle 5 02-06-2009 14:37
Studerende afgør tunge sociale sager Stella Skal kommuner ikke overholde loven? 15 14-12-2008 09:47
Sociale sager: Skærpet opmærksomhed på andre aktører zuza Politik og Samfund 5 08-03-2008 16:42
fagforening drukner i sociale sager. Stella Politik og Samfund 1 26-02-2008 17:30




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 05:38.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension