K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 26-09-2019, 08:04   #1
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.134
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
BMI. Vores medborgere med højt BMI skal forsvares.

Denne tråd er oprettet med det formål, at stoppe den dumsmarte hetz imod mennesker, med for højt BMI.

Denne tråd er til FAKTA og DOKUMENTATION og ikke dumsmarte bemærkninger rettet imod medmennesker med for højt BMI.

Vi ved, at den kommunale sagsbehandling er hård, især over for mennesker med for højt BMI eller andre usynlige diagnoser, hvor uvidende sagsbehandlere misbruger en patients for høje BMI. Her mangles desværre ikke dokumentation, som løbende vil offentliggjort i denne tråd.

Ja, selv de praktiserende læger holder sig ikke tilbage med dumsmarte bemærkninger, til stor moro for andre lægekollegaer og stor skade for den kommunale Notatpligt og journalføring:

https://www.bt.dk/samfund/laeger-udl...uHMZlADBWqOER4

""En anden læge kommenterer opslaget om århundredets mest irriterende kommentar fra en patient med “jeg spiser næsten ingenting” og henviser til en overvægtig patient.

Selvom patienten ikke kan identificeres, vækker disse opslag alligevel bekymring hos Morten Freil, der er direktør for Danske Patienter.

»Vi ved, at særligt udsatte patienter tilbageholder informationer for deres læge, fordi de er bange for at virke dumme. Derfor er det helt uacceptabelt, at læger udstiller patienters spørgsmål og kommentarer på Facebook.«""


BMI.

Du kan udregne dit BMI tal, også kaldet BMI indeks, med vores BMI kalkulator, eller med en lommeregner, ved af bruge BMI-formlen: BMI= kropsvægten i kg/(højden i meter)^2 - sagt med andre ord - man regner sit body mass index ud ved at dividere kropsvægten i kg, med højden i meter sat i anden potens.

BMI Test


http://www.bmitest.dk

Hilsen Peter tynd som en bønnestage, med et usædvanligt fint stofskifte og ikke tvunget til at indtage stærkt vægtforøgende psykofarmaka.

Sidst redigeret af phhmw; 26-09-2019 kl. 08:09.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 26-09-2019, 08:16   #2
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.134
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Tabe sig under tvang vs Sygedagpengestop

Principafgørelse 54-12

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=153728

Resume:

Principafgørelsen fastslår

En kommune kan ved afgørelse om forlængelse af sygedagpenge som udgangspunkt stille krav om vægttab, og borgeren har pligt til at medvirke ved behandlingen.


Hilsen Peter

Bilag

Sygedagpengestop:

http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 26-09-2019, 08:27   #3
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.134
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Fedmeoperation vs ansøgning af invalidebil trivsel § 114 vs Merudgifter § 100

Principafgørelse 83-13 "Gældende"

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=160413

Resumé:

Principafgørelsen fastslår

For at yde støtte til bil og merudgifter til voksne efter serviceloven skal borgeren have en varig nedsættelse af funktionsevnen, som ikke kan forbedres ved behandling.
En kommune kan i sager om merudgifter og støtte til køb af bil som udgangspunkt stille krav om vægttab, hvis begrænsningen af funktionsevnen helt eller delvist er forårsaget af overvægten. Borgeren har pligt til at medvirke ved behandlingen, hvis det har betydning for funktionsevnen.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 26-09-2019, 08:36   #4
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.134
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Tvang i den sociale sagsbehandling Psykofarmaka vægtforøgende

Folketinget har vedtaget ved lov, at tvang i den sociale sagsbehandling er forbudt, men,............

Her er det vigtigt at forstå, at forbud imod tvang er kun og udelukkende i forhold til Sygedagpengeloven og intet andet område:

Tvang i den sociale sagsbehandling dokumentation:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=27836

I en årrække har mennesker med for højt BMI være tvunget til forskellige behandlingsforslag, herunder indtagelse af VÆGTFORØGENDE psykofarmaka, samtidig med at kommunen stiller krav om at tabe sig.

Det må siges at være en gordisk knude, som er umulig at løsne for mennesker med for højt BMI


https://www.etik.dk/sundhed-og-forsk...på-lykkepiller

Syge kan blive tvunget til at tage antidepressiv medicin, hvis de vil beholde deres sygedagpene

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 26-09-2019, 08:44   #5
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.134
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Vi skal have tillid til praktiserende læge, herunder mennesker med højt BMI

Hvis ikke denne tillid er til stede, skal du skifte læge.

https://www.bt.dk/samfund/laeger-udl...acebook-gruppe

Læger udleverer patienter i stor Facebook-gruppe

Eksempelvis har en læge citeret fra et notat i en patients journal. Her skriver lægen alle patientens diagnoser, hvilket sygehus og hvilken afdeling patienten har været på. Lægen nævner også datoen for, hvornår patienten har været på afdelingen, samt hvad patienten har fået foretaget. Derudover oplyser lægen også patientens køn og alder og tilkendegiver samtidig, at lægen er patientens praktiserende læge.

Andre gange nøjes læger ikke med at citere, men deler også billeder af notater fra patientens journal.

Lægerne deler oplysningerne for enten at udtrykke deres utilfredshed med en bestemt arbejdsopgave eller for at spørge andre til råds om håndteringen af en bestemt patient eller sag.

I Facebook-gruppen deler læger ikke kun oplysninger om deres patienter. Flere læger morer sig også over kommentarer fra patienter.

En af lægerne skriver i et opslag, at han har fundet endnu en kandidat til århundredets mest irriterende kommentar fra en patient. Lægen bliver irriteret, når en patient siger “det kan jo ikke passe/være rigtigt, at ….”.

Opslaget medfører, at mere end 100 andre læger udtrykker deres irritation over kommentarer fra patienter.

En anden læge kommenterer opslaget om århundredets mest irriterende kommentar fra en patient med “jeg spiser næsten ingenting” og henviser til en overvægtig patient.


Hilsen Peter

Bilag.

Lægernes lukkede Facebook gruppe

https://www.facebook.com/groups/medi...c_location=ufi

Sidst redigeret af phhmw; 26-09-2019 kl. 08:49.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 26-09-2019, 10:16   #6
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.134
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Har du normal vægt?

Citat" Fordi, vi ved med næsten 100% sikkerhed ved, at hvis du er rygpatient og gennemgår et årelang sagsforløb, så i afslutningen af din sag lige FØR en forventet afgørelse foreligger, spørger din sagsbehandler kommunens lægekonsulent om der findes flere BEHANDLINGSMULIGHEDR?

JA, fordi at i NOTATPLIGTEN har din sagsbehandlere i STARTEN af din sag noteret sig at du er overvægtig. Så lægekonsulenten beder nu med loven i hånden, at det er en BEHANDLINGSMULIGHED at tabe sig.

Så nu er du spillet skakmat og må tabe dig. Afgørelsen kan udsættes indtil du er inden for normalområdet af BMI.

Du kan også risikerer at i afslutningen af din sag bliver du pludselig en psykisk klient trods du har en fysisk diagnose."
CITAT slut

Gode råd til nye på k10.
http://www.k10.dk/showthread.php?t=28928

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 15-06-2022, 22:03   #7
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.134
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Boostet pga profilen gaurij som forsøger at ødelægge. Tryk ikke på profilens tråde.

Jeg har skrevet til Web for at gøre opmærksom på problemet

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 22-06-2022, 17:51   #8
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.134
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
900.000 danskere begynder at tage dyr fedmemedicin, giver myndighederne sved på pande

https://www.berlingske.dk/samfund/ud...emedicin-giver

Udsigten til, at 900.000 danskere begynder at tage dyr fedmemedicin, giver myndighederne sved på pande

Medicintilskudsnævnet har sagt nej, men Lægemiddelstyrelsen har endnu ikke truffet sin endelige beslutning. Derfor kæmper medicinalproducenter og læger hårdt for at få tilskud til ny fedmemedicin. Men det kan blive voldsomt dyrt for det offentlige.

At blive behandlet med Novo Nordisks fedmemidler, er en dyr fornøjelse, selvom de giver markante vægttab. Som Berlingske kunne fortælle lørdag, ender mange af de patienter, der får udskrevet medicin privat, med at betale 2.000-3.000 kroner om måneden, afhængig af, hvor stor en dosis de tager.

Derfor kæmper Novo Nordisk og de nye udbydere af services, der kombinerer medicinsk fedmebehandling med personlig livsstilscoaching, for at overbevise myndighederne om, at fedmemedicinen bør tildeles offentligt tilskud.

Men de private virksomheder er oppe mod en stor udfordring. For udsigten til, at 900.000 svært overvægtige danskere med et Body Mass Index (BMI) på eller over 30 begynder at tage en dyr fedmemedicin, som de ifølge Novo Nordisk selv muligvis skal tage resten af livet for at bevare vægttabet, kan ikke undgå at give de danske sundhedsmyndigheder sved på panden.

I øjeblikket findes et fedmemiddel af typen GLP-1 på det danske marked. Det drejer sig om midlet Saxenda, der er produceret af Novo Nordisk. Medicinen skal tages som injektion én gang om dagen og giver typisk et vægttab på fem til ti procent. En behandling koster på den anden side af 70 kroner om dagen eller godt 2.000 kroner om måneden.

Medicintilskudsnævnet, som hører under Lægemiddelstyrelsen, har to gange afvist at give tilskud til Saxenda med henvisning til, at prisen ikke står mål med effekten.

I januar fik Novo Nordisk godkendt et nyt, betydeligt mere potent fedmemiddel, Wegovy, i Europa. Det skal kun tages med injektion én gang om ugen og giver vægttab på typisk 15-16 procent.

Men da Novo Nordisk søgte om tilskud, samtidig med at godkendelsen løb ind fra det europæiske lægemiddelagentur, EMA, i januar, vendte Medicintilskudsnævnet tommelfingeren nedad.

Medicintilskudsnævn: For dyrt

Det skete, selvom tilskudsnævnet anerkendte de positive resultater i de studier, Novo Nordisk har foretaget, og som viser, at Wegovy kan reducere vægten med helt op til 20 procent for svært overvægtige eller overvægtige med fedmerelaterede sygdomme.

»Nævnet begrunder sin anbefaling med, at lægemidlets pris, efter nævnets vurdering, ikke står i et rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi,« lød det i begrundelsen.

Grundlæggende havde Medicintilskudsnævnet to indvendinger.

Den ene var, at det ikke står klart, hvor længe vægttabet holder, og hvad der sker, når patienten stopper med at tage medicinen. Den anden var, at der mangler dokumentation for, at vægttabet på grund af medicinen har en forebyggende effekt på blandt andet hjerte-kar-sygdomme og dødeligheden blandt de behandlede.

Novo Nordisk er fortsat i dialog med Lægemiddelstyrelsen, som ikke har truffet den endelige afgørelse, om en løsning, så medicinen alligevel kan få tilskud.

Administrerende direktør for Novo Nordisk Danmark Kasper Bødker Mejlvang kan ikke sige noget præcist om, hvornår han forventer en lancering af selskabets nye medicin:

»Det kommer meget an på dialogen med myndighederne, og den er ikke overstået i overmorgen. Vi skal først finde en fælles forståelse for, hvad overvægt er, og om det er noget, der skal eksistere et behandlingstilbud til,« siger Kasper Bødker Mejlvang.

900.000 kan potentielt få fedmebehandling

Ifølge Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved forsknings- og analyseinstituttet for velfærd, VIVE, er den helt store udfordring for myndighederne ved at give tilskud til medicinen, at den er godkendt i EU til behandling af alle svært overvægtige med en BMI på eller over 30.

I Danmark gælder det 18,5 procent af befolkningen eller omkring 900.000 mennesker.

I det danske tilskudssystem er der indført en undtagelse i forhold til at give tilskud til tilstande, som man ikke kan forvente, at det offentlige betaler. Det er lidt en gummiparagraf, og langt hen ad vejen er det lidt tilfældigt eller historisk betinget, hvilke sundhedsydelser, det offentlige betaler for, og hvilke, vi selv skal betale helt eller delvist.

For eksempel betaler vi selv stort set hele tandlægebehandlingen, når vi er over 18 år, og vi betaler også i stort omfang for for eksempel psykologbehandling.

Ifølge Jakob Kjellberg har fedmebehandling indtil nu været én af de ydelser, som er undtaget som noget, vi ikke kan forvente, at det offentlige betaler.

Hvis der skulle ændres på det, vil det formentlig kræve, at medicinalselskaberne kan overbevise myndighederne om, at det på lang sigt vil kunne spare samfundet for så store beløb, at det giver mening at bruge den nye fedmebehandling forebyggende til en stor befolkningsgruppe.

»Det kræver langtidsdata, men det er nok tvivlsomt, om man kan nå dertil, for det ser jo ud til, at fedmemedicinen skal bruges som en kronisk behandling. Jeg ved godt, at det bliver solgt på, at det giver et boost, så man kommer i gang, og at du skal tage det i et år. Men alt peger på, at du er nødt til at blive ved med at tage medicinen for at holde vægten, og så blive det meget dyrt for det offentlige,« siger Jakob Kjellberg.

Hvis det kun kostede tre kroner …

Det andet problem er, at medicinen formentlig ender med at blive rigtig dyr.

Den endelige pris på Wegovy er ikke offentliggjort. Prisen kommer formentlig til at afhænge af Novo Nordisk videre forhandlinger med myndighederne.

»Hvis behandlingen kostede tre kroner og ikke 70 kroner om dagen, eller hvad den nu ender med at komme til at koste, så ville det være lettere at argumentere for, at vi giver forebyggende. Så ville paragraffen om, at man ikke giver tilskud til noget, som det offentlige ikke kan forventes at betale, veje anderledes,« siger Jakob Kjellberg.

Kasper Bødker Mejlvang fra Novo Nordisk Danmark erkender, at der er udfordringer med den høje pris.

»Det er noget, vi er opmærksomme på. Men jeg kan ikke komme det nærmere på nuværende tidspunkt,« siger Kasper Bødker Mejlvang.

Når han skal pege på den største barriere for at få tilskud til de nye fedmemidler, er det dog ikke prisen, han trækker frem, men derimod de fordomme, der stadig eksisterer omkring fedme i Danmark.

»Set med vores øjne er den allerstørste barriere det stigma, der stadigvæk relaterer sig til overvægt. Vi fik lavet en lokal undersøgelse i Danmark, hvor det var tydeligt, at flertallet af danskere stadig er af den opfattelse, at det er den enkeltes skyld, hvis man lever med overvægt. Det stigma findes også i sundhedsvæsenet, hvor mennesker med svær overvægt ofte blive bedt om at spise mindre og motionere mere og så bliver sendt hjem,« siger Kasper Bødker Mejlvang.

Social slagside

Udviklingen af fedmemedicin hos Novo Nordisk bygger imidlertid på, at fedme er en kronisk tilstand, som man med stor sandsynlighed må leve med hele sit liv.

»Når man har fået en for stor usund fedtmasse, sænker kroppens metabolisme sig, når man begynder at motionere og spise mindre. Kroppen arbejder simpelthen af evolutionære grunde imod, at man skal tabe sig. Derfor ser vi som virksomhed et vigtigt formål i at bidrage med løsninger, der kan hjælpe den enkelte. Vi kan bidrage med medicinske løsninger, som så skal kombineres med livsstilsændringer,« siger Kasper Bødker Mejlvang.

Medstart er en af de nye virksomheder, som tilbyder medicinsk fedmebehandling og samtidig tilbyder coaching. Ifølge Oliver Willacy oplever de her, at den fedmemedicin, de udskriver, er en game changer for den måde, man behandler overvægt på.

»Den eneste måde, du kan sikre et varigt vægttab på, er at lave permanent om på livsstilen, hvilket er svært. Med medicinen får man kickstartet vægttabet, hvilket både ses og mærkes på den korte og lange bane,« siger Oliver Willacy.

Ifølge ham forventede mange læger, at Medicintilskudsnævnet ville anbefale et generelt tilskud eller alternativt et klausuleret tilskud, hvor dem, der har størst behov, fik tilskud. Det skete som bekendt ikke, hvilket undrer Oliver Willacy.

Han afventer nu med spænding Lægemiddelstyrelsens endelig udmelding om tilskud.

»Hos Medstart ser vi det fra borgerens synspunkt. Hvis man er motiveret til at gøre noget ved sin vægt, skal man mødes af en professionel læge, der har et konkret behandlingstilbud. Uden tilskud er der mange borgere, der ikke kan være med. Det vil kun forstærke uligheden i sundhed,« siger Oliver Willacy.

Det offentlige har ikke ubegrænsede midler

Jakob Kjellberg er enig i, at det skaber større skævhed i befolkningen, når det kun er de bedste lønnede, der har råd til at betale for en effektiv fedmebehandling.

»Men sådan er det, lige så snart der er selvbetaling involveret, om det så gælder bil, hus, mad eller sundhedsbehandling. Det er ikke et argument i sig selv, med mindre man mener, at sundhed overhovedet ikke må være afhængig af økonomi. Men så skulle man jo overhovedet ikke have brugerbetaling på medicin,« siger Jakob Kjellberg.

»Vi har jo som samfund i den grad accepteret, at der på nogle områder er en høj grad af selvbetaling. Og så er vi tilbage til elastikparagraffen, og hvad man kan forvente, at det offentlige skal betale. Det offentlige har jo ikke ubegrænsede midler. Det offentlige henter jo pengene fra borgerne,« tilføjer Jakob Kjellberg.

I Storbritannien besluttede det britiske svar på Medicintilskudsnævnet, NICE, at svært overvægtige med en BMI på 35 eller derover og en eller flere fedmerelaterede følgesygdomme skal have tilskud til Novo Nordisks nye fedmemiddel, Wegovy.

I Danmark har 5,2 procent af alle mænd over 16 og 6,4 procent af alle kvinder en BMI på 35 eller mere. Hvor mange af dem, der har en følgesygdom, er uklart.

FAKTA

BMI og overvægt
Body Mass Index (BMI) er en matematisk formel for en sammenhæng mellem personers højde og vægt.

Formlen er (vægt i kilo) / (højde i meter) 2

Formlen anvendes sammen med andre indikatorer som for eksempel taljemål til at afgøre, om en person er over- eller undervægtig. Den bruges også til at sige noget om over- og undervægt i en befolkningsgruppe.

Vægtgrupper:

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kan befolkninger inddeles i følgende vægtgrupper:

Undervægt: BMI under 18,5
Normalvægt: BMI på eller over 18,5, men under 25
Moderat overvægt: BMI på eller over 25, men under 30
Svær overvægt: BMI på eller over 30
Svær overvægt inddeles i tre klasser:
Klasse I: BMI på eller over 30, men under 35
Klasse II: BMI på eller over 35, men under 40
Klasse III: BMI på eller over 40
Sådan ser det ud i Danmark

59 procent af alle mænd i Danmark er moderat eller svært overvægtige. 40,5 procent er moderat overvægtige, mens 18,6 procent er svært overvægtige. 13,4 procent er svært overvægtige i klasse I, 3,6 procent er svært overvægtige i klasse II, og 1,6 procent er svært overvægtige i klasse III.

46,2 procent af alle kvinder i Danmark er moderat eller svært overvægtige. 27,8 procent er moderat overvægtige, mens 18,3 procent er svært overvægtige. 11,9 procent er svært overvægtige i klasse I, 4,1 procent er svært overvægtige i klasse II, og 2,3 procent er svært overvægtige i klasse III.

Kilde: Danskernes Sundhed. Den nationale sundhedsprofil 2021.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 26-09-2022, 07:09   #9
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.134
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvad siger loven om medborgere med højt BMI?

En Bekendtgørelse kan ikke stå alene uden en lov.

Hvad mener juristerne, ved Ankestyrelsen, i deres Principafgørelse?

Ankestyrelsens principafgørelse 154-12 om sygedagpenge - afslag på forlængelse - overvægt - behandlingsmuligheder - arbejdsevne "Gældende"

https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20121009525

Ankestyrelsens principafgørelse 154-12 om sygedagpenge - afslag på forlængelse - overvægt - behandlingsmuligheder - arbejdsevne

Resume:

Principafgørelsen fastslår

En kommune kan ved afgørelse om forlængelse af sygedagpenge som udgangspunktstille krav om vægttab, og borgeren har pligt til at medvirke ved behandlingen.

Behandlingen skal efter al erfaring med rimelig sikkerhed kunne medføre en forbedring af arbejdsevnen og må aldrig efter al erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for borgerens liv og førlighed.

Det er en betingelse for, at der kan stilles krav om vægttab, at det er dokumenteret, at overvægten i sig selv har indflydelse på arbejdsevnen.
Det er samtidig en betingelse, at der er lægelig indikation for, at vægttab vil medføre forbedring af arbejdsevnen.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 19:23.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension