min angst forværres af afklaringsforløb

[maggie]

hej igen. På angstklinikken siger de også jeg har noget generaliseret angst, som følge af panikangst. Idag har jeg feks fri, men alligevel vågner jeg op badet i sved, svimmel, hjertebanken og har det bare træls. Jeg har indre uro konstant igen nu, og føler ikke jeg kan slappe ordentligt af, og det går selvfølgelig ud over mine børn også.Jeg ved 100 procent at det skyldes det afklaringsforløb, for jeg føler mig presset, og det at jeg skal afsted hver anden dag er meget angstfremkalende. Jeg er i et jobkompagnie, hvor det netop er for alle os der skal afklares. Så der er erhvervskonsulenter osv dernede. Mit problem er mest at komme hjemmefra. Og især når jeg så er der, og mærker angsten at jeg ikke fortæller det dernede, men prøver at bide det i mig. Jeg kunne mærke angsten sidst jeg var der, og det gør jo så også nu at jeg ikke tør komme derned lige pt. Dernede er der mange mennesker, og det er måske heller ikke det bedste for mig. Jeg føler slet ikke jeg kan gennemfører det her forløb. Det med at det er vigtigt at komme afsted hver dag så de kan afklare mig, er jo det der er svært for mig. Jeg døjer så meget med svimmelhed, og så vil jeg ikke udenfor en dør og slet ikke ud og kører. Jeg er bare i syv sind med hvad jeg stiller op. Dumme angst. grrrrrrrrr

[Enteneller]

Oprindeligt indsendt af maggie

hej igen. På angstklinikken siger de også jeg har noget generaliseret angst, som følge af panikangst. Idag har jeg feks fri, men alligevel vågner jeg op badet i sved, svimmel, hjertebanken og har det bare træls. Jeg har indre uro konstant igen nu, og føler ikke jeg kan slappe ordentligt af, og det går selvfølgelig ud over mine børn også.

Jeg ved 100 procent at det skyldes det afklaringsforløb, for jeg føler mig presset, og det at jeg skal afsted hver anden dag er meget angstfremkalende. Jeg er i et jobkompagnie, hvor det netop er for alle os der skal afklares. Så der er erhvervskonsulenter osv dernede.

Mit problem er mest at komme hjemmefra. Og især når jeg så er der, og mærker angsten at jeg ikke fortæller det dernede, men prøver at bide det i mig. Jeg kunne mærke angsten sidst jeg var der, og det gør jo så også nu at jeg ikke tør komme derned lige pt.

Dernede er der mange mennesker, og det er måske heller ikke det bedste for mig. Jeg føler slet ikke jeg kan gennemfører det her forløb. Det med at det er vigtigt at komme afsted hver dag så de kan afklare mig, er jo det der er svært for mig. Jeg døjer så meget med svimmelhed, og så vil jeg ikke udenfor en dør og slet ikke ud og kører. Jeg er bare i syv sind med hvad jeg stiller op. Dumme angst. grrrrrrrrr

Hej Maggie,

Ja det er uoverskueligt mange gange og man kører sig selv op og angsten tager over. Jeg lider også af generaliseret angst og den skal man lære at leve med på godt og ondt, jeg bliver også medicineret m. 300 mg. effexor pr. dag, det der er rigtigt godt for mig er at jeg kan ligge på sofaen og slappe af, når det bliver for meget, det har jeg ikke været god til førhen. Er der ikke psykologer du kan tale med på angst klinikken ? Du har brug for noget professionel hjælp syntes jeg. Hvad med en psykiater går du hos sådan en ?

Jeg kender godt det der med at holde fri og så spænder det fuldstændigt op til dagen efter. Samtidig har du alle de tanker om hvem det går ud over og hvad du skal og må gøre. Du er nødt til at få noget hjælp Maggie, godt at du er tilknyttet angstklinikken, de må da hjælpe dig også i forhold til din afprøvning. Kan du ikke mødt op, så kan du ikke det i denne periode, så må I få lavet om på tingene. Er der tidspunkter hvor det er nemmere for dig at komme afsted f.eks ?

Jeg har delt dig indlæg lidt op, se om du kan huske det også

[maggie]

Jeg er stadig tilknyttet angstklinikken, og har både gået i gruppe og individuel terapi, men på de rigtige dårlige dage får angsten stadig lov at vinde over mig. Jeg har haft angst i 16 år, så jeg tror også det er meget svært at overvinde den nu. Skal jeg noget bare en dag på en uge, kan jeg mærke angsten alle dage. Og det er også i fridtiden den driller. Feks bio ture, og lign gør jeg aldrig med mine børn. jeg har bare stortudet idag, fordi jeg simpelthen ikke kan overskue det forløb på 8 uger, og ringede tilsidst til min sagsbehandler og sagde at det igen går den helt forkerte vej for mig, så nu må jeg se hvad der kan gøres. Det hjælper mig ikke at de siger færre timer osv, for det er jo ligeså stort et problem for mig overhovedet at ku komme afsted. I guder hvor jeg synes det er hårdt at føle det pres på mine skuldre.

[Enteneller]

Hej Maggie,

Så godt at du havde lidt af angst i 16 år, har du været på arbejdsmarkedet alle de andre siden du kommer fra sygedagpenge ?

Godt at du fik ringet til din sagsbehandler og ligeledes erkender overfor dig selv at det bare ikke kan lade sig gøre med det der forløb.

Jeg går heller ikke i biografen med mine børn, der må være andre ting man så kan i stedet, vi har jo ikke altid nøde at lave noget. Man har så mange forestillinger om hvad man burde og kunne gøre, men man må gøre det man kan for ikke at trigge angsten mere end højst nødvendigt hvis man kan sige det sådan.

Det må også være en lettelse for dig at få meldt ud at du ikke kan være med til det her. Hvad skete der egentlig med din sdp. sag ? Har du fået klaget over stop af sdp ? Mere hvis vi kunne hjælpe der...

[Carpe Diem]

Det lyder altså også helt hen i vejret med et afklaringsforløb når du har det som nu! Faktisk bliver jeg godt og grundigt forarget på dine vegne. Du skal have ro og god hjælp, så kan du sikkert få det bedre. Men pres og stress forøger og forlænger jo bare den dårlige tid.
Ved du forøvrigt at der findes psykologer med speciale i at afhjælpe angst via kroppen? Ved ikke lige hvordan jeg skal forklare det, men skal nok prøve, hvis du vil have det.
Ved selvfølgelig slet ikke om det vil virke for dig, men man ved jo aldrig, og har forstået det sådan at terapiformen er mindre psykisk krævende* end samtaleterapi.

*ved ikke lige hvad jeg ellers skal kalde det.


Du får lige et knus herfra!

[maggie]

I guder hvor kan jeg tude idag. Det hjalp åbenbart intet at sige ffra overfor det afklaringsforløb. De mener selvom angsten er der, at jeg skal op på hesten igen, og kører turen dertil igen. Hvor meget skal man ødelægge sig selv? jeg kan bare mærke det går helt skal den forkerte vej igen nu, pga jeg skal afsted de 3 gange om ugen. Men jeg skal jo bare overvinde angsten mener de. Øhhhhhhhhhhhh de skulle prøve det på egen krop, så tror jeg også de valgte at lægge sig istedet. Synes det er rigeligt at jeg skal kører 30 min hver vej, da bare det at komme langt hjemmefra er angstfremklaende for mig. Så det hjalp vidst ikke så meget at sige at det her afklaringsforløb kan jeg ikke klare. grrrrr