Mit indlæggelsesforløb - en barsk historie

[Trylledyr]

Hej Susanne

Jeg vil gerne hjælpe, men jeg ved ikke hvordan :| Jeg ved til gengæld, at du ikke er alene. Hverken om din kamp mod et urimeligt system, eller med din angst.

Jeg kan godt forstå, at du ikke føler dig klar til en pension, men jeg tror ærlig talt, at det ville være en god ide. Misforstå mig endelig ikke ven, jeg vil kun det bedste for dig, og tankerne omkring pension er sådan her

Kampen mod systemet er den mest unfair kamp, man kan forestille sig.
Man bliver frustreret, ked og vred. Så kommer der en ny sagsbehandler, der tilsyneladende forstår og ønsker at handle. Man gør hvad man kan for at samarbejde og tror på det.
Så ned i kulkælderen, fordi sagsbehandleren alligevel ikke holdt ord, eller var i stand til at handle, eller gør stik modsat af det, der er aftalt.

Så tænker jeg, at alle disse op-og-ned ture har hverken du eller andre brug for. Jeg tror, at en pension måske kan give ro for dette opslidende arbejde. Prøv at forestille dig, at hvis du kommer på pension, behøver du ikke i samme grad at slås med diverse sagsbehandlere. Det håber jeg i hvert fald ikke.

Som jeg forstår meldingen fra førtidspensionister, er den største gevinst faktisk at få ro. Ikke en økonomisk gevinst eller udsigt til en masse tillæg, som vist nok er blevet afskaffet alligevel. Men roen… Den lader jeg lige så et øjeblik…

Jeg skal til psykiatrisk speciallægeundersøgelse d 22, og jeg er ved at sk… grønne grise af angst. Jeg fik beskeden i oktober sidste år og kan ærligt sige, at jeg ikke har haft en eneste god nats søvn siden. Som du måske ved, lider jeg af PTSD, og den forhindrer mig i at arbejde. Altså på arbejdsmarkedet, mener jeg. Arbejdet på at holde angsten ud er skisme hårdt nok, men det ved du.

Min kontaktperson foreslog for fire år siden at søge pension, men jeg var ikke klar. Følte mig for ung og for rask, nøjagtig ligesom du. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg i dag har fortrudt, at jeg sagde nej. Men at blive klar til pension er også en proces, og den tager tid.

Mit mål er et pension, så det har taget mig fire år at blive klar.. Hvis jeg får den, kan jeg måske få ro. Ro til at bygge overskud op. Ro til at arbejde på at få det bedre. Ro til at få et værdigt liv. Måske på sigt få et skånejob, men det står ikke højest på ønskelisten. Det primære for mig at se er, at være fri for at skulle kæmpe en urimelig kamp mod kommunen.

Der er det at sige til det, at hvis man har det dårligt, kan man ikke arbejde. Hvis man så arbejder alligevel, får man det dårligere, fordi der ikke er kræfter til at få det bedre.
Hvis man gav sig selv lov til at først at få det bedre, er der større chancer for, at man også kan få et arbejde, man ikke får det dårligere af. Jeg kan ikke forklare ordentlig, hvad jeg mener, det irriterer mig.

Jeg synes, det er værd at overveje en pension. Men det er bare min tanke, og hvis jeg lyder dybt underlig, og du har lyst til at gi' mig en på hatten for det, så gør det endelig

Men uanset hvad, så tænker jeg på dig, og jeg håber, at du holder skruen i vandet


Knus
Trylle

[Susanne]

Tusind tak for jeres opbakning. Især trylledyrs indlæg vakte noget i mig. Jeg er faktisk nået hen til at jeg vil gerne have pension og modtager den. Men at jeg er nået dertil betyder jo ikke at det bliver sådan. Jeg ved jo ikke hvad kommunen træffer beslutning om.
Jeg har kontakt til en socialrådgiver i mit pensionsselskab, for hele mit sagsforløb indtil nu tyder jo på at jeg faktisk brækker halsen i MIT forsøg på at være samarbejdsvillig! Denne socialrådgiver har fået tilsendt mine sagsakter og en samtale med hende i går gør at jeg føler mig helt tryg ved en pension.
Hele min sag er så mangelfuldt dokumenteret og ikke ordentligt behandlet. Men det har jeg altså ikke flere kræfter til at kæmpe imod
Jeg vil sige at jeg har prøvet i så lang tid nu at jeg faktisk kan se det nyttesløse i at blive ved. Jeg ER en stærk kvinde men nu må jeg altså være fair mod mig selv og lytte til mine nære og eksperterne (læge-psykiater) Min mand og mine børn siger at de er stolte af min kamp, men nu synes de altså at jeg har kæmpet nok. De vil gerne have glæde af mig i mange flere år og det tror de at pensionen kan bibringe. Min læge og psykiater siger at min restarbejdsevne er så minimal og mine ressourcer er ret små!
Så uanset hvor ondt det så end gør, så nedlægger jeg mine tunge kasteskyts og prøver at finde RO.
Endvidere er jeg jo begyndt et behandlingsforløb som også bidrager til at jeg får vendt det hele og får INDSET hvor hård jeg egentlig behandler mig selv!:@ Den angst som er tilføjet betragter jeg nu som en advarsel fra mit indre! Så nu er jeg på vej mod accepten og et ANDERLEDES liv end det jeg troede. Jeg er STADIG stærk og MODIG

[majs]

Kære Susanne

Jeg vil give dig et stort skulderklap for den kamp du har ført!
og ønske af hele mit hjerte at du så nu må få tildelt pension, så du og dine selv kan få glæde af din energi og dit gåpå mod.

Knuss og kram
fra
majs
ps. håber at du forbliver her på K10 ;-)

[Susanne]

Du kan være helt sikker på at jeg bliver her på K 10. Jeg kan slet ikke undvære alle jer herinde! Jeg ved at jeg vil kunne bidrage med noget til mange i lignende situation som min, som andre har bidraget til mig i min situation. Så bare rolig. Jeg forsvinder ikke.

[Vibs]

Hej Susanne
Sikke forløb du har været igennem, det er ufattelig hårdt

Jeg syntes, når jeg læser dine indlæg, at en pension er en gave. Jeg ved jo godt, at du gerne vil noget andet, men jeg tror man kan lærer at betragte det som et gode... forklaring følger.

Jeg er selv en pige ( 42 år ) som altid har hørt på, at jeg aldrig nogen sinde ville kunne leve med at gå hjemme... Men da sygdom ødelagde min ryg, blev jeg altså nød til at genoverveje mit liv. Jeg fik efter 2½ års kæmpe kamp, tildelt pension. Og ved du hvad, det er sku ik' så ringe endda

Jeg mener ikke, at det er lykken med en pension, men jeg mener, at det giver luft og ro til at foretage sig det man kan, og ikke mere. Der er politik, borgerforeninger, idrætsforeninger, spejder, dyr - ja jeg kunne blive ved.
Der er faktisk et liv, efter arbejdslivet
Siden jeg fik tildelt pension er vi flyttet ud på en lille gård, vi har fået 2 heste og et par katte, og vi har jo vores elskede lille vapsepus med.
Det er da livet, og spec. når det er sommer og skønt vejr....

Håber virkelig for dig, at du får den ro jeg har fået, får det liv, hvor glæderne står i kø for at blive opdaget...

Rigtig mange hilsner og tanker
Vibeke

[Susanne]

Hele mit hæslige forløb ser nu ud til at nærme sig en afklaring. Jeg sidder her på en mærkedag for mig. Jeg har nu været sygemeldt i 3 måneder og det er 3 uger siden jeg var til speciallægeundersøgelse for at få skrevet en erklæring om mit psykiske helbred.
Så endelig i dag kom den - erklæringen. Det er faktisk meget grimt at sidde og se sig selv beskrevet på tryk. Det gør sgu noget ved mig. Jeg føler mig enormt lettet med de ord der står i erklæringen. Jeg vil ikke indvie nogen af jer i dens helhed, men blot bringe en sammenfatning:
I forbindelse med belastninger på arbejdet oplevede hun først en depressiv belastningsreaktion, der siden er overgået i en svær depressiv tilstand, der i forbindelse med belastninger under kursusforløb i kommunalt regi er blevet markant forværret. Jeg vurderer at funktionsevnen i forhold til arbejdsmarkedet varigt er bortfaldet, samt at der ikke kan peges på anden eller yderligere behandling, der vil kunne afhjælpe dette!
Nu har jeg "bare" tilbage at vente på hvad kommunen agter at gøre ved dette! Er det nogen af jer der har et bud på hvad I tror kommunen vil gøre ved det? For mig er der ingen tvivl om at der kun er et at gøre: TILKENDE MIG EN PENSION! Eller hvad????????????:@

[majs]

Kære Susanne

Jeg ved ikke hvad kommunen vil gøre, for jeg er ikke helt så langt som du.
Selv venter jeg på indkaldelse til 2. psykologiske test og aner ikke hvad den går ud på eller hvad der kommer ud af den. Jeg vil også kun sammenføje: kun sige at 1. test resulterede i en 4 siders raport (bygget over to samtaler og 1 Ja/nej test) der i hver en linie nedgjorde og ydmygede mig i alt hvad jeg tænker/føler/handler, har arbejdet med, formået at komme igennem og rådet bod på. Ja, endda min evne til at genoprette positive tanker omlivet, blev fremstillet som negative sider af mig, i endog meget nedgørende ordvalg.

Jeg vil, som Susanne, også meget gerne om andre her kan give nogle bud på Susanne spørgsmål til den endelige erklæring om psykologisk helbred:

"Er det nogen af jer der har et bud på hvad I tror kommunen vil gøre ved det? For mig er der ingen tvivl om at der kun er et at gøre: TILKENDE MIG EN PENSION! Eller hvad????????????l

Mvh
majs

[Susanne]

Så er jeg lige klar med en update. Efter min psykiatriske speciallægeerklæring fulgte kommunen op med et møde, hvor de lagde op til at jeg skulle gennem et afklaringsforløb! Der knækkede min film og gudskelov havde jeg en bisidder med, som fandt det meget urimeligt. Min sagsbehandler ville lige vende sagen med nogle kolleger og vende tilbage. Hun fandt ud af, at der hellere måtte indhentes en generel helbredserklæring fra egen læge. Denne blev indhentet i maj måned og ordene i denne var en kæmpeadvarsel om mit skrøbelige psykiske helbred som skulle beskyttes mod yderligere pres for ikke at få katastrofale følger. Desværre er kommunal sagsbehandling ikke den hurtigste og min sagsbehandler kan ikke ride på den hest der er sadlet, så jeg er nu endelig knækket og er indlagt på 3. uge på psykiatrisk afdeling. Her er jeg ved at få trådenene samlet og har fået hjælp til at ringe til sagsbehandler som desværre er den samme som før. På psyk afdeling har man ikke en socialrådgiver ansat, men skal bruge kommunens. Jeg bliver indstillet til pension i nær fremtid og min sag skal for pensionsnævnet på næstkommende møde. Men desværre kan der end ikke gives en dato for det næste møde....... Men nu er jeg lovet en dato om 6 uger når min sagsbehandler har holdt ferie..... Og jeg har lovet hende at jeg skal nok følge op på dette og om nødvendigt gå til hendes overordnede. For nu hører al rimelighed op. Nu må hun sgu komme op og ride på den hest hun har sadlet!!!!!!!! Fortsættelse følger.....

[Pyt]

Hey

Jeg har selv været igennem en ligende situation som dig. Alt fra Læger, Psykiater, Socialrådiger, Jobkonsulenter - kastet rund i systetemet - Fejl behandling - manglende dokumentation - et kommunalt system der ikke rådgiver endsige overholder de sociale love.. osv osv.

Så jeg kender kun alt for godt din fortvivlede situation..

Jeg fandt nogle ting som hjalp mig, at komme igennem noget af den labyrint ..

Jeg vil her dele nogle af mine guldkorn


DUKH - de er rigtige dygtige og hjælpsomme - læs hele deres hjemme side - og ring evt. til dem ..

http://www.dukh.dk/go.asp?LangRef=1


Denne bog er SUPER og det er et "must have" når man er i systemet .

http://www.de9.dk/default.aspx?page=69


Det er 2 knald gode redskaber som du kan bruge til din vej igennem systemet..

Bogen koster ca. 100 kr mener jeg og DUKH er som du kan læse gratis -



Enjoy

[Susanne]

Nu er jeg ved at være vred - endnu en gang. Efter at have oplevet et psykisk nedbrud der oveni købet kostede 3 dage på lukket afdeling! er jeg nu ved at være fit for fight endnu en gang. Mine støttepersoner på afdelingen har hjulpet mig med at se tingene i et klarere lys. Jeg har gjort det, at jeg har indgivet en formel klage over min sagsbehandlers inkompetence! Det er meget unfair at hun ikke kan/vil afsætte tid til at få min ressourceprofil opdateret. Jeg har modtaget sagsakterne og hun har skriftligt dokumenteret siden marts at ressourceprofilen skal opdateres og at hun vil indkalde mig til møde med henblik på dette. Endnu er der ingen tiltag taget og det svar hun giver om at det bliver "inden længe" er totalt ubrugeligt og uden handling. Jeg har talt med chefen for socialområdet og bedt hende mundtligt om at gå ind og kigge på sagens forløb og denne samtale er blevet fulgt op med en skriftlig henvendelse. Imidlertid ved jeg at på grund af ferie varer det nogle uger, men når min sagsbehandler vender tilbage fra SIN ferie om en uge, så kan og skal hun bare se at få fingeren ud og komme i gang. Jeg bliver udskrevet i næste uge og tager på en uge- 14 dages rekreation og når jeg vender hjem igen så............... :@:@:@ Jeg går og får uretmæssig ledighedsydelse og den lovmæssige opfølgning er aldrig sket!!!!! Undskyldningen om kommunesammenlægning er nu ikke gyldig mere så nu må det have en ende, så jeg kan komme videre i mit liv og eventuelt tage den seperation og skilsmisse som er nærliggende. Det er bare utrolig trist hvis det tager den drejning men både min mand og jeg kan ikke blive ved at slide på hinanden, bare fordi kommunen kører mig i sænk. Vi er begge så vrede men vi er begge i gang med hjælpen som min indlæggelse har vist sig nødvendig!