At få sin sag analyseret?

[mukke]

Jeg har været her siden 2008. I kender mig.

Min sag har kørt siden 2001. Den fylder nok 25 cm. En mængde mennesker har været ind over.

Jeg har været i aktiveringer, jobsøgningskurser, arbejdsprøvninger, revaforsøg....you name it....og jeg er ikke nået et skridt videre!
En reva-ansøgning i 2006 blev afvist i døren uden behandling.
Allerede i 2003 var der en sagsbehandler, der så mig ind i øjnene og sagde "Jeg MÅ ikke hjælpe dig".

Her, i 2014 sidder jeg stadig fastspændt på kontanthjælp og ikke ordentligt afklaret, som det hedder.
Der ligger ellers dynger af specialistpapirer.

Hver gang nogen ser sagen efter i sømmene, udbryder de: "Det var dog en forfærdelig sag!" Jeg får bare ingen forklaring på, hvorfor den er, som den er.

Den sidste, en jurist, som gennemgik sagen og samlede et par bunker af de papirer, hun fandt vigtigst, fortalte, at den er blevet så stor, monstrøs og kompliceret fordi den aldrig var blevet samlet og fordi INGEN har gjort noget ved den.
Der fik jeg heller ingen forklaring.

Den har kørt skævt fra starten for 13-14 år siden og jeg har stadig ikke fået at vide, HVORI det komplicerede består!

Hvem i hele verden kan gennemskue og forklare det?

Før har jeg fået at vide, "Nogle mennesker strander i systemet og ingen kan gøre noget ved det. Der er du nok" (Det var en dødsdom)

SR bistand tlbød mig psykologtimer som hjælp til at "forsone mig med min skæbne".

Nu er revalidering blevet opgivet, og nu hænger jeg her i ingenting, stadig "uafklaret" og prøver på at få kommunen til at læse akterne.

Den Sociale Retshjælp gør, hvad de kan, men kan selvfølgelig intet love.

Jeg er blevet sat af på fortovet en del gange af mennesker, der har forsøgt at gøre noget, men har fundet det for overvældende.

Det kan da ikke være rigtigt!
Der må da være nogen i kongeriget, som er istand til at analysere min sag og rydde op i den!

Min arbejdsevne har siden 80érne været beskrevet som nedsat, - og den er altså ikke blevet bedre af de sidste 14 års rumpetur.
Det er temmelig tåget, hvad det ér, der skal afklares bedre.

Er det mon tid til at inddrage Borgerrådgiveren, Johan Busse, eller Københavns Retshjælp, eller medierne?
Endnu nægter jeg at opgive mit liv.

[Star]

Puhaaaa hvor jeg føler med dig,
Håber der er nogle kloge hoveder der kan komme
Med nogle svar.... Men ja medierne kan være et
Bud det ser ud til at du allerede har haft kontakt til
Mange .. Giv dig selv et stort skulderklap
Fanme flot at du stadigvæk kæmper
For din sag..

[Bodrum]

Det giver en gåsehud, når man læser hvordan du beskriver dit forløb.

Det er på tide, at nogen begynder at tage ansvar.
Hvis du ikke kan få den nødvendige afklaring ved kommunen.

Så vil jeg råde dig til at tage det næste skridt, som nærmest skriger af desperation.
Men som samtidig er nødvendig, for at du kan komme videre.

Det er på tide, at der kommer nye øjne på din sag, for din sag er blevet syltet alt for længe.

[popiae]

Du bør sætte din sag op kornologisk, med lægedokumenter, og div.afprøvninger.

Ved ikke hvad Den sociale retshjælp hjælper dig med, men ellers er Borgerrådgiveren en god ide.

Det væsentlige er jo om du er uden behandlingsmuligheder, der kan bedre dig.

Derefter hvor din restarbejdsevne ligger; niveau.

Er du over/under 50% arbejdsevne?

Herfra skal du jo gå efter det der kunne være en relevant løsning.

VH POpiae

[mukke]

Min arbejdsevne, - det ved jeg ikke. Det afgøres af fysiske belastninger og angsstniveau.
Revalidering (2 forsøg sidste år) er blevet opgivet på grund af psykiske og fysiske problemer. (ståning og social angst/forvirring).
Under de forsøg knækkede min mentale energi og jeg har ikke kunnet få dampen op siden.

De sidste 2 arbejdsprøvninger kørte på 3 timer om dagen - og jeg fik fysiske skader af dem:
Jeg kan ikke tåle at stå. Jeg får værre skader på fødderne hver gang og mine knæ (let gigt) hæver, gør ondt og bliver tilbøjelige til at klappe sammen, og mit ustabile bækken skrider. Min ene skulder er opereret og jeg har stramme, lasede rotatorcuffs og kan ikke sidde for længe ved en pc. Lang tids sidning går også ud over mine knæ og slidgigten i kanten af den ene hofte (vokset op med et skævt bækken). Det er jo mange ting, der spiller sammen.

Jeg ved, at jeg ikke tåler at stå. Mine håndled kunne heller ikke klare det hårde ensformige arbejde. Begge forsøg sluttede med en sygemelding.
Jeg kan ikke få nogens ord for de ting. Der bliver bare konstateret lidt ustabilitet her og lidt slid der.
Ingen samlende konklusion, ud over, at jeg har ledproblemer og ikke skal have ensartede arbejdsstillinger, men det har der stået i uendelig mange år.

Psykisk går det også istykker for mig, - især af sociale årsager. Jeg er blevet kritiseret meget for mistydningstendenser og har fået smækket personlighedsforstyrrelser på mig.
Nu ved jeg, at det "bare" er Asperger (har "papir" på det), som jo medfører en mindre god evne til aflæsning af sociale signaler og en meget konkret, bogstavelig opfattelse og, sikkert på grund af disse træk, en øget tilbøjelighed til angst. Afbydelser og hurtige funktionsskift duer heller ikke, og det er et almindeligt arbejdsliv jo fuldt af.
Mange af mine problemer med min familie skyldtes det samme. Ingen fattede, hvordan man kunne være så velbegavet og så umulig på en gang.

Bortset fra min tid som musikunderviser, har jeg ikke været ude i noget, der holdt, men den vej må jeg ikke gå. Ikke ordinært nok, selvom det er der, min uddannelse ligger.

Jeg har været ude i så meget og jeg fryser af skræk, når jeg forestiller mig, at jeg skal ud i det igen.
Nej, tilstanden, fysisk og psykisk er erklæret stationær, men det kan de ikke lide.
De spurgte også, hvilken psykiater, jeg var henvist til. "Nåh, ham igen", sagde de skuffet, for han er en, man ikke lige kan komme udenom.

Jeg har skrevet til den travle jurist, som samlede min sag (det er aldrig blevet gjort før), at hun ikke skal høre mere fra mig, hvis hun bare vil sige mig, om hendes bunke er klar til at sende til kommunen. (Jeg havde håbet og troet, at sagen blev fulgt til dørs nu, men det bliver den vist ikke).

Jeg farer vild i min egen sag og er ikke engang sikker på, hvad jeg læser længere.
Der er redegørelser helt tilbage til 80érne, såmænd, psykologpapirer fra den knækkede revalidering sidst i 90érne osv. Jeg ved ikke, om de er relevante.
Jeg har brug for massiv hjælp til selv at sortere det her.

[popiae]

"Nej, tilstanden, fysisk og psykisk er erklæret stationær, men det kan de ikke lide." citat.

Så er det disse og evt andre relevante lægedokumenter du bruger, samt alle dine afprøvninger mv.

Ellers kan hverken du eller kommunen have overblik.

Og vil du gerne endelig afklares, er dette eneste vej frem.

VH Popiae

[mukke]

Det er også det, Baldersgade har samlet, men teamet synes ikke, at jeg er afklaret nok.
Jeg ved ikke, hvad de ønsker mere.

"Tilstanden er stationær" og "Videre erhvervsfremmende aktiviteter er åbenbart grundløse" vælger de at betragte som læge-fif og noget, der ikke skal respekteres. Det sagde de helt åbent, - altså sagsbehandlerne.

Det handler jo mest om at få parkeret mig på Kh.

[Cykeltyv]

Oprindeligt indsendt af mukke

Det er også det, Baldersgade har samlet, men teamet synes ikke, at jeg er afklaret nok.
Jeg ved ikke, hvad de ønsker mere.

De har vel erfaring ud i hvad rehabiliteringsteamet tænkes at efterlyse.
Og hvis de ved at rehabiliteringsteamet ønsker mere, så er det jo omsonst at sende sagen videre.

Der er jo ingen der siger du skal afklares igen, det kunne jo være noget i din bunke som kommunen ikke kender til og som kunne kaste lys over land, selvom det ikke er helt nyt.

[mukke]

Jamen, så måde jo for pokker løfte sløret for HVAD det er, som ikke er afklaret!

[Cykeltyv]

Er det ikke din arbejdsevne sagen handler om ?

Men hvis du er i tvivl er der vel ikke andet for end at spørge dem.

Bed jobkonsulenten om et møde hvor i sammen kan plukke relevant materiale ud af din bunke og vedlægge det til din sag.