Retspraksis vidensbank, domme

[phhmw]

Principiel dom om forskud på erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven

https://elmer-adv.dk/nyheder/forskud...sikringsloven/

I en dom fra den 24. juni 2022 har Østre Landsret taget stilling til, om det var uberettiget, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved to afgørelser i hhv. 2018 og 2019 afviste, at et medlem af Politiforbundet havde ret til forskud på erstatning for tab af erhvervsevne, fordi han på tidspunktet for afgørelserne modtog ledighedsydelse.

Vi har tidligere omtalt sagen her:

https://elmer-adv.dk/nyheder/princip...sikringsloven/



Landsretten er ligesom tre dommere i byretten kommet frem til, at det forhold, at den tilskadekomne modtager ledighedsydelse ikke i sig selv udelukker muligheden for at få udbetalt forskud efter reglen i arbejdsskadesikringslovens nugældende § 16, stk. 6 (dagældende § 16, stk. 3).

Landsretten udtaler herom:

”Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 16, stk. 6, at forskud på erstatning for bl.a. tab af erhvervsevne kan udbetales i tiden inden den endelige afgørelse. En afgørelse om ret til forskud, som efter forholdets natur er et kapitaliseret beløb, forudsætter, at der er sikkerhed for, at den tilskadekomne har et erhvervsevnetab af en vis størrelse. Der er således tale om et beløb, der kan udbetales, fordi det skønnes sandsynligt, at den tilskadekomne under alle omstændigheder at ville være berettiget til erstatning. Det fremgår ikke af § 16, stk. 6, eller forarbejderne hertil, hvilke kriterier Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal inddrage ved vurderingen af, om en tilskadekommen er berettiget til et forskud på erstatningen for erhvervsevnetab, og afgørelsen må derfor som udgangspunkt bero på en samlet vurdering af [medlems] forhold, herunder navnlig om der er sikkerhed for, at han som følge af arbejdsskaden har et varigt erhvervsevnetab.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har for landsretten gjort gældende, at det forhold, at [medlem] modtog ledighedsydelse på tidspunktet for dens afgørelse, i sig selv medfører, at han derved er afskåret fra at modtage forskud på erstatning for erhvervsevnetab.

Landsretten finder imidlertid, at denne forståelse af arbejdsskadesikringslovens § 16, stk. 6, der ikke er sikre holdepunkter for i forarbejderne til lovbestemmelsen, strider mod princippet om pligtmæssigt skøn (forbuddet mod at sætte skøn under regel), idet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke foretager et individuelt samlet skøn over [medlems] forhold. Heller ikke ordlyden af eller forarbejderne til bestemmelserne om adgangen til at modtage midlertidig ydelse efter § 17 og § 17 a giver grundlag for i § 16, stk. 6, at indfortolke, at en person er afskåret fra at modtage forskud efter § 16, stk. 6, allerede fordi denne er på ledighedsydelse. Der må således foretages en konkret helhedsvurdering af, om betingelserne i § 16, stk. 6, er opfyldt – også når der er tale om en person på ledighedsydelse. Herefter, og da Arbejdsmarkedets erhvervssikring ikke har foretaget denne konkrete helhedsvurdering, findes afgørelsen at burde tilsidesættes som ugyldig.”

Det vides endnu ikke, om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil søge om tilladelse til at anke dommen til Højesteret.



Sagen er ført for Politiforbundet af advokat Laura Tholstrup.

Hilsen Peter

[phhmw]

Ankenævnet for Patienterstatningen dømt til at se på sag igen, da de begik væsentlige sagsbehandlingsfejl

https://elmer-adv.dk/nyheder/ankenae...handlingsfejl/

Vestre Landsret har i dom af 3. juni 2022 hjemvist en sag til Ankenævnet for Patienterstatningen, fordi Ankenævnet begik væsentlige sagsbehandlingsfejl, da de i afgørelse fratog patienten retten til erstatning.

Sagen
Patienten blev opereret for en diskusprolaps den 11. juni 2014. Den 14. juni 2014 fik hun en reprolaps på operationsniveauet. Den 18. juni 2014 blev hun reopereret akut for reprolapsen, men det var desværre ikke tids nok til at forhindre udvikling af cauda equina syndrom, som patienten lider af i dag.

Hun anmeldte hele behandlingsforløbet til Patienterstatningen, https://patienterstatningen.dk som anerkendte skaden (cauda equina syndrom) https://www.sundhed.dk/borger/patien...quina-syndrom/ og en behandlingsforsinkelse fra 14. til 18. juni 2014 efter specialistreglen i KEL § 20, stk. 1, nr. 1.
Regionen klagede over afgørelsen til Ankenævnet, som herefter ophævede Patienterstatningens afgørelse om anerkendelse, da Ankenævnet ikke fandt, at behandlingsforsinkelsen i perioden 14. til 18. juni 2014 havde haft betydning for behandlingsresultatet og at hun dermed ikke kunne have undgået skaden.

Ankenævnet for Patienterstatningen blev i byretten, hvor sagen blev ført af en anden advokat, frifundet for påstanden om, at patienten var påført en skaden i perioden 14. til 18. juni 2014. Sagen omhandlede i byretten alene anerkendelse efter specialistreglen i klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1. nr. 1.

Ankesagen
Da Elmer Advokater efter byrettens dom modtog sagen, stod det efter en gennemgang klart, at Ankenævnets egen lægekonsulent under den administrative behandling af sagen havde udtalt, at reprolapsen, som patienten fik den 14. juni 2014, som var årsag til udviklingen af cauda equina syndrom, var en yderst sjælden og alvorlig komplikation til operationen den 11. juni 2014.

Den oplysning undlod Ankenævnet at forholde sig til i deres afgørelse.

Ankenævnet for Patienterstatningen gjorde under ankesagen blandt andet gældende, at de alene var forpligtet til at forholde sig til behandlingsperioden fra den 14. til den 18. juni 2014, og ikke perioden fra operationen den 11. til den 14. juni 2014, da der efter det oplyste ikke var sket en behandlingsforsinkelse i den første del af perioden. Det var efter Ankenævnets opfattelse også forkert at mene, at de ”skulle være forpligtede til at kigge på andre dele af ansøgeres behandlingsforløb for (eventuelt) at finde en behandlingsskade.”

Landsretten slår i dommen fast, at Ankenævnet for Patienterstatningen – under hensyntagen til lægekonsulentens udtalelse – i deres afgørelse af 11. marts 2016 skulle have forholdt sig til om skaden kunne anerkendes efter tålereglen i klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4, ligesom Ankenævnet skulle have forholdt sig til hele behandlingsperioden fra den 11. juni 2014 til den 18. juni 2014 uanset, at patienten i anmeldelsen havde skrevet (på baggrund af sine oplysninger fra lægerne), at hun mente, at der var sket en fejl mellem de 2 operationer.

Ankenævnet for Patienterstatningen havde ikke godtgjort, at der var tale om en uvæsentlig sagsbehandlingsfejl, og landsretten hjemviste derfor sagen.

Elmers bemærkninger
Højesteret https://domstol.dk/hoejesteret/ har tidligere i U.2016.2138H med ordene: ”Med hensyn til klagen til Patientskadeankenævnet bemærkes, at nævnet burde have omgjort Patientforsikringens afgørelse og have truffet den materielt rigtige afgørelse, uden hensyn til at A’s klage til nævnet alene angik afslaget på hans krav om erstatning for tabt erhvervsevne.” kritiseret Ankenævnet for ikke at træffe en materielt korrekt afgørelse på baggrund af sagens oplysninger og uden hensyntagen til det anførte i klagen over Patienterstatningens afgørelse.

Landsretten slår i dommen endnu en gang fast, at det påhviler patientskademyndighederne at oplyse erstatningssager og sikre, at der bliver truffet materielt korrekt afgørelser ud fra de oplysninger, de ligger inde med.

Dommen illustrerer endvidere, at patientforsikringsordningen bygger på et anmeldelsesprincip og ikke et ansøgningsprincip.

Det påhviler Patienterstatningen og Ankenævnet af egen drift at indhente alle de oplysninger, som er nødvendige for at kunne tage stilling til, om patienten er berettiget til erstatning efter loven og – i bekræftende fald – hvilken erstatning.

Sagen skal nu på ny behandles af Ankenævnet for Patienterstatningen, https://stpk.dk/borgere/naevn/ankena...terstatningen/ som skal tage stilling til hele behandlingsperioden fra den 11. juni 20214 og om skaden kan anerkendes efter tålereglen i § 20, stk. 1, nr. 4.

Henvendelser vedrørende sagen kan rettes til advokat Mie Ramsay Teit.

Hilsen Peter med cauda equina syndrom

[phhmw]

Retten i Roskilde har ved dom af 30. august 2022 underkendt Familieretshusets afgørelse om at tilsidesætte en begunstigelse i en livsforsikring.

Antallet af domme om begunstigelser i livsforsikringer er begrænsede. Særligt efter at definitionen af ”nærmeste pårørende” blev ændret pr. 1. januar 2008 til også at omfatte samlevere. Roskilde rets dom af 30. august 2022 er et sjældent eksempel på en afgørelse om, hvem der egentlig er berettiget til en livsforsikringssum og hvilke hensyn, der skal afvejes mod hinanden. Og så er den et uheldigt eksempel på en ikke-eksisterende konflikt, der alligevel endte i retten.

Sagen kort

En kvinde blev i 2003 indsat som begunstiget med navns nævnelse i sin samlevers livsforsikring. Parret blev gift og fik 3 børn. Efter en længere årrække blev parret skilt. Det var en mindelig skilsmisse og der var ingen konflikt om hverken bodeling eller børnene. Børnene boede mest hos kvinden og manden udtrykte ønske om, at kvinden skulle fortsætte med at være den primære omsorgsperson og forsørger for børnene.

Parret havde også på et tidspunkt efter skilsmissen, en snak om begunstigelsen i livsforsikringen og manden ville ikke ændre på begunstigelsen. Han syntes, at kvinden fortsat skulle være begunstiget, selvom de var blevet skilt. Begge var jurister og var fuldt ud klar over konsekvenserne af en begunstigelse.

Manden afgik ved døden i en ung alder og mens alle 3 børn var under 18 år.

Kvinden bekræftede overfor livsforsikringsselskabet, at hun fortsat betragtede sig som begunstiget i forsikringen.

I sådant et tilfælde er forsikringsselskabet forpligtet til at spørge Familieretshuset og i den konkrete sag udmeldte Familieretshusets en værge til at varetage børnenes økonomiske interesser.

Værgen indstillede til, at kvinden forblev begunstiget. Familieretshuset havde dog en anden holdning og det endte med, at værgen på vegne af 2 af børnene (den ældste var i mellemtiden blevet 18 år og derfor ikke længere omfattet af værgemålet) blev pålagt at anlægge en retssag mod kvinden - altså børnenes mor.

Retten i Roskilde gav kvinden fuldt ud medhold.

Retten lagde vægt på, at afdøde havde ønsket, at eks-hustruen fortsat skulle være begunstiget for at været sikret økonomisk og kunne forsørge børnene, at børnene havde fået udbetalt en arv og en børnepension og, at børnene derfor ikke havde et økonomisk behov, der talte for en ændring af begunstigelsen til fordel for børnene, idet moderen måtte antages fortsat at ville varetage begunstigelsens formål, nemlig at sikre børnenes forsørgelse.

Elmer Advokaters kommentarer:

Denne her sag kunne have været løst uden rettens hjælp, hvis blot Familieretshuset havde fulgt værgens indstilling.

Den kunne måske også have været løst mindeligt, hvis værgen og Familieretshuset havde forsøgt sig med en forligsmæssig løsning mens retssagen verserede.

I følge Forsikringsaftalelovens § 104, stk. 3 må et forsikringsselskab ikke udbetale en forsikringssum til den begunstigede, hvis en ægtefælle eller livsarvingerne fremsætter indsigelser mod begunstigelsen.

Uenigheden skal afgøres ved forlig eller dom. Der gælder en 1-årig frist for anlæg af retssag fra dødsfaldstidspunktet. Forsikringsaftaleloven § 104, stk. 1 og 2 foreskriver, at begunstigelsen kun kan ændres, hvis den er urimelig overfor ægtefællen eller livsarvingerne. De hensyn, der skal tages, inkluderer baggrunden for indsættelsen af den begunstigede, livsarvingernes behov overfor den begunstigedes behov og omstændighederne i øvrigt.

Der skal altså foretages et konkret skøn. Det er ikke sådan, at begunstigelsen af en eks-hustru, der er indsat ved navns nævnelse, automatisk bortfalder blot fordi parret er blevet skilt.

Det vil måske ofte være resultatet af den skønsmæssige afvejning, at begunstigelsen bortfalder, men langt fra altid. Det skal bemærkes, at hvis der som begunstiget alene havde været henvist til ”nærmeste pårørende”, havde resultatet været et andet.

Sagen blev ført for den begunstigede eks-hustru af advokat Medea Solevad Plesner.

Det vides endnu ikke om dommen bliver anket.

Hilsen Peter

[kroner]

Tak for anbefalingen

[phhmw]

https://medst.dk/domme-og-kendelser/

Hilsen Peter

[phhmw]

8. NOV 2023, 14:51
Mor til 19-årig handicappet ung mand kræver erstatning på 300.000 kroner for umenneskelig og nedværdigende behandling

https://www.tvsyd.dk/haderslev/mor-t...VsBDYmPY2c4uHo

Onsdag har advokat Thomas Taguchi fra TT Advokater https://ttadvokater.dk på vegne af Lis Hansen sendt et godtgørelseskrav på 300.000 kroner til Haderslev Kommune for umenneskelig og nedværdigende behandling i form af omsorgssvigt af Mathias i hans hjem på botilbuddet Odinsgård i Vojens.
Det skriver JydskeVestkysten.

Et omsorgssvigt, som Lis Hansen, der er mor til Mathias, den 11. oktober fik en uforbeholden undskyldning for af Haderslev Kommune.

Advokat kalder sag om omsorgssvigt på bosted i Vojens for meget principiel.

- En økonomisk godtgørelse kan ikke omgøre, hvad Mathias har været udsat for eller bringe tingene i orden igen. Men det er i vid udstrækning en symbolsk erkendelse af, at kommunen anerkender, at der er noget, som er gået galt, siger Thomas Taguchi, der ifølge avisen er én af landets førende socialrets-advokater og kalder sagen om Mathias for meget principiel.

Hilsen Peter Vi følger sagen

[phhmw]

https://domstol.dk/hoejesteret/aktue...-arbejdsskade/

11 OKT 2023
HØJESTERET
Personskade efter besvimelse på arbejdsplads anerkendt som arbejdsskade

Personskade opstået ved fald blev anerkendt som arbejdsskade, uanset at faldet skyldtes besvimelse, som ikke var forårsaget af arbejdet

Domme afsagt den 11. oktober 2023

Sagerne BS-50589/2022-HJR og BS-51368/2022-HJR

Codan Forsikring A/S
mod
Ankestyrelsen

og

Region Hovedstaden
mod
S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Biintervenient til støtte for S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring:
A

Sagerne angår to forskellige personer og hændelser.

Den ene person var på tidspunktet for sin tilskadekomst i praktik som lægestuderende. Hun sad på en taburet med hjul og overværede en undersøgelse af en patient, da hun fik et ildebefindende og besvimede. Hun faldt ned fra taburetten og slog hovedet mod betongulvet, hvorved hun pådrog sig en hjernerystelse. Hun fik også viklet sin ene fod ind i taburettens bøjle og brækkede derved en fodknogle.

Den anden person sad på tidspunktet for sin tilskadekomst ved sit skrivebord på arbejdspladsen og arbejdede på sin pc, da hun pludselig besvimede. Hun faldt og slog hovedet mod gulvet, hvorved hun pådrog sig posttraumatisk hovedpine.

I begge sagerne var parterne enige om, at de tilskadekomnes arbejde ikke var årsag til, at de besvimede.

Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikrings havde anerkendt personskaderne som arbejdsskader.

Sagerne for Højesteret angik, om der var grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikrings afgørelser om anerkendelse af personskaderne som arbejdsskader.

Højesteret udtalte, at hændelserne, hvorved begge de tilskadekomne bl.a. faldt og slog hovedet mod gulvet, forårsagede personskaderne, og der var dermed tale om ulykker i arbejdsskadesikringslovens forstand. De var begge i færd med at udføre deres arbejde, da hændelserne skete, og Højesteret fastslog herefter, at deres personskader måtte anses for at være en følge af arbejdet eller de forhold, det var foregået under. Dette gjaldt uanset, at parterne var enige om, at deres arbejde ikke var årsag til selve besvimelsen.

Personskaderne måtte således – uanset årsagerne til besvimelserne – henføres til deres arbejde eller de forhold, det var foregået under, og der skulle ikke foretages en sandsynlighedsvurdering af, om de ville være kommet lige så slemt til skade, hvis den samme situation var opstået andre steder end på arbejdet.

Herefter var der ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikrings afgørelser.

Landsretten var i begge sager nået til samme resultat.

Læs hele dommen i sag BS-50589/2022 (pdf)
https://domstol.dk/media/1vzhyh2s/50589-dom.pdf

Læs hele dommen i sag BS-51368/2022 (pdf)
https://domstol.dk/media/rdkfhrsg/51...iseret-dom.pdf

Lær landsrettens afgørelse i sag BS-50589/2022 og BS-51368/2022 i domsdatabasen
https://domsdatabasen.dk/#sag/3271/3898

Hilsen Peter

[phhmw]

Stor sejr i landsretten: Malene får ret i kampen mod urimelige regler
02. januar 2024

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...nRAWq0SZHbKXUw

Sosu-assistenten Malene Abrahamsen fik stoppet sygedagpenge, fordi hun overså beskeder i e-Boks, mens hun lå med depression, angst og risiko for psykoser.

Godt fire år efter at Aabenraa Kommune lukkede for sygedagpengene til Malene Abramsen, har den nu 38-årige social- og sundhedsassistent fået oprejsning.

I en dom fastslår Vestre Landsret nemlig, at loven om sygedagpenge blev fortolket aldeles forkert, da først kommunen og siden Ankestyrelsen vurderede, at Malene Abramsen under sin sygemelding og uden gyldig grund reagerede for sent på to digitale henvendelser, kommunen sendte til hende via e-Boks.

Som udgangspunkt skal sygemeldte medvirke i opfølgningen på fraværet, men ifølge landsretten havde Malene Abramsen en gyldig grund til ikke at reagere.

Efter en uges indlæggelse på den psykiatriske skadestue var hun nemlig langt fra rask, da hun blev udskrevet og ifølge en lægeerklæring var ’indisponibel’ på grund af svær angst og tegn på psykose.

Derfor ’magtede’ hun ikke at tjekke e-Boks og forholde sig til kommunens henvendelser. Og blandt andet derfor har landsretten slået fast, at Ankestyrelsen nu skal bede Aabenraa Kommune behandle sagen igen – og underforstået ændre sin afgørelse.

”Jeg kan slet ikke beskrive, hvor glad jeg er for landsrettens afgørelse. Endelig er der nogen i systemet, der tror på mig og viser lidt menneskelighed,” siger Malene Abramsen.

Afvist af sagsbehandler

I det første tilfælde overså hun en række spørgsmål om sygdomsforløbet, hun skulle besvare. Det opdagede hendes ægtefælle René, men da han ville hjælpe med at udfylde skemaet, kom han ved en tastefejl til at spærre hendes nøglekort til NemID.

Ægtefællen sørgede for, at Malene Abramsen selv ringede til jobcentret for at fortælle, at hun stod med et låst nøglekort, men var ude af stand til at komme ud af huset.

Det havde sagsbehandleren ikke stor forståelse for, og hun påstod tilmed, at Malene Abramsen havde overskredet fristen for at svare. Det sidste var faktisk ikke korrekt, fastslår landsretten. På grund af en it-fejl i den statslige myndighed NemRefusion var fristen nemlig blevet forlænget med et par dage, og det havde sagsbehandleren ikke bemærket.

Ydermere sagde Borgerservice nej til at udstede et nyt nøglekort til René, selv om han havde fået en fuldmagt fra hustruen. Hun måtte selv hente det eller få et nyt sendt med posten.

Bad selv om ny tid

I det næste tilfælde var det Malene Abramsens leder på plejehjemmet, der tog affære. Han havde via jobcentret fået at vide, at hans medarbejder var udeblevet fra en opfølgningssamtale to dage tidligere, og han sendte derfor en sms til den sygemeldte medarbejder. Og hun ringede fluks til jobcentret.

”Jeg beklagede fejlen og sagde, jeg var meget ked af det og bad om en ny tid. Men sagsbehandleren lyttede ikke til mig. Hun sagde bare, at min forklaring ikke rummede en gyldig grund til at udeblive, og så lukkede hun for mine sygedagpenge,” fortæller Malene Abramsen.

Mangelfuld og forkert rådgivning

Det var præcis den fortolkning af sygedagpengeloven, FOA reagerede på, da den sønderjyske social- og sundhedsassistent kontaktede sin fagforening. Her fik hun i første omgang hjælp til at sende en klage til Ankestyrelsen, som stadfæstede kommunens afgørelse. Men nu har hun altså fået medhold i både byretten og landsretten.

Den afgørelse er Ann-Britt Olsen Morild, der er advokat i FOA og har ført sagen, særdeles tilfreds med.

Hun har hele tiden understreget, at Malene Abramsen var alvorligt psykisk syg – og at hun ikke var i stand til af sig selv at læse eller agere på de breve, som kommunen sendte.

”FOAs påstand har været, at Malene fik både mangelfuld og forkert rådgivning fra kommunen i forbindelse med hendes sygedagpengesag,” siger Ann-Britt Olsen Morild.

Rigide og urimelige regler

Hun noterer, at man som sygemeldt kan blive sanktioneret af kommunen, hvis man ’uden rimelig grund’ undlader at medvirke i opfølgningen på en sygedagpengesag. Men de muligheder er ikke indført i lovgivningen for at straffe en som Malene Abramsen, understreger advokaten:

”Malene havde ikke undladt at medvirke uden rimelig grund. Det var rigide og urimelige regler og et manglende individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb, der bragte hende i en helt urimelig klemme i sygedagpengesystemet. Kommunen skulle have håndteret sagen helt anderledes.”

Tager dommen til efterretning

I en skriftlig kommentar til Fagbladet FOA fremgår det, at Ankestyrelsen tager dommen til efterretning og genoptager den konkrete sag.

Men det fremgår også, at Ankestyrelsen ikke finder dommen så principiel, at den får indflydelse på fremtidige sager af samme karakter. Således har styrelsen, noteres det, fulgt den gældende praksis og altså set på, om der er en sammenhæng mellem ’den manglende medvirken og sygemeldtes psykiske lidelse’.

”Ankestyrelsen vurderer, at sagen ikke er egnet som principmeddelelse, da Vestre Landsrets dom er konkret begrundet, hvori der i vurderingen også er indgået nye oplysninger om det samlede hændelsesforløb, der ikke forelå ved Ankestyrelsens behandling af sagen, herunder om at kommunen ved en teknisk fejl havde sendt to underretningsbreve om oplysningsskema til den sygemeldte,” skriver Ankestyrelsen til Fagbladet FOA.

Malene Abramsen er stadig i medicinsk behandling og har ikke været i stand til at vende tilbage til sin gamle stilling. Hun er nu ansat i flexjob fem timer om ugen i ægtefællens virksomhed.

Først når sagen er behandlet igen og afsluttet endeligt af Ankestyrelsen og Aabenraa Kommune, kender Malene Abramsen omfanget af den kompensation og tilbagebetaling, hun bliver tildelt.

Hilsen Peter

Sygedagpengestop
https://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop