K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 26-10-2021, 15:33   #251
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.668
Styrke: 30
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ny dom: Beskæftigelsesministeriet kendt erstatningsansvarlig for langsommelighed

https://jurainfo.dk/artikel/ny-dom-b...campaign=daily

Østre Landsret har i dom af 22. oktober 2021 fastslået, at Beskæftigelsesministeriet er erstatningsansvarlig for, at man først mere end 4 år efter EU-Domstolens dom af 12. oktober 2010 i Ole Andersen-sagen ændrede funktionærlovens § 2 a, så den blotte mulighed for at oppebære arbejdsgiverbetalt alderspension ikke længere indebar, at man fortabte sit krav på fratrædelsesgodtgørelse.

Sagens nærmere omstændigheder

Sagen drejede sig om, hvorvidt et antal medlemmer af Finansforbundet, som var blevet opsagt i perioden fra juni 2013 til september 2014 kunne gennemføre et erstatningskrav mod staten for den fratrædelsesgodtgørelse, som de var afskåret fra at kræve fra deres tidligere arbejdsgiver, fordi funktionærloven på tidspunktet for deres opsigelse ikke var blevet ændret i overensstemmelse med Ole Andersen-dommen.

Efter Ole Andersen-dommen havde Beskæftigelsesministeriet i 2011 forelagt spørgsmålet om en eventuel lovændring for Implementeringsudvalget med den bemærkning, at man ikke mente, at det var nødvendigt at ændre funktionærloven, fordi lovens formulering ikke forhindrede de danske domstole i at fortolke loven i overensstemmelse med afgørelsen fra EU-Domstolen. I 2012 måtte Implementeringsudvalget konkludere, at man ikke kunne nå til enighed om at udarbejde nye regler.

Først i efteråret 2014 tog Beskæftigelsesministeriet initiativ til at fremsætte et lovforslag om ændring af funktionærloven, og loven blev først ændret med ikrafttræden den 1. februar 2015.

Højesteret fastslog i ”Ajos-dommen” den 6. december 2016, at det i forhold til private arbejdsgivere var gældende dansk ret, at der ikke skulle betales fratrædelsesgodtgørelse, hvis der blot var mulighed for, at den opsagte funktionær kunne oppebære arbejdsgiverbetalt alderspension efter fratrædelsen. Højesteret fandt, at det måtte kræve en lovændring at bringe retsstillingen i overensstemmelse med Ole Andersen-dommen.

Det stod herefter klart, at funktionærer på det private arbejdsmarked, som var blevet opsagt før den 1. februar 2015, ikke kunne gennemføre krav om betaling af fratrædelsesgodtgørelse, hvis de havde været ramt af bortfaldsreglen, selvom den var i strid med EU-retten.

Østre Landsrets dom
Landsretten lægger til grund, at Beskæftigelsesministeriet efter Ole Andersen-dommen i 2010 havde en forpligtelse til at træffe de fornødne foranstaltninger for at bringe lovgivningen i overensstemmelse med EU-retten.

Landsretten anfører, at da det i 2012 stod klart, at man i Implementeringsudvalget ikke kunne nå til enighed om en anbefaling, var det Beskæftigelsesministeriets ansvar ”hurtigst muligt at bringe dansk ret i overensstemmelse med EU-retten”. Landsretten konstaterer, at ministeriet forholdt sig passivt.

Landsretten fandt, at Beskæftigelsesministeriet derved havde tilsidesat EU-retten ”på en tilstrækkelig kvalificeret måde og dermed har pådraget sig erstatningsansvar ved ikke på tidspunktet for sagsøgernes opsigelse at have ændret funktionærlovens § 2 a, stk. 3”.

Bech Bruuns kommentar
Det er vanskeligt at sige, hvilke konsekvenser dommen får. Højesteret har i 2019 afgjort, at krav mod staten om erstatning for fratrædelsesgodtgørelse er underlagt 3-årig forældelse, som løber fra fratrædelsen, og at forløbet i forhold til Ajos-sagen ikke gav anledning til at suspendere forældelsesfristen.

Sagsøgerne i den konkrete sag havde sikret sig mod forældelsesindsigelsen ved at indgå suspensionsaftale med Beskæftigelsesministeriet.

Sagen blev ført af advokat Morten Ulrich.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-11-2021, 13:33   #252
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.668
Styrke: 30
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Afgørelse fra Ankestyrelsen sanktioner var ulovlige

Mogens Rerup politiker og socialrådgiver Haderslev kommune


(Vundet sag fra Ankestyrelsen - mest af principiel karakter. Dette var den første af 5 klager, jeg fik på 1½ uge vedr. en for mig indtil da ukendt ansat ved navn Mikkel Knudsen. Sanne Nielsen bad jeg straks om, at gå efter bolden og ikke efter manden, men hun havde slet ikke opdaget, at hun og Mikkel Knudsen havde sparket bolden helt ud af stadion. Sagen er en af de sager som relaterer til den ulovlige ulovlige beslutning om besparelse af 15. sept. 2019):

Afgørelsen er skrevet, men ikke sendt til XXCXXXXXXXXX. Vi sender afgørelsen tilMogens Rerup, som repræsenterer XXXXXXXXXXX.

Afgørelse

Duhar klaget over HaderslevKommunes afgørelse omsanktion i ressourceforløbsydelse. Kommunenafgjorde sagen den 30. september 2019.
Ankestyrelsen har nu afgjort dinsag.

Resultatet er: Du skal ikke sanktioneres i din ressourceforløbsydelse for din udeblivelse fra samtale den 18. september 2019.Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.

Kommunen kontakter dig. Vi kritiserer, at kommunen har angivet et mangelfuldt retsgrundlag i afgørelsen.

Vi kritiserer også, at kommunen ikke har genvurderet sagen og sendt den til Ankestyrelsen inden for fristen på fire uger.Vi beklager den lange sagsbehandlingstid.

På de næste sider kan du læse mere om afgørelsen.Venlighilsen1. november 2021.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at det ikke kan udelukkes, at du har haft en rimelig grund til at udeblive fra samtale med kommunen den 18. september 2019. Kommunen kunne derfor ikke sanktionerei din ressourceforløbsydelse for denne dag.

Hvad er afgørende for resultatet.

Du modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb bl.a. på grund af psykiske helbredsmæssige problemer i form af angst, post traumatisk stresssymptomer og søvn-og koncentrationsbesvær. Kommunen har ved brev af 11. september 2019 indkaldt dig til en samtale den 18. september 2019 som led i dit ressourceforløb. Du er i brevet blevet vejledt i overensstemmelse med reglerne. Du er efterfølgende udeblevet fra samtalen den 18. september 2019.Kommunen har den 23. september 2019 partshørt dig om grunden til din udeblivelse fra samtalen. Vi lægger vægt på dine og din samlevers oplysninger om, at din helbredstilstand, især den psykiske, er blevet dårligere siden august 2019, og du har oplyst, at du har haft en del kontakt til din læge. Du har haft mange angstanfald og flashbacks, som har bevirket, at du sover på forskellige tidspunkter. Din samlever oplyser, at du den pågældende dag ikke havde sovet i over et døgn, og at lægen havde sagt til hende, at hun i sådanne perioderskal lade dig sove, når du endelig falder i søvn.

Efter reglerne er sygdom en rimelig grund til ikke at stå til rådighed i sit ressourceforløb. En forværring i den generelle helbredstilstand, som man er visiteret til ressourceforløb på baggrund af, kan efter omstændighederne, dog være en rimelig grund til ikke at stå til rådighed.På baggrundaf dine og din samlevers oplysninger ikke det kan udelukkes, at din generelle helbredstilstand på udeblivelsestidspunktet var forværret i et sådant omfang, at du havde en rimelig grund til at udeblive fra samtalen den 18. september 2019. Vi lægger også vægt på, at der ikke foreligger oplysninger i sagen om, at kommunen har undersøgt din helbredstilstand på udeblivelsestidspunktet nærmere.Kommunen har ikke bedt dig dokumentere en forværring i din generelle helbredstilstand, fx ved at kræve, at du tager kontakt til din eller ved atindhenteoplysninger fra lægen i forbindelse med jeres oplysninger om din helbredstilstand. Der foreligger derfor ikke aktuelle lægelige oplysninger om din helbredstilstandpå udeblivelsestidspunktet den 18. september 2019.

Kommunen er forpligtet til at oplyse sagen. Hvis en personudebliver på grund af sygdom, kan kommunen bede om dokumentation for den konkrete sygemelding. Kommunen har ikke anmodet om lægelig dokumentation for din aktuelle helbredstilstand.

Om reglerneEfter reglerne skal kommunen foretage fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, en person uden rimelig grund er udeblevet fra en opfølgningssamtale i et ressourceforløb. Der foretages fradrag for det antal dage, der går, fra personen skulle have væretmødt til samtalen, og indtil kontakten til jobcentret er genoprettet. Der foretages fradrag for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret senere samme dag.Efter reglerne er fradraget i ydelsen betinget af, at kommunen samtidig med indkaldelse til samtale skriftligt har informeret personen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen udebliver fra samtale. Personen skal også skriftligt informeres om, hvilke skridt vedkommende skal tage for igen at blive berettiget til ydelse. Efter de dagældende regler er der alene tale om udeblivelse med rimelig grund, hvis:-tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud, -man er syg, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis man fortsætter i tilbuddet,-afstanden mellem bopæl og tilbuddet medfører en urimelig belastning på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, -man er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, -man har ret til orlov i forbindelse graviditet, barsel og adoption, eller fordi man passer handicappet barn eller døende nærtstående, -man har ret til ferie, hvis man aftjener værnepligt,-arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt, eller hvis-arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Når en ressourceforløbsydelsesmodtager udebliver, skal det efter Ankestyrelsens praksis vurderes, om borgeren har en rimelig grund til at udeblive, herunder om grunden til at udeblive er omfattet af en af de situationer, der udtrykkeligt er nævnt i loven, f.eks. sygdom, og om der er andre forhold end de udtrykkeligt nævnte, der kan begrunde, at borgeren ikke skal have en sanktion. Det kan fx være svær psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer.
Det skal i den forbindelse vurderes, om sanktionen i den konkrete situation vil fremme borgerens rådighed for arbejde eller uddannelse. Hvis det ikke er tilfældet, skal borgeren ikke have en sanktion. Efter reglerne skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med en modtager af ressourceforløbsydelse med henblik på at vurdere, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen. Efter Ankestyrelsens praksis skal kommunen fortsætte med at oplysesagen, når en borger oplyser, at udeblivelsen skyldessygdom, indtil derer tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om borgeren var syg og dermed havde rimelig grund til udeblivelse.

Hvis kommunen finder det nødvendigt, kan den indhente udtalelse fra enlæge om, hvad borgeren fejlede, hvor alvorligt det var, og om borgeren var i stand til at møde i samtalen. Kommunen kan kun tilsidesætte borgerens forklaring om, at udeblivelse skyldes sygdom, hvis der er grundlag for det. Hvis borgeren ikke medvirker til sagens oplysning, kan kommunen træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.

En afgørelse på det foreliggende grundlag kan være til skade for borgeren.Det er dog en betingelse for at træffe afgørelse til skade for borgeren, at-borgeren er bekendt med sin pligt til at medvirke til oplysning af sagen.-kommunen har vejledt om konsekvenserne af manglende medvirken til sagens oplysning.-usikkerhed om årsagen til udeblivelsen skyldes borgerens manglende medvirken.
Efter Ankestyrelsens praksis kan borgere, der modtager ressourceforløbsydelse, pålæggesen sanktion efter tilsvarende regler, som gælder for borgere, der modtager uddannelses-eller kontanthjælp, og som er aktivitetsparate.

Ankestyrelsens principmeddelelser om sanktioner til borgere, der modtager uddannelses-eller kontanthjælp kan derfor anvendes ved fortolkning.

Bemærkninger til klagen

Din partsrepræsentant klager bl.a. over sagsbehandlingen i kommunen.

Vi bemærker, at Ankestyrelsen kan behandle klager, der vedrører tilsidesættelse af regler for sagsbehandling. Vi kan derimod ikke behandle klager om personalets optræden, sagsbehandlingens tilrettelæggelse eller ekspeditionsfejl. Hvis du ønsker at klage over den måde, kommunen har behandlet din sag på, skal du henvende dig til kommunen eller borgmesteren -i kommuner med magistratsstyre til rådmanden.

Din partrepræsentant har også oplyst, at du og din samlever altid er blevet indkaldt sammen. Vi bemærker, at kommunen har gennemgået deres praksis for indkaldelser til dig og din samlever, og at kommunen har konstateret, at I altid har fået separate indkaldelser til samtaler, uanset at samtalerne indimellem har ligget samtidig eller i forlængelse af hinanden.

Din partrepræsentant har i øvrigt oplyst, at kommunens sagsbehandler i en intern mail af 11. november 2020 vurderer, at afgørelsen om sanktion skal ophæves, men at kommunen den 12. november 2020 har genvurderet afgørelsen og fastholdt sanktionen.

Din partsrepræsentant mener, at der dermed er foretaget en ulovlig sanktionering i din ressourceforløbsydelse. Vi er opmærksomme på kommunens interne mail af 11. november 2020.

Uanset sagsbehandlerens vurdering, har kommunen efterfølgende foretaget en konkret og individuel genvurdering om at fastholde afgørelsen. Vi bemærker desuden, at vi ændrer kommunens afgørelse.

Bemærkninger til kommunen

Vi kritiserer, at kommunen har angivet et mangelfuldt retsgrundlag i afgørelsen.
Kommunen burde også have henvist til Aktivlovens § 13, stk. 7 og 8, § 69, stk. 1 og 4, og § 69 c, stk. 1. Det har ikke betydning for afgørelsens resultat. Grunden er, at vi har henvist til det korrekte retsgrundlag i vores afgørelse.

Vi kritiserer også, at kommunen ikke har overholdt genvurderingsfristen på fire uger, og at kommunen ikke har indsendt genvurderingen til Ankestyrelsen inden for fristen. Kommunen har modtaget klagen den 8. oktober 2019. Genvurderingen er først foretaget den 12. november 2020 og sendt til Ankestyrelsen samme dag.Det fører dog ikke til et andet resultat.

Grunden er, at sagen er sendt til os. En overskridelse af en lovbestemt tidsfrist kan ikke føre til et andet resultat i sagen, men kan alene føre til kritik.

Vi bemærker, at uanset borgers oplysninger om, at vedkommende ikke har set indkaldelsen til samtalen, skal kommunen fortsat tage stilling til, om der er en rimelig grund til, at borger ikke kunne møde til samtalen.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen ud fra:

Oplysninger vi har modtaget fra kommunen.
Afgørelse af den 30. september 2019.
Klagen af den 8. oktober 2019.
Genvurdering af den 12. november 2020. Henvendelser, vi har modtaget efter genvurderingen. Din partsrepræsentants henvendelser den 9., 11. og 28. januar og 1. oktober 2021, samt telefonnotat af 13. oktober 2021.

Regler

Her er de regler, vi har afgjort din sag efter.

Love og bekendtgørelser. Da gældende før 1. januar 2020 lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) som bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019.§ 13, stk. 7 og 8, om rimelige grunde til at udeblive.


Hilsen Peter og stor TAK til Mogens Rerup
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-11-2021, 21:37   #253
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.668
Styrke: 30
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Tilskadekomstpension skal ikke fradrages i tabt arbejdsfortjeneste

https://elmer-adv.dk/nyheder/tilskad...dsfortjeneste/

Baggrund
Når en tjenestemand afskediges som følge af helbredsmæssige forhold, der skyldes en arbejdsskade med et erhvervsevnetab på minimum 15 %, har tjenestemanden ret til tilskadekomstpension svarende til fuld pension (37 pensions år).

Arbejdsulykken skete under omstændigheder, hvor en motorkøretøjsforsikring var ansvarlig og dermed forpligtet til at betale erstatning efter erstatningsansvarsloven (EAL), herunder tabt arbejdsfortjeneste, der opstod fra tjenestemanden, fratrådte sin stilling. Forsikringsselskabet påstår, at der skal ske fradrag for tilskadekomstpension. Det er sagens hovedspørgsmål.

Efter EAL § 2, stk. 2 skal der ske fradrag for forsikringsydelser, der har karakter af en virkelig skadeserstatning, samt lignende ydelser til den skadelidte.

Højesteret har i U2014.933H afgjort, at forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne (f.eks. på en firmapensionsordning) er summaforsikringsydelser, der ikke har karakter af en virkelig skadeserstatning. De fandt heller ikke, at forsikringsydelserne kunne karakteriseres som lignende ydelser. Østre Landsret fandt i U2018.632Ø, at ordinær egen pension efter tjenestemandspensionsloven § 2, stk. 2, måtte betragtes som summaforsikringsydelse og dermed ikke skulle fradrags i tabt arbejdsfortjeneste.

Det var på det juridiske grundlag, at forsikringsselskabet ”gik i krig” mod dels ØL-dommen fra 2018 og karakteren af tilskadekomstpension. Deres synspunkt er, at tilskadekomstpension ikke er en forsikringsydelse (da ordningen ikke er omfattet af forsikringsaftaleloven) og nærmere må sidestilles med førtidspension, der anses for at være en lignende ydelse, der skal fradrages i tabt arbejdsfortjeneste.



Rettens afgørelse
De 3 dommere indledte med at konstatere, at det karakteristiske ved en summaforsikringer, at forsikringsydelsen er fastsat på forhånd, og at den kan forlanges udbetalt uafhængigt af det faktisk lidte tab. Retten udtalte videre følgende:

Ifølge tjenestemandspensionslovens § 8, stk. 1, udløses retten til tilskadekomstpension, når afsked finder sted på grund af utjenstdygtighed, der skyldes følger af tilskadekomst under udførelsen af tjenesten, og som begrunder krav på erstatning for tab af erhvervsevne i henhold til lov om arbejdsskadesikring. Under disse omstændigheder er den pågældende berettiget til den egenpension, der gælder for en pensionsalder på 37 år.

Ydelsen kan derfor i princippet anses for at være fastsat på forhånd. Endvidere er retten til tilskadekomstpension efter bestemmelsens ordlyd og forarbejderne til bestemmelsen uafhængig af skadelidtes reelle økonomiske tab. Tilskadekomstpensionen efter tjenestemandspensionslovens § 8 har således betydelige lighedspunkter med en summaforsikring.

På den baggrund anså retten ikke, at der er hjemmel til at fradrage tilskadekomstpension i tabt arbejdsfortjeneste.



Yderligere spørgsmål
Sagen angik derudover et af tilskadekomstpensionen afledt spørgsmål. Tjenestemanden gennemførte efter afsked fra Politiet en SU-berettiget uddannelse. Da der blev tilkendt tilskadekomstpension, opstod der pga. for høj egen indtægt krav på tilbagebetaling af stort set hele den udbetalte SU.

Forsikringsselskabet mente, at den nu tilbagebetalte SU også skulle fradrages i kravet om tabt arbejdsfortjeneste, da tilbagebetalingskravet var udløst af den tilkendte tilskadekomstpension, og dermed uafhængigt af forsikringsselskabets pligt til at betalte tabt arbejdsfortjeneste. Det fik selskabet heller ikke medhold i med den simple begrundelse, at der ikke kan ske fradrag for en ydelse, der ikke er modtaget.

Endelig angik sagen, om skadelidte havde krav på yderligere erstatning for erhvervsevnetab udover de 15 %, som forsikringsselskabet havde betalt, og som havde bragt retten til tabt arbejdsfortjeneste til ophør. Det krav blev forsikringsselskabet frifundet for.



Kommentarer
Forsikringsselskabet, der er repræsenteret af advokat Christina Neugebauer, har anket dommen men alene i forhold til hovedspørgsmålet om fradrag for tilskadekomstpension. Fradrag for den tilbagebetalte SU gentages ikke i landsretten og dermed sker der nu udbetaling af godt 500.000 kr. i yderligere erstatning.

Det forekommer mest nærliggende at sammenligne tilskadekomstpension med en forsikringsydelse, der kommer til udbetaling, når den sikredes arbejdsevne er nedsat med halvdelen på en firmapensionsordning. Det er rigtigt, at tjenestemandspensionsordningen ikke er omfattet af FAL, og derfor finder U2014.933H ikke direkte men alene indirekte anvendelse. Det vil være meget anstrengt at betegne tilskadekomstpension som førtidspension, alene fordi tjenestemænd også kan være berettiget til førtidspension. Den træder derfor ikke i stedet for en offentlig ydelse, der skal fradrages i tabt arbejdsfortjeneste.

Spørgsmål eller kommentarer kan rettes til advokat Karsten Høj, der repræsenterer skadelidte.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-11-2021, 10:01   #254
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.668
Styrke: 30
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ankestyrelsen dømt til at anerkende arbejdsskade

https://elmer-adv.dk/nyheder/ankesty...-arbejdsskade/

Københavns Byret har den 30. september 2021 dømt Ankestyrelsen til at anerkende, at en politibetjent blev påført en arbejdsskade i form af en nakkeskade, da han i 2015 blev påkørt bagfra med lav hastighed.

Sagen
I forbindelse med sit arbejde var politibetjenten i 2015 involveret i et færdselsuheld, da han blev påkørt bagfra og skubbet op i bilen foran, mens han holdt for rødt lys. Skadevolder oplyste til politibetjenten, at hun kørte 15-20 km/t, men oplyste til politiet, at hun havde kørt 5-10 km/t.

Umiddelbart efter uheldet fik politibetjenten smerter og gener i nakken, og han henvendte sig derfor på skadestuen, hvor man konkluderede, at han formentlig havde fået et piskesmæld. Dagen efter blev han sygemeldt, og han blev i den efterfølgende periode løbende behandlet ved fysioterapeut.

I 2017 fandt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at skaden ikke var omfattet af Arbejdsskadesikringsloven, da de vurderede, at uheldet ikke var egnet til at forårsage mere end forbigående nakkesmerter.

Ankestyrelsen stadfæstede i 2018 Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse. Ankestyrelsen lagde vægt på, at hændelsen efter en lægelig vurdering havde medført beskeden belastning af nakken, at påkørslen var sket ved lav hastighed, at bilen politibetjenten sad i holdt stille, da uheldet skete, at der var beskedne skader på de involverede køretøjer, og at blandt andet de nakkesmerter, der var beskrevet i egen læges journal efter uheldet, måtte være udtryk for en forværring, som ikke kunne henføres til uheldet.

Med støtte fra Politiforbundet udtog vi herefter stævning mod Ankestyrelsen.



Retslægerådet
Tvisten angik således, om påkørslen var egnet til at medføre varig nakkeskade, og under sagen blev der indhentet en udtalelse fra Retslægerådet.

Retslægerådet blev i spørgsmål 1 bedt om at vurdere, om de gener, der var beskrevet i skadestueepikrisen på dagen for uheldet, var forårsaget af uheldet. Hertil svarede Retslægerådet, at det kunne de ikke vurdere, fordi det fremgik af en journal fra kiropraktor, at politibetjenten før ulykkestilfældet havde fået ”kiropraktisk undersøgelse/behandling for højre skulder.”

Retslægerådet blev også bedt om at vurdere, om de gener, der var beskrevet i en senere speciallægeerklæring, var forårsaget af uheldet. Hertil svarede Retslægerådet: ”Det er Retslægerådets opfattelse, at sagsøgers klager over smerter i nakken kan være relateret til ulykkestilfældet, men der kan jævnfør besvarelsen af spørgsmål 1 ikke angives nogen sandsynlighedsgrad for dette.”



Københavns Byret
Under hovedforhandlingen i Københavns Byret forklarede politibetjenten, at kiropraktorbehandlingen i højre skulder var forårsaget af, at han havde overbelastet skulderen i forbindelse med styrketræning.

På baggrund af den forklaring og Retslægerådets vurdering af, at generne kunne være relateret til ulykkestilfældet, fandt retten det godtgjort, at politibetjentens nakkeskade skyldtes færdselsuheldet, og Ankestyrelsen blev derfor dømt til at anerkende nakkeskaden som en arbejdsskade.



Elmers bemærkninger
Formålet med Arbejdsskadesikringsloven er at yde erstatning og godtgørelse til skadelidte eller deres efterladte ved arbejdsskade. Det har derfor heller aldrig været intentionen, at det skulle være svært at få anerkendt en arbejdsskade. Det fremgår også direkte af forarbejderne til det ulykkesbegreb, der blev indført i 2003, at ved de oplagte skader, hvor der er en hændelse, der umiddelbart forklarer skaden, stilles der ikke store krav til beviset for årsagssammenhæng. Det er kun i de situationer, hvor der er tale om en skade, der kan opstå uden ydre årsag, eller hvor der ikke er påvist en ydre årsag, der kan forklare skaden, at det er relevant at dykke ned i spørgsmålet om egnethed.

Det stemmer derfor også bedst overens med formålet med Arbejdsskadesikringsloven og forarbejderne, at en skadelidt uden forudbestående nakkegener, der får nakkegener umiddelbart efter en påkørsel, og som efterfølgende løbende behandles for selvsamme nakkegener, får anerkendt nakkeskaden som en arbejdsskade.

Dette understøttes også af, at retten fandt, at fordi Retslægerådet udtalte, at nakkesmerterne kan være relateret til ulykkestilfældet, og fordi Retslægerådets eneste forbehold for at fastslå årsagssammenhæng var et notat i en kiropraktorjournal, som politibetjenten kunne forklare, var hans nakke uvedkommende, så var bevisbyrden løftet.

Dommen er ikke anket, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal nu behandle spørgsmålene om varigt mén og tab af erhvervsevne. Spørgsmål om dommen kan rettes til advokat Julie Harder, der førte sagen.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:14.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2021, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension