K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 23-03-2016, 16:57   #21
dFyn
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 17-03 2016
Lokation: Nedergade, Odense
Indlæg: 85
Styrke: 9
dFyn er ny på vejen
I artiklen i Fyens Stiftstidende d. 22.03.2016, "Odense Kommune underkendt i sag om førtidspension, - Grænser for, hvad folk skal udsættes for" oplyser Advokat Mie Andersen, advokatfirmaet Elmer & Partnere, København blandt andet:

"Dommerne har især lagt vægt på de lægelige oplysninger, som entydigt forklarede, at borgeren ikke havde nogen resterende arbejdsevne. Han havde ikke skyggen af chance for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det mente kommunens socialmediciner også, og det var understøttet af flere arbejdsprøvninger, som viste det samme. De var faktisk en belastning for hans helbred".

Advokat Mie Andersen afslutter med at oplyse, at hun har flere lignende sager flere steder i Danmark.
dFyn er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-03-2016, 14:48   #22
Mikey
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 12-02 2014
Indlæg: 97
Styrke: 11
Mikey er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af dFyn Se meddelelser
Jeg har været til samtale i Rehab-Teamet 3 gange:
feb. 2014, dec. 2014 og marts 2015.

Feb. 2014 indstillede Rehab-Teamet til afslag på førtidspension, og det samme i marts 2015.
Dec. 2014 indstillede Rehab-Teamet til førtidspension.

Jeg er den person, hvor byretten har dømt ankestyrelsen og Odense kommune til at anerkende at jeg tilkendes førtidspension.
Jeg modtager hjælp til min socialsag hos dygtigt advokatfirma.
Nu afventer jeg dommen i landsretten.
Hej dFyn

Feb. 2014 indstillede Rehab-teamet til afslag på førtidspension. Det samme gjorde de i marts 2015, men ikke året forinden i dec 2014, der blev du indstillet til førtidspension af Rehab.

Hvad er forklaringen på at Rehab har indstillet dig til førtidspension én gang i dec. 2014 for året efter ikke at indstille dig?

Gav Rehab i forbindelse med de to afslag ikke en alternativ indstilling, såsom fleksjob eller ressourceforløb?

Hvilke ydelse havde du før og efter afslag på førtidspension?
Og hvad er dit indtægtsgrundlag mens der afventes dom fra Landsretten?


Jeg ville også gerne læse artiklerne fra Fyens Stiftstidende, men det er kun muligt via abonnement.

Med venlig hilsen
Mikey
Mikey er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-03-2016, 16:15   #23
dFyn
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 17-03 2016
Lokation: Nedergade, Odense
Indlæg: 85
Styrke: 9
dFyn er ny på vejen
Hej Mikey

Jeg blev af Rehab indstillet til førtidspension dec 2014, fordi jeg under et møde i jobcentret sommeren 2014 medbragte et nyt lægepapir fra prakt. læge. Under mødet blev jeg lovet, at tavlen blev vasket ren, så dette lægepapir skulle medinddrages i min ansøgning om FP på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Det betød, at kommunen indhentede en LÆ 265 hos egen læge efteråret 2014, og derfor var jeg til møde i Rehab dec. 2014. LÆ 265 viste, at jeg ikke kunne blive selvforsørgende. Senere i dec. 2014 modtog jeg skrivelse fra Rehab om, at et enigt Rehab-team indstillede til FP.

I forbindelse med det første møde i Rehab feb. 2014 blev afslaget på FP anket til Ankestyrelsen, men her var der en sagsbehandlingstid på 10 måneder. Jeg modtog skrivelse fra ankestyrelsen jan. 2015, hvori det oplystes, at styrelsen var enig med kommunen i, at der skulle gives afslag på FP i forhold til Rehab-mødet feb. 2014.

Derfor blev jeg indkaldt for 3. gang til møde i Rehab, hvor der marts 2015 blev indstillet til afslag på FP. Der blev krævet et ressourceforløb på 1½ år selv om lægepapirer viser, at funktionsniveauet er så lavt, at erhvervsevnen reelt ikke er eksisterende.

Fra april 2005 har jeg modtaget kontanthjælp, som blev ændret til ressourceforløbsydelse samme dag, som jeg var til møde i Rehab-teamet marts 2015, og jeg modtager stadig denne ydelse, som er den samme som kontanthjælp.

Jeg afventer dom i landsretten og modtager således ressourceforløbsydelse.

Venlig hilsen dFyn
dFyn er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-03-2016, 23:58   #24
Strandpigen
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 25-05 2014
Indlæg: 351
Styrke: 10
Strandpigen er ny på vejen
Kære dFyn
Stort tillykke med dommen - håber at landsretten stadfæster den. Selv om andre ikke har råd til advokat, kan de alligevel få gavn af dommen. Så super at du har haft overskud til det. Ønsker dig alt mulig held og lykke 👍🏽 Lige for tiden ser det ud som om at civile retssager er vejen frem. Ankestyrelsen har i den grad diskvalificeret sig selv som neutral instans. De er udelukkende på kommunens side, ikke borgerens. Her er kun domstolene tilbage.
__________________
Pensionista✍🏼
Strandpigen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-03-2016, 07:37   #25
dFyn
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 17-03 2016
Lokation: Nedergade, Odense
Indlæg: 85
Styrke: 9
dFyn er ny på vejen
Kære Strandpige

Mange tak for din kommentar. Du har ret. De svageste borgere har kun domstolene tilbage.

Jeg vil gerne sige, at borgeren når langt med sagen hos advokatfirmaet Elmer & Partnere for 10.000 kr. Og så er der tid til at forsøge at spare lidt mere op hen ad vejen. For det bliver der nok brug for.

Min sag har været i gang hos Elmer & Partnere siden efteråret 2013.

Fortsat God Påske
dFyn er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-03-2016, 11:16   #26
Mikey
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 12-02 2014
Indlæg: 97
Styrke: 11
Mikey er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af dFyn Se meddelelser
Hej Mikey

Jeg blev af Rehab indstillet til førtidspension dec 2014, fordi jeg under et møde i jobcentret sommeren 2014 medbragte et nyt lægepapir fra prakt. læge. Under mødet blev jeg lovet, at tavlen blev vasket ren, så dette lægepapir skulle medinddrages i min ansøgning om FP på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Det betød, at kommunen indhentede en LÆ 265 hos egen læge efteråret 2014, og derfor var jeg til møde i Rehab dec. 2014. LÆ 265 viste, at jeg ikke kunne blive selvforsørgende. Senere i dec. 2014 modtog jeg skrivelse fra Rehab om, at et enigt Rehab-team indstillede til FP.

I forbindelse med det første møde i Rehab feb. 2014 blev afslaget på FP anket til Ankestyrelsen, men her var der en sagsbehandlingstid på 10 måneder. Jeg modtog skrivelse fra ankestyrelsen jan. 2015, hvori det oplystes, at styrelsen var enig med kommunen i, at der skulle gives afslag på FP i forhold til Rehab-mødet feb. 2014.

Derfor blev jeg indkaldt for 3. gang til møde i Rehab, hvor der marts 2015 blev indstillet til afslag på FP. Der blev krævet et ressourceforløb på 1½ år selv om lægepapirer viser, at funktionsniveauet er så lavt, at erhvervsevnen reelt ikke er eksisterende.

Fra april 2005 har jeg modtaget kontanthjælp, som blev ændret til ressourceforløbsydelse samme dag, som jeg var til møde i Rehab-teamet marts 2015, og jeg modtager stadig denne ydelse, som er den samme som kontanthjælp.

Jeg afventer dom i landsretten og modtager således ressourceforløbsydelse.

Venlig hilsen dFyn
Hej dFyn

Tak for dit svar

Rehab skifter bogstaveligt talt indstilling efter der kommer et "standardafslag" fra Ankestyrelsen, hvori AST mener der stadig kan foretages mere afklaring. På den måde er det tydeligt hvordan kommunerne med Ankestyrelsens hjælp afprøver hvor langt tiden kan trækkes, sådan at en syg borger ikke får et endeligt punktum.

Du skriver at din sag har varet siden 1996.
Har du været i arbejdsafklarende forløb siden 1996?

Hvad har du været igennem af afklarende foranstaltninger i årene fra 2005 frem til 2009?

I 2009 og 2010 var du i aktivering. Hvad viste din arbejdsevne på det tidspunkt?

Reelt set har du jo været i "ressourceforløb" siden 2005.

Mvh Mikey
Mikey er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-03-2016, 12:05   #27
dFyn
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 17-03 2016
Lokation: Nedergade, Odense
Indlæg: 85
Styrke: 9
dFyn er ny på vejen
Ja, AST sender et "standardafslag", og Rahab ændrer indstilling.

Siden 1996 kom der først gang i min sag hos Reva Esbjerg.

Det var i perioden okt. 2008 til feb. 2009, hvor det blev konstateret, at jeg havde en arbejdsevne på 3-4 timer dagligt med en effektivitet på 25-50 %.

I Esbjerg var jeg i forrevalidering i først 3 måneder, men den blev forlænget 3 gange til i alt 9 måneder.

Jeg måtte selv finde en virksomhed, hvor jeg kunne revalideres.

Her startede jeg marts 2010, men valgte at flytte tilbage til Odense juni 2010 pga beskyldning om socialt bedrageri. Jeg mailede straks til Social Myndighed i Bramming og forklarede min sag. Ugen efter ringede socialrådgiveren, at der ikke var noget i min sag, så jeg kunne sove trygt om natten, oplyste hun.

Jeg fandt hurtigt ny lejlighed i Odense pr. juni 2010.

I Odense opstartede jeg afklaringsforløb 1 uge efter indflytningen.

Det standsede okt. 2010, fordi jeg søgte FP på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Der blev givet afslag feb. 2011. Der blev krævet en længerevarende arbejdsafklaring, hvor jeg skulle yde alt og være motiveret osv. Den blev først iværksat feb. 2013 (læs feb. 2013)

Denne afklaring skulle vare ca 7 måneder, med 2-3 måneder i Reva Huset, efterfulgt af afklaring resten af tiden i gerne 2 virksomheder.

Afklaringen endte med at foregå udelukkende i Reva Huset i ca 5 måneder og herefter afsluttet.

Begrundelsen var, at arbejdsevnen var for lille til at kunne fortsætte i privat virksomhed(er).

I jobcentret blev der igen krævet mere afklaring, fordi socialrådgiveren til mig oplyste, at hun var ligeglad med, hvad Reva Huset havde konkluderet.

Jeg fortsatte i afklaring i en boldklub, men denne afklaring var for kort, oplyste AST.
Og AST oplyste også, at forskellige skånebehov ikke var tilgodeset! Og her er vi nået frem til sommeren 2014.

Herefter har der ikke været mere afklaring.

Det sidste der har foregået i min sag er, at kommunen har indhentet ny statusattest hos egen læge sommeren 2015: Han oplyser, at mere afklaring/ressourceforløb intet nytter!

Jeg glemte at oplyse, at revalideringsydelsen fra Esbjerg, i telefonsamtale med sektionsleder i jobcenter Birkeparken ved flytning tilbage til Odense, blev stoppet.

Siden har jeg modtaget kontanthjælp. Begrundelsen for ændring til lavere socialydelse var, at jeg ikke kunne revalideres grundet mine forskellige helbredsproblemer, psykisk og fysisk.

Marts 2015 overgik jeg til ressourceforløbsydelse, som for mit vedkommende er kontanthjælp.

Sidst redigeret af Webmaster; 27-03-2016 kl. 01:24. Årsag: 6 indlæg lige efter hinanden lagt sammen til 1
dFyn er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-03-2016, 15:16   #28
Mikey
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 12-02 2014
Indlæg: 97
Styrke: 11
Mikey er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af dFyn Se meddelelser
I Odense opstartede jeg afklaringsforløb 1 uge efter indflytningen.

Det standsede okt. 2010, fordi jeg søgte FP på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Der blev givet afslag feb. 2011. Der blev krævet en længerevarende arbejdsafklaring, hvor jeg skulle yde alt og være motiveret osv. Den blev først iværksat feb. 2013 (læs feb. 2013)
Hej dFyn

To år er længe at afvente på yderligere afklaring efter du første gang fik afslag på FP i feb. 2011 Det får nærmest karakter af straf, når tiden bliver sat på stop efter anmodning om FP.

Havde du også en klage i ankesystemet på det tidspunkt?

Hvad skyldtes det at der gik to år før der blev iværksat nye tiltag?

Har du kunne arbejde fuldtid på noget tidspunkt efter 1996?

Hvad skete der af afklaring i perioden fra du kom på kontanthjælp i 2005, frem til du i 2008/2009 fik konstateret en arbejdsevne på 3-4 timer dagligt med en effektivitet på 25-50 %?

Har fleksjob nogensinde været på tale?

Mvh Mikey


Med mine spørgsmål synes jeg det er vigtigt at få synliggjort, ikke bare i din sag men i mange andres sager, hvad der ligger forude af afklarende foranstaltninger, sådan at det lader sig gøre at være syg på kontanthjælp i 10 - 20 - 25 år, uden at komme nærmere fleksjob eller førtidspension. Der bliver sagt gang på gang af forskellige politikere at "syge skal ikke være på kontanthjælp"
Mikey er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-03-2016, 15:41   #29
dFyn
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 17-03 2016
Lokation: Nedergade, Odense
Indlæg: 85
Styrke: 9
dFyn er ny på vejen
I perioden fra feb. 2011 til iværksættelse af længerevarende afklaring feb. 2013 deltog jeg i afklaring i jobcenter Birkeparken i Vollsmose i 4 uger. Afklaringen drejede sig om, at afrikanske kvinder skulle have viden om samfundsforhold i Danmark. Så der sad jeg.

Jeg kom til tiden hver dag, men nogle af kvinderne kom senere, for sådan var det i Afrika.

Ved næste samtale i jobcentret spurgte jeg socialrådgiveren, hvorfor afklaringen kun skulle vare i 4 uger. Svaret var, at jeg kun havde krav på afklaring i 4 uger hvert ½ år.

På den måde kommer en længerevarende afklaring til at vare 4-5 år.

På et tidligere tidspunk i efteråret 2011 deltog egen læge i samtalen i jobcentret med samme socialrådgiver. Her oplyste socialrådgiveren, at hvis jeg var for syg til fleksjob, men for rask til FP, så skulle jeg fortsætte på KH.

Den oplysning strider mod Helsingør Dommen af sept. 2009: "Er borgeren ikke rask nok til fleksjob, skal borgeren tilkendes FP".

Jeg var i praktik på sygehusapotek i 12 måneder fra sept. 2003. Her arbejdede jeg ca 30 timer ugentligt.

Fra 2005 til 2008 husker jeg ingen afklaring. I forløbet var der i perioder psykiatriske samtaler på Sct. Josephs Hospital i Esbjerg.

Fleksjob har ikke været på tale.

Jeg vil gerne tilbage til det første Rehab-team møde feb. 2014:

Her viste det sig hurtigt, at teamets sociallæge ikke var orienteret i min journal.

Hun spurgte, hvad der var noteret i min journal fra søvncentret på Skejby Sygehus sept. 2013.

Sociallægen noterede, mens jeg oplyste:

Søvnen er meget fragmenteret, søvnen er overfladisk og med mange opvågninger, der er næsten ingen dyb søvn, der er tale om en stressfyldt tilstand, overlægen anbefalede flytning fra KH til FP.

Året forinden, dvs efteråret 2012, modtog jeg indlæggelsespapirer fra Skejby Sygehus, som oplyste, at Odense Kommune automatisk ville modtage journal fra Skejby Sygehus, efter udskrivelse.

Ved de næste samtaler i jobcentret ( hos 2 forskellige socialrådgivere ) spurgte jeg til journalen fra Skejby Sygehus. Ved begge samtaler kunne socialrådgiverne ikke finde journalen på computeren.

Jeg spurgte, om kommunen ville tage kopi af journalen, fordi jeg havde denne med i tasken.

Det var socialrådgiverne ikke interesseret i, fordi de ville modtage journalen fra sygehuset!

Jeg har siden modtaget aktindsigt fra både Odense Kommune og AST, men journalen fra Skejby Sygehus var ikke at finde blandt akterne.

Ved mødet i Rehab-teamet feb. 2014 måtte jeg også oplyse til sociallægen, at Sønderborg Sygehus nov. 2012 meddelte, at jeg ikke kunne behandles mht søvnløshed og dagtræthed, men jeg kunne kontakte sygehuset, hvis der opstod problemer.

Mødelederen i Rehab-teamet bad mig tage plads i et tilstødende lokale, mens teamet drøftede min sag.

½ time senere blev jeg hentet ind igen. Teamet havde indstillet til afslag på førtidspension! Og det modtog jeg en skrivelse om straks.

Sidst redigeret af Webmaster; 27-03-2016 kl. 01:25. Årsag: 7 indlæg lige efter hinanden lagt sammen til 1
dFyn er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-03-2016, 16:23   #30
gisne
Har ikke tid til andet end K10
 
gisnes avatar
 
Tilmeldingsdato: 25-10 2012
Lokation: Horsens Komune
Indlæg: 2.113
Styrke: 15
gisne er ved at flytte ind på K10gisne er ved at flytte ind på K10
Det er helt korrekt og ifølge loven at du ikke er tilstede mens rehabiliteringsteamet drøfter din sag og så hentes ind og får deres indstilling at vide

Du burde inden mødet have modtaget en kopi af det forberedende skema og ville her kunne se under bilag om alle relevante lægepapirer var vedhæftet

Hvis der er lægepapirer der mangler skal du aflevere dem på jobcenteret/hovedskranken og bede om at få den vedlagt din sag, fremfor at tilbyde dem at de kan kopiere hvis de vil lign
__________________
Er på K10 pga fysisk arbejdsskade i ryg/skulder. Indstillet af rehabiliteringsteam til førtidspension uden ressourceforløb. Tilkendt førtidspension med virkning pr. 1. april 2014.
gisne er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 02:07.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension