K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 22-12-2013, 14:31   #141
frida
Klart Afhængig af K10
 
fridas avatar
 
Tilmeldingsdato: 17-08 2007
Indlæg: 482
Styrke: 17
frida er rigtig godt på vej
http://m.ftf.dk/politik/nyhed/artike...=Beskæftigelse

"Spørgsmålet er imidlertid, hvordan sundhedsvæsenet kan klare at udrede de syge på langt kortere tid end det sker i dag. Hvis ikke sundhedsvæsenet kan fremrykke den samlede udredningstid for patienterne, vil det betyde, at flere borgere alene på grund af ventetid i sundhedsvæsenet, mister deres sygedagpenge efter 5 måneder. Det er tvivlsomt, hvorvidt jobcentrene og sundhedsvæsenet allerede i en 5 måneders periode er i stand til at begrunde deres social-og sundhedsfaglige vurderinger af, hvorvidt en sygedagpengemodtager på det tidlige tidspunkt er omfattet af en forlængelsesmulighed. Det er tydeligt, at vurderingen af de eksisterende forlængelsesmuligheder kræver stor specialindsigt i såvel sygdomsdiagnoser, udredning, behandlingsmuligheder, effekt af behandling, prognose og en række andre forhold med indflydelse på sygefraværets varighed. "

Her FTF's vurdering af reformen.

Hvis ikke Ankestyrelsens principafgørelse om tvangsbehandling ændres, vil ovenstående være endnu et slag mod syge borgere....

Frida
frida er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-12-2013, 20:13   #142
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.724
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
FTF beskriver om tvungen behandling

http://m.ftf.dk/politik/nyhed/artike...esk%E6ftigelse

Nej til kommunens krav om specifik behandling – uden at miste forsørgelse

"Ingen borgere skal tvinges til at gennemgå en behandling, som de ikke ønsker. Borgeren får ret til at få sin sag forelagt for en klinisk funktion i regionen, hvor kommunen har vurderet, at borgeren ikke bidrager til egen helbredelse ved ikke at ville deltage i en behandling, som kommunen har foreslået og hvor kommunen derfor overvejer at stoppe udbetalingen af sygedagpenge. Hvis borgeren ikke ønsker at deltage i et alternativt forslag fra klinisk enhed i regionen, bortfalder kravet om at deltage i behandlingen.

Initiativet bliver igangsat som et to-årigt forsøg, hvorefter det evalueres med henblik på at gøre regelreguleringen permanent"


SPØRGSMÅL

Har kommunens embedsmænd retten til at foreslå en behandling? NEJ!

Kommunen kan kun tale om behandlingstilbud, med en lægelig indikation.

Hvem præcis har denne ret til at indikerer for kommunen, hvilket som er et behandlingstilbud? Speciallæge eller behandlende læge?

Hvem afgøre præcis, hvem der er behandlende læge, ved flere diagnoser?

Har kommunens lægekonsulent retten til at foreslå behandling? NEJ!

Hvad er/kan alternativ behandling være?

Har borgeren 100% sikkerhed for, at klinisk enheds læger er speciallæge inden for det område, som borgeren er diagnosticeret i?

I det tilfælde med mere end 2 diagnoser, skal der så være 2 læger, med hvert sit speciale med i klinisk enhed?

Hvis det på dagen, viser sig at lægen der er indkaldt til klinisk enhed, ikke har den fornødne speciale i borgerens diagnoser, har borgeren så vetoret til at afbryde mødet?

Hvis borgeren ikke ønsker at medvirke til klinisk enheds alternative behandlingstilbud, vil forsørgelsesgrundlaget så blive fjernet? JA!

Hvis borgerens bisidder er ens praktiserende læge, som eventuelt ikke er enig i klinisk enheds alternative behandlingstilbud, hvis mening er så gældende?

Hvilken garanti har borgeren for at lægerne, som ad hoc vil blive indkaldt til klinisk enhed, ikke tilhører gruppen af "lægeshopping"-gruppen?

Hvad præcist er formålet med en 2 årig forsøgsperiode?

Vil de omhandlende Principafgørelser blive annulleret i de 2 år?

Hvad siger Folketingets Ombudsmand?

http://www.ft.dk/samling/20101/almde...3147/index.htm

"Folketingets Ombudsmand har i en udtalelse fra 1994 fastslået, at det må være en speciallæge, der afgør, om der er behov for psykiatrisk behandling. I den konkrete sag fandt Ombudsmanden, at det var yderst kritisabelt at kommunen uden nogen form for accept fra den sygemeldtes side af en mulig psykiatrisk sygdom, og uden forudgående speciallægeundersøgelse stillede krav om, at den sygemeldte skulle underkaste sig psykiatrisk behandling, som forudsætning for at undlade at standse dagpengeopfølgningen.

Ombudsmanden tilsluttede sig fuldt ud Ankestyrelses opfattelse af, at en kommune i samråd med sin lægekonsulent kan kræve, at en henvisning til en psykiater efterkommes, men at det alene er speciallægen, der kan tage stilling til, om en egentlig behandling er indiceret."


Hvad siger den forhenværende beskæftigelsesminister:

http://bm.dk/da/Love%20og%20Regler/P.../S%201405.aspx

"Jeg skal her præcisere, at kommunens lægekonsulent ikke på egen hånd kan fastslå, at en borger bør have antidepressiv medicin for fortsat at kunne være berettiget til sygedagpenge.--Det er således lægerne, og ikke kommunerne eller politikerne, som skal vurdere, hvornår en behandling er relevant.-- Men kommunernes afgørelser i disse sager skal selvsagt ske på baggrund af den behandlende lægens vurdering af, om der er tale om en behandling, der er nødvendig for at fremme den sygemeldtes helbredelse, og dermed mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, samt ikke mindst af om behandlingen er forbundet med risiko for liv eller førlighed"

Hvad siger... sagde den nuværende beskæftigelsesminister:

http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/...til-operation/

"Sygemeldte borgere skal ikke kunne tvinges til at blive opereret for at beholde retten til deres sygedagpenge."

http://www.ft.dk/samling/20131/spoer...91/1292080.pdf

"Spørgsmål nr. S 205:

”Mener ministeren, at det er etisk rigtigt eller forkert, hvis en kommune tvinger en sygedagpengemodtager til en operation?”

Endeligt svar:

"Regeringen har - som det fremgår af forslag 1.10 i regeringens udspil til sygedagpengereform - foreslået at ændre reglerne på dette område. Vi skal værne om, at den enkelte borger selv har et ansvar for at gøre noget for at genvinde sin arbejdsdygtighed samtidig med, at borgeren skal have mulighed for at sige fra over for en foreslået behandling uden risiko for at miste sygedagpengene.
Dette forslag indgår i de forhandlinger om en sygedagpengereform, der pågår i
øjeblikket"

Hvad må kommunens lægekonsulent?

http://bm.dk/da/Love%20og%20Regler/P.../S%201405.aspx

"Men kommunernes afgørelser i disse sager skal selvsagt ske på baggrund af den behandlende lægens vurdering af, om der er tale om en behandling, der er nødvendig for at fremme den sygemeldtes helbredelse, og dermed mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, samt ikke mindst af om behandlingen er forbundet med risiko for liv eller førlighed

Jeg skal her præcisere, at kommunens lægekonsulent ikke på egen hånd kan fastslå, at en borger bør have antidepressiv medicin for fortsat at kunne være berettiget til sygedagpenge"

http://bm.dk/~/media/BEM/Files/Dokum...ing%20pdf.ashx

"Kommunen må ikke færdigbehandle sager, herunder stoppe udbetalingen af sygedagpenge, før klinisk funktion har udtalt sig"


Nu findes der forskellige begreber:

"Behandlende læge"

"Speciallæge"

"Klinisk enhed"


Hvem af disse har juridisk ret til at indikerer et lægefaglig alternativt "behandlingstilbud" til brug for kommunens eventuelle stop af sygedagpenge, hvis borgeren fastholder at denne ikke ønsker det indikerede alternative behandlingstilbud?

Det er spørgsmålet for de første borgere, der kommer til at gennemgå et sådan forløb. Ingen kender svarende endnu om hvem der har retten.

Det er bebrejdet mig at jeg altid beskæftiger mig med det negative og aldrig det positive. Det har jeg nu tænkt mig at fortsætte med, al det negative fordi, at der skal en del hår på brystet på en ung psykisk borger der sidder overfor panelet med klinisk enhed og spørge:

Har lægen den nødvendige ekspertise i forhold til min psykiske diagnose og ikke en arbejdsmedicinsk læge der skal fortælle kommunen om "behandlingstilbud"? Derfor skal alle kende svarene på kritiske spørgsmål.

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 22-12-2013 kl. 21:18.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 23-12-2013, 10:04   #143
frida
Klart Afhængig af K10
 
fridas avatar
 
Tilmeldingsdato: 17-08 2007
Indlæg: 482
Styrke: 17
frida er rigtig godt på vej
Ingen bebrejdelser herfra, Peter, kun glædelig Jul til dig.

Hvis vi ikke skulle fokusere på det negative, lovbruddene og menneskerettighederne i de reformer der bliver gennemtvunget, så kan vi da lige så godt kaste det sidste demokratiske lommetørklæde i ringen og erklære Danmark for en totalitær stat.

Peter, jeg lover at være negativ sammen med dig i det nye år

Du gør et kæmpe, uvurderligt stykke arbejde. For os alle.

Tænk bare hvordan du gang på gang får råbt politikere og organisationer op!

Med store ændringer til følge.

Hvordan mon Danmark ville se ud, hvis ingen dansker nogensinde havde kæmpet for sig selv eller andre?

Du har min opbakning, Peter. 100%

Jeg afventer pt svar på ovenstående spørgsmål ang HVEM der skal henvise og udføre tvangsbehandlingerog operationer. Både nu og om to år.

Spørgsmålene er sendt til relevante parter i sidste uger, og svaret vil naturligvis blive offentliggjort her på tråden.

Frida

Sidst redigeret af frida; 23-12-2013 kl. 10:07.
frida er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-12-2013, 21:29   #144
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.724
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Silkeborg kommune siger vi tak til....

..for deres indsats.

http://silkeborgkommune.dk/Borger/Ar...l-sygedagpenge

Silkeborg Kommune har sat et solidt fingeraftryk på regeringens politiske aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om sygedagpenge. Et af hovedelementerne i aftalen er, at sygemeldte fremover kan afvise en behandling, som de ikke ønsker, uden at de dermed mister deres forsørgelsesgrundlag. Beslutningen har baggrund i en konkret sag fra Silkeborg.

I juni 2012 skrev Silkeborg Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen for at få hende til at se på den etiske problemstilling i, at sygemeldte borgere kan føle sig tvunget eller presset til at modtage en bestemt behandling for at kunne bevare retten til sygedagpenge eller få tilkendt fleksjob eller førtidspension. Det skete på baggrund af en konkret sag fra Silkeborg, hvor elektrochok indgik i behandlingen af en syg mand.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 01-01-2014, 21:22   #145
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.724
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Nationale tværfaglige kliniske retningslinier

Frida har gjort mig opmærksom på følgende interessante oplysninger, i forbindelse med indsamling af dokumentation, for modargumenter for tvungen lumbal operation, her diskusprolaps, i forhold til stop af sygedagpenge.

http://www.dnks.dk/fileadmin/dnks/Ve...nger050710.pdf

Information

Patienten og evt. pårørende skal informeres i henhold til Sundhedsloven.
( se nedestående link om Sundhedsloven)

Information skal give oplysninger om planlagte undersøgelser og be-

handlinger herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger.

Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset

modtagerens individuelle forudsætninger mht .alder, modenhed, erfa-

ring m.v.

Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-,

behandling, og plejemuligheder, herunder oplysninger om andre, læge- fagligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samt oplysninger om konse- kvenserne af, at der ingen behandling iværksættes.

Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger


• Den skriftlige information kan med fordel sendes til patienten før ind- læggelsen. Ved modtagelsen suppleres den skriftlige information mundtligt. Hvis informationen forstås påvirkes patientens postoperative nervøsitet positivt

       
Præoperative undersøgelser: Ang. blodprøver antyder litteraturen, at der er et overforbrug af blodprøver på operationspatienter. Det anbefa- les at der lokalt udarbejdes en standard herfor.

Evt. rtg. af thorax og ekg , som en individuel ordination.

Neurologisk undersøgelse: Patientens neurologiske status vurderes og

dokumenteres præoperativt, især mhp vurdering af ændringer postope-

rativt.

Patienterne smertescores, fx på en NRS-skala, præ- og postope-

rativt.


En række komplikationer kan opstå per- og postoperativt ved lumbal prolapskirurgi." (Ankestyrelsen har nu en anden mening som tyder på ingen risiko)

Her komplikationer ved "degenerative lumbale lidelser"

"Operation på forkert højde eller forkert side

Operation på forkert højde eller på forkert side af columna lumbalis er en sjælden, men vel dokumenteret komplikation. Hyppigheden er alligevel så høj, at halvdelen af rygkirurgiske speciallæger har foretaget denne form for fejlbehandling. Risikoen for at operere på forkert højde er lav i niveau L5/S1 og stiger jo mere rostralt, man opererer i columna lumbalis.

Lejringsbetingede læsioner

Det er ved studier vist, at det er forholdsvis høj hyppighed af lejringsbetingede læsioner. Det er beskrevet kompressionsneuropati sv.t bl.a. nervus ulnaris, nervus radialis og nervus peroneus, trækskade svarende til plexus brachialis p.g.a. hyperabduktion af skuldrene. Der er beskrevet tibia- lis anterior compartment-syndrom som følge af lejringen.

En forholdsvis sjælden, men alvorlig komplikation er akut visusreduktion eller – tab, som kan være følge af cornealæsioner, cortical blindhed pga iskæmi sekundært til langvarigt tryk på øjeæblet. Lejring af hovedet lavere end hjertet kan medføre venøs stase i retina. Hypotension i forbindelse med indgrebet kan også give iskæmiske visusreduktioner.

Overstiger operationstiden fire timer, fordobles risikoen for at udvikle tryksår.

Duralæsion

Ikke tilsigtet åbning af dura ved kirurgisk behandling av degenerative sygdomme i columna lumba- lis er beskrevet hyppighed på 0-14%. Læsionen indebærer ikke per se dårligere prognose. Duralæ- sion medfører risiko for lækage af cerebrospinalvæske postoperativt, pseudomeningocele, fistule- ring, prolabering af nervefilamenter igennem åbningen, associeret rodkontusion eller laceration af cauda equina og større blødningstab fra de epidural veneplekser. Hos patienter med duralæsion forekommer ”spinal hovedpine”. Liquorrhea indebærer en vis risiko for meningitis. Det foreligger modstridende opgørelser for hvorvidt mobiliseringstidspunktet af patienter med duralæsion har nogen betydning for, hvorvidt patienterne risikerer postoperativ lækage af cerebrospinalvæske.

Nervelæsion

Hyppigheden af iatrogene peroperative nervelæsioner er blevet anslået til at optræde med en hyp- pighed på ca. 0,2%, ved recesstenose er risikoen noget højere. Mekaniske læsioner der påføres proksimalt for foramen vil kunne medføre lækage af cerebrospinalvæske og prolabering af nervefi- lamenter. Postoperativt vil patienten kunne have neurologiske udfaldssymptomer svarende til den afficerede nerverod."

Sundhedsloven.

https://www.retsinformation.dk/forms...aspx?id=130455

§ 15. Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-19.

Stk. 2. Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke efter stk. 1.

Stk. 3. Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. § 16.

Stk. 4. Et informeret samtykke efter afsnit III kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende.

Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om samtykkets form og indhold.

§ 16. Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger.

( komplikationer skulle der ikke være tale om jævnfør Ankestyrelses Principafgørelse )

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 02-01-2014, 13:15   #146
frida
Klart Afhængig af K10
 
fridas avatar
 
Tilmeldingsdato: 17-08 2007
Indlæg: 482
Styrke: 17
frida er rigtig godt på vej
Og her som supplement til Peters indlæg en rapport fra Marseillesborgcentret:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=28912

"Best practice" lænderygsmerter:

http://www.marselisborgcentret.dk/fi...rygsmerter.pdf

Særligt vil jeg fremhæve side 28, hvor der i det grå markerede afsnit nederst på siden står, at "ifølge undersøgelser foretaget i region Midtjylland, kan SPARES 2,8-5,7 MILLIONER KRONER PR BORGER, ved at UNDGÅ OPERATION og i stedet tilbyde borgere med diskusprolaps et aktivt, tværfagligt behandlingsforløb."

Dette må være et vægtigt argument i kampen for at få omgjort Ankestyrelsens uhyrlige afgørelse.

Frida
frida er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-01-2014, 10:41   #147
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.724
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Lykkepiller kan have kostet 20-årig livet

http://politiken.dk/forbrugogliv/sun...0-aarig-livet/

"Jeg har fulgt sagen, og jeg synes, afgørelsen er korrekt. Jeg håber, den får stor betydning, fordi både Lundbeck og andre firmaer i årevis har benægtet, at disse præparater kan føre til selvmord. Det strider mod, hvad man ved videnskabeligt er sandt. Det er meget vigtigt, at der nu er et tilfælde, hvor Patientskadeankenævnet anerkender, at pillen er årsagen til selvmordet. Det kan være en murbrækker i opfattelsen af lykkepiller. Generelt kan man sige, at den udbredte brug af lykkepillerne gør mere skade end gavn«"

Tvang i behandlingen, af syge mennesker skal fjernes for bestandigt, og ikke kun i en forsøgsperiode, som Mette Frederiksen har foranlediget.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 18-01-2014, 10:14   #148
frida
Klart Afhængig af K10
 
fridas avatar
 
Tilmeldingsdato: 17-08 2007
Indlæg: 482
Styrke: 17
frida er rigtig godt på vej
Her en kronik i dagen JP.dk af læge Ellen Ryg.

Artiklen omhandler patienters ret til at sige nej til behandling, konsekvenserne af at sociale sager ikke afsluttes og at borgerne snydes for afklaring og ydelser de er berettiget til, når det sociale system konsekvent ignorerer og overhører lægernes udtalelser.

http://jyllands-posten.dk/protected/...ngsbehandling/

Ellen Ryg glæder sig over regeringens 2 årige forsøgsordning med at kunne afslå behandling.

Bare det at det er en "forsøgsordning"!

Det skriger til himlen, at man fra regeringens side håber på sagen mister interesse i offentligheden, så man efter endt prøveperioden har en lovgivning klappet og klar til at luske ind over natten.

At man på ingen måde forholder sig til det dybt menneskerettigheds-krænkende faktum, at al tvang af borgerne i sig selv er et brud på diverse lovgivninger og konvektioner, siger en del om hvor langt væk politikerne har bevæget sig fra virkelighedens verden.

Frida
frida er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-02-2014, 10:33   #149
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.724
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Nu må vi sige stop!

Ugebrevet A4 oplyser:

http://www.ugebreveta4.dk/da/2014/20...kan_blive.aspx

Medicintjek kan blive jobcentrenes nye pisk

Apoteker vil gennemgå lediges forbrug af medicin. Tager jobcentrene imod tilbuddet, kan det blive endnu et afpresningsmiddel mod arbejdsløse, frygter FOA og en forening for sindslidende. Men det er slet ikke formålet, lyder det fra både apoteker og kommuner, som allerede har prøvet ordningen af på landets plejehjem.

Kort før jul indgik regeringen et forlig med Venstre, DF, Konservative og LA om en reform af sygedagpengereglerne. Her blev det besluttet, at syge borgere skal kunne sige nej til behandling uden at miste deres forsørgelse. Det skete blandt andet på baggrund af den tidligere omtalte sag om elektrochokbehandling i Silkeborg Kommune.

Det ændrer imidlertid ikke på, at det kan være den selvsamme jobcentermedarbejder, der foreslår en medicingennemgang, som senere skal afgøre borgerens skæbne, påpeger fagforeningerne.

»Det er kommunen, der beslutter, hvilken ydelse man er berettiget til, og som kan tage livsgrundlaget fra folk. Så er det ikke et frivilligt tilbud længere. Derfor bliver jeg bekymret, når man taler om ren og skær frivillighed. Den har vi hørt før,« siger Karen Stæhr fra FOA.


Nu må vi sige stop!

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 17-03-2014, 16:09   #150
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.724
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Beskæftigelsesministeriet informerer!

http://bm.dk/da/Aktuelt/Debatindlaeg...edagpenge.aspx

Urimelige regler for sygedagpenge
17.03.2014

Bragt i Information

Af Mette Frederiksen, S Beskæftigelsesminiser

"[B]Eksempler har der været nok af. En kvinde på 57 år fik standset sine sygedagpenge, fordi hun sagde nej til at få elektrochok. En kvinde fra det nordjyske stod i samme situation, da hun afslog at spise lykkepiller. En 47-årig mand stod til at miste sine sygedagpenge, fordi han afslog en fedmeoperation. En mand, der var erklæret egnet til fleksjob, kunne ikke få det tilkendt, før han havde underlagt sig elektrochok.[/B]

Alt for mange syge mennesker er kommet i klemme på den måde. Myndighederne kan fratage sygemeldte borgere deres ydelse, hvis de takker nej til at deltage i bestemte former for behandling, herunder eksempelvis elektrochok eller antidepressiv medicin.

Det er ikke rimeligt, at man skal føle sig tvunget til at tage antidepressiv medicin, hvis man er betænkelig ved bivirkningerne. Det er ikke rimeligt, at man skal underlægge sig elektrochok, hvis man frygter for hukommelsestab. Og det er i det hele taget ikke rimeligt, at myndighederne har den form for magt over for den enkelte borger.

Men faktum er, at det står i loven. Det er en betingelse for at modtage eksempelvis sygedagpenge, at man som borger selv bidrager til sin helbredelse. Det er som udgangspunkt et rimeligt princip - men det skal ikke bruges til at påtvinge den enkelte borger en specifik behandling, som man slet ikke ønsker at deltage i.

Mennesket først
Derfor vil regeringen med sin nye reform af sygedagpengesystemet starte et toårigt forsøg FORSØG, som sikrer, at sygemeldte borgere ikke fremover tvinges til at deltage i en bestemt behandling som betingelse for, at de kan få sygedagpenge.

Samtidig sikrer vi, at den enkelte borger får den bedst mulige hjælp til at blive rask og komme tilbage i arbejde. Vi giver den enkelte borger en ret til at få en second opinion fra lægerne i regionen, men hvis man som sygemeldt ikke ønsker en anden behandling, får det ikke konsekvenser for ydelsen.

For mig er det afgørende, at vi får drejet beskæftigelsessystemet væk fra at tage udgangspunkt i rigide regelsæt.

Mennesket skal sættes først. Og her er sygedagpengereformen et stort skridt i den rigtige retning. Den sikrer, at man fremover ikke risikerer at miste sin forsørgelse, mens man stadig er syg, og den sikrer, at man ikke kan tvinges til behandling mod sin vilje. Det er kun rimeligt."


Nu bliver det spændende, når de 2 års FORSØGSPERIODE, er afsluttet.

Bliver "mennesket" mon stadig i fokus?

Vi holder øje med området og vender tilbage i god tid, før de 2 års forsøgsperiode mod TVUNGEN behandling, er overstået.

Hilsen Peter

Vor kære debatør Bodrum har gjort mig opmærksom på dette debatindlæg af Mette Frederiksen, Tak for det.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Socialkrise i Danmark Webmaster Politik og Samfund 2 15-01-2013 12:09
Og det var Danmark Hexi Politik og Samfund 9 13-11-2010 05:32
danmark superkok Politik og Samfund 5 25-04-2010 11:12
Syg i Danmark fuerzzz Alt det andet 5 09-06-2008 13:36




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 15:46.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension