K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 25-01-2021, 19:59   #30
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
KL besvare borgers henvendelse til Ulrik Wilbek Viborg kommune og KL

Mitzie S Pitzner

https://www.facebook.com/mitzie.s.pitzner

Til Ulrik Wilbek. (Borgmester Viborg kommune & KL)

Af ren høflighed starter jeg normalt altid mine breve med “Kære…” Her er dog et tilfælde, hvor jeg faktisk ikke har lyst til at sætte “Kære” foran.

Efter at have læst et interview med Ulrik Wilbek, som bl.a. er formand for socialudvalget i Kommunernes Landsforening, blev jeg ærlig talt så vred, at jeg har valgt at stryge “Kære…”

Ulrik Wilbeks kommentarer afspejler med ulidelig klarhed hans manglende indsigt på handicapområdet, som han tilsyneladende har interesseret sig for i mange år. Undskyld, men det tror jeg simpelthen ikke på. Hvis det havde været rigtigt, så ville Ulrik Wilbek vide, at de skæbnefortællinger, han har læst på #enmillionstemmer ikke drejer sig om, hvorvidt man skal have grus i sin indkørsel, ej heller at vi er en stor gruppe borgere, som er gået sammen om at være utilfredse. Magen til arrogance skal man lede længe efter.


At “blive en lille smule ked af det”, når du hører, at det kun drejer sig om at spare for kommunerne - er ikke nok Ulrik Wilbek. Du burde blive mega ked af det, for det er den skinbarlige sandhed. Du behøver kun at se tilbage på år 2019, hvor en meget stor gruppe borgere var i færd med at blive smidt ud af deres boliger, fordi de pludselig var blevet raske nok til at bo alene - pludselig var min søn, med et kromosom for meget, blevet “så rask”, at han ikke længere behøvede støtte.

Det var så åbenlyst en spareøvelse fra København Kommunes side, at det ikke kan lade sig gøre at argumentere for det modsatte. Og dette er blot ét af mange tusinde eksempler. Jeg syntes, Ulrik Wilbek skal læse nogle flere opslag på #enmillionstemmer, og for at blive lidt klogere på økonomien i det hele, så bør du læse de oplæg, Hanne Sørensen har lagt ind på Facebook siden

“Handicapaktivisterne” - de er både gennemtænkte og gennemregnede. Du bør også vide, at det at skrive et indlæg på et socialt medie, gør man kun, når man er presset helt derud, hvor man ikke aner sine levende råd. For jeg kan garantere dig for, at det bestemt ikke er overskud, os, der er forældre til handicappede, har mest af. Og slet ikke overskud til at melde sig ind i et forum på et socialt medie, blot for at kunne klynke sammen.

Nej, “kære” Ulrik Wilbek, vi vil tusinde gange hellere bruge tiden på noget helt andet.

Svar fra en ANSAT fra den PRIVATE konsulent - og interesseforening Kommunernes Landsforening.


Kære Mitzie

Tak for din mail. Jeg har drøftet henvendelsen med Ulrik Wilbek, som har bedt mig sende dette svar på hans vegne:

Jeg beklager, at du har fået den opfattelse, at vi i KL ikke tager den situation, som personer med handicap og deres pårørende står i alvorligt. De mange vidnesbyrd, som vi har modtaget kopi af, gør stort indtryk. Vi anerkender også, at der er en familie i krise bag hver og en af de ca. 10.000 klager, som Ankestyrelsen modtager hvert år på servicelovens område.

I KL mener vi, at vi i kommunerne skal blive bedre til at hjælpe personer med handicap og deres familier. Vi skal blive bedre til at træffe korrekte afgørelser og dermed styrke borgernes retssikkerhed. For at nå de mål, har vi bl.a. sat en række initiativer i søen, som du kan læse om på KL’s hjemmeside om retssikkerhed (kl.dk).

På vegne af Ulrik Wilbek

Med venlig hilsen

Andreas Schløer Madsen
Specialkonsulent Center for Sundheds- og Socialpolitik

Bilag


https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/...Kr5oo-OUPUcH-Q

Retssikkerhed

Alle borgere skal føle sig trygge i mødet med kommunen. Det er helt afgørende. Men i dag bliver for mange klagesager omgjort. For at sikre retssikkerheden vil kommunerne styrke disse tre områder: borgerinddragelse, kompetenceudvikling og regelforenkling. Her på siden har KL samlet relevant information om, hvordan vi kommer i mål. Siden opdateres løbende.

Fejl i handicapsager

Borgerinddragelse

Kompetenceudvikling

Regelforenkling


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
 

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Kommunernes arrogance Webmaster Politik og Samfund 0 14-11-2012 20:16
kommunernes parkering af borgerene østerbro Politik og Samfund 2 14-12-2011 16:09
Klager over kommunernes afgørelser Bella67 Politik og Samfund 3 23-08-2011 13:32
Kommunernes tidsfrist Cdog Politik og Samfund 6 16-04-2009 15:00
Kommunernes administration sejler zuza Dit og Dat 0 15-05-2007 17:55




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 03:15.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension