KL Kommunernes Landsforening...

[phhmw]

https://www.raeson.dk/2020/pernille-...iqsgYmf7xs2E1c

Kommunerne er alt for dårlige til at leve op til serviceloven, når det gælder børn med handicap eller kronisk sygdom. Hele 51 pct. af alle børnesager bragt op i Ankestyrelsen bliver omgjort. Det er derfor blevet et livsvilkår, at man som forælder til et barn med særlige behov er meget mere end blot forælder. Man er tvunget til at være ekspert i jura og tovholder i barnets sag 24/7. I sådanne forløb går familier fra udfordret til nedbrudt.

phhmw

Naturligvis har, både politikere og ansatte, i KL Kommunernes Landsforening hurtige kommentarer, 24/7, 365 dage om året.

Kommentarer og meninger, som varetager kommunerne, hvem det så er, borgerne eller de budgetansvarlige kommunale embedsmænd.

Vælgerne skal være sig bevidst om at KL Kommunernes Landsforening er en PRIVAT interesseforening, ikke lovgivende, magtfuld og hvor vælgerne er tvunget ind i med livslang kontingent betalinger.

Følg med i Kommunernes Landsforening Høringssvar til Folketinget lovforslag, https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/.../hoeringssvar/ så får man indsigt i, hvad KL står for.

Sjældent borgernes interesse, efter min mening.

Bemærk også at journalister, som ikke bruger tid på at fange politikerne, altid kan få svar på alt, 24 timer i døgnet fra ansatte i KL, kontorchefer, konsulenter af enhver slags men desværre alt for sjældent den politiske ledelse af denne private interesseforening, med få formåls§§

Hilsen Peter

[phhmw]

Men naturligvis forsvare konsulentfirmaet KL sine egne interesser, men..

https://sim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2...tte-mennesker/

Minister: Konsulenter skal ikke få resultatløn for besparelser på sårbare og udsatte mennesker

https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...ale_område.pdf

Kommuner kan ikke lovligt aflønne konsulenter for ydelser, der indebæ- rer sagsforberedelse i afgørelsessager efter ”no-cure-no-pay”-princippet. Dette skyldes, at konsulentfirmaet må anses for at have en direkte øko- nomisk interesse i sagens udfald, og dermed vil der foreligge inhabilitet.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.nb-okonomi.dk/2020/09/23...r-ikke-sammen/

KL er utilfreds med, at beskæftigelsesministeren vil tage penge fra kommunen for at finansiere nye udgifter til ressourceforløb, siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL's arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg.
Beskæftigelsesministeren vil tage 65 millioner fra kommunerne til at finansiere ændringer. Men det hænger ikke sammen at spare på indsatsen og samtidig give en indsatsgaranti, lyder det fra KL.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Kommunernes Landsforening kritiserer, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil skærpe kravene til ressourceforløb, samtidig med at han vil spare 65 millioner på området.

Ministeren vil give de ledige “mere indholdsrige og fokuserede ressourceforløb,” fremgår det af et forslag, han fremlagde til forhandling i begyndelsen af september.

Hilsen Peter

[phhmw]

VEDR.: › KL'S VEJLEDNING OM BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE SERVICELOVENS §§ 95-96

https://www.kl.dk/media/16717/kls-ve...SfNMuDf8bTAaqM

Sammenholdt med ministeriets Vejledning:

http://www.socialjura.dk/content-sto...-2017/#c115310



Hvad er en Vejledning?

https://www.retsinformation.dk/eli/mt/1987/153

Kapitel 13

Vejledninger

"142. Vejledningsformen anvendes som nævnt i pkt. 7 ved orienterende meddelelser i modsætning til tilfælde, hvor der skal fastsættes bindende retsregler. I vejledninger må der således aldrig fastsættes bindende forskrifter, men blot gives orientering om f.eks. reglers indhold, fortolkning, herunder om praksis, om reglernes baggrund og andre oplysninger, der kan have betydning for forståelsen af reglerne og deres anvendelse.

143. Det vil altid bero på en vurdering i det enkelte tilfælde, om der er behov for at udstede en vejledning. Erfaringsmæssigt er behovet særlig stort, når der gennemføres nye regler, der skal administreres af decentrale myndigheder, f.eks. kommuner. Medarbejderne ved disse myndigheder vil ofte ikke have et mere indgående kendskab til de overvejelser, der har fundet sted i forbindelse med udarbejdelsen af de nye regler, og vil således have behov for en orientering om reglernes indhold og betydning og for den sammenhæng, hvori reglerne indgår. Endvidere vil det ofte være værdifuldt for disse medarbejdere at få nærmere oplysninger om, hvorledes administrationen af reglerne mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges.

144. Da vejledninger ikke er bindende, kan de udstedes uden lovhjemmel. Den myndighed, der er ansvarlig for et lovgivningsområde, kan altid i kraft af sin stilling udsende en vejledning om området.

154. Om optagelse af vejledningen i Ministerialtidende kan der henvises til de synspunkter, der er nævnt i pkt. 141."



Familier med hjemmeboende børn, som bliver voksne, hvor forældrene tager sig af opgaven, at passe og pleje disse vores handicappede medborgere.

Mange familier løber ind i voldsomme problemer, når disse handicappede børn bliver 18 år.

Kommunerne ønsker den billigste form for hjælp.

Mange familier får nu fjernet deres løbende ydelser, afslag på §§ 95-96 etc.

Kommunerne har interesse i at de handicappede børn, nu voksne, bliver sendt til botilbud, kommunalt som i privatsektoren.


Her en tekst fra en kommunal afgørelse:

"Det er vores vurdering, at uanset funktionsniveauet kan alle udvikle sig, og have gavn af at bo sammen med andre unge i et botilbud. Vi vurderer, at du ikke har et særligt behov for § 95, stk. 3 på længere sigt, da vi vurderer, at dit særlige behov retter sig mod din overgang fra barn til voksen”



Her en tekst, som skal, vejlede og påvirke, de kommunale sagsbehandlere, som findes i Kommunernes Landsforening`s Vejledning:


"Når kommunen skal vurdere, om en borger er i målgruppen for BPA efter § 96, er det vigtigt at kommunen sætter fokus på borgerens samlede livssituation, ressourcer og ønsker. Borgerens mulighed for at bestemme over eget liv skal være i fokus. BPA skal tilpasses borgerens ønsker og behov, så vedkommende kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv, fx med uddannelse, job, familie eller børn
Det er forståeligt, at nogle forældre ønsker at fortsætte med pasningen af deres på papiret voksne barn. Mange unge med funktionsnedsættelser udvikler sig ikke alderssvarende, og er fortsat meget afhængige af andres hjælp, også selvom de er fyldt 18 år. En del forældre mener, at de selv er de bedste til at yde hjælpen til de unge og nogle har negative forventninger til kommunale botilbud o. lign.

Endelig er nogle forældre blevet økonomisk afhængige af at modtage tabt arbejdsfortjeneste til at passe deres handicappede barn hjemme, og de er bekymrede for udsigten til at miste deres forsørgelsesgrundlag og til at skulle tilbage på et arbejdsmarked, som de måske forlod for mange år siden.

Uanset forældrenes mange gode grunde til at ønske at fortsætte med at passe deres voksne handicappede barn, så er det vigtigt at kommunen sætter sig i de unges sted og vurderer deres situation, og nøje overvejer, hvad der både aktuelt og på længere sigt fagligt set er den bedste løsning for den unge. Uanset funktionsniveau kan alle unge udvikle sig, erhverve nye kompetencer og interesser, have gavn af at modtage sociale tilbud sammen med andre unge, mv.

Det kan være relevant at bevilge den unge et midlertidigt eller længerevarende botilbud, aflastning i hjemmet til forældrene i en overgangsperiode, højskole- eller efterskoleophold, socialpædagogisk bistand som støtte til at den unge kan deltage i aktiviteter udenfor hjemmet uden sine forældre, aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse og/eller personlig og praktisk hjælp i stedet for eller parallelt med, at der bevilges hjælp efter § 95, stk. 3 i form af kontant tilskud til en nærtstående.

Uanset hvilken løsning kommunen vælger, skal kommunen tilbyde, at der udarbejdes en handleplan efter servicelovens § 141 for den unge, hvor formålet med den bevilgede indsats beskrives. Det er også en fordel at følge relativt hyppigt op denne handleplan, så hjælpen tilpasses den unges og familiens situation.

I forbindelse med bevilling af hjælpen til de unge er det også vigtigt, at kommunen vurderer, om jobcentret skal inddrages ift. at rådgive forældrene om deres kommende forsørgelsesgrundlag og muligheder for at opnå et andet arbejde, hvis forældrene ikke længere skal passe deres barn hjemme.”



Disse tekster findes ikke i Ministeriets Vejledning.

Kommunernes Landsforenings påstande i deres Vejledning om forældrenes afhængighed af tabt arbejdsfortjeneste, hvor findes der evidens for denne påstand?

I hjælpen til de nu voksne handicappede børn, bliver Jobcentret nævnt i forbindelse med forældrenes situation, hvilket kan undre. Fordi Vejledningen handler om hjælp til de handicappede børn, som nu juridisk bliver voksne.

Teksterne og påstande i KL`s Vejledning viser, at KL ønsker at påvirke de kommunale sagsbehandlinger, med påstande og meninger, som ikke findes i Ministeriets Vejledning.

Det er bekymrende.



SPØRGSMÅL:

Kan andre private handicaporganisationer, private interessenter også udsende Vejledninger til de kommunale sagsbehandlere?

Er den private interesseforening KL Kommunernes Landsforening udsendte Vejledning lovlig?

Kan KL Kommunernes Landsforening fortsætte med at udsende Vejledninger med private holdninger, til de kommunale sagsbehandlere, som ikke er i overensstemmelse med Ministeriets Vejledning?

Med venlig hilsen

Bilag

Spørgsmål til DUKH`s rådgivning til besvarelse:

Hvad er en Vejledning:
https://www.retsinformation.dk/eli/m...mBhyx_msfbPuBs

Den private interesseforening KL Kommunernes Landsforening har udsendt en Vejledning til de kommunale sagsbehandlere:
https://www.kl.dk/media/16717/kls-ve...fnvhgZa0QRzqt8 med tekster, som ikke findes i Ministeriets Vejledning.

SPØRGSMÅL:

Kan andre private handicaporganisationer, private interessenter også udsende Vejledninger til de kommunale sagsbehandlere? S.U.

Er den private interesseforening KL Kommunernes Landsforening udsendte Vejledning lovlig? S.U.

Kan KL Kommunernes Landsforening fortsætte med at udsende Vejledninger med private holdninger og påstande, til de kommunale sagsbehandlere, som ikke er i overensstemmelse med Ministeriets Vejledning? S.U.

Bilag.

Tekster i KL`s Vejledning som tydeligvis ønsker at påvirke de kommunale sagsbehandlere og hvor flere af budskaberne og påstandende ikke findes i Ministeriet Vejledning:

"Når kommunen skal vurdere, om en borger er i målgruppen for BPA efter § 96, er det vigtigt at kommunen sætter fokus på borgerens samlede livssituation, ressourcer og ønsker. Borgerens mulighed for at bestemme over eget liv skal være i fokus. BPA skal tilpasses borgerens ønsker og behov, så vedkommende kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv, fx med uddannelse, job, familie eller børn
Det er forståeligt, at nogle forældre ønsker at fortsætte med pasningen af deres på papiret voksne barn. Mange unge med funktionsnedsættelser udvikler sig ikke alderssvarende, og er fortsat meget afhængige af andres hjælp, også selvom de er fyldt 18 år. En del forældre mener, at de selv er de bedste til at yde hjælpen til de unge og nogle har negative forventninger til kommunale botilbud o. lign.

Endelig er nogle forældre blevet økonomisk afhængige af at modtage tabt arbejdsfortjeneste til at passe deres handicappede barn hjemme, og de er bekymrede for udsigten til at miste deres forsørgelsesgrundlag og til at skulle tilbage på et arbejdsmarked, som de måske forlod for mange år siden.

Uanset forældrenes mange gode grunde til at ønske at fortsætte med at passe deres voksne handicappede barn, så er det vigtigt at kommunen sætter sig i de unges sted og vurderer deres situation, og nøje overvejer, hvad der både aktuelt og på længere sigt fagligt set er den bedste løsning for den unge. Uanset funktionsniveau kan alle unge udvikle sig, erhverve nye kompetencer og interesser, have gavn af at modtage sociale tilbud sammen med andre unge, mv.

Det kan være relevant at bevilge den unge et midlertidigt eller længerevarende botilbud, aflastning i hjemmet til forældrene i en overgangsperiode, højskole- eller efterskoleophold, socialpædagogisk bistand som støtte til at den unge kan deltage i aktiviteter udenfor hjemmet uden sine forældre, aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse og/eller personlig og praktisk hjælp i stedet for eller parallelt med, at der bevilges hjælp efter § 95, stk. 3 i form af kontant tilskud til en nærtstående.

Uanset hvilken løsning kommunen vælger, skal kommunen tilbyde, at der udarbejdes en handleplan efter servicelovens § 141 for den unge, hvor formålet med den bevilgede indsats beskrives. Det er også en fordel at følge relativt hyppigt op denne handleplan, så hjælpen tilpasses den unges og familiens situation.

I forbindelse med bevilling af hjælpen til de unge er det også vigtigt, at kommunen vurderer, om jobcentret skal inddrages ift. at rådgive forældrene om deres kommende forsørgelsesgrundlag og muligheder for at opnå et andet arbejde, hvis forældrene ikke længere skal passe deres barn hjemme.”

Med venlig hilsen

ps Tak, for DUKH`s nye hjemmeside.

[Reno]

Kommunerne skal lave opgørelsen om minimumsnormeringer en gang om året. Aftalen var, at opgørelsen skal laves sådan, at man kan se, hvordan normeringen er i hver enkelt institution.
Men nu har Kommunernes Landsforening (KL) aftalt med regeringen, at det skal stoppe. Fremover bliver normeringer opgjort på kommuneniveau, ikke på institutionsniveau.
- Det er en unødig administrativ opgave at gøre normeringen op for hver eneste institution. Og når vi skal spare 700 millioner kroner på bureaukratiet, så er vi nødt til at fjerne unødige opgaver, ellers kan det ikke lade sig gøre, siger Thomas Gyldal Petersen (S), Herlevs borgmester og formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL.

3 trins planen går jo netop ud på:



For det første vil KL påstå, at de ikke har fået økonomi nok med til at løse opgaven.

For det andet og som en udløber af punkt ét vil KL mene, at staten styrer det med alt for meget. Det betyder, at kommunerne ikke kan prioritere i indsatserne.

For det tredje vil KL mene, at borgerne har for mange rettigheder i deres børns institution. Det bliver alt for svært for kommunerne at give den rigtige, nære indsats, når borgerne har sådan noget som rettigheder, som at kende normeringen nede i børnehaven. Det må afskaffes, og økonomien må ind som det styrende.

Tænk hvis alle de ansatte i KL, som er kolde hænder, kom ud og gjorde noget nyttigt i de forskellige institutioner, tænk om vi nedlagde KL, sikke mange penge vi kunne spare, som på mange måder kunne komme borgerne tilgode

[Reno]

Når selv en SF borgmester i Hvidovre kommune, Anders Wolt Andresen, ikke kan forstå sit kald og hvilke side af bordet han hører til - aldrig har haft hårdt nedslidende fysisk arbejde, er uddannet i statskundskab og allerhøjst har tømt en halvfuld papirspand, hidkalder KL til at banke skraldemændene på plads så har vi alle tabt, især os flertallet på gulvet.

https://www.sn.dk/hvidovre-kommune/s...-roevrendt-os/
Skraldemændene der kæmper med dårligt arbejdsmiljø og lange arbejdsdage, uden mulighed for gode rene toilet-og kantineforhold, samt at fagbevægelsens Hovedorganisation har fremlagt de strejkendens klagepunkter, der nu er nået op på 28, og som alle handler om arbejdsmiljøet. Kommunernes Landsforening, der repræsenterer Hvidovre Kommune, nævner ikke med et ord om arbejdsmiljøet, men peger på, at skraldemændene alene er sure over, at de skal arbejde fra klokken 6 til 14.30

Herredsfogederne fra KL, som bekendt er kolde hænder, gode lønforhold, rene toiletter, smuk kantine med hovedretter til kr. 32 pr/dag, ingen over sig, men en masse medarbejder og borger under sig, men men, kan vi undvære vores skraldemænd _ nej vel, kan vi undvære KL, i den GRAD

[Reno]

​​​​​En enig kommunalbestyrelse stemte på årets første møde for et forslag om, at Kommunernes Landsforening skal kunne droppe at indgå en økonomiaftale 2025 med regeringen, hvis ikke den giver kommunerne bedre vilkår.

Kommunernes udgifter er de senere år blevet både flere, og større og det rammer i særlig grad kommuner, som i forvejen ikke har mange penge at gøre godt med, herunder os i Bornholms Regionskommune. Økonomisk har vi i år måttet bremse kraftigt op og står overfor store besparelser på velfærdsområderne.

Forslaget, der var fuld opbakning til fra alle i kommunalbestyrelsen, kom fra borgmester Jacob Trøst (K) og viceborgmester Morten Riis (EL), som i fælleskab har udarbejdet en en liste med krav, som Kommunernes Landsforening bør stille til regeringen ved de kommende økonomiforhandlinger for 2025. Forslaget indeholder samtidig en opfordring til Kommunernes Landsforening om at afvise en aftale, hvis regeringen ikke vil efterkomme kravene.

Borgmesteren og viceborgmesterens forslag til krav der skal bringes op på KLs delegeretmøde i marts, og som blev godkendt af en enig kommunalbestyrelse.

KLs delegeretmøde opfordrer KLs bestyrelse til i økonomiforhandlingerne for 2025, som minimum at sikre kommunerne en en økonomi, der tager højde for det demografiske træk, således at den kommunale velfærd fremover kan fastholdes og udvikles.

​I lighed hermed bør en økonomiaftale også tage højde for de øgede udgifter indenfor det specialiserede socialområde. Ekspertudvalget på Socialområdets delrapport 1 fra maj 2023 dokumenterer, at kommunernes årlige udgifter er øget med 4,7 mia. kr. fra 2018 og frem til 2022.

​Kommunernes udgifter til fordrevne fra Ukraine bør også dækkes af en ny økonomiaftale, som minimum indtil lovens udløb d. 17. marts, 2025.

Endelig bør en økonomiaftale for 2025 også gøre det muligt for kommunerne at gennemføre de nødvendige investeringer i klimatilpasning, naturbeskyttelse og den grønne omstilling.

Tager en økonomiaftale ikke højde for ovenstående i væsentligt omfang, bør KLs bestyrelse afvise at indgå en aftale.​

Budgetloven er den lov, som implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser i dansk lovgivning. Den blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i maj 2012 og har i praksis haft virkning fra finansåret 2014.

https://www.brk.dk/Nyheder/Sider/Kom...ommunerne.aspx

Budgetloven er skurken i disse år og misbruges til at presse kommunerne, selvom der overskud på statsfinanserne.

Budgetloven indebærer, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre ½ pct. af BNP. Den fastlægger desuden et for Danmarks vedkommende nyt udgiftspolitisk styringssystem med udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner.[1] Grænseværdierne er fastsat for at sikre, at den offentlige økonomi under en lavkonjunktur ikke vil kunne overskride underskudsgrænsen i EU's Stabilitets- og Vækstpagt på 3 pct. af BNP


https://da.m.wikipedia.org/wiki/Budgetloven

Der er en kæmpestor utilfredshed, frustration og vrede blandt mange kommunalpolitikere. De er trætte af at blive tvunget til at skære dybt i velfærden på grund af de stramme økonomiske rammer, som regeringen dikterer år efter år.

Den situation blev tydelig for enhver, da der sidste uge blev afholdt kommunalpolitisk topmøde i Aalborg. Her blev presset fra baglandet så stort, at toppen i Kommunernes Landsforening (KL) blev tvunget til at fremlægge et forslag til udtalelse, der er usædvanligt skarpt i forhold til den kommende økonomiaftale for kommunerne.

“KL vil fastholde og forstærke det politiske pres på regeringen op til og under økonomiforhandlingerne, så en eventuel økonomiaftale kommer til at sikre økonomiske rammer og muligheder til at udvikle den kommunale velfærd”, står der i udtalelsen, der blev vedtaget på topmødet.

Det er vigtigt at bemærke det lille ord “eventuel”. Det betyder en åbning for, at hvis regeringen ikke kommer med markante indrømmelser denne gang, kan det være, at kommunerne nægter at acceptere en aftale.

https://arbejderen.dk/indland/oproer...t-skifte-kurs/

[phhmw]

https://www.altinget.dk/artikel/efte...rce=nyhedsbrev

Efter Henrik Hvidesten-exit: Martin Damm overtager formandspost i Kommunekredit

Kommunerne og regionernes fælles kreditforening har fået Martin Damm som ny formand. Han tager over efter Ringsteds borgmester Henrik Hvidesten.

Martin Damm var udpeget af KL som suppleant for Henrik Hvidesten.

I Kommunekredits bestyrelse bliver Martin Damm også en del af bestyrelsens såkaldte revisionsudvalg. Fredensborgs borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) fortsætter som bestyrelsens næstformand.

I 2023 var der tilknyttet et honorar på 240.000 kroner årligt til rollen som bestyrelsesformand for Kommunekredit.

phhmw

Et døgn har kun 24 timer og med en del poster, så får man travlt, men rig.

Hilsen Peter

[phhmw]

Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt.

KL, KOMMUNERES LADSFORENING GÅR MÅLRETTET EFTER PRIVATE DAGINSTITUTIONER I HØRINGSVAR.


KRAV; SOM KL IKKE ØNSKER FOR SINE EGNE MEDLEMMER.


Høringssvar: Vejledning om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelser


https://www.kl.dk/hoeringssvar/boern...snedsaettelser


KL's høringssvar til bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område


https://www.kl.dk/hoeringssvar/boern...ociale-omraade


https://www.kl.dk/hoeringssvar/boern...agtilbudsloven

Det er ligeledes væsentligt, at der også her sikres gennemsigtighed og tilgængelighed i model for opgørelsen af normeringer – uanset institutionernes ejerform. KL foreslår ligeledes, at der i sammenhæng med udvikling af opgørelsesmetode tages stilling til sanktioner ved manglende overholdelse af lovkrav i private daginstitutioner. Formålet med dette skal være at skabe gennemsigtighed og sikkerhed i driften. Det kunne fx være en bestemmelse om, at kommunen kan trække godkendelsen af en privat daginstitution såfremt institutionen gentagne gange ikke efterlever lovkrav til normering.


Læs side 2:11 Her: https://www.ft.dk/samling/20081/lovf...g/1/637651.pdf

Da Folketinget skærpede Retssikkerhedsloven til glæde for borgernes retssikkerhed:

CITAT"KL er af den opfattelse, at den forslåede ændring af formålsbestemmelsen, kunne lede til den fejlagtige opfattelse at kommunalbestyrelsens ansvar på dette område er større og juridisk anderledes end på andre områder, som ikke indeholder en tilsvarende fremhævelse af kommunalbestyrelsens ansvar.

Det er derfor KL`s opfattelse, at dette forslag bør udgå” CITAT slut

https://www.k10.dk/showpost.php?p=373980&postcount=211

CITAT""KL og kommunerne ønsker at styrke retssikkerheden
Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at kommunalbestyrelserne tager borgernes retssikkerhed meget alvorligt, og har løbende drøftelser af Danmarkskortet, Ankestyrelsens klagestatistik og kommunens kontinuerlige arbejde med at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen. KL bakker således op om intentionerne med forslaget.""CITAT slut

senere mener KL:

CITAT""KL mener ikke, at danmarkskortet er det rigtige middel til at opnå den ønskede styrkelse af retssikkerheden og øget kvalitet i sagsbehandlingen. At antallet af omgørelser ikke er faldet kan skyldes dette. KL mener ikke, at skærpede krav til kommunalbestyrelsens behandling af Danmarkskortet vil føre til, at omgørelsesprocenterne vil falde.""CITAT slut

"Danmarkskortet" viser for første gang hvordan udviklingen er med forkerte afgørelser, til glæde for borgernes retssikkerhed.

Bedøm selv din egen mening om KL`s troværdighed.

Med venlig hilsen.