K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 19-10-2021, 19:50   #71
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kugledyne vs sovemedicin til børn vs vejledning vs hjælpemidel eller behandlingsreds

Borger burde være vejledt om muligt behandlingsredskab fra sundhedsvæsenet

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...dhedsvaesenet/

En kommune mente ikke, at et barn med ADHD kunne få bevilget en kugledyne som hjælpemiddel efter serviceloven. Ankestyrelsen var enig heri. Dynen havde til formål at forbedre barnets nattesøvn og dermed barnets funktionsniveau i det daglige og faldt bl.a. derved uden for, hvad der kan anses som et hjælpemiddel. En eventuel bevilling måtte således ske som et behandlingsredskab efter sundhedslovgivningen.

Ombudsmanden udtalte kritik af, at hverken kommunen eller Ankestyrelsen havde vejledt borgeren om, at borgeren kunne rette henvendelse til sundhedsvæsenet for eventuelt at få bevilget en kugledyne som et behandlingsredskab.

”Det er vigtigt, at borgerne ikke falder mellem to stole i sager som denne og dermed ender uden relevant hjælp. I de sager, hvor kommunen og Ankestyrelsen mener, en hjælp eventuelt kan gives i sundhedsvæsenet i stedet for af kommunen, bør borgeren derfor vejledes om muligheden for at henvende sig til sundhedsvæsenet,” siger ombudsmand Niels Fenger.

Sagen gav også anledning til, at Ankestyrelsen ændrer sin praksis om, at relevant medicinsk behandling uden væsentlig helbredsrisiko må være afprøvet, før et barn kan få bevilget en kugle- eller kædedyne af kommunen.

FAKTA

Hjælpemiddel eller behandlingsredskab

Det fremgår af § 112, stk. 1, nr. 1 og 2, i serviceloven (nu lovbekendtgørelse nr. 1548 af 1. juli 2021), at en kommune skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, eller når hjælpemidlet i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.

Disse hjælpemidler, som kommunen tildeler og afholder udgiften til, afgrænses i praksis fra behandlingsredskaber, som sundhedsvæsenet (regionen) tildeler og afholder udgiften til. En genstand som f.eks. en kugledyne kan både være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel. Om det kategoriseres som det ene eller det andet afhænger af den sammenhæng, genstanden indgår i. Som hovedregel må et givet redskab eller apparat anses for et behandlingsredskab, hvis det har til formål at forbedre eller dog forhindre forværring af borgerens funktionsevne/lidelse (eller afhjælpe generne/symptomerne), mens det må anses for et hjælpemiddel, hvis det har til formål at lette borgerens daglige tilværelse mv. ved afhjælpning i forhold til det funktionsevnetab, som ikke ved behandling kan forbedres.

Myndighedernes vejledningspligt

Den almindelige vejledningspligt følger af § 7, stk. 1, i forvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014), hvorefter en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.

Reglen suppleres af bl.a. en skærpet vejledningspligt i § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (nu lovbekendtgørelse nr. 1647 af 4. august 2021). Ifølge denne bestemmelse skal en kommune behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Myndighedernes praksis og vejledningspligt i sager om bevilling af kugledyne til børn med søvnproblemer https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...sager/2021-27/

Et barn med ADHD havde fået afslag af kommunen og Ankestyrelsen på at få bevilget en kugledyne, der skulle forbedre barnets nattesøvn. Kommunen og Ankestyrelsen havde med henvisning til Ankestyrelsens principmeddelelse 94-15 begrundet afslaget med, at ikke alle behandlingsmuligheder var udtømte. Barnet var således ikke blevet behandlet med lægemidlet melatonin, bl.a. fordi forældrene og en speciallæge havde vurderet det mindre indgribende for barnet at afprøve kugledyne.

Ombudsmanden indhentede en udtalelse fra Ankestyrelsen, som oplyste, at Ankestyrelsen ikke havde været opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen i 2019 ændrede sin vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser, så det nu fremgår, at lægemidler aldrig er førstevalg ved søvnforstyrrelser hos børn og unge. Ændringen medførte efter Ankestyrelsens opfattelse, at forudsætningen for principmeddelelse 94-15 ikke længere var til stede.

Ombudsmanden udtalte, at han var enig med Ankestyrelsen i dette, og noterede sig, at Ankestyrelsen ville ophæve principmeddelelsen. Idet afgørelserne i sagen var truffet efter Sundhedsstyrelsens ændring af vejledningen, fandt ombudsmanden, at afgørelserne var truffet på et forkert oplysningsgrundlag. Ombudsmanden havde dog ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens fornyede vurdering af, at en kugledyne i det konkrete tilfælde ikke kunne betragtes som et hjælpemiddel efter serviceloven.

Ankestyrelsens generelle forståelse af det cirkulære, som har til formål at afgrænse behandlingsredskaber (som sundhedsvæsenet skal betale) over for hjælpemidler (som kommunerne skal betale), gav ikke ombudsmanden anledning til bemærkninger. Ombudsmanden noterede sig Ankestyrelsens bemærkninger om fremadrettet at ville have fokus på iagttagelse af cirkulæret samt om fornødent tage initiativ til afklaring af eventuelle tvivlsspørgsmål.

Endelig udtalte ombudsmanden kritik af, at hverken kommunen eller Ankestyrelsen havde vejledt borgeren om, at der var mulighed for at rette henvendelse til sundhedsvæsenet for eventuelt at få udleveret kugledynen som et behandlingsredskab.

(Sagerne nr. 21/00620 og 21/02681)

Ankestyrelsens principafgørelse 94-15 "Gældende"
https://ast.dk/afgorelser/principafg...3-9b86da268c95

k10 fakta om sovemedicin Melatonin afslag på kugledyne, Lægemiddelstyrelsen
https://www.k10.dk/showpost.php?p=363924&postcount=333

Da bivirkningsprofilen for lægemidler med melatonin ikke er velkendt for børn og unge, bør der vises tilbageholdenhed med ordination af melatonin med mindre, der er en relevant indi- kation.

Ordination af melatonin til børn og unge mellem 0-17 år er en opgave forbeholdt speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri, neurologi eller pædiatri. Den alment praktiserende læge kan overtage den fortsatte medikamentelle behandling (vedligeholdelsesbehandling), hvis dette sker efter konkret aftale og i samarbejde med speciallægen (1).



Fra Facebook

Charlotte Siljat Roed Hjorth
14. juni 2018 ·
Andre der har fået afslag på kugledyne som hjælpemiddel, fordi I ikke vil give jeres barn sovemedicin i afprøvning?


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 03-11-2021, 19:14   #72
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kritisk Facebook-opslag overskred grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...cebook-opslag/

Ombudsmanden kan ikke kritisere, at en kommune fritog en kommunal medarbejder fra tjeneste og gav ham en advarsel for kritiske ytringer på Facebook om ledelsen på hans arbejdsplads.

Kommunen havde sendt medarbejderen hjem, fordi han efter en ferie i udlandet havde symptomer, som kommunen frygtede kunne være symptomer på COVID-19.

Medarbejderen skrev i et opslag på Facebook bl.a. følgende om ledelsen på arbejdspladsen:

”At gøre mig til et Corona-tilfælde hænger sammen med, at de har plattet min kommune for sygedagpengerefusion, uagtet at jeg hverken har været syg eller i karantæne”.

Kommunens vurdering af, at udtalelsen overskred grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed og derved, at udtalelsen indgik i grundlaget for tjenestefritagelsen og advarslen, giver ikke ombudsmanden anledning til kritik.

”Offentligt ansatte har en vidtgående ytringsfrihed, men sagen viser, at ytringsfriheden har grænser. En beskyldning om, at arbejdsgiveren ønskede uberettiget at opnå sygedagpengerefusion, er efter min opfattelse meget grov og overskrider disse grænser, med mindre den kan dokumenteres eller dog sandsynliggøres”, siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.

Ved sin bedømmelse af sagen har Ombudsmanden blandt andet lagt vægt på, at kommunen har oplyst, at den havde indberettet situationen og ved en fejl samtidig havde søgt om sygedagpengerefusion, men at fejlen senere blev rettet, og at medarbejderen havde fået dette at vide, inden han skrev sit opslag på Facebook.

Ombudsmanden har ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens oplysninger og har heller ikke grundlag for at antage, at årsagen til, at kommunen indberettede situationen, var, at kommunen ønskede at opnå sygedagpengerefusion. Ombudsmanden mener heller ikke, at medarbejderen med rimelighed selv kunne have fået det indtryk.

Ytringen måtte derfor anses for så grov, at den overskred grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed.



Læs ombudsmandens udtalelse.



Yderligere oplysninger:

Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12

FAKTA OM OFFENTLIGT ANSATTES YTRINGSFRIHED

De overordnede regler og principper for offentligt ansattes ytringsfrihed fremgår af Justitsministeriets vejledning nr. 10062 af 28. oktober 2016.
I vejledningen opsummeres rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed således, (pkt. 3):
”Man skal gøre det klart, at man udtaler sig på egne vegne og ikke på myndighedens vegne.
Man må ikke bryde sin tavshedspligt.
Man må ikke udtale sig på en freds- eller æreskrænkende måde, f.eks. ved at fremsætte injurier.
Man må ikke udtrykke sig i en urimelig grov form eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for ens eget arbejdsområde”.
I Overblik #17 i Ombudsmandens Myndighedsguide findes også en kort gennemgang af rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 11-12-2021, 10:00   #73
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Familieretshuset ventede alt for længe med at indhente samtykke til en sagkyndig erkl

Familieretshuset ventede alt for længe med at indhente samtykke til en sagkyndig erklæring

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...til_sagkyndig/

10. december 2021 | Nyhed
Det er ifølge Folketingets Ombudsmand meget beklageligt, at Familieretshuset først bad en far om samtykke til at få udarbejdet en sagkyndig erklæring, fem måneder efter at Familieretshuset blev bekendt med en dom, der fastslog, at en sådan erklæring skulle udarbejdes, før der kunne fastsættes samvær mellem faren og hans børn.

Da bestillingen af en sagkyndig erklæring hos en ekstern psykolog først sker, når samtykke er modtaget, betød det, at ventetiden blev alt for lang. Dertil kom, at der også viste sig at være lang ventetid på selve udarbejdelsen af den sagkyndige erklæring.

”Ved ikke at få indhentet det nødvendige samtykke hurtigere, udskød man i unødvendig grad afgørelsen af en sag, der handler om samvær mellem en forælder og hans børn. Og i denne type sager bør der i høj grad være fokus på ikke at forlænge sagsbehandlingstiden,” udtaler ombudsmand Niels Fenger.

Faderen henvendte sig til Familieretshuset den 5. oktober 2020 på baggrund af dommen, men først ved et møde den 8. marts 2021 bad Familieretshuset ham om samtykke til at indhente erklæringen.

Læs en anonymiseret udgave af ombudsmandens udtalelse her.



Folketingets Ombudsmand fokuserer på den lange ventetid på psykologer i Familieretshuset

I forbindelse med behandlingen af den konkrete sag kom det frem, at der generelt er en lang ventetid på udarbejdelse af børnesagkyndige undersøgelser og sagkyndige erklæringer. Ombudsmanden tog derfor dette spørgsmål op med Familieretshuset.

Ifølge Familieretshuset er der lang ventetid på Sjælland og i dele af Midtjylland. I København og omegn er ventetiden for iværksættelse af undersøgelser og erklæringer efter det oplyste omkring 8 måneder.

Ventetiden skyldes ikke forhold hos Familieretshuset, men primært at der mangler eksterne psykologer til at påtage sig opgaven med at lave de børnesagkyndige undersøgelser og de sagkyndige erklæringer.

Familieretshuset har på den baggrund blandt andet iværksat en hvervekampagne, både på nettet og ved direkte henvendelser til psykologer med den rette faglige baggrund.

Ombudsmanden noterer sig disse initiativer, men han beskriver det samtidig som meget uheldigt, at der er så lang en ventetid på at få indhentet undersøgelser og erklæringer til brug for behandlingen af sager om bl.a. samvær mellem forældre og børn, da det kan indebære en risiko for, at relationen lider skade.

Ombudsmanden vil i midten af 2022 bede Familieretshuset om en status for at følge op på, om ventetiden er blevet nedbragt.

Læs ombudsmandens brev til Familieretshuset i den generelle sag her.

Ombudsmanden har tidligere behandlet en anden generel sag om sagsbehandlingstiden i Familieretshuset i to typer af samværssager. Se nyhed af 4. maj 2021 om denne sag her.

Yderligere oplysninger:

Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Susanne Veiga, tlf. 33 13 25 12



FAKTA

Sagkyndige erklæringer

Efter § 33, stk. 1, i forældreansvarsloven kan Familieretshuset iværksætte børnesagkyndige undersøgelser og indhente sagkyndige erklæringer om forældre i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Undersøgelsen foretages af eksterne børnesagkyndige mv.

Efter § 450 a i retsplejeloven kan familieretten i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær træffe bestemmelse om bevisførelse, herunder om at tilvejebringe børnesagkyndige erklæringer og sagkyndige erklæringer om forældre.

Sagsbehandlingstid

Der er ikke i forvaltningsloven eller anden lovgivning fastsat generelle regler om myndighedernes sagsbehandlingstid. Spørgsmålet om, hvornår en myndigheds sagsbehandlingstid i en konkret sag eller på et bestemt sagsområde overskrider det acceptable, beror derfor på en konkret vurdering.

Læs også ombudsmandens overblik #11 i Myndighedsguiden om sagsbehandlingstid.

PDF

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh..._sagkyndig/pdf

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 24-01-2022, 12:07   #74
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Retten til bisidder ved børnesagkyndige undersøgelser bliver nu understreget

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh..._til_bisidder/

24. januar 2022 | Nyhed
Når man som forælder skal gennemgå en børnesagkyndig undersøgelse i forbindelse med en sag i Familieretshuset, har man som udgangspunkt ret til at have en bisidder med. Familieretshuset har nu efter henvendelser fra ombudsmanden taget initiativ til at sikre, at de psykologer, der foretager undersøgelserne, er opmærksomme på denne ret.

Sagen udspringer af klager til ombudsmanden over manglende mulighed for at benytte en bisidder, idet Familieretshuset ikke forholdt sig til tilfælde, hvor en psykolog nægtede parterne at have en bisidder med ved en børnesagkyndig undersøgelse.

Efter henvendelse fra ombudsmanden svarede Familieretshuset i december 2021, at det i et nyhedsbrev til de selvstændige psykologer vil henlede opmærksomheden på retten til bisidder, og at Familieretshuset vil følge op på emnet i foråret 2022 under erfaringsudvekslingsmøder med psykologerne.

Familieretshuset oplyste endvidere, at standardkontrakten med psykologerne var blevet tilrettet således, at retten til bisidder nu fremgår af kontrakten med den enkelte psykolog, som også i kontrakten bliver forpligtet til at informere parterne om denne ret.

Ombudsmanden har på den baggrund meddelt Familieretshuset, at han ikke foretager sig mere i sagen.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 27-01-2022, 17:21   #75
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
BPA ordning frataget borgeren, men....

.....trods Ankestyrelsen var enig med kommunens afgørelse, gik Ombudsmanden ind i sagen, hvor borgeren fik sin BPA-ordning tilbage.

Ankestyrelsen udsendte en Principafgørelse 21-21 "Gældende"
https://ast.dk/afgorelser/principafg...2-8c30f96871e5

Ombudsmanden:
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...d_bpa-ordning/

En kommune fratog en borger hans såkaldte BPA-ordning (borgerstyret personlig assistance), fordi borgeren havde lånt et beløb på 6000 kroner af en af sine hjælpere. Borgeren klagede til Ankestyrelsen, som stadfæstede kommunens afgørelse.

Efter serviceloven er det et krav, at borgeren kan fungere som arbejdsleder. Det mente kommunen og Ankestyrelsen ikke, at borgeren kunne efter at have lånt penge af hjælperen. Men borgeren har nu fået sin ordning tilbage, efter at ombudsmanden gik ind i sagen. På baggrund af borgerens sag har Ankestyrelsen endvidere ændret og præciseret sin praksis på området.

”Når man som borger skal fungere som arbejdsleder i en BPA-ordning, kan der selvfølgelig stilles visse krav til borgerens adfærd, men en eventuel reaktion over for borgeren skal være proportional og bygge på en grundig undersøgelse af den enkelte sags særlige omstændigheder. Jeg er derfor glad for, at dette nu er præciseret, således at der er skabt større klarhed og gennemsigtighed for de berørte borgere,” siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.

Borgeren i den konkrete sag havde brug for hjælp til de fleste gøremål i forhold til personlig pleje og praktiske opgaver. Det blev vurderet, at han kunne varetage funktionen som arbejdsleder. Han fik derfor i marts 2016 bevilget en BPA-ordning.

I maj 2019 besluttede kommunen at fratage ham ordningen pga. et pengelån mellem borgeren og en af hans hjælpere.

Ankestyrelsen var enig i kommunens afgørelse. En forening klagede til ombudsmanden på vegne af borgeren. Efter at ombudsmanden gik ind i sagen, genoptog Ankestyrelsen sagen og traf en ny afgørelse, hvor borgeren fik sin BPA-ordning tilbage.

Endvidere ændrede Ankestyrelsen på baggrund af den konkrete sag sin hidtidige praksis på området. Den nye praksis fremgår af en ny principmeddelelse (Ankestyrelsens principmeddelelse 21-21).


Hilsen Peter

Bilag.
https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...bsager/2022-3/

Krav ved frakendelse af en BPA-ordning

En borger, der havde brug for hjælp til de fleste gøremål i forhold til personlig pleje og praktiske opgaver, blev frakendt sin bevilling til borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning) efter at have lånt 6.000 kr. af en af sine ansatte hjælpere. Efter serviceloven er det en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder. Myndighederne mente, at lånet ikke var foreneligt med den position, som en arbejdsleder har, og at borgeren herefter ikke længere evnede at være arbejdsleder.

I forbindelse med ombudsmandens undersøgelse genoptog Ankestyrelsen sagen og besluttede, at borgeren fortsat havde ret til BPA-ordningen.

Ankestyrelsen genovervejede i forbindelse med sagen sin praksis og offentliggjorde den nye praksis i en principmeddelelse. Ankestyrelsen anførte her, at der kan stilles visse krav til arbejdslederens adfærd over for sine hjælpere. Styrelsen beskrev karakteren af forskellige typer af adfærd og anførte, at der skal foretages en proportionalitetsvurdering ved afgørelsen af, hvilken reaktion en given adfærd kan udløse, og at reaktionen vil afhænge af en konkret og individuel vurdering af den udviste adfærd sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder.

Ombudsmanden bemærkede i tilknytning til principmeddelelsen, at han gik ud fra – og forstod Ankestyrelsens meddelelse således – at det ved vurderingen af, om en borgers adfærd er uforenelig med rollen som arbejdsleder i en BPA-ordning, vil kunne indgå, hvilken relation borgeren har til sin hjælper ud over BPA-ordningen.

(Sag nr. 19/05415)
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 14-02-2022, 16:22   #76
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Breve skal afsendes samme døgn, som de er dateret

.. og datoen på brevet til borgerne skal åses, så der ikke kan ændres på datoen.

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...nter/#cp-title

14. februar 2022 | Nyhed
Efter Folketingets Ombudsmands undersøgelse af en sag har Ankestyrelsen besluttet at iværksætte flere tiltag for at sikre, at datoangivelserne på breve fra kommunale myndigheder ikke ændres, når brevene bliver sendt videre.

I forbindelse med sin behandling af en konkret sag fra Københavns Kommune konstaterede ombudsmanden, at et af dokumenterne fra kommunen havde ændret dato til den dag, hvor Ankestyrelsen sendte det videre til ombudsmanden, i stedet for at bevare sin oprindelige dato.

Ankestyrelsen har oplyst, at kommunen ikke havde låst brevdatoen i dokumentet, og at det er styrelsens indtryk, at der er tale om en generel problemstilling, som ikke er begrænset til enkelte kommuner.

Offentlige IT-systemer skal efter de gældende regler sikre et dokuments integritet og autenticitet, herunder at dateringen af dokumentet er korrekt. En korrekt datering er bl.a. afgørende for, at klagefrister og andre tidsfrister kan blive beregnet korrekt.

Ankestyrelsen vil nu have en øget opmærksomhed på problemet og iværksætte en generel formidling til kommunerne om, at deres IT-systemer skal kunne sikre, at dokumentdatoer er låste, når et dokument er endeligt. Styrelsen vil samtidig overveje at rejse en tilsynssag over for konkrete kommuner.

”Man skal kunne stole på, at endelige dokumenter ikke ændres, og f.eks. datoangivelsen på et dokument kan have afgørende betydning for de afgørelser, der bliver truffet i borgernes sager. Jeg er tilfreds med, at Ankestyrelsen nu vil sikre, at der er opmærksomhed på problemet, og iværksætte tiltag for at modvirke systemfejl med ulåste datomarkeringer,” siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.

Ombudsmanden har bedt Ankestyrelsen om at blive underrettet om styrelsens generelle formidling til kommunerne.



Læs ombudsmandens brev til Ankestyrelsen her. https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...ankestyrelsen/

4. Ombudsmandens bemærkninger
Det er et grundlæggende forvaltningsretligt krav, at offentlige IT-systemer sik- rer et dokuments integritet og autenticitet, herunder at dateringen af doku- mentet er korrekt. En korrekt datering er bl.a. afgørende for, at klagefrister og andre tidsfrister kan blive beregnet korrekt. Jeg henviser til FOB 2009 4-7.
Københavns Kommune har oplyst, at fejlen i datokoden i kommunens IT-sy- stem er rettet med virkning fra den 7. januar 2021.

Med hensyn til digitale dokumenter, der er udgået fra Københavns Kommune i tiden før den 7. januar 2021, går jeg ud fra, at kommunen i relevante tilfælde vil være opmærksom på problemstillingen, når disse dokumenter håndteres af kommunen.

Jeg finder det bekymrende, at Ankestyrelsen har det indtryk, at det jævnligt sker, at kommunerne ikke låser datokoder, og at problemstillingen ikke er be- grænset til enkelte kommuner. Jeg har imidlertid noteret mig, at Ankestyrel- sen vil have en øget opmærksomhed på problematikken og dels sørge for en generel formidling til kommunerne om, at sagsbehandlingssystemer skal sikre, at brevdatoer er låste, dels overveje at rejse problemstillingen som til- synssag over for konkrete kommuner. Endvidere vil styrelsen – hvor det er relevant – inddrage forholdet udtrykkeligt i sin begrundelse for konkrete afgørelser.

Breve skal afsendes samme døgn, som de er dateret
https://www.ombudsmanden.dk/findvide...e_kommer_frem/

Offentlige myndigheder sender hver dag mange breve til borgere. For borgernes retsstilling kan det være afgørende, at breve fra myndighederne bliver overgivet til postvæsenet, den dag de er dateret, og at postvæsenet sørger for, at de kommer (rettidigt) frem. Ved breve, der indeholder afgørelser, er det f.eks. af stor betydning, at det med sikkerhed vides, hvornår de er afsendt, og hvornår de må anses for at være kommet frem.

Det har især betydning for beregning af klagefrister. Det har også betydning, når en kommune indkalder en kontanthjælpseller sygedagpengemodtager til et opfølgningsmøde. Hvis mødeindkaldelsen ikke kommer frem (inden mødet), og borgeren derfor ikke kommer til mødet, risikerer borgeren nemlig, at kommunen træffer afgørelse om, at borgeren ikke længere er berettiget til kontanthjælp eller sygedagpenge.

Ombudsmanden behandler mange sager om forsinket eller udeblevet post fra myndigheder. Men selv om temaet virker enkelt, kan det være særdeles vanskeligt at vurdere, hvem der har ret. Myndighed eller borger.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 05-04-2022, 14:00   #77
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ombudsmandens beretning for 2021 offentliggjort

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...ning_for_2021/

Sociale forhold
Klager over sociale forhold fylder meget hos ombudsmanden. Klagerne vedrører sociale ydelser – både penge og serviceydelser. De fleste klager vedrører kommuner, Udbetaling Danmark, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen og omfatter bl.a. arbejds- skader, pension, hjemmehjælp, kontanthjælp, ledsageordninger og hjælpemidler.

For lang sagsbehandlingstid
Lange sagsbehandlingstider er en anden problemstilling, som vi har arbejdet meget med i ombudsmandsinstitutionen i det forgange år. (som alle de andre mange år)
Borgerne har jo ikke blot krav på en korrekt sagsbehandling. De har også krav på at få deres sager afgjort inden for en rimelig frist, så de ikke er fanget i limbo på ubestemt tid.

Ombudsmandens arbejde på handicapområdet

https://www.ombudsmanden.dk/ombudsma...dicapomraadet/

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 23-05-2022, 21:27   #78
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Statsministeriet har fortsat udfordringer med sagsbehandlingstiden i aktindsigtssager

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...nger/#cp-title

Folketingets Ombudsmand har fulgt udviklingen i Statsministeriets sagsbehandlingstider i sager om aktindsigt.

En redegørelse fra Statsministeriet om sagsbehandlingstiden i 2021 og starten af 2022 viser, at ministeriet fortsat har haft store udfordringer med at overholde sagsbehandlingsfristerne i bl.a. offentlighedsloven. Over de seneste år har der således været et væsentligt fald i andelen af sager efter offentlighedsloven, der er færdigbehandlet inden for 7 arbejdsdage, mens andelen af sager, der er afsluttet efter mere end 40 arbejdsdage, er steget betydeligt.

Statsministeriet har iværksat personalemæssige tiltag og arbejder på at bringe sagsbehandlingstiderne ned. Således er antallet af verserende sager nedbragt fra 70 sager i februar 2021 til 31 sager i april 2022, og ministeriet har afsluttet de ældste aktindsigtssager. Samtidig har ministeriet i 2021 afsluttet flere sager, end ministeriet har modtaget, og langt flere end de foregående år. Siden oktober 2021 har Statsministeriet kunnet følge med sagsindtaget.

Mange aktindsigtsanmodninger efter SMS-sagen

Ministeriet modtog i 4. kvartal 2021 et stort antal aktindsigtsanmodninger, hvilket udfordrede ministeriets tidligere målsætninger for området og trak sagsbehandlingstiderne i den forkerte retning.

Det er ministeriets målsætning at nedbringe sagsbehandlingstiden yderligere i den kommende tid, og ministeriet vil nøje følge udviklingen, så der om nødvendigt kan iværksættes nye tiltag på området.

”Jeg kan konstatere, at Statsministeriet har oprustet sine ressourcer på området og arbejder på at nedbringe sagsbehandlingstiderne, men ministeriet er stadig ikke i mål. Derfor vil jeg fortsat følge udviklingen i Statsministeriets behandling af aktindsigtsanmodninger,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

Ombudsmanden har bedt Statsministeriet om en ny status for behandlingen af aktindsigtssager efter 3. kvartal 2022.

Læs ombudsmandens udtalelse af 23. maj 2022 til Statsministeriet her.

Læs nyhed af 27. april 2021 her.



Yderligere oplysninger:

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Kirsten Talevski, tlf. 33 13 25 12



FAKTA

OFFENTLIGHEDSLOVENS REGLER

Af offentlighedsloven fremgår følgende om sagsbehandlingstiden, når der anmodes om aktindsigt:
”Vedkommende myndighed m.v. afgør snarest, om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. (...)”
Det følger af forarbejderne til loven, at de mest omfattende eller komplicerede sager skal tilstræbes at være færdigbehandlet inden for 40 arbejdsdage.
MILJØOPLYSNINGSLOVENS REGLER

I miljøoplysningsloven er der fastsat følgende frister for sagsbehandlingstiden, når der anmodes om aktindsigt:
”Sager om aktindsigt skal under hensyntagen til en eventuel tidsfrist, som anføres af den, der har fremsat anmodningen, afgøres hurtigst muligt og senest 1 måned efter modtagelsen af anmodningen eller, hvis sagens omfang og komplekse karakter er af en sådan art, at fristen på 1 måned ikke kan overholdes, senest 2 måneder efter modtagelsen. (…)”
EU-Domstolens dom i sag C-186/04, Housieaux, fastslår, at der i forhold til 2-månedersfristen er tale om en ubetinget sagsbehandlingsfrist.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-05-2022, 16:15   #79
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Alt for lang sagsbehandlingstid i klagesager om aktindsigt i patientjournaler

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...ientjournaler/

Styrelsen for Patientklagers gennemsnitlige sagsbehandlingstid i klagesager om aktindsigt efter sundhedslovens kapitel 8 var på 12,4 måneder i perioden fra starten af 2021 og frem til udgangen af 1. kvartal 2022.

Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden har foretaget.

”Det er alt for lang tid. Reglerne om aktindsigt i patientjournaler er en af de grundlæggende patientrettigheder, der er med til at sikre den enkelte patients selvbestemmelse og retssikkerhed i sundhedsvæsenet, herunder gøre borgeren bedre i stand til at følge med i behandlingen, drage omsorg for eget helbred og eventuelt korrigere de registrerede oplysninger”, siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.

Styrelsen for Patientklager har forklaret, at sagsbehandlingstiden skyldes bl.a. en ophobning af sager i forbindelse med udflytning af styrelsens opgaver i 2018 samt udlån af medarbejdere til andre dele af koncernen i forbindelse med corona-pandemien. Dette kan dog ikke ændre ved ombudsmandens vurdering af, at sagsbehandlingstiderne på området er alt for lange.

Ombudsmandens undersøgelse viser imidlertid også, at sagsbehandlingstiderne er begyndt at falde. Sagsbehandlingstiden i de verserende sager var pr. 1. april 2022 i gennemsnit 6,1 måneder.

Ombudsmanden vil i 2023 bede om en ny status for styrelsens sagsbehandlingstider.

Læs ombudsmandens udtalelse her.

Yderligere oplysninger:

Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Jacob Christian Gaardhøje, tlf. 33 13 25 12



FAKTA

Kort om sagsforløbet hos ombudsmanden

På baggrund af en konkret sag bad ombudsmanden Styrelsen for Patientklager om generelle oplysninger om styrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid i klagesager om aktindsigt efter sundhedslovens kapitel 8.

Ombudsmanden vil i 2023 bede om en ny status for styrelsens sagsbehandlingstider for 2022 i klagesagerne.

Retsgrundlag

I sundhedslovens § 38, stk. 1, er der fastsat følgende om sagsbehandlingstiden i førsteinstanssager om aktindsigt: ”Den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansvaret for patientjournalerne m.v., afgør snarest efter modtagelse af en anmodning om aktindsigt i en patientjournal, om retten til aktindsigt skal begrænses efter § 37, stk. 2 og 3. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt.”

Hverken sundhedsloven eller lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet indeholder frister for Styrelsen for Patientklagers behandling af en klage over en aktindsigtssag. Den korte sagsbehandlingstid, der er forudsat i førsteinstanssager, må dog efter ombudsmandens opfattelse indgå i vurderingen af, hvilken sagsbehandlingstid der er acceptabel i klagesager. Det må også indgå, at reglerne om aktindsigt i patientjournaler udgør en af de grundlæggende patientrettigheder, der er med til at sikre den enkelte patients selvbestemmelse og retssikkerhed i sundhedsvæsenet.


https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...ler/udtalelse/

Styrelsen for Patientklagers sagsbehandlingstid i klagesager om aktindsigt efter sundhedslovens kapitel 8 (styrelsens sagsnr. 60-1399-8)

1. Indledning

Den 23. marts 2022 bad jeg Styrelsen for Patientklager om en udtalelse om styrelsens sagsbehandlingstid i klagesager om aktindsigt efter sundhedslo- vens kapitel 8 (lovbekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022).
Min undersøgelse er foretaget i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager.

Undersøgelsen har vist, at Styrelsen for Patientklager i perioden fra den 1. ja- nuar 2021 til den 31. marts 2022 havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 12,4 måneder for behandlingen af klagesager om aktindsigt efter sund- hedslovens kapitel 8. Det er efter min opfattelse en alt for lang sagsbehand- lingstid.

Det er også min opfattelse, at sagsbehandlingstiden i en del af de verserende klagesager allerede nu er for lange.

Endvidere finder jeg det kritisabelt, at sagsbehandlingstiden i en række sager har været på mellem 2 og 3 år, og at en enkelt sag har haft en sagsbehandlingstid på ca. 31⁄2 år.

Jeg vil offentliggøre dette brev sammen med en nyhed om sagen på min hjemmeside.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 27-05-2022, 20:49   #80
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ankestyrelsen til kommune: brug nu det cirkulære!

Når nu ikke Ombudsmanden kan gribe ind med andet end lange skrivelser, som ikke hjælper patienterne.

Ankestyrelsen til kommune: brug nu det cirkulære!

https://muskelsvindfonden.dk/artikle...gqxr-3CJXf1EeU

Eva Christensen
16. okt 2021
Når der opstår tvivl om, hvorvidt noget er et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab og dermed også, om det er kommunen eller regionen, der skal betale, så er det kommunens pligt at forholde sig til det såkaldte afgrænsningscirkulære. Det fastslår Ankestyrelsen i en konkret afgørelse om et ståstativ til et barn med muskelsvind.

Muskelsvindfonden har bistået i klagesagen, hvor pigens forældre søgte kommunen om hjælp til at vedligeholde pigens ståfunktion. For barnet drejede det sig blandt andet om, at hendes rækkevidde er større, når hun står op, at hun har bedre mulighed for bevægelighed, og at hun kan deltage i flere aktiviteter, hvis hun står i ståstativet.

Både kommune og sygehus gav afslag

Kommunen meddelte afslag efter Servicelovens §112 om hjælpemidler og henviste til, at ståstativet kunne søges som behandlings-/træningsredskab hos regionen, altså via sygehuset. Overlægen på sygehuset, hvor pigen er tilknyttet, erklærede sig dog uenig med kommunen i vurderingen af, at ståstativet skulle være et behandlingsredskab, og således startede balladen.

Når noget ikke er enten/eller, men både/og

Udfordringen opstår, fordi et ståstativ for så vidt kan være både et behandlingsredskab og et hjælpemiddel. Og ofte opfylder det begge funktioner. Og da tidens trend i velfærdssystemet tilsyneladende er noget hen i retningen af ”lad os se, hvordan vi bedst kan undgå at hjælpe, så vi sparer penge”, frem for ”lad os se, hvordan vi bedst afhjælper behovet”, så opstår der naturligt kø ved håndvasken, når kommune og region ihærdigt forsøger at tørre udgiften af på hinanden. Det kan undre, at man ikke bare i sådanne tilfælde simpelthen deler udgiften, men nuvel, systemets veje er uransagelige.

Tvivlen må aldrig komme borgeren til skade

Heldigvis har lovgivningen taget højde for, at afgrænsningsproblemer kan opstå i det såkaldte Afgrænsningscirkulære. Heraf fremgår blandt andet, at et ”givet apparatur eller redskab både kan være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel”.

Og det mest væsentlige: ”I tilfælde hvor der opstår tvivl om, hvilken myndighed der er ansvarlig for betaling af et nødvendigt behandlingsredskab eller hjælpemiddel, som skal betales af regionen eller kommunen, er det vigtigt, at tvivlen ikke kommer borgeren til skade. Den myndighed, der har tættest kontakt med borgeren, skal i givet fald umiddelbart levere det nødvendige behandlingsredskab eller hjælpemiddel til borgeren, hvorefter betalingsspørgsmålet må afklares efterfølgende mellem de involverede parter”.

Det står altså lysende klart, at hvis kommunen siger nej til at udlevere med henvisning til, at det er regionen, der skal betale, så skal kommunen udlevere alligevel. Og så må kommunen selv rode med at hente eventuelle penge hjem fra regionen.

Det bør i øvrigt ikke komme bag på kommunerne. Dels fremgår det tydeligt af en principafgørelse fra 2015, at et ståstativ kan være et hjælpemiddel, i øvrigt komisk nok en afgørelse, som kommunen i denne sag selv henviser til. Dels har Muskelsvindfonden skrevet adskillige gange om principperne i cirkulæret lige siden.

Læs f.eks. denne artikel.

Vi har også, siden Nick Hækkerup var Sundhedsminister, forsøgt at gøre politikerne opmærksomme på cirkulærets begrænsede virkning i kommunerne.

En mulig løsning ligger på ministeriets bord

I juni 2017 beskrev et udvalg bestående af KL, Danske Regioner og staten problemet OG en mulig løsning, som Muskelsvindfonden bakker op om. I den efterfølgende rapport foreslås det blandt andet, at afgrænsningscirkulæret erstattes af en ny vejledning, der beskriver kommuner og regioners forpligtelser i forhold til at levere behandlingsredskaber og hjælpemidler efter sundhedsloven samt håndteringen af snitflader til andre områder, herunder hjælpemidler efter serviceloven. Så en mulig løsning ligger allerede på ministeriets skrivebord.

Mens vi venter, må vi tage kampen fra sag til sag, men det betyder, at mennesker med muskelsvind i flere tilfælde kommer til at vente uhensigtsmæssigt længe med funktionsevnetab til følge, mens bureaukratiets tandhjul roterer med tænderskærende langsommelighed.

Ros til Ankestyrelsen: klar melding i denne sag

Det er ingen hemmelighed, at vi i Muskelsvindfonden har set flere sager, hvor kommune og region eksempelvis giver sig til at skændes om, hvilken ”myndighed der har tættest kontakt med borgeren”. I flere tilfælde har vi også haft svingende held med at få Ankestyrelsen til at inddrage principperne fra Afgrænsningscirkulæret.

Men roses skal den, der roses bør, og i denne sag er Ankestyrelsen helt klar i spyttet. Kommunen forsøgte i klageforløbet at snige sig uden om ved at påpege for Ankestyrelsen, at regionen ikke havde truffet en afgørelse med klagevejledning. Det er velsagtens den med at påpege splinten i andres øjne, men overse bjælken i sit eget.

Hertil svarer Ankestyrelsen: ”Vi bemærker, at vi ikke har kompetence til at forholde os til regionens manglende bevilling af hjælp. Vi henviser derimod kommunen til at træffe afgørelser i henhold til afgrænsningscirkulæret på hjælpemiddelområdet.
Desuden gør vi kommunen opmærksom på retssikkerhedslovens §5, hvoraf fremgår, at kommunen har ansvaret for at hjælpe borgeren, når en borger henvender sig. Kommunen bør forholde sig til, om der er mulighed for hjælp i den sociale lovgivning, herunder forholde sig til, om der er brug for rådgivning og vejledning. Ifølge bestemmelsen skal kommunen desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning”.

Det bør ikke være borgerens problem

Se, det er da til at forstå. For det første skal kommunen anvende princippet i afgrænsningscirkulæret og udlevere ståstativet, uanset om der er tale om et hjælpemiddel eller ej.

For det andet skal kommunen overholde retssikkerhedslovens §5, som pålægger kommunen at ”behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder rådgivning og vejledning”, samt være opmærksom på, om der kan søges om hjælp andre steder.

Det er således aldrig nogensinde borgerens problem at finde den rette paragraf, det rette regelsæt, eller den rette instans, når der er et behov. Det er kommunens ansvar.

Hvis blot landets kommuner startede med at efterleve den ene paragraf i retssikkerhedsloven, ville formentlig halvdelen af alle klagesager slutte, inden de begyndte.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 15:46.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension