Ankestyrelsen & Tilsynet

[phhmw]

Vedtager Folketinget lov, at love skal overholdes?

V 28 Om kommunernes efterlevelse af love, regler og ankepraksis.



Vedtaget 66 stemmer for forslaget (S, RV, SF, EL, LA) 49 stemmer imod forslaget (V, DF, KF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget

https://www.ft.dk/samling/20121/vedt.../V28/index.htm

F 16 Om kommunernes efterlevelse af love, regler og ankepraksis.

https://www.ft.dk/samling/20121/fore.../f16/index.htm

Forespørgslen:
Hvad kan ministeren oplyse om kommunernes manglende efterlevelse af love, regler og ankepraksis på specielt det sociale område, og hvilke initiativer vil regeringen tage med henblik på at få kommunerne til at leve op til love, regler og ankepraksis?
(Her i 2022 er det et faktum, at Ankestyrelsen ikke har brugt deres sanktioneret, dagbøder etc siden 2013)
Trods det oplyses:
“"Samling: 2012-13
Status: Vedtaget


Om forslag til vedtagelse

Sagsgang

Fremsat 05-02-2013

Forslag til vedtagelse
Det er afgørende for borgernes retssikkerhed, at lovgivningen efterleves, når myndighederne træffer afgørelse på det sociale område.

Folketinget understreger, at hjælpen skal tilrettelægges efter en konkret, individuel behovsvurdering. Retssikkerheden skal sikres gennem et effektivt klagesystem.

Folketinget konstaterer, at det kommunale tilsyn kan give de ansvarlige medlemmer af kommunalbestyrelsen dagbøder, hvis kommunen ikke vil efterleve en endelig afgørelse truffet af de sociale klageinstanser.””

Her har Ankestyrelsen besluttet at sanktionsretten ikke skal bruges siden 2013

Med venlig hilsen

Bilag
https://www.k10.dk/showthread.php?t=26742

[phhmw]

Hvem styre vores lille land Danmark, en retsstat?

Styrelser, embedsmænd, private interesseforeninger KL,….. eller Folketinget?




Kanoner der ikke kan skyde, hvad har det med borgernes retssikkerhed at gøre?




Krigsskibe har ikke kunnet skyde i 15 år. Grønland er til grin, Rusland griner

https://www.dr.dk/nyheder/indland/kr...inger-bekymrer

Forsvarsministeren ser måbende på, han vidste intet trods…….

…….Folketinget har bevilget penge til kanoner, der kan skyde. For 15 år siden. 42.000.000 kr



Hvad har det med syge og handicappedes retssikkerhed at gøre?



Folketinget vedtager lov, der kræver at love skal overholdes. 2013

https://www.ft.dk/samling/20121/vedt.../V28/index.htm

V 28 Om kommunernes efterlevelse af love, regler og ankepraksis.

Vedtaget 66 stemmer for forslaget (S, RV, SF, EL, LA) 49 stemmer imod forslaget (V, DF, KF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget




Alle 98 kommunalbestyrelser er indklaget til Ankestyrelsen Tilsynet, fordi ingen overholder Retssikkerhedsloven, § 3 stk.2

Ankestyrelsen Tilsynet har sanktioneret, dagbøder etc. Hvis styrelsen møder ulovligheder på sin vej.

De er sat i Verden til at fører tilsyn med kommunerne og regionerne.

Men siden 2013 har Tilsynet ikke brugt deres sanktioneret. Til skade for borgernes retssikkerhed.




Direktøren for Ankestyrelsen Ingeborg Gade udmelder til offentligheden:




CITAT”"Ankestyrelsen igen fået en ny og vigtig opgave – nemlig tilsynet med kommuner og regioner, som blev placeret i Ankestyrelsen pr. 1. april 2017. Med Tilsynet har vi mulighed for at følge op på vores afgørelser i de konkrete klagesager og sikre, at de bliver efterlevet af kommunerne. Det gør vi via den såkaldte fogedfunktion. (Sanktionsret, dagbøder osv.).

Og det gør faktisk en forskel, når tilsynet beder kommunalbestyrelsen i en kommune om at redegøre for, hvorfor kommunen ikke efterlever reglerne på et givent område.

Og ikke mindst, hvordan man har tænkt sig at sikre, at reglerne efterleves fremadrettet.

Med tilsynet ombord har vi fået nogle ekstra muskler til gavn for retssikkerheden for alle borgere.””CITAT slut


Men,………


De ansatte i Ankestyrelsen besvare en aktindsigt, at Ankestyrelsen Tilsynet, hverken har brugt eller truet med sanktioner, siden 2013.



Mon tiden er inde til at Folketinget tager magten tilbage, fra styrelser og embedsmænd, så borgernes retssikkerhed han genetableres

Med venlig hilsen

Bilag

Af Ingeborg Gade, direktør i Ankestyrelsen

https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...-retssikkerhed

50 års jubilæum: Ankestyrelsen skal sikre borgernes retssikkerhed

Ankestyrelsen har lige fejret sit 50 års jubilæum. Det er en stor dag for en styrelse, men det er også en stor dag for retssikkerheden.
Af Ingeborg Gade, direktør i Ankestyrelsen

Ankestyrelsens opgave er at styrke retssikkerheden på det samlede velfærdsområde. Det var formålet med etableringen af Ankestyrelsen i 1973, og det er formålet i dag. Det har ikke ændret sig i de sidste 50 år.

Men det er stort set det eneste ved Ankestyrelsen, der ikke har ændret sig. Ankestyrelsen er vokset over årene. Fra at have ca. 100 ansatte til at behandle ca. 6000 sager om året i 1973 til 600 ansatte, som behandler knap 50.000 sager om året i dag.

Udgangspunktet for etableringen af Ankestyrelsen i 1973 kan man finde i en betænkning afgivet af socialreformkommissionen i 1969, hvor man sigtede mod ”en mere koordineret struktur, som bedre ville være i stand til, at danne rammen om en moderne socialpolitik hvilende på en helhedsopfattelse.”

Dengang var der alt andet end helhed i klagesystemet. Der var 14 sociale love med 20 forskellige ankesystemer, hvori der indgik 15 forskellige centrale organer, som beskæftigede sig med ankespørgsmål. Den komplicerede opbygning af ankesystemerne gjorde ikke ankemulighederne særligt overskuelige for borgeren.

Det gav anledning til retssikkerhedsmæssige overvejelser, og det er ikke til at se, at socialreformkommissionens overvejelser om retssikkerhed og tillid er skrevet for mere end 50 år siden. For de er højaktuelle den dag i dag.

Kommissionen fastslog blandt andet, at det er en væsentlig forudsætning for socialt arbejde, at befolkningen har tillid til de sociale myndigheder. Og at ankesystemet derfor må være opbygget, så det medvirker til at fremme tilliden.

Derefter fastslog Kommissionen, at en hovedbetingelse for at ankesystemet kan få denne virkning er, at der faktisk skabes retsbeskyttelse, men også at befolkningen opfatter systemet som retsbeskyttende”.

Kommissionen sondrer altså mellem det at skabe retsbeskyttelse og det at opfatte systemet som retsbeskyttende og fastslår, at man skal lykkes med begge dele for at skabe tillid til systemet. Kommissionen sætter også ord på, hvad der skal til for at lykkes med begge dele.

Systemet skal være så enkelt, at borgeren kan finde ud af det, og klageinstansen skal være så uafhængig og sagkyndig, at borgeren føler sikkerhed for, at der sker en reel prøvelse af, om borgeren har fået den hjælp, lovgivningen tilsiger.

Man etablerede således med lov om Den Sociale Ankestyrelse én central klageinstans på det sociale område. Uafhængigheden blev bl.a. sikret ved, at det står i loven, at styrelsen er uafhængig af instruktion vedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse. Det er i øvrigt en bestemmelse, som alle de ministerier, styrelsen har hørt under gennem tiden, har respekteret og stået vagt om.

Herudover sikrede man sagkundskab ved i loven at stille krav til ankechefers uddannelse og knyttede den fornødne specialsagkundskab til styrelsen, som kunne rådgive om andre spørgsmål end de juridiske. Og man sikrede, at beskikkede medlemmer, udpeget af bl.a. arbejdsmarkedets parter og kommunerne, deltog i afgørelserne. Det stod i lovforslaget, at formålet var at sikre, ”at der tilføres socialretten en viden om befolkningens levevilkår og opfattelse.”

Og sådan sikrede man enkelhed, uafhængighed, sagkundskab og jordforbindelse i klagesystemet fra start.

[phhmw]

https://politiken.dk/debat/debatindl...qRtxHTiD6bFb7E

Torsten Geil: Jeg er nået frem til en dyster konklusion under min stresssygemelding fra Christiansborg

Det er på tide at få forhandlinger og beslutninger ud af ministeriernes lukkede magtrum og tilbage på Christiansborg.

Min stresssygemelding gav mig en ufrivillig pause fra arbejdet på Christiansborg. Da jeg fik det hele lidt på afstand, havde jeg anledning til at reflektere over, hvordan vi har indrettet vores folkestyre, og hvem der egentlig tager beslutningerne på Borgen.

Min konklusion er desværre, at det ser dystert ud.

Vi står som samfund over for en nedadgående spiral for vores demokrati, hvor både tillid, indsigt og engagement undergraves hos vælgerne. Det er dokumenteret igen og igen, at Folketinget og civilsamfundet står stadig svagere over for regeringen og embedsværket.

Vi ser det blandt andet i folketingssalen og i udvalgene, som burde være vagthund i forhold til regeringen og demokratiet, men som i stigende grad har udviklet sig til skueprocesser.

Hilsen Peter

[phhmw]

Digital ankefrist, som skal forstås:

https://www.k10.dk/showpost.php?p=375266&postcount=2

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.facebook.com/permalink.p...eric&ref=notif

Jeanette Gjørret, Advokat er her: Christiansborg.
10 t. · København, Region Hovedstaden
·
Temaet til konferencen afholdt igår af RIFT, var ankestyrelsens rolle i børnesager.

Spørgsmålet er; iagttager ankestyrelsen forældre og børns retssikkerhed;

Det mener jeg ikke! Jeg brugte mine ca 20 min s oplæg på, at forsøge at påvise at Ankestyrelsen;

- ikke prøver sagerne til bunds og bare stadfæster på et forkert grundlag - og på ingen måder lever op til deres rolle og ansvar

- at det er dybt problematisk at man ikke kan få sekund opinion på forældrekompetenceundersøgelser ligesom Ankestyrelsen ikke kigger kritisk på disse undersøgelser.

Idag er jeg på farten og på vej til klient møde i endnu en sag hvor Ankestyrelsen har svigtet deres ansvar!

Tak til alle som sammen med RIFT og Stage advokatfirma kæmper for at der sker en systemændring!

Lige nu er der børn som er anbragt og adopteret på et forkert grundlag - det er ikke en retsstat værdig!

God weekend derude 🌹

Hilsen Peter

Bilag

https://rift.center/om%20rift/

[phhmw]

https://sermitsiaq.ag/node/249013?fb...vx_0dEuIRQD76U

Der mangler en reel klageinstans over afgørelser og problematisk sagsbehandling i børnesager herunder i sager med grønlandske familier. Ankestyrelsens rolle som klageinstans er stærkt problematisk, siger organisation i Danmark, der står bag en konference på Christiansborg.

410 børn mellem 0-17 år med grønlandsk baggrund er aktuelt anbragt uden for hjemmet i Danmark. Det fremgår af tal fra Social- og Indenrigsministeriet. Og de grønlandske familier rammes på samme måde som danske familier af manglende kvalitet i sagsbehandlingen og manglende overholdelse af lovgivningen.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Det mener den danske forening RIFT (Retssikkerhed I Familiers Trivsel), der kritiserer Ankestyrelsen for ikke at udføre deres arbejde som reel klageinstans for forældrene godt nok. Ankestyrelsen behandler hvert år cirka 4.200 sager om kommunale tvangsanbringelsesforhold for børn og unge.

Lang sagsbehandlingstid
Kritikken går for det første på sagsbehandlingstiden, der ofte er på 6-12 måneder, hvilket har store konsekvenser for børn, unge og forældre, fordi sagerne går helt i stå i kommunerne. Det har betydning for eksempel i sager, hvor Ankestyrelsen skal tage stilling til øget samvær eller mere støtte mellem forældre og børn.

RIFT
https://rift.center

Hilsen Peter

[phhmw]

Af Martin Wæver

https://www.facebook.com/photo?fbid=...eric&ref=notif

Fredag d. 19. januar, var jeg til denne konference på Christiansborg, om Retssikkerhed i kommunernes løsning af velfærdsopgaven, og om Ankestyrelsens rolle i børnesager, m.m.
Konferencen var etableret af RIFT - Foreningen Retssikkerhed I Familiers Trivsel og havde Katrine Daugaard - Liberal Alliance som vært.

Blandt et fagligt, politisk og juridisk kompetent panel, var også Ankestyrelsen repræsenteret.

Det var kort sagt en fremragende konference!
RIFT har gjort et grundigt og ambitiøst forarbejde, og en seriøst indsats ift. at skabe en konference, der objektivt og indsigtsfuldt skitserede, hvor alvorligt retssikkerheden på det hele det sociale område er kompromitteret af og i kommunerne, af Kommunernes Landsforening, KL, af det politiske spektrum, og af og i Ankestyrelsen selv.

Repræsentanten for Ankestyrelsen var, med skeptisk konstatering, naturligvis "firmaets mand" og udlagde Ankestyrelsens perspektiv, uden at skjule dette.
Men det var både modigt og værdigt, at repræsentanten for Ankestyrelsen deltog, og vedkommende tog med åben pande imod den ret omfangsrige og multifacetteret kritik, der tegnede fra panelets øvrige deltage og lød fra publikum i salen, med appel og inderlighed.

Retssikkerheden ér alvorligt kompromitteret.
Det er der ingen tvivl om, og med rets- og juridiske eksperter til at opridse de retslige og rettighedsmæssige misforhold, de retssamfundsmæssige udfordringer, de strukturelle og organisatoriske modsætningsforhold, og det Velfærdssamfundsmæssige lavpunkt og status quo for borgernes retssikkerhed, så står tre ting lysende klart. (Med mine lægmands termer).

1. Ankestyrelsens uafhængighed og uvildighed er uafviseligt kompromitteret af KL's tilstedeværelse i, samarbejde med Ankestyrelsen, og indflydelse på styrelsens praktiske virke og funktion, som klageinstans for borgerne.
At en kommunalpolitisk interesseforening er organisatorisk og institutionsstrukturelt integreret i den klageinstans som Ankestyrelsen bør være for borgerne, er en retssikkerhedskompromitterende konstruktion per definition, og den konstruktion burde ikke kunne forefindes i en demokratisk ledet Velfærdsstat.

2. Konstruktionen, altså KL's politisk forankret plads i Ankestyrelsen, er en kunstigt etableret, alternativ rets"myndighed", konstrueret fordi Danmark ulig hovedparten af resten af Europas nationer, IKKE har en Forvaltningsdomstol, der kan føre borgeres sager mod staten.
Forvaltningsdomstole sikrer i andre lande borgernes retssikkerhed, ved at være uafhængige retsorganer, fri af politisk magt.
I kontrast dertil, har KL foruden plads i, relation til og samarbejde med Ankestyrelsen, også bestemmelsesret i klageinstansens faglige og ansættelsesmæssige sammensætning.
Det er, per definition, en retssikkerhedskompromitterende konstruktion, og retssikkerhedens status quo i Danmark viser, at vi som stat, retssamfund, Folketing, Regering og kommuners Borgmestre IKKE har kunnet løfte det politiske og retslige ansvar for sikring af retssikkerheden, med denne konstruktion i Ankestyrelsen.

3. Kritikken er ved at få fodfæste. Denne konference, i al sin singulære ydmyghed, viste, at borger- og pårørendegrupper og foreninger, faggrupper og fagforeninger nu møder en meget konkret juridisk og også lokalpolitisk anerkendelse, af dokumentationen for det eksisterende retssikkerhedssvigt.

De konstruktive aspekter ved konferencen i fredags er næsten rørende. Tæt på bevægende, hvis man ved hvor længe borgere i dette kollapsede velfærdssamfund har råbt om hjælp og undsætning, for samfundets døve øre.

Intet mindre! Men heller ikke mere. Nu starter en ny uge, og retssikkerheden er intet mindre kompromitteret, end i fredags.
Nu starter håbet, om at RIFT og de stærke, enkeltstående politikere, juristerne og fagfolkene, og alle der slås for retssikkerheden, fik skabt yderligere ansats til gehør hos befolkningen.
Så vi står mindre alene end vi gjorde i sidste uge. Mod dem, der intet ændrer. ����✊��❤️
#enmillionstemmer
Borgernes Talerør Se mindre
— følte sig motiveret.

RIFT

https://rift.center/om%20rift/

Hilsen Peter

[phhmw]

https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...-retssikkerhed

50 års jubilæum: Ankestyrelsen skal sikre borgernes retssikkerhed
Ankestyrelsen har lige fejret sit 50 års jubilæum. Det er en stor dag for en styrelse, men det er også en stor dag for retssikkerheden.

Af Ingeborg Gade, direktør i Ankestyrelsen

Ankestyrelsens opgave er at styrke retssikkerheden på det samlede velfærdsområde. Det var formålet med etableringen af Ankestyrelsen i 1973, og det er formålet i dag. Det har ikke ændret sig i de sidste 50 år.

Men det er stort set det eneste ved Ankestyrelsen, der ikke har ændret sig. Ankestyrelsen er vokset over årene. Fra at have ca. 100 ansatte til at behandle ca. 6000 sager om året i 1973 til 600 ansatte, som behandler knap 50.000 sager om året i dag.

Udgangspunktet for etableringen af Ankestyrelsen i 1973 kan man finde i en betænkning afgivet af socialreformkommissionen i 1969, hvor man sigtede mod ”en mere koordineret struktur, som bedre ville være i stand til, at danne rammen om en moderne socialpolitik hvilende på en helhedsopfattelse.”

Dengang var der alt andet end helhed i klagesystemet. Der var 14 sociale love med 20 forskellige ankesystemer, hvori der indgik 15 forskellige centrale organer, som beskæftigede sig med ankespørgsmål. Den komplicerede opbygning af ankesystemerne gjorde ikke ankemulighederne særligt overskuelige for borgeren.

Det gav anledning til retssikkerhedsmæssige overvejelser, og det er ikke til at se, at socialreformkommissionens overvejelser om retssikkerhed og tillid er skrevet for mere end 50 år siden. For de er højaktuelle den dag i dag.

Kommissionen fastslog blandt andet, at det er en væsentlig forudsætning for socialt arbejde, at befolkningen har tillid til de sociale myndigheder. Og at ankesystemet derfor må være opbygget, så det medvirker til at fremme tilliden.

Derefter fastslog Kommissionen, at en hovedbetingelse for at ankesystemet kan få denne virkning er, at der faktisk skabes retsbeskyttelse, men også at befolkningen opfatter systemet som retsbeskyttende”.

Kommissionen sondrer altså mellem det at skabe retsbeskyttelse og det at opfatte systemet som retsbeskyttende og fastslår, at man skal lykkes med begge dele for at skabe tillid til systemet. Kommissionen sætter også ord på, hvad der skal til for at lykkes med begge dele.

Systemet skal være så enkelt, at borgeren kan finde ud af det, og klageinstansen skal være så uafhængig og sagkyndig, at borgeren føler sikkerhed for, at der sker en reel prøvelse af, om borgeren har fået den hjælp, lovgivningen tilsiger.

Man etablerede således med lov om Den Sociale Ankestyrelse én central klageinstans på det sociale område. Uafhængigheden blev bl.a. sikret ved, at det står i loven, at styrelsen er uafhængig af instruktion vedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse. Det er i øvrigt en bestemmelse, som alle de ministerier, styrelsen har hørt under gennem tiden, har respekteret og stået vagt om.

Herudover sikrede man sagkundskab ved i loven at stille krav til ankechefers uddannelse og knyttede den fornødne specialsagkundskab til styrelsen, som kunne rådgive om andre spørgsmål end de juridiske. Og man sikrede, at beskikkede medlemmer, udpeget af bl.a. arbejdsmarkedets parter og kommunerne, deltog i afgørelserne. Det stod i lovforslaget, at formålet var at sikre, ”at der tilføres socialretten en viden om befolkningens levevilkår og opfattelse.”

Og sådan sikrede man enkelhed, uafhængighed, sagkundskab og jordforbindelse i klagesystemet fra start.

25 års jubilæet

Med socialreformen, der trådte i kraft på dagen for Ankestyrelsens 25 års jubilæum i 1998, indskrænkedes klageadgangen til Ankestyrelsen, så der alene var fri klageadgang til Ankestyrelsen i arbejdsskadesager. Alle andre sagstyper på det sociale område kunne Ankestyrelsen kun behandle, hvis de rejste spørgsmål var af generel eller principiel karakter.

Ankestyrelsens rolle ændrede sig derfor grundlæggende. Fra at sikre en effektiv retsbeskyttelse af borgere i den enkelte klagesag fik Ankestyrelsen en supplerende opgave med at koordinere kommunernes praksis ved principmeddelelser om lovfortolkning, ved praksisundersøgelser og vejledning. Vi skulle ikke behandle de konkrete klagesager, men fik en ny rolle med koordinering af praksis, hvor formålet er at sikre, at ens sager behandles ens i alle dele af landet.

40 års jubilæet

På dagen for Ankestyrelsens 40 års jubilæum blev styrelsen den 1. juli 2013 den eneste administrative klageinstans på social og beskæftigelsesområdet. Det betød, at de regionale nævn blev en del af Ankestyrelsen, og at Ankestyrelsen skulle til at behandle konkrete klagesager igen. Og det var mange klagesager. Reformen betød, at Ankestyrelsen klagesagsbehandling voksede betydeligt i omfang - til 50.000 sager.

Med ændringen ønskede lovgiver at få en mere ensartet praksis for afgørelser på tværs af landets kommuner, en højere kvalitet i sagsbehandlingen gennem samling og specialisering hos Ankestyrelsen og kortere sagsbehandlingstid med mere effektiv ressourceudnyttelse.

50 års jubilæet

Selv om det ikke er sket på selve jubilæumsdagen, så har Ankestyrelsen igen fået en ny og vigtig opgave – nemlig tilsynet med kommuner og regioner, som blev placeret i Ankestyrelsen pr. 1. april 2017. Med Tilsynet har vi mulighed for at følge op på vores afgørelser i de konkrete klagesager og sikre, at de bliver efterlevet af kommunerne. Det gør vi via den såkaldte fogedfunktion.

phhmw.
Ankestyrelsen Tilsyn har IKKE gjort brug af sin sanktioneret, fogedfunktion siden 2013 oplyst i min ansøgning om aktindsigt. Så der i dag ikke findes en konsekvens af bevidste ulovligheder.

Ydermere har vi på vegne af #enmillionstemmer klaget til Ombudsmanden, over Ankestyrelsens ADFÆRD trods de har fået anvisning fra Ombudsmanden og alligvel følger sine helt egne regler om op til 5 års ventetid for borgerne.

Ombudsmandens FOB 2018-11
https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...8-11/#cp-title

""En borger klagede til ombudsmanden over det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid.

Ombudsmanden udtalte, at en sagsbehandlingstid på mere end to år og to måneder frem til beslutningen om ikke at rejse en tilsynssag var for lang. Sagsbehandlingstiden i sagen oversteg langt de mål for gennemsnitlig liggetid, som var fastsat for det kommunale tilsyn for 2015, 2016 og 2017.

Under behandlingen af sagen gav det kommunale tilsyn borgeren fem underretninger. Forud for flere af underretningerne havde borgeren rykket det kommunale tilsyn for svar i sagen. Det fremgik af de to sidste underretninger, at det ikke var muligt at oplyse nærmere om, hvornår sagen forventedes færdigbehandlet.

Ombudsmanden udtalte, at det kommunale tilsyn burde have underrettet borgeren i yderligere omfang end sket og på eget initiativ. Ombudsmanden mente også, at nogle af det kommunale tilsyns underretninger var utilstrækkelige.

Ombudsmanden var enig med det kommunal tilsyn i, at der ikke skal gives en præcis angivelse af, hvornår en afgørelse kan foreligge, hvis det ikke er muligt. Efter ombudsmandens opfattelse bør myndigheden dog oplyse om, hvad sagen venter på. Ombudsmanden mente også, at det følger af god forvaltningsskik, at der i myndighedernes underretninger bør gives en tidsmæssig ramme for, hvornår en sag ud fra bl.a. de foreliggende oplysninger og sagens karakter og type kan forventes færdigbehandlet.

Ombudsmanden henstillede derfor til det kommunale tilsyn, at tilsynet fremover udformede sine underretningsbreve, så de var i overensstemmelse med det, som ombudsmanden havde anført i udtalelsen.

(Sag nr. 17/02564)

Links
Hele teksten som PDF
Hele teksten i Retsinfo""

Men hvad Ombudsmanden ønsker, kræver betyder intet for Tilsynet, som vælger en sagsbehandlingstid på 5,5 år før de reagerer over borgernes klage over en kommunalbestyrelses bevidst ulovlighed, Vi vender tilbage når Ombudsmanden har afsluttet sine overvejelser over Gribskov kommunalbestyrelse og Tilsynets ADFÆRD.


Og det gør faktisk en forskel, når tilsynet beder kommunalbestyrelsen i en kommune om at redegøre for, hvorfor kommunen ikke efterlever reglerne på et givent område. Og ikke mindst hvordan man har tænkt sig at sikre, at reglerne efterleves fremadrettet.

Med tilsynet ombord har vi fået nogle ekstra muskler til gavn for retssikkerheden for alle borgere. For med tilsynet kan vi nemlig også reagere på generelle ulovligheder i kommunerne som vi bliver opmærksomme på via konkrete klagesager eller i pressen. Det gavner også de borgere, der ikke klager, at kommunerne retter ind og træffer afgørelser i overensstemmelse med reglerne.

I dag

Ankestyrelsens indsats for at sikre retssikkerheden anno 2023 står på tre ben: klagesagsbehandlingen, praksiskoordineringen og tilsynet.

Med behandlingen af borgernes klagesager sikrer vi, at den enkeltes borgers sag bliver afgjort korrekt og til tiden.

Med praksiskoordinering af kommunernes afgørelser undersøger vi de ikke-påklagede sager, og understøtter på forskellige måder førsteinstanserne i at træffe korrekte afgørelser, så borgere ikke behøver at klage for at få en rigtig afgørelse.

Og med tilsynet sikrer vi efterlevelse af vores afgørelser, vi undersøger mere generelle spørgsmål om sagsbehandlingen i kommunerne, og vi beder kommunalbestyrelserne forholde sig til det, vi ser, og rette op på det.

Så Ankestyrelsen bidrager på flere fronter til, at borgere får det, de har ret til efter loven. Det er pejlemærket for alt, hvad vi gør, og det står lysende klart for hver eneste ansatte i styrelsen.

Den oplevede retssikkerhed

Men i 2023 er det ikke nok at arbejde for at sikre borgernes retssikkerhed i gængs forstand. Skal borgeren have den fuldstændigt afgørende tillid til systemet, så skal vi også forholde os til borgernes oplevelse af retssikkerhed.

Der har vi stadig lidt vej at gå. Det er der mange årsager til. Nogle af dem er svære at gøre noget ved. Noget af det ligger i tiden. Vi er som borgere ikke længere så autoritetstro som tidligere. Og de stærke borgere stiller kritiske spørgsmål til myndighederne.

Vi har høje forventninger, og vi har let adgang til viden bl.a. på internettet og udveksler gode råd og erfaringer. Mange er blevet eksperter i deres egen sag, hvilket er er en positiv udvikling.

Det gør os handlekraftige, og det bidrager til retssikkerheden, for vi kender vores rettigheder. Men det stiller utvivlsomt også nye krav til den måde, vi myndigheder løser vores opgaver på.

Og så er der alle de borgere, der ikke kan overkomme at klage eller kræve deres ret. Man risikerer, at de bliver efterladt på perronen, hvis vi myndigheder ikke er opmærksomme, og så kan sund skepsis forvandle sig til mistillid.

Derfor har vi i vores nye strategi gjort det til vores ambition at styrke ikke bare retssikkerheden, men også tilliden til den offentlige forvaltning. Det vil vi gøre ved at løse vores kerneopgaver åbent, effektivt og i høj kvalitet.

Vi vil arbejde for, at vi opleves som værdiskabende for borgerne, så der fortsat er tillid til, at vores opgaveløsning styrker retssikkerheden på velfærdsområdet.

Og vi tror på, at et vigtigt element i det, er at sikre, at borgerne oplever, at de er aktive og værdifulde deltagere i deres egen klagesag, og at vi i løsningen af vores øvrige opgaver agerer involverende, åbne og helhedsorienterede.

Vi vil også opfattes som en åben og transparent styrelse, som yder vidensbaserede bidrag til samfundsdebatten. En del af det er at være i dialog med vores interessenter og samarbejdspartnere. At have indsigt i deres arbejde og føling med dagsordener, hvor der kan være behov for at dele vores viden.

Vi tror nemlig på, at gennemsigtighed og tilgængelighed i klagesagsprocessen og i øvrigt, sammen med åbenhed om ankestyrelsens rammer; muligheder og begrænsninger, vil kunne bidrage til tilliden til systemet, og til at borgerne også har en opfattelse af, at der er retssikkerhed på velfærdsområdet.

Det vil Ankestyrelsen arbejde med i de kommende år.

Sidst opdateret 14.06.2023

Hilsen Peter

[phhmw]

Ligeværd: Ankestyrelsens principmed*delelser skal ikke være til diskussion

DEBAT: Principmeddelelser fra Ankestyrelsen er en rettesnor for fremtidige sage. De bør ikke kunne modereres, som kommunerne foreslår, skriver direktør og konsulent i Ligeværd.

https://www.altinget.dk/artikel/fore...bOilVRSnOpdzdE

Af Julie Fabian og Esben Kullberg
Socialfaglig konsulent og direktør, Ligeværd

Den nyligt indgåede økonomiaftale mellem KL og regeringen for 2021 rummer kommunernes ønske om at drøfte fremtidige principmeddelelser fra Ankestyrelsen. Det ønske vækker både undren og bekymring i Ligeværd.

Ankestyrelsens opgave er at styrke retssikkerheden for borgerne – både for dem, der klager, og for dem, der ikke har overskud eller evner til at klage over kommunens afgørelse.

Den særlige formulering, som vi falder over, er, at "enkelte principmeddelelser fra Ankestyrelsen har vist sig vanskelige at omsætte i praksis. Regeringen og KL (…) er enige om, at der fremadrettet med respekt for Ankestyrelsens uafhængighed skal være fokus på dialog med kommunerne, herunder om temaer for sager til principiel behandling. Der er enighed om at etablere et permanent underudvalg i Ankestyrelsens Dialogforum, som skal sikre øget fokus på drøftelse af indhold og rækkevidden af principmeddelelser, som kan have stor betydning for kommunerne".

Det er værd at minde om, at principmeddelelser har en særlig retlig status, som ikke bare sådan lige er til diskussion. En principmeddelelse er nemlig en bindende retskilde, som kommunerne skal bruge ved afgørelser i tilsvarende sager.

Med principmeddelelserne går klagenævnet således ikke kun ind i de enkelte sager og udbedrer kommunernes fejl og mangler i afgørelserne, de sikrer også retssikkerheden for borgeren i kommende tilsvarende sager, fordi de er, som navnet også antyder, et princip til efterfølgelse.

Retssikkerheden eller økonomien?
Det er Ankestyrelsen, der afgør, om en klagesag bliver en principmeddelelse.

En sag er for eksempel egnet, hvis der er tvivl om, hvorvidt en lovregel er brugt rigtigt, eller hvis klagenævnet skønner, at en afgørelse får betydning for praksis på området.

Hvis Ankestyrelsen igennem deres klager erfarer, at der er en general kommunal problematik, er principmeddelelserne værktøjet til at påvirke den kommunale sagsbehandling.

Ankestyrelsens principmeddelelser er den praktiske rettesnor for senere afgørelser i kommunerne. Som selvfølgelig også hjælper kommunerne til at styre den kommunale praksis og dermed deres egen økonomi og sagsbehandling.

Særligt brug for Ankestyrelsen lige nu
At Ankestyrelsens afgørelser også har stor betydning for kommunerne på den noget udfordrende måde, kan man forvisse sig om ved at læse Advokatrådets nye rapport ’Retssikkerhed for udsatte borgere’.

Rapporten peger på, at kommunerne har så mange fejl i deres myndighedsafgørelser, at det udgør en stor retssikkerhedsmæssig udfordring for udsatte borgere med nedsat funktionsevne eller handicap, når de søger kommunen om hjælp.

Advokatrådets rapport er bekymrende læsning, for virkeligheden for udsatte borgere og deres mellemværende med de kommunale myndigheder er stærkt udfordret.

Rapporten konkluderer blandt andet, at 42 procent af de borgere, der klager, får medhold i deres klage over kommunens afgørelse, samt at på børnehandicapområdet er over halvdelen af klagerne berettiget.

Kvaliteten af den sagsbehandling, som sårbare og udsatte borgere og familier mødes med, når de kommer til kommunen for hjælp og støtte, er kritisabel.

Oven i de skræmmende tal, som Advokatrådet henter fra Ankestyrelsens afgørelser, kan rådet konstatere, at der findes et lige så skræmmende mørketal.

Stikprøveundersøgelser, som Ankestyrelsen har foretaget i de sager, der ikke finder vej til Ankestyrelsen, viser, at her er der lige så mange fejl og mangler.

Der er behov for at gentænke retssikkerheden
På baggrund af rapporten er det svært at være uenig i, at der er et retssikkerhedsproblem.

Vi tror ikke, at vejen går gennem, at Ankestyrelsens principmeddelelser skal modereres. Der er derimod behov for at gentænke retssikkerheden for udsatte borgere samt at genskabe tilliden mellem borgere og velfærdsinstitutioner.

Erfaringer fra Ligeværds rådgivning for forældre til børn og unge med kognitive udfordringer viser det samme billede som Advokatrådets rapport. Vi oplever alt for mange sager med dårlig sagsbehandling og mangelfulde procedurer.

Det mest indlysende behov lige nu er, at der kommer betydelig mere fokus på en ordentlig sagsbehandling, der sikrer, at de forvaltningsretlige procedurer i arbejdet med borgerne står lysende klart for såvel socialrådgivere som borger.

Der er rigtig nok behov for en dialog, men det er en anden type dialog. En dialog, der kan genskabe borgernes tillid til myndighederne. Den tillid bygger naturligvis på, at enhver borger, der har brug for velfærdssamfundets hjælp, som minimum kan forvente, at de myndigheder, der afgør hjælpen og støtten, afgør sagen redeligt efter gældende regler.

Det kræver, at Ankestyrelsen fortsat er et sikkert bolværk mod dårligt forvaltningsarbejde.

Hilsen Peter

[phhmw]

Af Mikkel Rosenstand Faurholdt, selvstændig lobbyist og kommunikationsrådgiver

Kun ved at straffe kommunerne kontant for de utallige fejl og lovbrud kan vi komme systemets ulovlige behandling af borgere til livs.

https://www.sn.dk/sjaelland/behov-fo...il-kommunerne/


I ly af søndagens tronskifte og uden at have det mindste med EM i håndbold at gøre, udspiller der sig en sag – en skandale – hvis omfang burde trumfe de to øvrige begivenheder i opmærksomhed.


Eller i hvert fald – med al respekt – i væsentlighed.


Hvad en stribe organisationer, politikere, enkeltpersoner og hele underskoven af ofre gennem pressen i ny og næ har råbt og skreget om, har nu fået endnu større vægt.


I juledagene kom det frem, at endnu en tung og troværdig aktør nu har meldt sig i koret af kritikere af, hvordan de danske kommuner forvalter handicapområdet. Det er ingen ringere end Institut for Menneskerettigheder.


I en dugfrisk rapport konstaterer instituttet, at den er helt gal:



De har gennemgået sagerne i Ankestyrelsen fra 2014-22. Alene på voksen-handicapområdet har instituttets eksperter talt omkring 25.000 kommunale fejl. Altså fejl – store og små – som kommunerne har begået i behandlingen af borgernes rettigheder efter serviceloven.


Det er groteske tal, som det atter en gang er ufatteligt, at dette land vil være bekendt.


Måske er der én eller anden i læserkredsen, for hvem temaet og disse linjer virker genkendelige. Hertil er blot at sige: Ja, desværre!


Jeg har tidligere her besværet mig over, at langt, langt de fleste kommuner i dette land igen og igen bryder de love og regler, som Folketinget har vedtaget for at beskytte nogle af de mest udsatte borgere.


Hvad er så effekten af de afsløringer, der igen og igen ser dagens lys?


Ingenting!


Der mangler noget, før systemet virker:



At kommunerne straffes hårdt, kontant og mærkbart, når de berøver borgerne de rettigheder, som loven bogstav ellers giver dem. Et system uden sanktioner er for svagt og får dokumenterbart ikke kommunerne til holde sig inden for lovens rammer.


I virkeligheden er dette jo helt absurd konstatering: At vi har borgernære myndigheder, der i ekstremt stort omfang ikke følger loven.


Ramaskriget har i årevis lydt fra ADHD-foreningen, Autismeforeningen, det tværgående initiativ #enmillionstemmer og mange andre. Og altså nu også fra Institut for Menneskerettigheder.


Hvordan reagerede Kommunernes Landsforening (KL) så på den seneste lammende kritik? Ved at gå engageret ind i sagen, tage tyren ved hornene og stille sig i spidsen for en hurtig proces, der genopretter moralen og retssikkerheden for de mange tusinde borgere, der bliver svigtet igen og igen?


Næ, KL gjorde såmænd, som de plejer…


De sendte Viborgs afgående borgmester Ulrik Wilbek (V) – som formand for KL’s socialudvalg – på banen med en djøf-agtig kommentar om, at klagesagerne jo kun udgør en mindre del af det samlede antal sager. At det selvfølgelig ikke er ”godt nok”, men at ”kommunerne hele tiden arbejder på at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen, som borgerne får den rigtige afgørelse”.


Godaw, do…


Ikke nok med, at kommunerne bryder loven i et rystende omfang, og som i særlig grad rammer svage borgere, der i forvejen er under stærkt pres: handicappede, familier til børn med diagnoser osv.



KL tillader sig samtidig den arrogance ikke at stille op til et interview og forklare de uhyrlige fakta og dokumentationen. Ved blot at maile et par citater til pressen med intetsigende svar, som er formuleret af KL-funktionærer på vegne af kommunalpolitikerne, sender myndighederne det signal, at borgernes rettigheder og velbefindende i bedste fald kommer i anden række.


Vi bliver nødt til at indføre et system, hvor kommunerne virkelig kan mærke det på pengepungen og i den offentlige gabestok, når de bryder loven og svigter borgernes tillid.


Bliver man som almindelig bilist knaldet for at køre lidt mere end moderat for hurtigt vanker der ikke blot bøde og klip i kortet, men også et tvangsbidrag til den såkaldte ”offerfond”. Også selv om ingen reelt er ofre for forseelsen.


Men hvorfor er myndighederne beskyttet mod sanktioner, når de forbryder sig mod borgernes rettigheder? Hvorfor ikke indføre en tilsvarende ordning, når en kommune bryder loven: Borgeren skal naturligvis have sin fulde ret og kompenseres for de ekstra udgifter, som det kommunale lovbrud har medført.


Men samtidig skal kommunen betale et klækkeligt strafbeløb til en offerfond. Det er penge, der skal blive i systemet for at støtte dem, der har været ramt af kommunernes svigt og økonomiske spekulation.


Er beløbet til fonden højt nok vil det have en disciplinerende effekt. Og én gang årligt skal de kommunale ”dummebøder” offentliggøres så borgerne kan se, hvor mange skattekroner der kunne være sparet, hvis ellers kommunen havde opført sig ordentligt og holdt sig inden for lovens rammer.


Det er ikke for at trække kommunerne gennem sølet – som de ellers fortjener. Men det er en effektiv vej til at sikre, at landets svageste borgere reelt kan få de rettigheder og den støtte, som de har krav på. Og vi har brug for landspolitikere af den rette støbning til at indføre dummebøde/gabestok-ordningen.


Der er mindre end to år til næste kommunalvalg. Det er tid for kommunalpolitikere med hjertet på rette sted og et moralsk kompas i hånden nu at stemple ind og vise, at vi fremadrettet kan have tillid til landets kommuner.


Se, dét vil være en begivenhed af kongelige dimensioner.


phhmw

Tænk over, at formanden for KL, Kommunernes Landsforening Martin Damm, borgmester i Kalundborg kommune gentagne gange lader omgivelserne forstå, at “Danmarkskortet” er noget plat.

Trods det er Folketinget, som kræver at kommunalbestyrelserne skal tage stilling til “Danmarkskortet” og meddele Ankestyrelsen hvis ikke kommunalbestyrelsen udarbejder en handleplan for de mange dokumenterede uhyrligheder “Danmarkskortet” frembringer af dokumentation.

Kalundborg kommunalbestyrelse har gennem flere årtier ikke indordnet sig under Folketinget vedtagne Retssikkerhedslov især § 3 stk.2 omhandlende sagsbehandlingstider, hvor der normalt skal falde en afgørelse til borgeren.

Hjulpet godt på vej af det tidligere Statsforvaltning senere nu Ankestyrelsen Tilsynet, som ikke tidligere har trådt i karakter mod beviselige og dokumenterbare bevidste ulovligheder. Adskille klager over disse forhold endte dog ud med en korrekt afgørelse, som går Kalundborg kommune imod https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...files/1495.pdf

I dag er de 98 kommunalbestyrelser, herunder Kalundborg kommunalbestyrelse, indklaget til Ankestyrelsen Tilsyn for ikke at overholde RSL § 3 stk.2 trods loven blev vedtaget af Folketinget i 1998, skærpet i 2009, med retsvirkning 2010, samt flere skærpelse siden af Folketinget.

I skrivende stund dd findes der ikke en kommune som har 100% orden i overholdelse af RSL § 3 stk.2.

Så kan man spørge sig selv om, hvornår tiden er inden til sanktioner til de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer?


Med venlig hilsen

Bilag

Når borgerne stævner en kommune, her Kalundborg kommune, var tiden måske inde til at kommunalbestyrelsen tænker lidt over Folketingets vedtagne love.

https://www.berlingske.dk/samfund/sk...ine-nu-kan-den

“"På et tidspunkt stoppede Maria Larsen op. Kunne det virkelig være rigtigt, hvad der foregik omkring hende?

For først efter mere end et årtis tovtrækning med systemet fik de hul igennem. Udredning, tre autismediagnoser og en vej ud af den almene skole. I dag har de det alle tre godt.

Retssagen står til at begynde i efteråret. Kalundborg Kommune og borgmester Martin Damm (V) har ikke ønsket at stille op til interview.””

Institut for Menneskerettigheder

https://menneskeret.dk/nyheder/ny-an...ndicapomraadet

Fejl i den kommunale sagsbehandling betyder, at borgeremed handicap risikerer at blive afskåret fra hjælp, de harbrug for og ret til. I flertallet af de fejlbehæftede sagerlider borgerne et velfærdsstab, som følge af athjælpemidlerne ikke kan efterbetales.