Vejl. om metode til god sagsbehandling på førtidspensionsområdet

[østerbro]

jeg har lige haft brug for dette og giver vejledningen lige videre til k10

137 af 21/06 2000. Vejl. om metode til god sagsbehandling på førtidspensionsområdet

Status: Gældende
Hent PDFKopier dokumentindhold til udklipsholderenUdskriv dokument
Tip en ven

Kapitel 8
Formkrav til sagsbehandlingen

I det følgende afsnit gennemgås en række formkrav til sagsbehandlingen. Udgangspunktet har været at skrive et praksisnært afsnit, der kan anvendes i førtidspensionssagsbehandlingen.

Ved formkrav forstår man alle de krav, der er til sagsbehandling og afgørelser. Det vil sige krav om, at bestemte ting skal gøres på en bestemt måde. Det drejer sig altså ikke om indholdet af oplysninger m.v. Afsnittet er rettet mod de formelle forvaltningsretlige krav for, hvordan sagsbehandlingsforløbet skal afvikles, dvs. eksempelvis overholdelse af regler for hvornår der skal partshøres, hvilke tidsfrister der skal overholdes m.v. Formålet med formkravene er generelt at sikre borgerens retsstilling, f.eks. at der ikke træffes afgørelse på et forkert grundlag, og at der sker en relevant medinddragelse af borgeren i sagsforløbet.

Manglende overholdelse af formkrav kan have forskellige konsekvenser. Den mest vidtgående er, at afgørelsen bliver ugyldig og uden retsvirkninger. Formkravene kan både opfattes som borgerrettigheder og som minimumsstandarder for kvalitet i sagsbehandlingen.

De formkrav, der normalt har betydning for behandlingen af førtidspensionssager, er:
• Krav om partshøring før enhver afgørelse til ugunst for borgeren, forvaltningsloven FVL § 19.
• Krav om begrundelse af enhver afgørelse, FVL §§ 22-24.
• Krav om skriftlighed med hensyn til selve pensionsafgørelsen.
• Krav om ankevejledning, FVL § 25.
• Regler om samtykke til at indhente og videregive oplysninger, FVL §§ 28 og 29, RTL § 12, stk. 3.
• Overholdelse af frister.
• Ret til aktindsigt, FVL § 9.
• Ret til anvendelse af bisidder eller fuldmagtshaver, FVL § 8.
• Habilitet hos sagsbehandleren, FVL § 3.

Fælles for formkravene er, at de er ufravigelige. Der kan ikke skønnes over, om de skal opfyldes. Formkravene er desuden normalt minimumskrav. Man må f.eks. gerne give en mere vidtgående aktindsigt til en part, end man skal.

En række af formkravene er knyttet til afgørelserne i en sag. Det gælder kravene om:
• Frister
• Partshøring
• Begrundelse
• Skriftlighed
• Ankevejledning.

I førtidspensionssager skal der træffes følgende afgørelser, hvor formkravene skal overholdes:
• Afgørelse om at påbegynde eller ikke at påbegynde førtidspensionssag.
• Afgørelse om at tilkende eller at give afslag på førtidspension.
• Remonstrationsafgørelse (fornyet afgørelse som følge af klage).
• Stillingtagen til anmodning om aktindsigt.
• Stillingtagen til anmodning om genoptagelse.

De øvrige formkrav omfatter hele sagsbehandlingen. Det gælder kravene om:
• Habilitet hos personer, der medvirker ved sagsbehandlingen.
• Imødekommelse af aktindsigt efter anmodning.
• Borgerens ret til at lade sig repræsentere.
• Samtykke til at indhente og videregive oplysninger.

Herudover bør man være opmærksom på § 4 i RTL om borgerens ret til selv at have indflydelse på sagsbehandlingen. Bestemmelsen skal bidrage til at sætte en standard for god sagsbehandling. Det kan derfor være fornuftigt at opfatte den som et formkrav, der styrer aktiviteterne i den løbende sagsbehandling.

Derudover har kommunerne en almindelig vejledningspligt over for borgeren. Man skal som medarbejder i en offentlig forvaltning gøre sig klart, at manglende eller forkert vejledning kan føre til erstatningskrav over for den myndighed, man arbejder for, jf. FVL § 7.

8.1 Partshøring

Formålet med partshøring er, at borgeren får lejlighed til at se oplysningerne i sagen og rette fejl og komme med bemærkninger til sagens oplysningsgrundlag, før der træffes en afgørelse. Målet er således at sikre, at der træffes afgørelse på baggrund af det rigtige oplysningsgrundlag.

Hvornår skal der partshøres?

Der skal partshøres, hvis afgørelsen ikke fuldt ud imødekommer borgeren, jf. FVL § 19. Der skal som minimum partshøres i følgende tilfælde:
• Afslag på at påbegynde sag om pension.
• Afslag på tilkendelse af førtidspension.
• Tilkendelse af pension, hvor erhvervsevnen vurderes som større end ubetydelig.
• Afslag på genoptagelse.

I de sjældne tilfælde, hvor der påbegyndes førtidspensionssag mod borgerens vilje efter PL § 21, skal der også partshøres. Det gælder både, hvis der påbegyndes pensionssag, og hvis der tilkendes højeste førtidspension.

Løbende partshøring kan nemt blive forsinkende for sagsbehandlingen. Selvom man eventuelt derfor vælger at lægge partshøringen sent i et sagsforløb, skal man være opmærksom på, at borgeren alligevel skal inddrages undervejs i sagsforløbet, jf. RTL § 4. Partshøring er kun en formel måde at opfylde et indholdsmæssigt krav på. Generelt kan det anbefales at gennemføre partshøring umiddelbart før, der træffes en afgørelse i en sag. Man skal imidlertid være opmærksom på, at sagens afgørelse skal afvente den frist, borgeren har fået for at afgive partshøringssvar.

Hvad skal der partshøres i?

Formelt set skal der partshøres ved alle (også lægelige) oplysninger, der har betydning for afgørelsen, og som er til ugunst for parten, og som parten må formodes ikke at kende, jf. FVL § 19. Oplysninger, der har betydning for afgørelsen, er de oplysninger, man bruger, når man afgør sagen, altså alle relevante oplysninger.

I en førtidspensionssag kan det i praksis være svært at afgøre nøjagtig hvilke oplysninger, der skal partshøres over. Det kan f.eks. være vanskeligt at vurdere, om en speciallægeerklæring er til gunst eller ugunst for borgeren, og det kan være svært og tidskrævende at få et overblik over, hvilke oplysninger borgeren kender.

Den praktiske løsning er derfor at sende borgeren en kopi af alle de aktuelle, relevante oplysninger, som lægekonsulenten eller man selv som sagsbehandler bruger i forbindelse med afgørelsen og begrundelsen.

Der skal altid vedlægges en oversigt over alle de oplysninger, der foreligger i sagen, en såkaldt aktoversigt. Det er en oversigt over samtlige dokumenter, der er indgået til og afsendt fra den pågældende sag, dvs. alt det, som skal journaliseres.

Det er ikke lovligt at træffe en endelig afgørelse, før der har været partshørt i sagen. Borgeren skal have adgang til at rette fejlagtige oplysninger eller kommentere oplysningerne i sagen.

8.2 Aktindsigt

Når en borger beder om aktindsigt i sin pensionssag, bør anmodningen imødekommes straks. I følge FVL § 16, stk. 2 skal det ske inden for 10 dage. Der bør normalt udleveres fotokopier af alle de akter, der er blevet bedt om - gratis, hvis det er første anmodning. Der skal vedlægges en aktoversigt.

En uspecificeret anmodning om aktindsigt skal opfattes som en anmodning om indsigt i alle sagsakter. Bestemmelsen om aktindsigt findes i FVL § 9.

Ved en akt forstås:
• Et indgående brev (med eventuelle bilag).
• Et udgående brev, hvoraf der derfor altid skal opbevares kopi.
• Notater om oplysninger, som er modtaget mundtligt (telefonisk eller i forbindelse med fremmøde).
• E-post, faxer og andet, der vedrører sagen, uanset om de er indgående eller udgående.

Retten til aktindsigt omfatter ikke interne notater om sagsbehandlingen, f.eks. sagsbehandlerens indstilling til pensionsnævnet. Men der kan gives aktindsigt, hvis forvaltningen ønsker det, se FVL § 12. De øvrige regler om, at visse oplysninger kan undtages, er i praksis uden betydning i førtidspensionssager, se FVL § 15.

Der er ingen formkrav til en anmodning om aktindsigt. En mundtlig anmodning fra borgeren er nok, hvis borgeren angiver, hvilken sag der er tale om.

Vær opmærksom på notatpligten i offentlighedslovens (OFL) § 6. Den kræver, at der løbende gøres notater om oplysninger, der modtages mundtligt fra borgeren eller andre.

Det er kun borgeren selv, eller den han/hun giver fuldmagt, der har ret til aktindsigt. Derimod har ægtefællen ikke ret til aktindsigt. Ægtefællen kan dog have ret til at se enkelte oplysninger, nemlig de oplysninger, der vedrører den pågældende selv.

8.3 Ankevejledning

Alle afgørelser skal ledsages af en ankevejledning, jf. FVL § 25.

Ankevejledningen indsættes sidst i brevet, efter afgørelse og begrundelse eller vedlægges separat. Hvis den vedlægges separat, bør det noteres i sagen, at den er vedlagt.

Hvis ankevejledning ikke er givet, må man regne med, at ankefristen først begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor korrekt vejledning gives. Det skal man være opmærksom på, når man modtager en anke, der tilsyneladende er kommet efter ankefristens udløb.

Der må ikke af ankevejledningen fremgå specielle formkrav. Det må således ikke fremgå, at klagen skal være skriftlig, og dette bør heller ikke indirekte fremgå via formuleringer som f.eks. "klagen sendes til" eller lignende.

Følgende forslag til ankevejledning kan anvendes ved alle afgørelser:
"Hvis du ikke er enig i denne afgørelse, kan du klage over den. Vi skal modtage din klage inden 4 uger efter, at du har modtaget dette brev, jf. § 60, stk. 1 og § 67, stk. 1 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Efter § 66 i samme lov skal vi i tilfælde af en klage bedømme sagen igen. Hvis denne bedømmelse ikke fører til en ændret afgørelse, skal vi indsende klagen til Det Sociale Nævn i x-amt sammen med vores afgørelse inden 4 uger. Vi vil samtidig give dig besked om, at klagen er videresendt.

Hvis vores fornyede bedømmelse medfører en ændret afgørelse, vil vi også give dig besked inden for den samme frist. Hvis en fornyet bedømmelse af sagen, gør det nødvendigt at indhente yderligere oplysninger, vil vi også give besked inden 4 uger."

8.4 Sagsbehandlingsfrister

Der findes to typer sagsbehandlingsfrister:
• De lovbundne.
• De lokalt fastsatte.

8.4.1 Lovbundne frister

Der er tre lovbundne frister, der er relevante i førtidspensionssager:
• 10-dagesfristen for at efterkomme en anmodning om aktindsigt, FVL § 16, stk. 2.
• 8-ugersfristen for stillingtagen til "forsørgelses-anmodning", RTL § 7.
• 3-månedersfristen for afgørelse af en pensionssag, PL § 20 a, stk. 3.

Alle disse frister er kalenderfrister, også 10-dagesfristen. Det vil sige, at fristerne løber fra den dag, hvor anmodningen er modtaget i kommunen, også selvom den først når frem til sagsbehandleren én eller nogle dage senere. 3-månedersfristen løber dog fra den dag, hvor der er truffet afgørelse om at påbegynde en sag om førtidspension.

8-ugersfristen er ufravigelig. I de to øvrige tilfælde kan fristen overskrides, men det skal i så fald meddeles skriftligt til borgeren, og der skal gives en begrundelse for, hvorfor fristen ikke kan overholdes. Ordet "kan" betyder, at kun forhold, som sagsbehandleren og forvaltningen ikke er herre over, er acceptable begrundelser for, at fristen ikke overholdes. Følgende type af begrundelser vil derfor være i orden, hvis der er tale om en reel begrundelse:

"Vi kan ikke overholde fristen for afgørelse af sagen, fordi der er en ventetid på speciallægeerklæring på x måneder hos NN". Derimod er det på kanten eller måske endda direkte ulovligt at begrunde en overskridelse af fristen med f.eks. interne fejlekspeditioner, pensionsnævnets mødefrekvens eller travlhed, ferie og sygdom. Der bør ikke forekomme begrundelser, som vedrører forhold, som forvaltningen kunne tage højde for ved planlægning, styring og eventuel omlægning af arbejdsgange, overarbejde eller lignende.

Vær opmærksom på, at i visse sager kan 8-ugersfristen og 3-månedersfristen løbe umiddelbart i forlængelse af hinanden. Det gælder i de tilfælde, hvor der på grund af helbredsmæssige forhold åbenlyst kan eller skal tilkendes pension, og dette kan ses ved borgerens første henvendelse.

8.4.2 Lokalt fastsatte frister

De sagsbehandlingsfrister, kommunen selv skal fastsætte efter RTL § 3, stk. 2, håndteres på samme måde som de lovbundne.

8.5 Fuldmagter

En borger har ret til at møde med bisidder ved alle samtaler og lægeundersøgelser. En borger har også ret til at give fuldmagt til en anden til at varetage sine interesser, jf. FVL § 8.

En fuldmagt kan frit tilbagekaldes af den, der har givet fuldmagten, og der kan kun være én fuldmagt i sagen ad gangen. Det indebærer, at en senere fuldmagt uden videre ophæver en tidligere.

Det svære ved en fuldmagt er, at den skal respekteres efter sit indhold. Læs den grundigt, og notér, hvad den omfatter. Måske er det kun en fuldmagt til aktindsigt eller til at anke sagen.

Hvis der er tale om en ubegrænset fuldmagt, indtræder fuldmagtshaveren i partens beføjelser på alle områder (f.eks. ret til aktindsigt, partshøring og ankeadgang). Dermed skal al brevveksling stiles til fuldmagtshaveren. Der bør dog sendes kopi af de vigtigste breve til borgeren selv.

Advokater skal ikke have fuldmagt. De kan nøjes med at meddele, at de repræsenterer borgeren. Advokater har en såkaldt stillingsfuldmagt efter retsplejeloven.

8.6 Habilitet

En sagsbehandler må ikke deltage i behandlingen af en sag, hvis der foreligger forhold, som er "egnet til at rejse tvivl om den pågældendes fuldstændige upartiskhed ". Der er anført en lang række tilfælde i FVL § 3.

I førtidspensionssager betyder det i praksis, at man er inhabil som sagsbehandler eller lægekonsulent, hvis:
• Man selv eller ens ægtefælle er i familie med borgeren.
• Man har deltaget i behandlingen af sagen i en anden instans (det kan f.eks. være aktuelt, når man lige har skiftet job).
• Man både er lægekonsulent og praktiserende læge for den pågældende.
• Man i øvrigt har en tæt tilknytning til den pågældende, f.eks. i kraft af naboskab eller foreningssamarbejde.

Tilsvarende regler gælder for medlemmer af pensionsnævnet og lignende. Det er god sagsbehandlingsskik altid at sikre sig, at ingen af disse forhold gør sig gældende, når man begynder arbejdet med en ny sag.

8.7 Sagens oplysninger og samtykkeerklæring

8.7.1 Oplysninger i sagen

I "Guide til sagsbehandling af sager om førtidspension" fra Den Sociale Ankestyrelse, bilag om forvaltningsretlige spørgsmål, afsnit om Sagens oplysninger, præciseres følgende:

Ansvaret for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, så der kan træffes en korrekt og forsvarlig afgørelse, påhviler den myndighed, der skal træffe afgørelsen. Det følger af "officialprincippet", som er et almindeligt grundlæggende princip i dansk forvaltningsret. Afgørelsesmyndigheden har derfor pligt til at søge at fremskaffe de faktiske og retlige oplysninger, der er nødvendige for, at der kan træffes afgørelse.

8.7.2 Samtykkerklæring

I forbindelse med førtidspensionssager bør forvaltningen have borgerens samtykke til to forskellige typer udveksling af oplysninger:
• Indhentning af oplysninger.
• Videregivelse af oplysninger.

Indhentning af oplysninger

Spørgsmålet om samtykke til at indhente oplysninger er reguleret dels af FVL § 29, dels af RTL § 12, stk. 3.

Det følger af RTL § 12, stk. 3, at forvaltningen skal søge at få samtykke til at indhente oplysninger, og af RTL § 10, stk. 3, at borgeren skal vejledes om konsekvensen af ikke at give samtykke.

Hvis borgeren ikke ønsker at give samtykke til at indhente oplysninger, vil konsekvensen som udgangspunkt være, at sagen må afgøres på de foreliggende oplysninger, evt. med det resultat, at der gives afslag enten på at påbegynde en sag om førtidspension eller på at tilkende førtidspension. Forvaltningen er dog forpligtet til at foretage en reel prøvelse af det foreliggende oplysningsgrundlag, og sagen skal afgøres i overensstemmelse hermed. Tilsvarende skal begrundelsen forholde sig til de faktisk foreliggende oplysningers betydning. Hvis der foreligger oplysninger i sagen, er det ikke tilstrækkeligt at begrunde et afslag med henvisning til det manglende samtykke.

Forvaltningen er imidlertid også forpligtet til at vurdere, om der eventuelt kan være grundlag for at tilsidesætte borgerens nægtelse af at give samtykke til indhentning af oplysninger. Hvis det må vurderes, at borgeren er ude af stand til at forstå omfanget af konsekvenserne af det manglende samtykke, bør forvaltningen oplyse sagen, som om samtykke forelå. Det kan f.eks. være tilfældet i sager, hvor den pågældende er sindssyg eller svært dement. Det vil formentlig typisk være tilfældet, hvor sagen er påbegyndt mod borgerens vilje efter PL § 21.

Videregivelse af oplysninger

Spørgsmålet om videregivelse af oplysninger til andre end offentlige myndigheder er reguleret i straffelovens bestemmelser om tavshedspligt.

Der bør aldrig videregives oplysninger fra en førtidspensionssag uden borgerens samtykke. Navnlig er det ikke lovligt rutinemæssigt at sende kopi af afgørelse, indstilling eller akter til undersøgende læge eller revalideringsinstitution, hvis der ikke foreligger udtrykkeligt samtykke til det. Det gælder også, selvom det kan være nyttigt løbende at opdatere forvaltningens samarbejdsparter om praksis og sagsudfald.

Det kan være nødvendigt at videregive oplysninger for at sikre den bedst mulige sagsbehandling. F.eks. kan det være praktisk eller nødvendigt at give undersøgende speciallæge lejlighed til at sætte sig ind i sagens oplysninger forud for undersøgelsen. Denne praksis, der er overordentlig udbredt, kan have betydning for optimal oplysning af sagen, men der er ikke nogen klar lovhjemmel hertil.

Det er derfor vigtigt, at sagsbehandleren altid indhenter samtykke fra borgeren til videregivelse af oplysninger. Dette samtykke kan hensigtsmæssigt indhentes samtidig med, at forvaltningen får samtykke til at indhente oplysninger.

Andre begrænsninger

Forvaltningen er forpligtet til at sikre sagens oplysning, men må på den anden side kun indhente de oplysninger, der er nødvendige for sagen. Det følger af FVL § 32.

Det har to konsekvenser:
• En sag må ikke oplyses, bare fordi det er interessant.
• Det vil være decideret ulovligt at indhente visse typer af oplysninger. F.eks. er det vanskeligt at forestille sig nødvendigheden af oplysninger om borgerens religion eller seksuelle observans.

Oplysninger må kun indhentes, hvis de skal indgå i vurderingen.

8.8 Orientering af borgeren

Efter § 4 i RTL skal borgeren inddrages i sagsbehandlingen og have indflydelse på, hvordan den tilrettelægges.

For at denne bestemmelse kan få en reel betydning, er det vigtigt:
• At borgeren vejledes korrekt og forståeligt om, hvilke muligheder og begrænsninger lovgivningen indeholder.
• At borgeren vejledes korrekt og forståeligt om, hvilke tilbud der kan blive aktuelle.
• At sagsbehandleren er lydhør over for udtalte og uudtalte forslag og ønsker fra borgerens side.
• At borgeren og sagsbehandleren i fællesskab fokuserer på muligheder i stedet for begrænsninger.
• At sagsbehandleren altid overvejer, om borgerens forslag kan realiseres, selvom de måske ligger uden for det normale i et sådant tilfælde.

Sagsbehandleren er ansvarlig for, at borgeren inddrages. I en førtidspensionssag bør borgeren som minimum involveres systematisk på følgende tidspunkter:
• I selve afklaringen af ressourceprofilen.
• Når der lægges en plan for indhentning af oplysninger.
• Når der gives afslag på påbegyndelse af sag om førtidspension efter § 20 a, og der skal vejledes om alternativer eller om muligheder for deltidsbeskæftigelse.

8.9 Journal- og notatpligt

En forvaltningsmyndighed, der skal træffe afgørelse i en sag, har pligt til at notere oplysninger ned, som afgives mundtligt. Det gælder for oplysninger, som handler om sagens faktiske omstændigheder, og som har betydning for afgørelsen, jf. OFL § 6, vejledning om forvaltningsloven nr. 58-61.

Oplysningen handler om sagens faktiske omstændigheder, hvis den medvirker til at supplere sagens bevismæssige grundlag eller indhentes for at bringe klarhed over oplysninger, der indgår i sagen.

[Carmen]

Mange tak for nyttig viden, østerbro :-)

[blj]

kære østrebro
mange tak for oplysninger
jeg vil tage med til min sagsbehandler ?

mangler stadig profil fra nov. 2010 og kan ikke komme i kontakt med hende ringer til kommune de oplyser mig jeg har en anden sagsbehander nu ja da for nu er jeg jo ikke i aktiving men på sygedagpenge ?????
takker dig knus her fra

[østerbro]

Best practice fra beskæftigelsesministeriet:
20. september 2010
Den gode praksis job & handicap
10 anbefalinger – når der er behov for en særlig jobindsats

Formål:
Et af ministermålene for 2011 er at begrænse tilgangen af personer til permanente offentlige ydelser, hermed menes tilgangen til fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension. Dette mål skal ses i tæt sammenhæng med indsatsen for at få flere personer med en funktionsnedsættelse i job. Igennem de sidste par år er der udarbejdet en række rapporter, der beskæftiger sig med, hvordan man fastholder eller får personer på kanten af arbejdsmarkedet i job, herunder personer med en funktionsnedsættelse.

Når rapporterne sammenholdes, er der mange pointer, der går igen. Specialfunktionen har valgt at samle disse pointer til 10 anbefalinger:
1. anbefaling:
Identificér konkrete barrierer hos kandidaten

Mange jobcentermedarbejdere oplever, at den største udfordring i forhold til personer med en funktionsnedsættelse er de usynlige barrierer. Derfor er første skidt at få identificeret kandidatens barrierer. Det anbefales, at denne udredning foregår tværfagligt i samarbejde mellem jobcenter, socialforvaltning, læge m.fl. (Kilde 2, 4, 5 og 11)

2. anbefaling:
Fokusér på ressourcer frem for begrænsninger

Det man har fokus på vokser – det anbefales derfor at have fokus på kandidatens ressourcer og potentiale frem for begrænsninger. (Kilde 1, 3 og 9)
3. anbefaling:

Tværfagligt samarbejde - kun én kontaktperson

Kandidaten bør være i centrum, ikke forvaltningerne. I samarbejde med kandidaten kan derfor udarbejdes et oversigtskort over, hvem kandidaten er i kontakt med i de forskellige forvaltninger, herunder læger o.l. Når dette overblik er opnået, anbefales det, at der etableres et tværfagligt samarbejde. (kilde 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 11, 12 og 13)
4. anbefaling:
Understøt kandidaten i at flytte sig, så vedkommende kan se sig selv i et beskæftigelsesperspektiv
Kandidaten har behov for at skifte sygdomsidentitet ud med arbejdsidentitet. Over 1/3 af alle virksomheder får aldrig ansøgninger fra personer med en funktionsnedsættelse. Det er derfor vigtigt, at kandidaten støttes i og motiveres til at være aktiv. Det kan være nødvendigt at løse andre problemer end ledighed, f.eks.at understøtte kandidaten i hverdagsmestring og hjælp til problemer med økonomi og bolig. (Kilde 3, 4, 5, 7, 8, 10 og 12)

5. anbefaling:
Vær opmærksom på evt. behov for kompetenceudvikling af jobcentermedarbejdere
Som jobcentermedarbejder må man forholde sig til, at kandidaten ofte har andre udfordringer end ledighed. Som jobcentermedarbejder er det ikke et must at have indgående kendskab til diagnoser, men derimod at kende de barrierer f.eks. en psykisk diagnose kan give. (Kilde 2, 4, 5, 8, 12 og 13)

6. anbefaling:
Systematisér informationen om viften af tilbud

Der mangler ofte et overblik over de tilbud, kommunen udbyder, herunder de tilbud, som udbydes af Andre Aktører. Det anbefales derfor, at der etableres en database. En sådan giver også mulighed for at vurdere, om tilbuddene er tilstrækkelige, eller om der skal udbydes nye/flere. (Kilde 4)

7. anbefaling:
Informér virksomheder
Noget af det, der motiverer virksomheder til at ansætte personer med en funktionsnedsættelse er den gode historie fra andre virksomheder. Det anbefales derfor, at informere virksomheden om kandidatens ressourcer og potentiale, mulighederne for kompensation o.l. (kilde 2, 4, 5, 10 og 13)

8. anbefaling:
Benyt virksomhedsforløb

Virksomhedsforløb skaber en kontakt til arbejdsmarkedet, giver konkret erhvervserfaring og styrker kandidatens arbejdsidentitet. (Kilde 1, 5, 6, 7, 8, 9 og 11)

9. anbefaling:
Følg op under forløb

Det anbefales, at kandidaten såvel som virksomheden har et sted at henvende sig, hvis der opstår problemer. Det bør være jobcentret, der er ansvarlig for at sikre kontakt og god dialog. (Kilde 1, 3, 4, 5, 6, 9, 11 og 13)

10. anbefaling:
Følg op – også efter afslutningen af forløb

Hvis der imod forventning skulle gå noget skævt under en ansættelse, er det vigtigt, at kandidaten har et sted at henvende sig. Der kan derfor være behov for at følge op, selv om kandidaten er i job. (Kilde 3, 4, 5 og 9)

Kilder:
1) Discus (2009) ”Forsøg med virksomhedscentre”
2) Discus (2009) ”Bedre jobmuligheder for borgere med handicap i Høje Taastrup Kommune”
3) LRconsult (2010) ”Fra underkendt til anerkendt – på arbejdsmarkedet”
4) New Insight (2009) ”Mulige veje til uddannelse og job for unge med en psykisk barriere”
5) New Insight (2009) ”Analyse af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelse”
6) Rambøll (2009) ”Kvalitativ evaluering af alle i gang”
7) Rambøll (2009) ”Evaluering af handicapindsatsen – løsningskatalog”
8) Rambøll (2009) ”Evaluering af handicapindsatsen – barriereanalyse”
9) SFI (2004) ”Virksomhedsrevalidering”
10) SFI (2009) ”Virksomhedernes sociale engagement”
11) SFI (2010) ”Veje til beskæftigelse”
12) SFI (2010) ”Sygemeldte og førtidspensionister med handicap”
13) Strategisk Netværk (2008) ”Sindslidende og arbejdsmarkedet”