Ankestyrelsen & Tilsynet

[phhmw]

https://arbejderen.dk/blog/er-ankest...WnESJJzjyesJGg

Ankestyrelsen laver jævnligt principafgørelser, som kommunerne skal tage til efterretning. Men mange af disse principafgørelser er tydeligt borgerfjendske og går i mange tilfælde imod både lovens ord og ånd.

Ankestyrelse er vores allervigtigste institution, når det kommer til vores retssikkerhed.

På utallige samråd om diverse personsager, hvor kommuner åbenlyst har handlet forkert, har skiftende ministre gang på gang henvist til, at det ikke er ministeren og diverse ministerier, der kan komme efter kommunerne. Den opgave er overladt til Ankestyrelsen, som man kan klage til, hvis man er uenig i en afgørelse om for eksempel afslag på førtidspension.

Et eksempel på en kommune, der handler åbenlyst forkert, så vi senest i sagen om kræftsyge Nick, der lå i koma på kontanthjælp, da kommunen ville have ham ud og arbejde. Han døde inden første udbetaling af den førtidspension, han langt om længe blev tilkendt. https://ekstrabladet.dk/nyheder/poli.../9231923?ilc=c

Ankestyrelsen laver jævnligt principafgørelser, som kommunerne skal tage til efterretning og bruge i deres sagsbehandling. Men mange af disse principafgørelser er tydeligt borgerfjendske og går i mange tilfælde imod både lovens ord og ånd.

Den sidste måned har radioen 24/7´s reporterne forsøgt at sætte lys på problemerne i Ankestyrelsen på tvangsanbringelsesområdet. Blandt andet med en udsendelse med advokaterne Jeanette Gjørret og Hanne Ziebe som direkte udtaler, at Ankestyrelsen er korrupt, og ikke er til for borgerne men for kommunerne https://app.listentonews.com/audio_c...-JL1AneFifCmj8

Stop for sygedagpenge
Det er langt fra kun i forhold til tvangsanbringelser, at der er problemer med Ankestyrelsens afgørelser. Det gælder også sygedagpengeområdet, førtidspensioner og så videre.

For eksempel slog Ankestyrelsen fast i principafgørelse 32-15, at en stationær tilstand inden revurderingstidspunktet efter fem måneders sygedagpenge medfører et sygedagpengestop! https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/9704

Der er også principafgørelse 28-20, som giver kommunerne hjemmel til at stoppe sygedagpenge og henvise til kontanthjælp, hvis det viser sig, at sygemeldingen for eksempel i form af stress, depression og angst grundlæggende skyldes en diagnose som hukommelsesproblemer, ADD, ADHD, Aspergers, infantil autisme, personlighedsforstyrrelse eller andet handicap. https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200965725

“En sygemelding, der alene skyldes forstyrrelser i personlighedsstrukturen, vil som udgangspunkt ikke medføre uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand. Forstyrrelser i personlighedsstrukturen knytter sig til den pågældendes person og personlighedstræk, og kan blandt andet have betydning for den pågældendes evne til at begå sig på arbejdsmarkedet og i sociale fællesskaber. En diagnose, der knytter sig til forstyrrelser i personlighedsstrukturen, vil ikke i sig selv medføre en indvirkning på den pågældendes arbejdsevne, der medfører uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand”, står der i afgørelsen.

Endvidere står der i afgørelsen om to konkrete sager at:

“Ankestyrelsen vurderede ud fra en helhedsvurdering af sagens oplysninger, at borgerens sygemelding ikke skyldtes egen sygdom i sygedagpengelovens forstand, men derimod borgerens handicap i form af hukommelsesproblemer.”

“Borgerens udfordringer i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet ikke skyldtes sygdom i sygedagpengelovens forstand, da begrænsningerne i borgerens arbejdsevne knyttede sig til udviklingsforstyrrelsen og den narcissistiske personlighedsforstyrrelse.”

Det er ren Kafka
Jeg blev opmærksom på principafgørelse 28-20, fordi Skive Kommune misbrugte den i en sag om en borger, som efter tre års sygemelding på grund af stress, depression og PTSD-symptomer efter lang tids udredning i psykiatrien fik diagnosen ADHD uden behandlingsmuligheder.

Diagnosen blev fulgt af en anbefaling om at starte forsigtigt op med en arbejdsprøvning på seks timer om ugen, hvorefter kommune trak 28-20 op ad hatten og i stedet for at afklare til fleksjob eller førtidspension ved hjælp af sygedagpenge, ressouceforløb eller jobafklaringsforløb gav besked om, at der kunne søges kontanthjælp. Det skete, selvom kommunen godt vidste, at den almindelige lønmodtager før sygemelding havde købt både hus og bil, som vedkommende først skulle leve af, før der kunne udbetales kontanthjælp.

I stedet for at den psykiatriske udredning bruges til at hjælpe mennesker med handicap med at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet og undgå yderligere forværring af deres tilstand, misbruges de nødvendige vurderinger om ingen behandlingsmuligheder, varig nedsat arbejdsevne og i bedste fald stationær tilstand til at smide disse borgere under bussen i kontanthjælpssystemet. Her ved vi, at de fleste kun bliver mere syge med ofte uoprettelige skader på sjæl og legeme af den belastning og stress, det medfører at miste sin forsørgelse og skulle kæmpe i årevis på at få en afklaring.

Det er værd at huske på, at en EU-dom i 2013 slog fast, at kronisk sygdom er et handicap.

Det er ren Kafka eller Catch 22, hvor lige meget hvad man gør, så ryger man på røven økonomisk og kan se frem til uendelig afklaring med nul kroner i forsørgelse eller på kontanthjælpsniveau.

Hvis udredningen i psykiatrien ikke konkluderer, at der ingen behandlingsmuligheder er, og tilstanden er varig og stationær, kan man ikke få afklaret sin arbejdsevne. Men så snart psykiatrien vurderer, at tilstanden er varig og uden behandlingsmuligheder, så risikerer man, at kommunen prompte stopper sygedagpengene.

Der er voldsomt brug for, at vi får ryddet op i Ankestyrelsen og får styrket retssikkerheden for os alle sammen, for alle kan risikere at blive ramt af sygdom, ulykke eller en anonym anklage om hvad som helst, uden at det hjælper en dyt at klage til Ankestyrelsen, hvis først kommunen laver en vurdering uden hold i virkeligheden.


Hilsen Peter :confu sed:

[phhmw]

Ankestyrelsens tilsyn
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/47 "Gældende"

§ 47. Tilsynet med kommunerne og kommunale fællesskaber, jf. § 60, varetages af Ankestyrelsen.
Stk. 2. Ankestyrelsen er i udøvelsen af tilsynet ikke undergivet økonomi- og indenrigsministerens instruktioner. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte generelle forskrifter for udøvelsen af Ankestyrelsens beføjelser som led i tilsynet.

§ 48. Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne og kommunale fællesskaber, jf. § 60, overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Ankestyrelsen fører ikke tilsyn med, at kommunerne og kommunale fællesskaber, jf. § 60, overholder ansættelsesretlige regler.
Stk. 3. Ankestyrelsen fører ikke tilsyn, i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag.

§ 48 a. Ankestyrelsen beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.

§ 49. Kommunalbestyrelsen og styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf.

§ 60, skal tilvejebringe og meddele Ankestyrelsen de oplysninger og udlevere de dokumenter, Ankestyrelsen forlanger om forhold i kommunen henholdsvis det kommunale fællesskab.
Stk. 2. Ankestyrelsen kan i særlige tilfælde pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe bemærkninger fra revisionen om kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende revisionens beretninger og om forhold, der vedrører varetagelsen af revisionens hverv. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf. § 60.
Stk. 3. Ankestyrelsen kan fastsætte en frist for tilvejebringelse og meddelelse af oplysninger og udlevering af dokumenter efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Ankestyrelsen kan, når det er påkrævet, forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018.
Stk. 5. Ankestyrelsen kan anmode andre offentlige myndigheder om inden for deres sagsområde at yde den vejledning og bistand, der er nødvendig for tilsynets udøvelse.

§ 50. Ankestyrelsen kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser.

§ 50 a. Har kommunalbestyrelsen truffet en beslutning, der strider mod lovgivningen, kan Ankestyrelsen sætte beslutningen ud af kraft. Under behandlingen af sagen kan Ankestyrelsen midlertidigt suspendere den pågældende beslutning. Er beslutningen bragt til udførelse, kan den dog kun suspenderes eller sættes ud af kraft, hvis
1) en part over for Ankestyrelsen skriftligt fremsætter begæring herom,
2) der ikke efter anden lovgivning er en klageinstans og
3) væsentlige hensyn, særlig til private interesser, ikke taler herimod.
Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende for en beslutning truffet af økonomiudvalget, et stående udvalg eller en magistrat, når beslutningen ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Stk. 1 gælder tilsvarende for en beslutning truffet af kommunalbestyrelsens formand efter § 31, stk. 1. Stk. 1 gælder tilsvarende for en beslutning truffet af en formand for økonomiudvalget eller et stående udvalg efter § 22, stk. 2, når beslutningen ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Stk. 1 gælder endvidere tilsvarende for en beslutning truffet af styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf. § 60.

§ 50 b. Undlader kommunalbestyrelsen at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre, kan Ankestyrelsen pålægge de medlemmer af kommunalbestyrelsen, som er ansvarlige for undladelsen, tvangsbøder.
Stk. 2. Et medlem kan ikke unddrage sig ansvar ved at undlade at stemme.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for medlemmer af økonomiudvalget, et stående udvalg og en magistrat i sager, der ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Stk. 1 gælder tilsvarende for kommunalbestyrelsens formand i sager, hvor formanden undlader at indkalde medlemmerne af kommunalbestyrelsen til kommunalbestyrelsens ordinære og ekstraordinære møder, jf. § 8, stk. 1 og 2. Stk. 1 gælder tilsvarende for kommunalbestyrelsens formand i sager, hvor formanden undlader at give medlemmet henholdsvis stedfortræderen og de øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen skriftlig meddelelse om, at medlemmet henholdsvis stedfortræderen ikke er valgbar på grund af straf eller har mistet sin valgbarhed på grund af straf, jf. § 101, stk. 3, 8 og 9, i lov om kommunale og regionale valg. Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for medlemmer af styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf. § 60.
§ 50 c. Ankestyrelsen kan anlægge erstatningssag mod et kommunalbestyrelsesmedlem, som er ansvarligt for, at kommunen er påført et tab.
Stk. 2. Et medlem kan ikke unddrage sig ansvar ved at undlade at stemme.
Stk. 3. Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem under en erstatningssag efter stk. 1 findes erstatningsansvarligt for et tab, som den pågældende under udførelsen af sit hverv har påført kommunen, kan erstatningen nedsættes eller helt bortfalde, i det omfang det findes rimeligt under hensyn til den udviste skyld, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for medlemmer af økonomiudvalget, et stående udvalg og en magistrat. Stk. 1 og 3 gælder tilsvarende for kommunalbestyrelsens formand, for så vidt angår beslutninger truffet efter § 31, stk. 1. Stk. 1 og 3 gælder tilsvarende for en formand for økonomiudvalget eller et stående udvalg, for så vidt angår beslutninger truffet efter § 22, stk. 2. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for medlemmer af styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf. § 60.

§ 50 d. Ankestyrelsen kan frafalde sagsanlæg efter § 50 c mod, at den pågældende inden en fastsat frist indbetaler et nærmere angivet beløb til kommunen henholdsvis det kommunale fællesskab. Ved beløbets fastsættelse kan der tages hensyn til den udviste skyld, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt. Hvis den pågældende indvilliger i at betale beløbet og indbetaler dette inden den fastsatte frist, kan der ikke fremsættes yderligere erstatningskrav mod den pågældende.

§ 51. Ankestyrelsen kan anlægge anerkendelsessøgsmål mod en kommunalbestyrelse, der har truffet en beslutning, der strider mod lovgivningen, eller undladt at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre, eller hvis beslutning Ankestyrelsen har sat ud af kraft eller midlertidigt suspenderet, jf. § 50 a.
Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende for økonomiudvalget, et stående udvalg eller en magistrat i sager, der ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Stk. 1 gælder tilsvarende for kommunalbestyrelsens formand, for så vidt angår beslutninger truffet efter § 31, stk. 1. Stk. 1 gælder tilsvarende for en formand for økonomiudvalget eller et stående udvalg, for så vidt angår beslutninger truffet efter § 22, stk. 2, der ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Stk. 1 gælder tilsvarende for styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf. § 60.

phhmw

Ankestyrelsens Tilsyn har ikke brugt deres sanktioneret fra 2013 og frem til skrivende stund aug 2022

Hilsen Peter

[phhmw]

https://ast.dk/tilsynet/artikler/det...eV-RFfGn2BO10I

I denne artikel fortæller vi om, hvordan Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed kan reagere over for kommuner og regioner. Vi fortæller blandt andet om Ankestyrelsens muligheder for at pålægge sanktioner.
Af souschef Maiken Christensen

Om det kommunale tilsyn

Den 1. april 2017 blev det kommunale og regionale tilsyn en del af Ankestyrelsen.

Tilsynet fører tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.

Lovgivningen kan for eksempel være forvaltnings- og offentlighedsloven, kommunestyrelsesloven og de uskrevne grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse (kommunalfuldmagtsreglerne). Det kan også være forskellig sektorlovgivning, for eksempel social- og beskæftigelseslovgivningen, miljøbeskyttelsesloven eller folkeskoleloven.

Tilsynet tager sager op, når der er ”anledning” til det

Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Det står i kommunestyrelseslovens § 48 a. Vi skal vurdere, om sagen er generelt egnet til at understøtte det kommunale tilsyns overordnede formål og funktion.

Vi lægger vægt på, om det vil have væsentlig betydning, at vi tager sagen op til behandling. Det kan eksempelvis være fordi, sagen berører mange borgere, eller fordi sagen har stor økonomisk eller administrativ betydning for borgere eller myndigheder.

Tilsynet afviser derfor at behandle en del henvendelser. Det kan være, fordi vi vurderer, at der ikke er sket noget ulovligt. Det kan også være, fordi vi vurderer, at der er tale om en enkeltstående fejl, eller at kommunen har rettet op på det ulovlige forhold.

Der er også sager, vi afviser at behandle, fordi vi ikke har kompetence til at behandle dem. Det kan for eksempel være, fordi der er en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, der kan tage stilling til sagen.

Vejledende udtalelser

Mange tilsynssager ender ud i en vejledende udtalelse. I en vejledende udtalelse udtaler tilsynet sig om kommunale dispositioner eller undladelser - altså om kommunen har handlet lovligt eller ej.

Vores tilsyn retter sig mod kommunalbestyrelsen. Det vil derfor i mange tilfælde være kommunalbestyrelsen, vi hører, hvis vi har brug for oplysninger i en sag. Det gælder også, selv om det er en sag, som kommunalbestyrelsen ikke allerede er involveret i eller kender til.

Når vi afgiver en vejledende udtalelse om, at en kommune har handlet ulovligt, vil vi typisk følge op på, om kommunen retter op på det ulovlige forhold. Vi beder derfor kommunen (evt. kommunalbestyrelsen/regionsrådet) om at oplyse, hvad den vil gøre i anledning af vores udtalelse.

En vejledende udtalelse kan også være forudgående - det vi kalder en forhåndsudtalelse. Tilsynet kan på den måde udtale sig om dispositioner og undladelser, som kommunalbestyrelsen eller andre på kommunalbestyrelsens vegne påtænker at gennemføre. Der skal være en vis konkretisering af indholdet af den disposition eller undladelse, der påtænkes gennemført. Beslutningen om dispositionen eller undladelsen skal også være aktuel og forestående.

Tilsynet har en målsætning om at komme med forhåndsudtalelser inden for tre måneder.

Hvis en kommune gerne vil have en forhåndsudtalelse, beder vi kommunen om at bruge et skema. Det sikrer, at vi får de nødvendige oplysninger og har mulighed for at behandle sagen hurtigt. Skemaet findes her på Ankestyrelsens hjemmeside.

Skema til forhåndsudtalelse

Sanktioner

Udover at kunne udtale sig vejledende om lovligheden af kommuners og regioners dispositioner eller undladelser kan Ankestyrelsens tilsyn også gøre brug af en række sanktioner. Sanktionerne fremgår af §§ 50 a-50 d i kommunestyrelsesloven.

Ankestyrelsen kan sætte en kommunalbestyrelses beslutning ud af kraft (annullere), hvis den strider mod lovgivningen. Ankestyrelsen kan også midlertidigt suspendere beslutningen inden dens gennemførelse. Det er en betingelse for at annullere eller suspendere, at ulovligheden er klar.

Desuden kan Ankestyrelsen pålægge medlemmer af kommunalbestyrelsen tvangsbøder, hvis de er ansvarlige for, at kommunalbestyrelsen har undladt at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre.

Tvangsbøder kan for eksempel være relevante, hvis en kommune ikke efterlever en bindende afgørelse fra en klage- eller tilsynsmyndighed. Så vil Ankestyrelsen ved hjælp af den særlige ”fogedfunktion” i sidste ende kunne gennemtvinge en afgørelse ved brug af tvangsbøder.

Læs mere om Ankestyrelsens fogedfunktion i vores artikel ”Når Ankestyrelsen agerer foged”

Ankestyrelsen kan også anlægge erstatningssag mod et kommunalbestyrelsesmedlem, der er ansvarligt for, at kommunen er påført et tab. Alternativt kan Ankestyrelsen fastsætte et beløb under hensyn til den udviste skyld, skadens størrelse og øvrige omstændigheder, som kommunalbestyrelsesmedlemmet kan betale, mod at Ankestyrelsen frafalder sagsanlæg.

Fælles for sanktionerne er, at Ankestyrelsen kun kan anvende dem, hvis der foreligger en ulovlighed fra kommunens side. Sanktionerne skal også være nødvendige i det konkrete tilfælde. Der skal altså være proportionalitet mellem mål og middel. Det vil altså som udgangspunkt ikke være relevant at anvende sanktioner, hvis en vejledende udtalelse til kommunen er tilstrækkelig for at få rettet op på det ulovlige forhold.

I praksis er det sjældent nødvendigt for tilsynet at gå så langt som at anvende sanktioner, fordi kommunerne retter op på eventuelle ulovligheder, når tilsynet retter henvendelse til dem.

Ugyldighed

I modsætning til almindelige klageinstanser og domstolene har Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed ikke mulighed for at statuere, at en kommunes afgørelse er ugyldig.

Det betyder, at hvis en kommunalbestyrelse for eksempel har truffet en ulovlig afgørelse i et habilitetsspørgsmål, kan tilsynet ikke tage stilling til, om den beslutning, som blev truffet af blandt andet det inhabile kommunalbestyrelsesmedlem, er ugyldig. Men Ankestyrelsen kan sætte beslutningen ud af kraft, hvis betingelserne for det er opfyldt.

Det betyder blandt andet, at annullationen skal være nødvendig i det konkrete tilfælde. Tilsynet vil også ved annullationsvurderingen kunne inddrage synspunkter, der svarer til de synspunkter, domstolene anvender ved afgørelsen af, om retlige mangler skal medføre ugyldighed.

Vil du vide mere om tilsynets praksis?

Ankestyrelsens tilsyn har fået en ny database, hvor du kan få viden om tilsynets praksis. Databasen er tilgængelig på Ankestyrelsens hjemmeside her:

Ankestyrelsens udtalelsesdatabase

Du kan læse vejledende udtalelser fra tilsynet fordelt på forskellige emner. Det er også muligt at finde sager, hvor tilsynet har taget stilling til anvendelse af sanktioner.

Sidst opdateret 17.11.2020

Hilsen Peter