Citat:
Oprindeligt indsendt af Mad
...Jeg ved stadig ikke helt hvad det med kontrol betyder, skal jeg mon igennem det hele igen om 3 år, med ressource profil, læger... o.s.v?
|
"...Der er ikke nogen lovgivningsmæssig mulighed for at anvende begrebet en midlertidig pension. Begrebet førtidspension med kontrol eksisterer heller ikke. Men en kommune kan i særlige situationer tilkende førtidspension efter pensionslovens § 20, stk. 1 og
samtidig beslutte, at sagen genoptages til vurdering på et senere tidspunkt, der fastsættes af kommunen.
Vurderingen af, hvorvidt nedsættelsen af arbejdsevnen er varig, er helt central og et udtryk for, at førtidspension er en varig ydelse til forsørgelse.
Kommunen kan i helt særlige tilfælde tilkende førtidspension, selv om det ikke helt kan udelukkes, at der på længere sigt kan opnås en vis forbedring af arbejdsevnen ved yderligere forsøg på behandling. Der skal dog være tale om personer med en alvorlig lidelse, der på afgørelsestidspunktet vurderes at være ude af stand til at kunne blive selvforsørgende ved hjælp af arbejde som udgangspunkt inden for en længere periode på omkring 5 år.
Sådanne sager skal tages op til fornyet vurdering på det tidspunkt, hvor det forventes, at der kan gennemføres yderligere behandling, eller hvor tilstanden kunne have ændret sig.
Der kan eksempelvis være tale om meget unge med psykiske lidelser eller patienter med sygdomme, der erfaringsmæssigt har et uforudsigeligt forløb. Der kan således i praksis blive tale om en form for undtagelse fra varighedskriteriet...."