04-06-2016, 01:27
|
#2
|
Webmaster
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.806
Styrke: 67
|
I burde stadig blive betragtet som enlige eftersom i er i familie...og dermed ikke kan være i et ægteskabslignende forhold til hinanden..
Citat:
Hvornår er man enlig eller samlevende?
Når du modtager pension, har det betydning, om du er enlig eller samlevende. Du kan som hovedregel få mere i pension, hvis du er enlig, end hvis du bor sammen med en anden i et ægteskabslignende forhold. Et ægteskabslignende forhold er kendetegnet ved, at to personer har fælles husførelse, og at deres samlivsforhold kan føre til ægteskab efter dansk ret.
Du er enlig, hvis der ikke er andre på adressen, som bidrager til den fælles husførelse i hjemmet, fx ved at betale til husholdningen og ved at arbejde i hjemmet. Hvis du bor sammen med fx en bror eller søster, og I har fælles husførelse, vil I også blive betragtet som enlige.
Vær opmærksom på, at du godt kan være i et ægteskabslignende forhold med en person, der ikke er tilmeldt samme adresse som dig. Det afgørende ved vurderingen af, om du er enlig eller samlevende, er, om fordelene ved jeres fællesskab kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende personer har.
Hvis du er gift, og du eller din ægtefælle er flyttet på plejehjem eller plejecenter, vil I dog blive betragtet som enlige.
I en vejledning fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold kan du læse om, hvilke særlige regler der gælder, når du modtager folke- eller førtidspension som enlig.
|
Kilde: https://www.borger.dk/Sider/Foertids...b-badeb4eff79c (Se punktet "Hvornår er man enlig eller samlevende")
|
|
|