Søger en person med kroniske smerter

[Stine Hansen]

Hej alle brugere.

Jeg hedder Stine og jeg er ved at skrive en artikel om kroniske smerter. Jeg bygger min artikel på en undersøgelse der viser at 30.000 smertepatienter overvejer selvmord. I den forbindelse vil jeg gerne i kontakt med en der har lyst til at fortælle mig lidt om, hvordan det er at leve med kroniske smerter. Det drejer sig om et ganske kort erfarings interview. Jeg håber der er nogle der har lyst til at medvirke, da det er virkelig vigtigt at få sat fokus på problemet.

Har du lyst kan du kontakte mig på telefon: 61168457 eller mail [email protected]

Kærlig hilsen

Stine Hansen
Journaliststuderende

Er der nogen her på siden der har kontaktet Stine ?

Det kunne måske være en god ide lige at lade en bemærkning falde hvis man gør det, ellers risikere vi at der sidder en masse mennesker med kroniske smerter som ikke skriver fordi vi tror at alle andre gør det

og det ville jo være spild , når man endelig har mulighed for at komme frem med noget om det emne ....

[bobo]

jeg har kontaktet hende, og givet mit telefonnummer, samt rådet hende til at kontakte smerteklinikkerne, så er spænt på at høre hvad hun vil med det, om det igen er en der er (ansat/afhængig af løn fra kommunen eller staten)

[Marolle]

har man kroniske smerter hvis man har haft piskesmæld/whiplash i over 1½ år ?

[trinemor]

Jeg får ihvertfald stærke smertestillende hver dag nu på 3 - 4 år så jeg er vist i målgruppen! hvis du stadig mangler kan du evt kontakte mig over pb knuzz trinemor..

Marolle ja det kan man sagtens betegne som kronisk smertesyndrom da man jo har kronisk smerte, der er også forskel på hvilke læge man har, nogen læger nægter at tage feks ordet fib i deres mund og kalder det derfor heller for kronisk smertesyndrom...

Jeg søgte på ordet og fandt der her artikel hos fnug den beskriver det vist meget godt ...

Smerten delt i tre
af Kristian Jensen

Kroniske smerter er ikke blot kroniske smerter. De inddeles ofte i 3 forskellige typer, og behandlingsformerne er forskellige. Har man i længere tid haft kroniske smerter, vil man oftest være berørt af alle 3 slags kroniske smerter. Med hjælp fra læge Mogens Pfeiffer Jensen fra Dansk Smerteforskningscenter, Århus Universitet, kommer her fortællingen om de kroniske smerters tredeling.

Alle med gigt ved, at der følger kroniske smerter med sygdommen. Men det er ikke altid klart, hvorfor man den ene gang kommer hjem fra lægen med en recept på Methotrexate og andre gange et anti-depressivt middel og en helt tredje gang får en henvisning til fysioterapien eller psykologen.

Årsagen til at man får behandling i både øst og vest er, at kroniske smerter ikke kun er én ting, og derfor må man ty til metoder fra både øst og vest, nord og syd for at behandle dem. Overordnet findes der 3 forskellige slags kroniske smerter: Dem som stammer fra vævsødelæggelse, dem som skyldes skader på selve smertesystemet og dem man omtaler som det kroniske smertesyndrom.

Hammeren over fingrene
De kroniske vævsødelæggende smerter kaldes blandt læger nociceptiske smerter. Det lyder måske lidt dramatisk, når man taler om smerter, der skyldes vævsødelæggelse, men det betyder blot en påvirkning af kroppen, som forårsager smerte ved at påvirke nervesystemet. Når man f.eks. slår sig over fingeren med en hammer betegnes denne smerte også som en vævsødelæggende smerte.

For en person med gigt vil de kroniske vævsødelæggende smerter stamme fra hævede, betændte led. Indenfor denne type smerter er der 2 medicinske behandlinger. Den ene er medicin, som mindsker betændelsen i leddene og derved også mindsker smerten, f.eks. binyrebarkhormon. Den anden er direkte smertestillende medicin, f.eks. Panodil og morfin. Betændelseshæmmende medicin forsøger at fjerne årsagen til smerten, smertestillende medicin fjerner kun symptomerne.

Det er aldrig helt ufarligt at behandle med medicin. Det gælder især for mennesker med gigt som ofte tager mange forskellige former for medicin og ofte hver dag og i store doser. Men uanset om man spiser én eller 30 piller om dagen, skal man altid være opmærksom på de bivirkninger, der kan være ved den medicin man får. Læs brugsanvisningen der følger med pillerne grundigt, slå op i Lægemiddelhåndbogen, få en patientvejledning fra din gigtlæge eller spørg til erfaringerne hos andre FNUG'ere. Du kan også læse mere om gigt og medicin i håndbogen "Du og gigten", som FNUG og Gigtforeningen har udgivet sammen (OBS! Der kommer snart en ny og revideret udgave - der kommer opslag i FNUG-bladet, når den udkommer).

Nerver på afveje
De kroniske vævsødelæggende smerter er de mest håndtérbare for lægerne. Her er årsagen rimelig klar, og udbuddet af medikamenter er forholdsvis stort. Men som nævnt er disse smerter kun én af 3 mulige former for kroniske smerter. Den anden i rækken er de kroniske smerter, der skyldes skader på smertesystemet. Dem kalder lægerne de neurogene smerter.

Skaderne på smertesystemet kan f.eks. komme af skader på et led. Nedbrydes leddet af gigten, kan nervebanerne blive revet over, eller det beskadigede led kan komme til at trykke på nogle nervebaner og derved skabe smertefornemmelser. Nogle mennesker som har fået amputeret et ben kan alligevel godt få ondt i den fod, de ikke længere har. Årsagen er, at et eller andet sted i kroppen bliver de nervebaner, som før bragte besked op til hjernen om at det gjorde ondt i foden påvirket, og man føler det derfor som om det er foden, der gør ondt. Ledskader som giver skader på smertesystemet kan på ligende måde give smerter rundt om i kroppen, fordi skaderne påvirker nervebanerne. så kroppen tror, at den har ondt.

Smerter som skyldes skader på smertesystemet er svære at behandle. Det har vist sig at medicin mod depressioner og epilepsi kan mindske smerterne, men de kan ikke fjerne dem. Igen er det her vigtigt at være klar over bivirkningerne. Anti-depressive midler kan give træthed og hjerteforstyrrelser, og epilepsi-medicin kan give svimmelhed og træthed. Ved siden af medicinen kan fysioterapi hjælpe, ligesom behandlinger med et TNS-apparat, hvor der sendes små elektriske impulser ind i huden, som bremser smertesignaler på vej ind i rygmarven/hjernen.

Det Kroniske Smertesyndrom
Den sidste form for kroniske smerter betegnes det kroniske smertesyndrom. Denne form for smerte er den, lægerne har allersværest ved at finde forklaringen på eller lindre. Problemet er, at smerterne hverken synes, at skyldes vævsødelæggelser eller skader på smertesystemet. Folk som har haft smerter igennem længere tid, udvikler simpelthen en overfølsomhed overfor smerter, uden man egentlig ved hvorfor. Selv en ganske normal berøring af huden, en let kulde eller andre harmløse ting opleves af personen som meget smertefuld. Nu er det jo ikke alle med kroniske smerter, der er ramt lige hårdt af syndromet, men generelt gælder det, at jo længere tid man har været udsat for en eller anden smerte, f.eks. i forbindelse med gigt, jo mindre skal der til før man føler smerte - smertegrænsen sænkes.

Overfor det kroniske smertesyndrom står man svagt rent medicinsk. Dog har nogle glæde af de anti-depressive midler. Ofte har forskellige former for medicin kun en meget lille effekt, og med mindre den medicin man får mod syndromet hurtigt har en klar effekt, er medicin en dårlig ide. Fysioterapi er derimod en bedre løsning. F.eks. har det vist sig, at mennesker med kroniske rygsmerter oparbejder en højere smertegrænse ved hjælp af motion og styrketræning. Effekten overfor folk med gigt er desværre mindre tydelig, men lægernes råd er alligevel, at man gerne må motionere alt det ens gigt giver mulighed for. En anden løsning er psykologbehandling. Mange forbinder det at gå til psykolog med at være skør, skizofren, sindssyg eller det der er værre, men man skal ikke lade sig skræmme. Psykologen kan hjælpe én til bedre at leve med sin smerte og i bedste fald at mindske effekten af det kroniske smertesyndrom.

Kend behandlingens grænser
Der er altså en god grund til, at man kan opleve, at ens behandling bevæger sig fra øst til vest, og mellem læge, fysioterapeut og psykolog. Det er dog vigtigt, at lægen gør en opmærksom på, hvorfor man får den ene eller den anden behandling, og hvad lægen ønsker at opnå med behandlingen. Hvis lægen ikke gør det af sig selv - så spørg ham/hende. På den måde kan man selv bedre bedømme, hvordan behandlingen virker. Det nytter f.eks. ikke noget, at man går og håber på, at betændelsen i ens led forsvinder, hvis man i øjeblikket behandles for skader på smertesystemet via epilepsi-medicin. Og det er også vigtigt, at man ved på hvilke områder lægen kan gøre mest (vævsødelæggelser og skader på smertesystemet), og hvor man eventuelt skal gå til andre for at hente hjælp. F.eks. bruges psykologen oftest som en sidste udvej i behandlingen til dem, som ikke kan hjælpes mere rent medicinsk. Men sådan behøver det jo ikke at være. I stedet for at se psykologen som et sidste alternativ kunne man jo se psykologen som et supplement til den lægelige behandling, et supplement som kan blive brugt allerede tidligt i sygdomsforløbet.

kilde http://www.fnug.dk/sw7764.asp

[Huldra]

næ, nej 1½ år med piskesmæld er ingenting.. især hvis man spørger min sagsbehandler på kommunen/jobcenter. jeg har haft det i 2½ år, netop gennemgået en arbejdsprøvning som jeg ikke kunne holde til, og fået af vide at jeg intet fejler, skal bare fise ud og arbejde på alm. vilkår. øvøv.. nå, tror lige jeg skriver min historie andet sted, hvis nogen har et godt råd eller flere. undskyld stjælningen af tråden.

[zuza]

He-he.... Smerter kan være mange ting.

Smerter og penge

--------------------------------------------------------------------------------

Denne nyhed trickede min sorte humor.

Gad vide, om kontanthjælpsmodtagere lider af kroniske smerter?

Gad vide, om børsspekulanter lider af smerteanfald?

Lider kommunerne af kroniske smerter?

Og husejerne? Når huspriserne falder igen?

Citat:
Det er ren smerte at miste penge

Taber du penge, kommer det til at gøre ondt. Det har to hjerneforskere fra London bevist, skriver DR.

Ifølge forskerne er det muligt at sammenligne tabet af penge med fysisk smerte.

Resultaterne viser, at pengetab påvirker den samme del af hjernen, som bliver berørt, når man slår sig.

http://www.børsen.dk/

Det er måske regeringens "lommesmerter", der vejer tungere end befolkningens kroniske smerter.

Huldra ja gør det, det kan jo være nogen af os andre der heller ikke har smerter har nogen råd til dig du kan bruge ...

Akja de kære sagsbehandlere gad vide hvordan de ville pive hvis det var dem selv ...

Oprindeligt indsendt af Huldra

næ, nej 1½ år med piskesmæld er ingenting.. især hvis man spørger min sagsbehandler på kommunen/jobcenter. jeg har haft det i 2½ år, netop gennemgået en arbejdsprøvning som jeg ikke kunne holde til, og fået af vide at jeg intet fejler, skal bare fise ud og arbejde på alm. vilkår. øvøv.. nå, tror lige jeg skriver min historie andet sted, hvis nogen har et godt råd eller flere. undskyld stjælningen af tråden.

[Peacock]

Jeg har sq hørt meget gemmen de år jeg har haft det ( siden 1996)

mange af de læger jeg har/render ved, har sagt du vil få det meget bedre efter 10 år
øh... nå der gik så de 10 år jeg havde sq ikke fået det bedre tværdigmod


så er der nogen der siger de har to og tre piskesmæld/whiplash
det fatter jeg ikke lige, har selv været i en trafikulykke igen også ramt i numsen

tror nærmere at ens skade kan blive være, hvis man bliver udsadt igen for et smæld.

dog vil jeg sige at aldrig har jeg haft en sagsbehandler, der har trivlet det piskesmældet jeg har, der imod venner om det ikke bare skal arbejdes væk, jo... det har jeg prøvet det hjalp heller ikke

men der er forskellige grader af piskesmæld/whiplash

Whiplash grad 0 Whiplashtraume, ingen subjektive symptomer eller objektive fund
Whiplash grad 1 Whiplashtraume, subjektive symptomer, ingen objektive fund

Whiplash grad 2 Whiplashtraume, subjektive symptomer og objektive fund i form af ømhed af muskler, ledbånd, knogler

Whiplash grad 3 Whiplashtraume og neurologiske udfald

Whiplash grad 4 Whiplashtraume og fraktur