K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 24-05-2022, 21:23   #101
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.040
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Bom-sagen har nået Christiansborg: SF vil have svar fra ministeren

https://www.denoffentlige.dk/politik...fra-ministeren

Den hårdt prøvede familien Bom har nu fået landspolitikernes opmærksomhed. SF's retsordfører vil have ministeren til at svare på, om det virkelig kan være rigtigt, at tre piger kan blive tvunget til at skulle betale en formue til den kommune, der uretmæssigt fjernede dem.
Den bizarre Bom-sag, hvor tre piger skal betale mere end 150.000 kroner til den kommune, der uretmæssigt tvangsfjernede dem, har nået Christiansborg.

Denoffentlige.dk har taget kontakt til en række retsordførere for at få deres vurdering af, om det virkelig kan være rigtigt, at systemet skal være skruet sådan sammen, at man risikerer økonomisk ruin ved at trække et sagsanlæg mod det offentlige tilbage.

Da denoffentlige.dk forelægger sagen for Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører for SF, kommer reaktionen prompte:

”Det var da en ualmindelig tragisk sag. Jeg vil prøve at bede ministeren om en kommentar til sagen, for det virker da grotesk, at pigerne skal betale for at trække en sag tilbage. Det er jo dem, der er ofrene i den pågældende sag.”

Spørgsmålet til ministeren er klar
Og faktisk har Karina Lorentzen allerede formuleret sit spørgsmål til justitsminister Mattias Tesfaye (S):

"Vil ministeren redegøre for, hvordan det sociale system, herunder Ankestyrelsen, skal reagere i sager, hvor børn er tvangsfjernet på grund af anklager om strafbare forhold, hvor sagen enten henlægges, eller forældre frikendes, herunder hvor hurtigt børnene skal flyttes hjem til deres forældre igen, når der viser sig ikke at være hold i anklagerne, og vil ministeren i den forbindelse redegøre for, hvorvidt familien eller børnene kan pålægges at betale sagsomkostningerne i sådanne sager?"

Denoffentlige.dk har også rakt ud til retsordførere fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse endnu.

Bom-sagen kort
Da Hjørring Kommune modtog en anonym anklage om, at familien Boms tre døtre blev solgt til prostitution, blev døtrene tvangsfjernet, imens politiet efterforskede sagen.

Politiet konstaterede hurtigt, at der ikke var hold i anklagerne, men alligevel skulle der gå to år, inden døtrene kom hjem til deres forældre.

Det fik familien til at anlægge en sag mod Hjørring Kommune på vegne af hver datter. Kravet lød på 100.000 kroner i godtgørelse for tort samt en undskyldning.

Men familien fik afslag på fri proces, og derfor var de nødt til at trække søgsmålene tilbage, fordi de ikke havde råd til at fortsætte.

Sidenhen blev de tre døtre, der nu er hhv. 18, 15 og 8 år, pålagt at skulle betale Hjørring Kommune 55.000 kroner hver for at dække sagsomkostninger.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-06-2022, 18:42   #102
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.040
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Fra virkeligheden på Facebook

Mette Valentin TAK

Et spritnyt eksempel på brud på garantiforeskrifter - her Notatpligten og Officialpligten.

Udpluk fra en ordveksling under et møde i en familieafdeling på sjælland.

Far spørger socialrådgiver: Sender du mig et referat af det her møde vi har i dag med hvad vi siger hver især og hvad vi når frem til?

Socialrådgiver svarer: Nej, jeg skriver ikke referater, det har jeg ikke tid til. Jeg har mine egne notater jeg skriver efter møder, med det som jeg synes er vigtigt. Dem kan du læse hvis du beder om aktindsigt.

Støtteperson spørger: Mener du ikke at du har notatpligt?

Socialrådgiver svarer: Det ved jeg ikke noget om, men far er velkommen til at søge aktindsigt påny hvis han gerne vil se hvad jeg har noteret.

Far svarer: Der er over 1500 sider som jeg faktisk HAR læst. Jeg vil blot gerne bede om at få referater efter møderne, som jo har og får stor betydning for sagen, men det kan jeg altså ikke få?

Socialrådgiver svarer: Nej, og nu er det punkt lukket. Du må søge aktindsigt.

Senere på samme møde:

Støtteperson får ordet af mor og spørger: Det her mål er formuleret meget abstrakt og er et livslangt mål - burde det ikke begrundes, konkretiseres og gøres operationelt jf målopfyldelseskriteriet, da det jo netop er anført som mål i handleplanen? Der er jo bred enighed her rundt om bordet om, at der ikke hverken er eller har været bekymringer for barnet på dette punkt.

Socialrådgiver svarer: Ej, ved du hvad. Jeg har skrevet hele specialer. Jeg kunne også godt skrive et helt speciale om den her handleplan men det gør jeg ikke. Det står som det står og hvis alle forstår det, så er det udemærket.

Støtteperson svarer: Så du mener ikke at målene i en handleplan skal være opdaterede, konkrete, begrundede og operationelt opnåelige?

Socialrådgiver svarer: Jeg mener ikke at der skal ændres noget nej.

Sådan fortsatte ordvekslingen på tænderskærende vis gennem mødet. Mødet varede i 1 1/2 time. Lidt trættende - men forældrene var ubercool og klarede det flot. De kæmper en umenneskeligt hård kamp for ordenlighed og både ret til og tilstrækkelig mulighed for, at være forældre for deres elskede barn.

NB: FKU og samværsobservationer mm påviser udemærkede og ubeklikkeligt stærke forældrekompetencer - anbringelsen opretholdes alene fordi plejefamilien og forvaltningen ikke vil hjemgive eller øge samvær selvom både eget B&U
udvalg, ankestyrelsen og byretten har påbudt det.


Det er helt sort
🤬

#Radio24Syv #waitforit

Hilsen Peter

TAK til Mette Valentin
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-06-2022, 20:44   #103
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.040
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Berigtigelse i Digital Forvaltning

Berigtigelse i Digital Forvaltning

Mikal Herting
Cand. scient. pol. Aarhus Universitet 1982 Cell +45 27 24 47 00
Fregatten 4, 1 tv
DK 6400 Sønderborg Denmark
mh@aquut.com
Mikael Hertig er Folkepensionist. Han forsker selvbestaltet indenfor forvaltningsretlig forskelsbehandling af grønlændere i Danmark

Familieadskillelse på myndighedens initiativ

DENNE ARTIKELS ærinde er det synspunkt, at berigtigelse bør ske overalt, hvor de urigtige oplysninger forekommer i en sag

ARTIKLEN handler om processen ved berigtigelse i kommunale familiesager, ser i lyset af de senere tiårs digitalisering. Afsættet og inspirationen er undren over, hvor vanskeligt det er at få sikret, at dybt indgribende afgørelser træffes på et faktuelt sandfærdigt grundlag i familiesager.

https://www.berigtigelse.com/2022/01...R4QpStterMBdmI

Berigtigelse i Digital Forvaltning Familieadskillelse på myndighedens initiativ

Borgerens reaktionsmuligheder

3.2 Berigtigelse

ANSVARET for, at en sag er rigtigt, korrekt, nødvendigt og tilstrækkeligt oplyst, påhviler myndigheden. Det er op til myndigheden at finde ud af, hvordan de fornødne fakta skal tilvejebringes14. Ved berigtigelse forstås her de indsigelser mod sandhedsværdien15 af væsentlige verificerbare udsagn eller forudsætninger for udsagn, der præsenteres for borgeren i forbindelse med behandlingen af en sag, hvor vedkommende er part.

3.2.1. Klagemulighededer ex post

3.2.2. Klagemuligheder Ombudsmandsloven i anbringelsessager

3.2.3. Berigtigelse i forbindelse med samtykke i servicelovens foranstaltninger.

76,5 % af alle anbringelser sker med forældrenes formelle samtykke38. Teoretisk set skulle dette næppe afskære nogen fra at begære usande påstande berigtiget, men den praktiske magtrelation mellem myndighed og borger antyder, at forvaltningerne værdsætter “samarbejde” og på den måde risikerer at se kritik som manglende samarbejdsevne, også når det vedrører berigtigelsesbegæringer. Uanset type og vilkår for anbringelse i forbindelse med fx.

Forældrekompetenceundersøgelser vil forældrene kunne befinde sig i den retsvildfarelse, at alle muligheder er udtømt, så alt sker med formelt samtykke, og fx. berigtigelse skulle være et tegn på manglende samarbejdsvilje.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 03-06-2022, 07:09   #104
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.040
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ankestyrelsen svarer på kritik: Der er høj retssikkerhed i tvangsanbringelsessager

https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...ringelsessager

Nogle medier har stillet spørgsmål til Ankestyrelsens behandling af sager om tvangsanbringelse af børn og unge og mener, at vi ikke varetager forældrenes retssikkerhed tilstrækkeligt i vores sagsbehandling. Vicedirektør Merete Pantmann svarer på kritikken.
Af vicedirektør i Ankestyrelsen Merete Pantmann

Hovedsynspunktet i kritikken er, at kommunernes undersøgelser og udtalelser tillægges meget vægt, hvorimod forældrenes synspunkter og oplysninger ikke tillægges vægt i i Ankestyrelsens sagsbehandling.

Jeg mener, at debatten har været præget af fejlantagelser, og jeg håber, at jeg med dette indlæg kan bidrage til at mane nogle af de alvorligste misforståelser i jorden.

Klagesystemet

Det er ikke sagsbehandlerne i kommunen, der træffer afgørelse i tvangsanbringelsessager. Det er kommunens Børn og unge-udvalg.

Børn og unge-udvalget består af to kommunalbestyrelsesmedlemmer, en dommer og to pædagogisk-psykologisk sagkyndige, der udpeges af Familieretshuset. Det er efter loven dommeren, der leder møderne i udvalget og sikrer, at sagen er tilstrækkelig oplyst til, at udvalget kan træffe afgørelse.

Hvis forældrene er uenige i den afgørelse, børn og unge-udvalget træffer, kan de klage til Ankestyrelsen.

I Ankestyrelsen indgår alle sagens dokumenter i behandlingen. Sagen behandles på et møde, hvor to jurister fra ankestyrelsen og to beskikkede medlemmer afgør sagen.

De beskikkede medlemmer er en slags lægdommere, altså personer uden juridisk baggrund, som sikrer, at afgørelsen afspejler den almindelige opfattelse i befolkningen. Desuden deltager en børnesagkyndig psykolog eller psykiater, som skal rådgive og vejlede.

På mødet kan både forældre og barn deltage og sige deres mening og påpege, hvis der mangler oplysninger eller dokumenter i sagen, eller hvis de er uenige i kommunens udlægning.

Både i Børn og unge-udvalget og i Ankestyrelsen er forældrene repræsenteret af en advokat. De har også mulighed for at have en besidder med. Det samme gælder for barnet. Advokatens honorar betales af kommunen.

Hvis forældrene er uenige i resultatet fra børnemødet i Ankestyrelsen, kan de få sagen indbragt for byretten. De skal blot sige, at de gerne vil have sagen prøvet ved domstolen, så indbringer Ankestyrelsen sagen for byretten. Forældrene beholder deres advokat, der repræsenterer dem i retsmødet.

I Børn og unge-udvalget, i Ankestyrelsen og i byretten skal advokaten hjælpe forældrene med at gennemgå sagens akter og påpege, hvis forældrene mener, at der mangler eller er fejlagtige oplysninger i sagen.

Advokaten skal få forældrenes synspunkter frem og pege på forhold og dokumenter, der taler for, at barnet godt kan udvikle sig og trives hos forældre. I byretten afgøres sagen af en byretsdommer og to børnesagkyndige.

Hvis forældrene er uenige i byrettens afgørelse, kan de bede om Procesbevillingsnævnets tilladelse til at få sagen for landsretten.

Og lad mig slå fast med syvtommersøm, for det synes at være en udbredt misforståelse; domstolene fortager en prøvelse af alle elementer i Ankestyrelsens afgørelse. Det er altså ikke rigtigt, at domstolene ikke kan prøve Ankestyrelsens skøn.

Forældrene har i sager om tvangsanbringelse med andre ord mulighed for uden økonomiske omkostninger at få prøvet alle elementer i deres sag – også skønnet – i op til fire instanser.

Det gør mange forældre brug af. Faktisk indbringes 70 pct. af Ankestyrelsens afgørelser for byretterne, der stadfæster Ankestyrelsens afgørelse i omkring 99 pct. af sagerne.

Jeg har svært ved at komme på andre områder med så mange muligheder for at få prøvet en sag. Selv ikke på det strafferetlige område er der mulighed for prøvelse i fire instanser.

Men det omfattende klagesystem er berettiget, for der træffes meget indgribende afgørelser på dette område. Det handler om børns liv og trivsel, og derfor skal vi vende hver en sten.

Det er til gengæld også min oplevelse, at det sker i disse sager med advokatbistand til forældre og barn igennem hele sagen, med jurister og dommere i alle instanser, der vurderer, om grundlaget for tvangsanbringelse er til stede, og om reglerne er overholdt, og med børnesagkyndige, der bidrager med faglig viden om, hvad barnets og forældrenes udfordringer er, og hvad der skal til for at sikre barnets trivsel og udvikling.

Sagsbehandling ved Ankestyrelsen

Vi er blevet kritiseret for ikke at tillægge forældrenes oplysninger samme vægt som kommunens. I en sag om tvangsanbringelse indgår en stor mængde informationer, erklæringer og beskrivelser, når Ankestyrelsen træffer afgørelse.

I de fleste sager beskriver oplysningerne en udvikling over flere år og giver et billede af forældre, som elsker deres børn højt, men har vanskeligt ved at tage vare på deres børn og give den tryghed og forudsigelighed i opvæksten, som er nødvendig for, at børn trives og udvikler sig.

Der har ofte været iværksat en række støtteforanstaltninger, som trods gode intentioner ikke har ført til den fornødne udvikling og ændring af barnets trivsel i positiv retning.

Ankestyrelsen foretager en samlet vurdering af de mange oplysninger i sagen efter almindelige bevisvurderingsmetoder. Oplysninger fra forskellige kilder, der understøtter det samme billede af, hvordan det går med barnet, vejer sædvanligvis tungere end en oplysning fra en enkelt kilde, der peger i den modsatte retning.

Hvis underretninger eller statusoplysninger fra læger, psykologer, daginstitutioner og skoler tegner et sammenhængende billede af barnets eller familiens vanskeligheder over en længere periode, vil en enkelt ny oplysning om en markant ændring blive medtaget i vurderingen, men det er ofte ikke nok til, at man kan se bort fra de øvrige sammenstemmende oplysninger.

Ankestyrelsen bestræber sig på, at den skriftlige begrundelse for afgørelsen også afspejler, at vi har hørt og forholdt os til børnenes og forældrenes udtalelser og eventuelle tilføjelser til det samlede materiale i sagen.

Ankestyrelsens brug af tilsynet på børneområdet

I nogle sager vurderer Ankestyrelsen, at der er behov for yderligere oplysninger om barnet eller om forældrene for at sikre, at barnet og familien fremover får den rette støtte - også på længere sigt.

Måske skal barnet udredes, så man kan vurdere, om barnet har behov for mere professionel støtte, end barnet kan få i plejefamilien. Der kan også være sket nogle ændringer i forældrenes forhold, som kan betyde, at en forældrekompetenceundersøgelse, der er foretaget år tidligere, ikke længere giver en fuldt dækkende beskrivelse af dem.

I sådanne tilfælde kan Ankestyrelsen pålægge kommunen at iværksætte en udredning af barnet eller af forældrene. Giver Ankestyrelsen kommunerne pålæg om fx en udredning, så fastsætter vi en frist for gennemførelsen, og kommunen skal give os besked, når det er sket.

Gør de ikke det, rykker vi kommunen. Får vi stadig ikke en tilfredsstillende tilbagemelding, giver vi sagen videre til Det Kommunale og Regionale Tilsyn (tilsynet). Tilsynet kan beslutte, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne skal betale tvangsbøder, indtil kommunen iværksætter det, vi har pålagt dem.

I underretningssager og sager om tvangsmæssige foranstaltninger over for børn og unge under 18 år har Ankestyrelsen givet pålæg om fx yderligere udredning i 373 sager i 2020, 273 sager i 2021 og 96 sager i 1. kvartal 2022. Kun i tre sager har vi bedt tilsynet om at følge op, fordi kommunen ikke iværksatte vores pålæg, og så rettede kommunen ind, så tvangsbøder blev aldrig aktuelt.

Kritikken af Ankestyrelsen gør indtryk. Men jeg mener ikke, at den er berettiget. Vi gør et stort arbejde for at sikre retssikkerheden i tvangsfjernelsessager. Vi gør os umage med at sikre, at vi inddrager alle oplysninger i vores vurdering, og at både børn og forældre, der møder i Ankestyrelsen, føler sig godt behandlet.

Men tvangsanbringelsesområdet er et område, hvor der - selvfølgelig - er mange følelser på spil. Derfor skal vi også lytte til kritikken og se på, om vi kan gøre det bedre.

Jeg kan i hvert fald konstatere, at vi ikke lykkedes med at få forklaret, hvordan vi arbejder med sagerne, og hvordan klagesystemet hænger sammen. Jeg håber, at dette indlæg giver en bedre forståelse af, hvor stor borgernes retssikkerhed er på dette område.

Fakta om sagsbehandling af børnesager (sager om anbringelse af børn uden samtykke)

https://ast.dk/born-familie/hvad-han...-uden-samtykke

Fakta om sagsbehandling af børnesager (sager om anbringelse af børn uden samtykke)
Afgørelses- og klagesystemet

Kommunernes forberedelse af sagen

Børn og unge-udvalg

Ankestyrelsens behandling af børnesager

Pålæg til kommunen

Fejl i sagsbehandlingen i kommunen eller i Børn og unge-udvalgets afgørelse

Domstolsbehandling af børnesager

Retssikkerhedsgarantier for forældre og børn og unge over 12 år

Tal om børnesager

Ankestyrelsens kompetence som tilsynsmyndighed i forhold til sagsbehandling på børneområdet

Afgørelses- og klagesystemet


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 03-06-2022, 12:54   #105
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.040
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Sådan lyder den klokkeklart ulovlige trussel til en mor med et autistisk barn,

Anna Munch 24syv

Bottom line er, at vi (Frederiksberg kommune) siger til jer forældre, nu påtager I jer det her forældre ansvar i praksis - ellers så er vi sgu tilbage til §51, så bliver der simpelthen lagt op til at jeres barn bliver undersøgt, taget væk hjemmefra i 2 måneder - uden sin mor - og så bliver han undersøgt psykologisk og pædagogisk, det er det vi ender med.’’


Sådan lyder den klokkeklart ulovlige trussel til en mor med et autistisk barn, da hun ikke vil tage imod et uegnet specialskoletilbud til sin søn, som kommunen ikke engang har udredt endnu.

Og hun er ikke den eneste.

Landsforeningen for Autisme har lavet en rundspørge for 24syv, hvor 226 forældre har svaret.

49% har fået trusler fra kommunen om at få tvangsfjernet deres børn.

Dybt ulovligt og helt uacceptabelt, mener Caroline Adolphsen, lektor i socialret, her til morgen.

Mine vidunderlige kolleger har løftet denne vigtige historie til morgenens program:

Radio 24syv

https://open.spotify.com/episode/7b1...C0xc8JOpY&nd=1

Hilsen Peter

Bilag
Trusler i den sociale sagsbehandling:

https://www.k10.dk/showthread.php?t=35307
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-06-2022, 21:55   #106
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.040
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Boostet pga profilen gaurij som forsøger at ødelægge. Tryk ikke på profilens tråde.

Jeg har skrevet til Web for at gøre opmærksom på problemet

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 19-06-2022, 18:33   #107
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.040
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Nyt om Børn

I Nyt om Børn for juni kan du læse nye principmeddelelser, en rapport om regler og rammer på de sikrede døgninstitutioner og et indlæg i Altinget om høj retssikkerhed i tvangsanbringelsessager.
Der er desuden flere interessante kursustilbud, du kan tilmelde dig.

Ankestyrelsens principmeddelelse 16-22 om børnefaglig undersøgelse - forældrekompetenceundersøgelse - autoriseret psykolog
Principmeddelelsen fastslår, at kommunen som led i en børnefaglig undersøgelse kan iværksætte en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren. En sådan undersøgelse betegnes en forældrekompetenceundersøgelse. Det er kommunen, som vurderer, om der er behov for at iværksætte en forældrekompetenceundersøgelse som led i en børnefaglig undersøgelse.
Læs hele principmeddelelsen

Principmeddelelse 11-22 om forhold under anbringelsen, behandling, vaccination og COVID-19
Principmeddelelsen fastslår, at kommunen kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet, skal vaccineres, selvom forældremyndighedsindehaverne ikke ønsker, at barnet eller den unge bliver vaccineret.
Læs hele principmeddelelsen

Rapport om regler og rammer på de sikrede døgninstitutioner
Her kan du læse rapport om regler og rammer på de sikrede døgninstitutioner - Undersøgelse af reformen af indsatsen mod ungdomskriminalitet.
Ankestyrelsen har undersøgt, hvordan de sikrede døgninstitutioner arbejder med en række værktøjer, der har til formål at skærpe sikkerheden og skabe ensartede rammer og regler og på tværs af institutionerne.
Læs hele rapporten

Altinget: Høj retssikkerhed i tvangsanbringelsessager
Nogle medier har stillet spørgsmål til Ankestyrelsens behandling af sager om tvangsanbringelse af børn og unge og mener, at vi ikke varetager forældrenes retssikkerhed tilstrækkeligt i vores sagsbehandling. Vicedirektør Merete Pantmann svarer på kritikken i et indlæg i Altinget, hvor hun fortæller om det omfattende klagesystem, der er på området.
Læs indlæg

Læs også fakta om sagsbehandling af børnesager (sager om anbringelser af børn uden samtykke) her

https://ast.dk/born-familie/hvad-han...-uden-samtykke

Fakta om sagsbehandling af børnesager (sager om anbringelse af børn uden samtykke)
Afgørelses- og klagesystemet

Kommunernes forberedelse af sagen

Børn og unge-udvalg

Ankestyrelsens behandling af børnesager

Pålæg til kommunen

Fejl i sagsbehandlingen i kommunen eller i Børn og unge-udvalgets afgørelse

Domstolsbehandling af børnesager

Retssikkerhedsgarantier for forældre og børn og unge over 12 år

Tal om børnesager

Ankestyrelsens kompetence som tilsynsmyndighed i forhold til sagsbehandling på børneområdet

Afgørelses- og klagesystemet

Det er ikke sagsbehandlerne i kommunen, der træffer afgørelse i sager om anbringelse af børn og unge uden samtykke. Det er kommunens Børn og unge-udvalg. Kommunen forbereder sagen med en indstilling til Børn og unge-udvalget. Børn og unge-udvalgets afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen. Hvis forældrene beder om det, indbringes sagen for domstolene. Børn og unge har selvstændig klageret fra de er 12 år.

Kommunernes forberedelse af sagen

Børn og unge-udvalget afgør sagen på baggrund af kommunens indstilling. Sagen forberedes i den kommune, hvor familien bor. Oftest har der været et langvarigt kendskab til familien, og der har været iværksat en række støtteforanstaltninger, inden kommunen vurderer, at barnet eller den unge har brug for en støtte og udvikling, der ikke kan sikres i hjemmet.

Kommunen skal inddrage forældrene og barnet eller den unge i deres overvejelser og skal forsøge at opnå forældrenes samtykke til en anbringelse. Hvis barnet er over 15 år, skal kommunen også forsøge at få et samtykke fra den unge.

Der er i serviceloven og i forretningsordenen for børn og unge-udvalgene fastsat, hvilken type oplysninger sådan en indstilling skal indeholde. De oplysninger, der skal forelægges for Børn og unge-udvalget omfatter en grundig beskrivelse af både barnets eller den unges og forældrenes ressourcer, problemer og netværk.

I de fleste tilfælde er oplysningerne baseret på kommunens og fx daginstitutioner og skolers kontakt med og støtte til familien gennem flere år samt lægelige oplysninger. Sammen med indstillingen til Børn og unge-udvalget vedlægges sagens akter (oplysninger, udtalelser, erklæringer mv.).

Børn og unge-udvalg

Børn og unge-udvalget består af to kommunalbestyrelsesmedlemmer, en dommer og to pædagogisk-psykologisk sagkyndige. Det er efter loven dommeren, der leder møderne i udvalget og påser, at indstillingen indeholder de oplysninger, som loven foreskriver.

Børn og unge-udvalgets afgørelser om tvangsanbringelse træffes med kvalificeret flertal. Det betyder, at mindst fire medlemmer skal være til stede og stemme for indstillingen. Hvis dommeren ikke er enig i den afgørelse, Børn og unge-udvalget træffer, skal det fremgå af den afgørelse, som barnet eller den unge og forældrene får. Udvalgets afgørelse går ud på at sige ja eller nej til kommunens indstilling. Udvalget kan ikke træffe en afgørelse, der sætter andre støtteforanstaltninger i stedet for en anbringelse, eller supplerer anbringelsen med yderligere støtteforanstaltninger.

Børn over 12 år og forældrene har ret til advokatbistand, når en sag skal behandles i børn og unge-udvalget (en advokat til barnet og en til forældrene), og de har ret til at se alle sagens akter og til at komme til mødet i Børn og unge-udvalget og udtale sig, inden der træffes afgørelse

Barnet eller den unge og forældrene kan således med bistand fra deres advokat fremhæve de forhold og fremlægge dokumenter, som understøtter deres opfattelse af sagen.

Hvis forældrene er uenige i den afgørelse, Børn og unge-udvalget træffer, kan de klage til Ankestyrelsen. Børn og unge har selvstændig klageret, fra de er 12 år.

Ankestyrelsens behandling af børnesager

Ankestyrelsen modtager alle dokumenter, erklæringer mv., der indgår i sagen, og foretager på det grundlag sin egen vurdering af sagen.

Ankestyrelsen indhenter desuden så vidt muligt aktuelle oplysninger om barnet fra anbringelsessted, daginstitutioner eller skoler samt eventuelle oplysninger om, hvordan samvær mellem forældre og barn forløber.

Sagen behandles på et møde, hvor to jurister fra ankestyrelsen og to beskikkede medlemmer afgør sagen. De beskikkede medlemmer er en slags lægdommere - altså personer uden juridisk baggrund - som sikrer, at afgørelsen afspejler den almindelige opfattelse i befolkningen. Desuden deltager en børnesagkyndig psykolog eller psykiater, som rådgiver og vejleder men uden stemmeret.

De beskikkede medlemmer udpeges efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, KL (Kommunernes Landsforening) eller Danske Handicaporganisationer.

Ligesom i Børn og unge-udvalget har børn og unge over 12 år og forældrene ret til advokatbistand, og de har ret til at se alle sagens akter og til at møde i Ankestyrelsen og til at udtale sig, inden der træffes afgørelse.

Retten til at se dokumenterne i sagen håndteres i Ankestyrelsen på den måde, at alle de dokumenter i sagen, som dem, der skal træffe, og den børnesagkyndige får, bliver sendt til barnet eller den unges og forældrenes advokater en uge inden mødet i Ankestyrelsen. Barnet eller den unge og forældrene kan således med bistand fra deres advokat supplere eller korrigere sagsmaterialet.

Der indgår således en stor mængde informationer, som alle sammen inddrages, når Ankestyrelsen træffer afgørelse. I de fleste sager beskriver disse oplysninger både barnet eller den unge og forældrene over flere år.

Der har ofte været iværksat en række støtteforanstaltninger, som trods gode intentioner ikke har ført til den fornødne udvikling og ændring af barnet eller den unges vilkår.

Ankestyrelsens vægtning af de mange oplysninger i sagen foregår efter almindelige bevisafvejningsprincipper. Oplysninger fra forskellige kilder, der understøtter det samme billede, vil sædvanligvis veje tungere end en afvigende oplysning fra en enkelt kilde.

Hvis eksempelvis underretninger eller statusoplysninger fra daginstitutioner, skoler eller andre myndigheder og fra læger eller psykologer tegner et sammenhængende billede af barnets eller familiens vanskeligheder over en længere periode, vil en enkelt ny oplysning om en markant ændring ikke blive tillagt samme vægt.

Afgørelsen træffes ved almindeligt flertal. Hvis stemmerne står lige, er formandens (en af Ankestyrelsens jurister) stemme afgørende. Hvis der ikke er enighed, skal det fremgå af den afgørelse, der sendes til barnet eller den unge og forældrene.

Ankestyrelsen bestræber sig på, at begrundelsen for afgørelsen afspejler, at vi har hørt og forholdt os til barnets eller den unges og forældrenes udtalelser og eventuelle tilføjelser til det samlede materiale, som danner grundlaget for afgørelsen.

Vi vurderer endvidere, hvornår Børn og unge-udvalget senest skal have forelagt sagen på ny for at vurdere, om barnet eller den unge fortsat skal være anbragt. Fristen fastsættes typisk til 1 år, når barnet eller den unge ikke tidligere har været anbragt uden for hjemmet.

Hvis en beskikket eller andre er uenig i den afgørelse, som flertallet når frem til, er der mulighed for at afgive dissens. Der afgives dissens i mindre end 1 pct. af sagerne.

Hvis barnet over 12 år eller forældrene er uenige i resultatet fra børnemødet i Ankestyrelsen, kan de få sagen indbragt for byretten. De skal blot sige, at de gerne vil have sagen prøvet ved domstolen, så indbringer Ankestyrelsen sagen for byretten uden omkostninger for barnet eller den unge eller forældrene.

74 % af de afgørelser, Ankestyrelsen træffer om tvangsanbringelse, bliver indbragt for domstolene.

Pålæg til kommunen

I nogle sager vurderer Ankestyrelsen, at der er behov for at iværksætte yderligere støtteforanstaltninger for barnet eller den unge eller for forældrene, eller at der er behov for yderligere oplysninger om barnet eller om forældrene for at sikre, at barnet eller den unge og familien får den rette støtte også på længere sigt.

Der kan eksempelvis være behov for, at barnet eller den unge bliver udredt, for at det kan vurderes, om barnet har behov for mere professionel støtte, end barnet kan få i den plejefamilie, hvor det er anbragt, eller forældrene kan have gjort opmærksom på, at der er sket nogle ændringer i deres forhold, som kan betyde, at der er grundlag for at foretage en forældrekompetenceundersøgelse.

I sådanne tilfælde vil Ankestyrelsen efter en konkret vurdering pålægge kommunen at iværksætte støtteforanstaltninger eller at undersøge barnet eller den unge eller forældrene.

Selv om der gives pålæg om yderligere undersøgelser af barnet eller den unge eller af forældrene er det dog ikke ensbetydende med, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt grundlag for, at Ankestyrelsen kan vurdere, at det bedste for barnet eller den unge er at være anbragt uden for hjemmet.

Når Ankestyrelsen giver kommunerne pålæg om at iværksætte yderligere undersøgelser, fastsætter vi samtidig en frist for, hvornår den skal være gennemført, og vi beder kommunen om at give os en tilbagemelding, når det er sket.

Hvis vi ikke får en tilbagemelding, følger vi op og rykker kommunen, og hvis vi stadig ikke får en tilfredsstillende tilbagemelding, giver vi sagen videre til tilsynet (Det Kommunale og Regionale Tilsyn), der har sanktionsmuligheder over for kommunen.

Ankestyrelsen har givet pålæg i 373 sager i 2020, 273 sager i 2021, og 96 sager i 1. kvartal 2022. Bortset fra tre sager har vi i alle sager fået en tilfredsstillende tilbagemelding fra kommunen eventuelt efter at vi har fulgt op og rykket kommunen. I de sidste tre sager, har vi måttet bede tilsynet om at følge op på pålægget.

Fejl i sagsbehandlingen i kommunen eller i Børn og unge-udvalgets afgørelse

Når Ankestyrelsen behandler en klage, skal vi også vurdere, om førsteinstansen overholder formelle regler for sagsbehandlingen.

De vigtigste regler er naturligvis dem, hvis overholdelse generelt er af væsentlig betydning for afgørelsernes lovlighed og rigtighed. Det er for eksempel:

• Borgerens ret til at komme med bemærkninger til sagen, inden den bliver afgjort (partshøring)

• Reglen om at alle nødvendige og tilstrækkelige oplysninger skal ligge i sagen, inden den bliver afgjort (undersøgelsesprincippet)

• Borgerens ret til at få en forklaring på afgørelsens resultat (begrundelse).

Overholder myndigheden ikke de regler, vil det normalt medføre, at afgørelsen er ugyldig og derfor ikke skal gælde for borgeren.

I børnesager er der desuden regler om, hvilke oplysninger kommunen skal have tilvejebragt, inden sagen forelægges for Børn og unge-udvalget.

Når det er muligt, afhjælper/reparerer Ankestyrelsen formelle fejl ved selv at træffe en afgørelse, der overholder de formelle regler. I de tilfælde stadfæster Ankestyrelsen eksempelvis kommunens afgørelse, men gør samtidig i vores afgørelse opmærksom på, at der er sket formelle fejl i sagsbehandlingen.

I andre tilfælde foreligger de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger i sagen til, at Ankestyrelsen kan træffe afgørelse om anbringelse, men Ankestyrelsen kan samtidig pålægge kommunen at rette op på fejlen. Kommunen kan fx få et pålæg om at revidere en handleplan, der ikke er revideret inden for lovens frister.

Hvis Ankestyrelsen vurderer, at en fejl er så alvorlig, at den fører til, at Børn og unge-udvalgets afgørelse skal ophæves, har Ankestyrelsen i børnesager mulighed for at træffe en ny afgørelse. Det følger af Ankestyrelsens egen-drift beføjelse efter servicelovens § 65.

Det kan eksempelvis forekomme, hvis der er alvorlige fejl i forvaltningens indstilling, manglende børnefaglig undersøgelse eller handleplan i sagen, eller at børn og unge-udvalget ikke har truffet afgørelse over for de rette parter. Er der i disse sager - på trods af fejl - tilstrækkelige oplysninger i sagen til, at der kan træffes en afgørelse, kan Ankestyrelsen træffe afgørelse om anbringelse, således at barnet eller den unge forbliver anbragt, med pålæg til kommunen om at rette op på fejlen inden for en fastsat frist.

Domstolsbehandling af børnesager

Domstolene fortager en prøvelse af alle elementer i Ankestyrelsens afgørelse. Det vil sige, at domstolene også prøver Ankestyrelsens skøn. Domstolene foretager altså deres egen vurdering af sagens samlede oplysninger.

I byretten afgøres sagen af dommeren og to børnesagkyndige.
Domstolene stadfæster Ankestyrelsens afgørelse i 99 pct. af tvangsanbringelsessagerne.

Retssikkerhedsgarantier for forældre og børn og unge over 12 år

Lovgivningen sætter rammerne for, hvilke oplysninger indstillingen fra kommunen til Børn og unge-udvalget skal indeholde. Dommeren i Børn og unge-udvalget påser, at disse krav er overholdt.

Børn over 12 år og forældrene har ret til advokatbistand, når en sag skal behandles i Børn og unge-udvalget (en advokat til barnet og en til forældrene).

Både børn og unge over 12 år og forældre har også ret til en advokat, når sagen behandles i Ankestyrelsen. Det er en ret, som næsten alle forældre og børn og unge benytter sig af. Advokatens honorar betales af kommunen.

Børn og unge over 12 år og deres forældre har ret til at se alle sagens akter og til at møde i børn- og ungeudvalget og i Ankestyrelsen og udtale sig, inden der træffes afgørelse.

På mødet kan både forældre og barnet eller den unge deltage og sige deres mening og supplere med oplysninger, hvis de synes, at der mangler oplysninger eller dokumenter i sagen, eller hvis de er uenige i kommunens udlægning.

Der er en let og omkostningsfri adgang til at få sagen prøvet ved domstolene, i første række byretten. Både børn og unge over 12 år og forældre har ret til advokat også ved behandlingen af sagen ved byretten.

Hvis forældrene er uenige i byrettens afgørelse, kan de bede om Procesbevillingsnævnets tilladelse til at få sagen for landsretten.

Der medvirker dommere/jurister og børnesagkyndige og parterne har advokat i alle led i afgørelseskæden.

Tal om børnesager

Tabel 1 viser antallet af mødebehandlede klagesager i Ankestyrelsen efter serviceloven § 58 om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke. Tabellen viser både antallet af mødebehandlede sager vedrørende klager om godkendelse af foreløbige afgørelser om anbringelse, samt endelige afgørelser om anbringelse.


Læs videre.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 20-06-2022, 22:28   #108
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.040
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Vive og Institut for Menneskerettigheder uenige om effekten af tvangsadoptioner

https://www.kommunen.dk/artikel/vive...ewsletter&nb=1

Vive og Institut for Menneskerettigheder uenige om effekten af tvangsadoptioner

I en ny rapport peger Vive på, at tvangsbortadoptioner giver bedre resultater for børn end anbringelser. Institut for Menneskerettigheder er dog uenige i konklusion og metode for rapporten.


Betalingsmur

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-06-2022, 07:43   #109
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.040
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Flere børn skulle anbringes, det er gået lige modsat.

https://www.berlingske.dk/samfund/fl...isteren-det-er

Flere børn skulle anbringes uden for hjemmet, sagde statsministeren. Det er gået lige modsat

Færre børn blev anbragt uden for hjemmet i 2021, viser nye tal.

Statsminister Mette Frederiksen (S) lagde i sin nytårstale 1. januar 2020 op til, at flere børn skulle anbringes uden for hjemmet for at få en bedre barndom.

»Flere udsatte børn skal have et nyt hjem. Tidligere end i dag. Og vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile,« lød det fra statsministeren. https://www.stm.dk/statsministeren/n...1-januar-2020/

Den udmelding mødte massiv kritik fra en række børneorganisationer, fordi flere anbringelser ikke skulle være et mål i sig selv. Kritikken blev blandt andet fremført af foreningen De Anbragtes Vilkår, som består af nuværende og tidligere anbragte børn og unge. https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-...-ikke-vaere-at


Nu viser nye tal, at det er gået stik modsat Mette Frederiksens intention.

Der blev iværksat 6,3 procent færre anbringelser uden for hjemmet af 0-17-årige børn i 2021 sammenlignet med året før. Antallet faldt fra 2.668 anbringelser til 2.499, viser tal fra Danmarks Statistik. https://www.dst.dk/da/Statistik/nyhe...Html?cid=40734

I perioden 2012-2021 har antallet på intet tidspunkt været lavere end i 2021.

Også det samlede antal børn, der er anbragt, er faldet igennem de seneste år. I 2012 var 14.952 børn anbragt uden for hjemmet, men antallet er i 2021 faldet til 13.386 børn. Det er det laveste i perioden.

https://www.berlingske.dk/politik/an...gsfjerne-flere

Efter nytårstalen fulgte regeringen op med udspillet »Børnene Først«. https://im.dk/nyheder/nyhedsarkiv/20...gere-opvaekst/ Også politiske partier påpegede, at det aldrig måtte handle om at få anbragt flere børn. https://www.altinget.dk/social/artik...e-sidste-udvej Det lykkedes regeringen at lande en politisk aftale om blandt andet en tidligere indsats, men elementet om flere anbringelser blev ikke en del af aftalen.

Mette Frederiksen sagde i nytårstalen også, at flere udsatte børn burde bortadopteres.

I året op til hendes nytårstale blev i alt 25 børn i Danmark anvist til bortadoption til enlige eller par. I 2020 var tallet steget til 40 børn. I 2021 lød antallet på 34 børn, viser tal fra Ankestyrelsen.https://ast.dk/naevn/adoptionsnaevne...ale-adoptioner


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 10:13.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension