Min historie / FTP / Psykiater spørgsmål. Hjælp :-(

[Mella]

Oprindeligt indsendt af S_Phoenix

Det kan jeg love dig for at de gjorde, lagde mig til at sove blot for at få tiden til at gå, hele kørte i mig i stor stil puh...

Sidder nu og er kommet hjem og faldet lidt til ro.. eller så meget som det nu er muligt for nu.
Det vel "naturligt" man ikke har det super godt inden man skal til sådan en samtale, om ikke andet hvad jeg ligesom kan fornemme i det store hele fra andre her også...

Det gik godt, sidder selvfølgelig nu med spørgsmål der kommet til mig efter samtalen.
Tog mig lidt tid at "indse" hvad hun egentligt havde sagt, men alt i alt så endte det godt, i følge min mor så over alt forventning.

Hendes udtalelse kommer til at indeholde følgende:

- Alle behandlingsformer er udtømte. (inkl. nul medicinering, fik åbenbart overbevist hende om det ******* jeg har været igennem, samt nogle af de bivirkninger jeg havde oplevet og i den grad ikke var normale, så er jeg SUPER glad for)

- Stærk frarådning af arbejdsprøvelse.

- Rent diagnose mæssigt stod jeg ikke ekstremt stærkt, som hun så det led jeg under flere former for alvorligt angst af flere forskellige former, hun så ikke de store depressive tegn (hvilket forvirrede mig VOLDSOMT, jeg stoler på min psykolog, og han har hele tiden sagt det er hvad han tror mest på - uden at være helt sikker, så måske hun har ret, bar underligt at høre.

Der hvor det går ind og bliver stærkt (umiddelbart?) som jeg ser det er at hun så hele min situation så alvorlig, så om jeg led under det her eller en med skizofreni gjorde ingen forskel.

Eneste umiddelbare minus var min alder som hun gjorde mig opmærksom på også hvad angår pension. Men var ikke hendes afgørelse som hun også sagde, hun kunne ikke se hvad de ville gøre ellers.
Dette er jeg klar over, og hele tiden været... men kan kun håbe fra nu af.

Har en underlig følelse i kroppen og sindet lige pt. har lidt svært ved at forholde mig til det, UMIDDELBART står det jo rimelig godt til min fordel ???
Er rimelig afslappet, og er virkelig underligt at have det sådan... Men tør ikke være for "glad" endnu, tror ikke jeg har oplevet den sidste svære kamp, men gætter på dette var en af de bedre og ehh "vinde" ??? ... om ikke andet så for nu...

Stadig lidt forvirret, dog "glad" - men hvor længe... prøver og nyde det for en kort stund.
Ved ikke HELT hvordan jeg skal forholde mig til alt det her lige nu og her...

Oh - håber da det gik godt med din ven så da uden det store hurlumhej ! =)

Hehe, det helt i orden, giver vel en lille indikator for din alder så det er nu helt i orden naturligvis, blev kun nysgerrig grundet den måde du skrev det i dit første indlæg.

Hvor godt at du lagde kortene på bordet og at du kunne slappe sådan okay af bagefter.

At hun ikke lige med det vuns putter dig ned i en diagnosekasse, synes jeg da er et godt professionellt træk og som en anden skriver til dig, vægtede hendes kommune udtalelsen meget.

Det må da være en stor lettelse for dig, at du ikke længere behøver, at skulle igennem flere 'medicineringsforsøg' og sådan som jeg læser det, mener hun heller ikke at behandling, kan forbedre din 'tilstand'.
Hvis hun ordret skriver: 'stærk frarådning af arbejdsprøvning', mener jeg at den måske er lidt svag, men der er andre herinde, som ved precis, hvad der skal stå, for at kunne blive fritaget fra sådanne.

Tilgengæld skriver hun jo, at hun ser din tilstand som meget alvorlig og det lagt sammen med at der ikke er nogen fremtid i nye behandlinger, må kommunen jo tage til efterretning.
Som hun også sagde, så kikker de meget på alderen, efter disse hetz som har kørt på yngre mennesker med psykiske lidelser.
Dog - hvis man ikke kan. Så kan bare ikke og hvis de sender dig ud i noget, hvor hun stærkt fraråder det, er det jo så på deres eget ansvar.

Jeg fik bestemt ikke min pension ved at knipse med fingrene.
Det tog flere år og var jo ved at ende helt galt.
Valgte selv at blive dagpatient for ikke psykotiske i gruppeterapi på Fjorden, for endelig at blive g r u n d i g t afklaret, samtidig med at jeg vidste, at kommunen ikke rørte mig, mens jeg befandt mig der.
Det blev til et langt forløb og de bakkede mig op om pensionen og skrev det så tydeligt i statusattesten, at selv en abe ville have forstået budskabet

Det var temmelig hårdt at være der 4 gange om ugen hele dagen i så lang tid, men det gav mig en stor indsigt i mig selv - også det med at være i forskellige teraputiske grupper.
Det at lære mange andre at kende og komme så tæt ind på livet af forskellige sygdomme og problemstillinger, gjorde at jeg fandt ud af, at der ikke er så meget nyt under solen.
Vi har alle vores lideser og kors at bære på. Nogle er så større end andres, men man kan stadig arbejde med og udvikle sig selv og det er jo positivt - uanset lidelse.

Nu har du været gennem denne 'skærsildssamtale' og hun kunne jo flot 'se' dig og jeg er meget sikker på,at hun skriver, hvad hun konkluderer meget klart og tydeligt.
Så igen - nu må du holde fast i det og så tage et skridt ad gangen, okay?

Det gik fint med vennen igår. Tak for at du spurgte og

[S_Phoenix]

Følte ikke jeg havde noget valg... Jeg ved jeg har brug for hjælp, og hun havde "magten" til at gøre det.

Med vilje jeg "først" svarer nu, for var nød til at se hvordan jeg ville reagere et par dage efter, og det går desværre som jeg frygtede.
Jeg var EKSTREMT glad, havde en ro i kroppen jeg ikke havde følt længe, men det var kortvarigt, uroen er så småt stille og roligt begyndt at melde sig igen... ikke i samme stil, men alligevel noget jeg ikke ved hvor stærkt er.

Jeg havde en SMULE... vitterligt en SMULE overblik, men det er ved at foretage sig, som jeg frygtede igen så skulle det vise sig at være kortvarigt, dog ret skal være ret, det kommer ikke op på siden af det angst ******* op til selve mødet.

Jeg er både glad for hun ikke bare puttede mig i en diagnose boks, og så alligevel ikke, for jeg står stadig halvt tomt om hvad jeg egentligt fejler, og har man noget at forholde sig til gør det tingene lidt lettere.

Og ... alligevel.. så det jo en halv løgn... jeg har lidt at forholde mig til, men jeg tror bare ikke jeg finder det som noget "videre" så at sige... "Citat: du lider under flere forskellige former for angst" CA det hun sagde.

Som jeg efterhånden kan forstå alt i alt så er hun en velkendt psykiater med et hvis omdømme... jeg håber dette falder til min fordel i det lange løb, hun læste desværre IKKE de 10 sider jeg havde forberedt (som hun var mildt sagt meget overrasket over at jeg havde gjort, samt den måde det var skrevet på)

Dette føler jeg STADIG i skrivende stund at det ramte mig temmelig hårdt, hun støttede op omkring mig, og der umiddelbart ingen tvivl om hun godt kunne se alvoren, men jeg ved også jeg er en klaphat til at formulere mig mundtligt, eller ... nærmere at huske at få alt vigtigt med, det stod deri.

Eneste jeg kan håbe er hun måske indser nogle flere ting når hun får dem læst, hun tog hendes kopi med som jeg havde taget med, og ville læse dem når hun kom hjem.

Hvad angår medicinsk behandling så betyder det MEGET, rigtigt meget at hun fraråder det. Mine tanker går bar "lidt" på.... kan kommunen alligevel smide mig på det på nogen måde ???

Hun vil skrive ja at der ikke er flere behandlingsmuligheder, og det jo tunge ord, håber bar de vægter det de kan/burde.

Jeg var nød til at gå på et tidspunkt da jeg var ved at knække, og det var på det tidspunkt at det blev sagt mht. stærk frarådning af arbejdsprøvning.
Fik opsummeret det af min mor bagefter, men ja ved godt der er et bestemt ord der kan gå ind og støtte meget kraftigt op omkring det, min mor mente hun sagde det, men ikke helt sikker.

Gætter jeg må vente til jeg ser det fra udtalelsen når den er færdig.

Ja præcis - umiddelbart så taler det rimeligt godt for min sag hvad hun sagde/vil skrive.
Men om det holder osv ved jeg ikke - som sagt så taler min alder mig meget imod som hun også gjorde opmærksom på, ved ikke hvad de ellers vil gøre med mig, jeg er vitterligt et stort spørgsmåltegn omkring det. . .

Men ja nu siger du det selv hehe, de kigger jo meget på den forbandede alder, sjovt som man skal have en hvis alder for at blive ramt af en alvorlig sygdom for det kan jo åbenbart ikke ske før en hvis alder ... **trykker på knappen for ekstrem sarkasme**

Jeg tør ikke tænke på min reaktion hvis de smider mig ud i noget, men må de jo gøre op med sig selv hvis det kommer dertil, selvom jeg ikke kan forstå hvis det kommer dertil, har nu hende samt psykolog der begge skriver i deres udtalelser at de fraråder det. (Britta´s ord måske formuleret kraftigere som sagt???)

Tror nu ikke der nogen der får deres pension sådan bare lige, og gør jeg heller ikke, jeg håber bar på der sker noget godt snart - mere end det her, og ja kræver nok lidt nu, men har "brug" for det

Har selv overvejet mange gange indlæggelse, men der er en barriere i mig der forhindrer det lidt, og hader jeg mig selv for, behøves ikke at banke mig i hovedet for hvor dumt det er, ved jeg godt.
Jeg vælger at se det sådan her, jeg tror alt er muligt, og kan sagtens nå at ende der endnu. . .

Og det på trods af jeg ved de kan gå ind og støtte op omkring det som de gjorde med dig der, jeg er bare "bange"

Jeg kan kun gisme om et "h.elvede" det har været for dig at være der de 4 gange om ugen på den måde... :S

Jeg ønsker bestemt at arbejde med mig selv til at kunne arbejde med mig selv i MIT tempo for på et tidspunkt måske at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet om x antal år (hvis muligt), men så længe de beholder mig i det her ******* så holder de mig kun nede, og tilføjer mere og mere skade som ødelægger mig mere og mere...

Er ikke i tvivl om at hun nok skal få det skrevet så der ikke er nogen tvivl, hun var den første psykiater der har min dybeste respekt... set fra mine øjne: så troede jeg ikke det var muligt at se en psykiater der kunne tænke selv og ikke blot tale en efter munden for derefter at smide en på piller, det kan jeg tage seriøst og respektere.

Jeg prøver.... jeg prøver at holde fanen højt for nu, det bliver nogle lange uger før jeg hører noget nyt, men må jeg jo bide i mig, dagene går langsomt, men de går og er til at komme igennem for det meste...

Og var da så lidt, man kan da ikke bare ignorere sådan noget... jeg kan ikke om ikke andet =)

[Mella]

Hej igen

Jeg sidder med tømmermænd her efter en 'nonkomiframationsfest'.

Kommer til at tænke på et eventyr, som har sat sig rigtig meget fast inden i.
Det handlede om en kæmpe, der var grusom.
Han satte et spejl op og dem der blev ramt, blev til statuer.
Heldigvis som i alle eventyr, endte det g o d t.
Der kom en lille helt og vendte det hersensen spejl og ja.. så kan du jo velsagtens gætte resten

Jeg er lige lidt træt... dog, jeg kan følge dig af følelsen, at nogen overskrider grænserne fuldstændig og aldeles og hvordan angsten og katastrofetankerne ingen ende tager, når det sker.
Jeg har vendt spejlet.

De har netop overskredet mine grænser så meget og derfor står jeg frem og vender det.
På forunderligvis vis bliver de temmelig små!

Jeg tror, det er en god ide, hvis du kontakter mig privat.

[S_Phoenix]

*BUMP*

Nu en lille måned jeg skrev noget her sidst, og nu er jeg her så igen i nærmest et desperat forsøg på at få et svar.

Ved der er et par stykker herinde der har haft Psykiateren Britta borg Winther med gode oplevelser... det har jeg FORMENTLIGT også selv, men... mit egentligt spørgsmål er, hvor lang tid gik der før i fik jeres udtalelse / jobcenteret fik den og bagefter næste skridt nu jeg er igang, hvor lang tid gik der før der skete noget yderligere med jeres sag.

Er virkelig(!!!!) ved at gå ud af mit gode skind, har kunne holde en irriterende facade oppe men kan godt mærke det nærmer sig en ende hastigt, deraf dette indlæg da jeg HÅBER der nogen der ser det her som har haft hende og kan besvare det...

Er godt klar over jeg ikke kan bruge det til super meget da det vel er individuelt hvor lang tid hun er om det, men måske en lille indikator for det om ikke andet.

Var til mødet/psykiatrisk vurdering d.28 april og intet hørt siden, og som sagt - det bare ikke sjovt længere nu

[popiae]

Du kan med god samvittighed rykke for svar.
Husk skriftlig henvendelse, enten mail, eller brev med kommunes stempel, hvor du selv får kopi.

VH Popiae

[S_Phoenix]

Har hmm "rykket" for den hos jobcenteret/sagsbehandler, men alt jeg får af vide er at de ikke har fået eller hørt noget endnu. . .

Psykolog var på vej til at kontakte hende pr. telefon men mente måske det var en anelse for tidligt endnu så droppede det igen desværre. . .