K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Skal kommuner ikke overholde loven?

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Skal kommuner ikke overholde loven? En af vores bruger phhmw føre en sej og lang kamp for at få gjort noget ved at kommunerne ikke overholder Retssikkerhedsloven § 3 stk.2. Følg hans kamp her kom evt med spørgsmål til phhmw

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 03-06-2022, 13:47   #11
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.185
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
DUKH Webinar om betingelserne for tabt arbejdsfortjeneste:

https://www.dukh.dk/Viden/Webinarer?...HMhHL6jtG5wyL4

Bør ses og høres

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet holder løbende webinarer om forskellige emner, som fylder i vores rådgivning.

Herunder finder du webinarer, som har været afholdt. Nye webinarer annonceres på DUKH's Facebook-side, hvor vi også beder om input på forhånd. Vi modtager også gerne input og ønsker til kommende webinarer på vores mail mail@dukh.dk.

Hvis du ikke kan se webinaret herunder, skal du ændre dit cookie-samtykke og acceptere alle cookies. Det gør du ved at klikke på "Indstillinger for cookie-samtykke" nederst på siden i venstre hjørne i den mørkeblå boks.

Lovhenvisninger til webinar om betingelserne for tabt arbejdsfortjeneste:

Bekendtgørelse af lov om social service (serviceloven)
Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, nr. 9007 af 07/01/2014
Vejledningsforpligtelse § 7 i Bekendtgørelse af forvaltningsloven (forvaltningsloven)
Afviklingsperiode § 17 i Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, nr. 932 af 19/06/2020
Principmeddelelser:

Principmeddelelse 43-15 om helhedsvurdering ved målgruppe
Principmeddelelse 10-17 ikke diagnosen
Principmeddelelse 23-17 risiko ikke tilstrækkelig
Principmeddelelse 69-16 enkeltdage
Principmeddelelse 59-18 selvstændige
Principmeddelelse 11-15 feriehindring
Principmeddelelse 95-17 om hjemmeundervisning
Principmeddelelse 231-10 om indretningsperiode
Artikler, undersøgelser og praksisnyt:

Lovguide om tabt arbejdsfortjeneste
Praksisnyt nr. 71 om tabt arbejdsfortjeneste, fra nedsat tid og ledighed
Praksisnyt nr. 73 om beregningsgrundlag
Praksisnyt nr. 81 om §42, §118 og §26
Artikel om beregning, Ankestyrelsen
Artikel om væsentlig nedsættelse og ophør af tabt arbejdsfortjeneste, Ankestyrelsen
Praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste, maj 2022, Ankestyrelsen


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 19-06-2022, 17:48   #12
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.185
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hjælp og støtte efter serviceloven og folkeskolelovgivningen til børn med handicap

[B]Skrivelse om tilrettelæggelse af hjælp og støtte efter serviceloven og folkeskolelovgivningen til børn med handicap og deres familier "Gældende"

Til samtlige kommunalbestyrelser[/B]

https://www.retsinformation.dk/eli/r...n2bwfwi56_MYJs

Børne- og Socialministeriet og Undervisningsministeriet er blevet opmærksomme på, at der i nogle kommuner synes at være uklarhed om, hvordan servicelovens bestemmelser om hjælp og støtte til børn og unge med handicap spiller sammen med folkeskolelovens rammer for blandt andet skoledagens længde. Uklarheden synes i særlig grad at gælde samspillet mellem reglerne om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i serviceloven og folkeskolelovens regler om undervisningspligt og -ret.

Med denne orienteringsskrivelse ønsker vi at sikre, at der skabes klarhed om reglerne, og om hvordan de to regelsæt spiller sammen, i alle landets kommuner.

Skrivelsen skal understøtte kommunerne i at løfte det ansvar, de har for at træffe konkrete, korrekte og helhedsorienterede afgørelser, som sikrer, at børn og unge med handicap får den hjælp og støtte, de har behov for – uanset om hjælpen gives efter serviceloven, folkeskolelovgivningen eller efter andre regelsæt.

I den forbindelse skal det understreges, at kommunerne ikke må afvise ansøgninger om hjælp og støtte alene med henvisning til sektor- eller forvaltningsansvar. Det betyder for eksempel, at kommunerne ikke – med henvisning til folkeskoleloven – må stille krav om, at et barn med handicap skal gå i skole eller i SFO et bestemt antal timer, før kommunen vil tage stilling til en ansøgning om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det indskærpes derfor over for kommunerne, at de ikke må stille et sådant krav, da det vil være i strid med lovgivningen.

Kommunerne skal desuden sikre, at afgørelser om hjælp og støtte altid træffes ud fra en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns og den enkelte families behov og ressourcer - det følger blandt andet af retssikkerhedslovens § 1, nr. 3, og § 5 og folkeskolelovens § 18.

Når kommunerne tilrettelægger hjælpen til det enkelte barn og hans eller hendes familie, skal kommunen derfor sikre, at dette sker i overensstemmelse med de eksisterende regler og retningslinjer på alle relevante lovgivningsområder. Også i de tilfælde, hvor rammerne for tilrettelæggelsen af hjælpen er fastlagt i forskellige lovbestemmelser, har kommunalbestyrelsen et ansvar for at sikre, at afgørelser om hjælp og støtte er baseret på en helhedsvurdering af barnets og familiens behov og ressourcer og for at sikre, at hjælpen er sammenhængende og koordineret.

Når der skal træffes afgørelse om hjælp og støtte til en familie med et barn i den undervisningspligtige alder, vil det eksempelvis betyde, at kommunen skal foretage en helhedsvurdering af familiens behov og situation, herunder barnets skolegang og deltagelse i fritidstilbud.

Hvis barnet ikke kan deltage i skolens undervisning på grund af sygdom, eller skolens leder, der har det pædagogiske ansvar for barnets skolegang, har truffet afgørelse om, at et barn, der får specialundervisning, skal have forkortet skoledagen af helbredsmæssige grunde, skal det indgå i grundlaget for kommunens afgørelse.

Folkeskolelovgivningen indeholder klare regler både om selve skoledagens længde og om mulighederne for at få fritagelse for deltagelse i den obligatoriske undervisning i skolen samt om, hvem der har kompetence til at træffe sådanne afgørelser.

Det er derfor væsentligt at slå fast, at en skoleleders afgørelse om en enkelt elev inden for skolens rammer ikke kan omgøres af den kommunale forvaltning, og at forældrene ikke har mulighed for at bestemme, hvor lang tid barnet skal gå i skole.

Det er imidlertid frivilligt for forældrene, om de ønsker at tage imod et tilbud om en skolefritidsordning eller et andet fritidstilbud.

Alle børn har ret til et fyldestgørende undervisningstilbud. Derfor skal kommuner og skoler tilbyde alle elever, og herunder elever med særlige behov, et undervisningstilbud, der kan opfylde elevens undervisningsmæssige behov, og hvor skoledagen er tilrettelagt, så den tager det fornødne hensyn til elevens særlige behov og behov for støtte.

Den længere og mere varierede skoledag gør det muligt i højere grad end tidligere at opfylde elevernes forskellige behov, og skoledagen kan fx omfatte både fysisk og social træning og egentlig hvile.

Kommuner og skoler har både med baggrund i lovgivningen om inklusion af elever i almenundervisningen og folkeskolereformen fået mulighed for større fleksibilitet i forbindelse med at tilrettelægge støtten til elever med særlige behov. Det gælder fx mulighederne for holddannelse og inddragelse af pædagoger i undervisningen.

Det er i strid med lovgivningen, hvis børn fritages for undervisning, alene fordi skolen ikke kan eller vil tilbyde dem et fornødent undervisningstilbud. Det er kommunalbestyrelsen, der har myndighedsansvaret for at sikre, at alle børn i kommunen har adgang til et egnet undervisningstilbud.

Rammerne for tilrettelæggelse af undervisningen og for fastlæggelse af skoledagens længde mm. er kort beskrevet i bilag 2.

Ud over forpligtelsen til at sikre et fornødent undervisningstilbud har kommunen pligt til at vurdere, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp og støtte til barnet eller familien, typisk efter servicelovens bestemmelser.

I den samlede vurdering af barnets behov og ressourcer bør indgå overvejelser om, hvilken betydning funktionsnedsættelsen og helbredssituationen har for barnets eller den unges skolegang og deltagelse i fritidstilbud. Vurderingen bør altid ske i samråd med forældrene og barnet og i tæt dialog med skoleforvaltningen, og herunder pædagogisk psykologisk rådgivning og skolens leder. Det er i den sammenhæng væsentligt at pointere, at skolefritidsordninger og fritidshjem eller andre fritidstilbud som før nævnt altid er frivillige.

Vurderingen vil ikke mindst have betydning i forhold til afgørelser om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42. Det skal i den forbindelse understreges, at der ikke i afgørelser efter serviceloven kan stilles krav om, hvor lang tid et barn med handicap skal gå i skole eller i skolefritidstilbud, for at forældrene kan få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller anden støtte efter serviceloven.

Afgørelser om hjælp efter servicelovens § 42 må ikke alene baseres på afgørelser om hjælp og støtte efter andre regelsæt. Kommunen er forpligtet til at foretage en selvstændig og grundig afdækning af, om betingelserne for at yde hjælp og støtte efter eksempelvis servicelovens § 42 i øvrigt er opfyldt, før de træffer afgørelse herom.

Med undtagelse af de få steder i den sociale lovgivning, hvor det specifikt er angivet, at en bestemmelse er subsidiær i forhold til andre bestemmelser, vil det således ikke være i overensstemmelse med lovens intentioner, hvis en kommune generelt afviser at tage stilling til en ansøgning om hjælp og støtte efter et bestemt regelsæt med henvisning til, at borgeren skal have udtømt alle støttemuligheder efter et andet regelsæt først.

Kommunalbestyrelsen må derfor heller ikke vedtage serviceniveauer, hvori der opstilles generelle krav til, hvornår en familie til et barn med handicap kan komme i betragtning til ydelser efter serviceloven – eksempelvis krav om, at et barn skal gå i skole eller skolefritidstilbud et bestemt antal timer, før kommunen vil vurdere en ansøgning om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42.

Rammerne for tilkendelse af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og for fastlæggelse af kommunale serviceniveauer er kort beskrevet i bilag 1.

Med denne fælles skrivelse ønsker vi at understrege det kommunale ansvar for at foretage en samlet vurdering af familiens behov for støtte og hjælp på baggrund af familiens behov og ressourcer, herunder barnets skolegang og deltagelse i fritidstilbud. Vi ønsker samtidig at tydeliggøre reglerne og få skabt en bedre forståelse af sammenhængen mellem de to regelsæt.

Det er vores forventning, at skrivelsen har tydeliggjort rammerne for fremtidige afgørelser samt forbedret grundlaget for dialog mellem forvaltningerne i kommunerne og mellem forældre og kommuner. Det er i forlængelse heraf vores forventning, at skrivelsen kan medvirke til, at der fremover opstår færre problemsager på dette område.

Med venlig hilsen

Merete Riisager
Mai Mercado
Undervisningsminister
Børne- og socialminister
Børne- og Socialministeriet, den 15. december 2016


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 08-07-2022, 12:10   #13
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.185
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) er et kommunalt ansvar

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...munalt_ansvar/

Kommunen har det endelige ansvar for den pædagogisk-psykologiske rådgivning til anbringelsessteder mv. i kommunen. Det omfatter også udgifter til pædagogisk-psykologisk rådgivning. Det fremgår af et svar fra Børne- og Undervisningsministeriet til Folketingets Ombudsmand.

Den pædagogisk-psykologiske rådgivning er en vigtig funktion, der skal sikre bl.a., at anbragte børn får det rette skoletilbud. Overlades dele af opgaven, f.eks. udarbejdelse af en pædagogisk-psykologisk vurdering, til et privat anbringelsessted, skal kommunen sikre sig, at der foreligger den nødvendige faglige ekspertise.

”Der har været tvivl om, hvem der kan foretage pædagogisk-psykologiske vurderinger, men det er nu fastslået, at kommunerne har det endelige ansvar for disse vurderinger. Jeg er glad for, at der er kommet en afklaring på dette punkt. Kvaliteten af vurderingerne har stor betydning for, om det enkelte barn får en undervisning, der tilgodeser barnets særlige behov og forudsætninger”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

Sagen udspringer af et tilsynsbesøg, som ombudsmanden foretog på en selvejende institution med en intern skole på Sydsjælland. Her blev det konstateret, at PPR-vurderinger ifølge en overenskomst med Næstved Kommune blev varetaget af en specialpædagogisk konsulent, der var ansat på selve institutionen. Det fremgik af overenskomsten, at der kunne suppleres med køb af psykologisk rådgivning hos kommunen.

Ombudsmanden rejste en sag af egen drift for at få klarhed over, om denne ordning var i overensstemmelse med reglerne. Han bad Børne- og Undervisningsministeriet om en generel udtalelse om reglerne for pædagogisk-psykologisk rådgivning. Ministeriet oplyste i den forbindelse bl.a.:

At beliggenhedskommunen har det endelige ansvar for den pædagogisk-psykologiske rådgivning til anbringelsessteder mv. i kommunen, og at det også omfatter de udgifter, der er forbundet med den pædagogisk-psykologiske rådgivning.
At det beror på de almindelige forvaltningsretlige rammer for delegation, i hvilket omfang andre end kommunen kan forestå dele af den pædagogisk-psykologiske rådgivning.
At det er den delegerende myndighed – her kommunen – der må tage stilling til, om de krav, der må stilles til en sådan delegation, er opfyldt.
Ombudsmanden bad på baggrund af ministeriets svar Næstved Kommune om at forholde sig til konstruktionen af den pædagogisk-psykologiske rådgivning på den selvejende institutions interne skole.

Næstved Kommune oplyste, at kommunen har igangsat en proces for at sikre, at den lever op til den kommunale forpligtelse i forhold til PPR-opgaven. Ombudsmanden har bedt kommunen om en orientering om udfaldet af den igangsatte proces.

Læs Børne- og Undervisningsministeriets svar om reglerne for PPR af henholdsvis 31. maj, 8. oktober og 17. november 2021.

Læs ombudsmandens breve til Næstved Kommune af 17. december 2021 og 15. marts 2022 og Næstved Kommunes svar af 24. januar 2022.

For yderligere oplysninger:

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Susanne Veiga, tlf. 33 13 25 12



FAKTA

Det fremgår af folkeskolelovens § 20, stk. 1, at det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 54.

Endvidere fremgår det af § 20, stk. 2, at det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2, til de børn og unge, der er nævnt i stk. 1.

Efter § 20, stk. 5, kan specialundervisning indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller godkendt anbringelsessted, og efter folkeskolelovens § 22, stk. 5, kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen beliggende dagbehandlingstilbud henvise elever til specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, i dagbehandlingstilbuddet. Tilsvarende kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen beliggende anbringelsessted for børn og unge, der er oprettet eller godkendt efter lov om social service, henvise elever til specialundervisning på anbringelsesstedet.

Henvisning til specialundervisning skal ske efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene, jf. folkeskolelovens § 12, stk. 2.

De nærmere regler for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder er fastsat i bekendtgørelse nr. 693 af 26. maj 2020. Bekendtgørelsen henviser desuden til enkelte bestemmelser i bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Ifølge disse regler skal der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering i forbindelse med henvisning til specialundervisning. Dette gælder også i forbindelse med revisitation og fritagelse for undervisning mv.

Formålet med en pædagogisk-psykologisk vurdering er at belyse elevens kompetencer med henblik på at yde det undervisende personale samt eleven og forældrene rådgivning om tilrettelæggelsen af og indholdet i en undervisning, der kan tilgodese elevens særlige behov og forudsætninger.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 23-07-2022, 22:43   #14
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.185
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Klage/ankemuligheder STU etc

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...-socialområdet

Praksisnyt 74 - Klagemuligheder indenfor socialområdet
ML
01-06-2022

Læs mere om de klagemuligeheder der findes på det sociale område.

Klagemuligheder inden for det sociale område

Hvad kan der klages over, og hvem kan der klages til?

Det kan være svært at finde ud af, hvem der er rette klageinstans i forskellige sagstyper. I DUKH rådgiver vi inden for områderne: sociale, arbejdsmarked, sundhed og skole. Der er forskellige klageinstanser inden for de forskellige områder. I dette Praksisnyt er der fokus på hvad, der kan klages over, og til hvem der kan klages indenfor DUKH's rådgivningsområde.

Hvad kan der klages over
Hvis du er uenig i en afgørelse, sagsbehandlingen eller den hjælp du modtager har du mulighed for at klage.

Hvem du skal klage til, afhænger af hvad og hvem du ønsker at klage over.

Klage til skolelederen
En skoles leder har ansvaret for den administrative og pædagogiske ledelse af en skole. Der er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, når skolelederen eller skolelæreren træffer beslutninger i forbindelse med den praktiske gennemførelse og tilrettelæggelse af undervisningen.

Der er ikke særskilt klageadgang ved beslutninger truffet på baggrund af faktisk forvaltningsvirksomhed.

Beslutninger vedr. den administrative og pædagogiske ledelse af en skole, eksempelvis efter lov om folkeskolen vil skulle indbringes for skolelederen.
Klage til Klagenævnet for Specialundervisning
Klagenævnet for Specialundervisning behandler klager over afgørelser om specialundervisning til både børn, unge og voksne.

Klagenævnet for Specialundervisning behandler klager fra følgende sagsområder:
Specialpædagogisk bistand til førskolebarn
Specialundervisning til folkeskolebarn
Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)
Specialundervisning for voksne
Klage sendes til kommunen, som har truffet afgørelse. Kommunen revurderer, og hvis klage ikke ændres, så sender kommunen klagen til Klagenævnet for specialundervisning til afgørelse. Der er 4 uger til at klage fra den dag afgørelsen modtages.

STU
Efter STU-lovens § 12 kan kommunens afgørelser ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. Klage over afgørelser efter STU-loven behandles således som hovedregel af skolelederen.

Det fremgår dog af STU-loven § 12, stk. 2, at afgørelser om bl.a. målgruppevurderingen af den unge og afbrydelse af ungdomsuddannelsen kan indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning.

Der er ingen klagefrist i STU-loven i forbindelse med indbringelse af klage for Klagenævnet for Specialundervisning.


Autismeforeningen om klagemulighder:
https://www.autismeforening.dk/viden...-klageadgange/

Klagemuligheder og klageadgange

Der er to forskellige klage”systemer”, idet det ene ”system” handler om afgørelser, og det andet om selve sagsbehandlingen, eller den måde, man oplever at bliver behandlet på.

Af: Ulla Kjer, socialrådgiver i Landsforeningen Autisme.

Artiklen er fra juli 2019.


Hilsen Peter

phhmw

Undre sig over at en ANSAT skoleleder afgører i sociale sage, samtidig er denne også økonomisk ansvarlig.

Hvor blev retssikkerheden tabt på gulvet? S.U.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 23-08-2022, 13:30   #15
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.185
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
1000 psykologer i opråb til politikere: Børn og unge mistrives, og vi er dybt bekymre

Hvad er det politikerne ikke forstår?

https://www.dr.dk/nyheder/indland/10...-og-vi-er-dybt

Psykologer mener, at problemer med mistrivsel blandt børn og unge skyldes rammerne på landets dagtilbud og skoler.

Flere børn og unge mistrives, og fagpersonalet har ikke ressourcer nok til at hjælpe dem.
Sådan lyder budskabet i et åbent brev, som flere end 1000 psykologer har skrevet under på og sendt til alle Folketingets medlemmer forud for forhandlingerne om en ny psykiatriplan, som begynder på onsdag.

https://politiken.dk/debat/debatindl...r-det-for-sent

Her skriver de, at 'børnene bliver taberne i et system, hvor forældre og professionelle kan blive enige om, at de rammer børnene tilbydes ikke er tilstrækkelige, men hvor der ikke er mulighed for at lave de tiltag, der vurderes nødvendige for at vende udviklingen'.

PSYKOLOGERNES ANBEFALINGER TIL FOLKETINGET

At der i praksis er tilstrækkelig mange veluddannede pædagoger i daginstitutionerne med den fornødne tid og normering til de vigtige samspil med børnene, der er afgørende for deres videre udvikling. Det er en af de vigtigste forebyggende indsatser.

At lærerne får mere forberedelsestid til at lave en motiverende og inspirerende undervisning. Det er afgørende, at undervisningen passer til børnene, frem for at børnene skal passe til undervisningen, og god undervisning kræver ordentlig forberedelsestid.

Klassestørrelser, som muliggør at læreren kan have tid med alle elever både mhp. relationsarbejde og hjælp til det faglige. Nogle elever har behov for hyppig opfølgning og guidning, hvilket der skal være tid og overskud til, så det ikke sker på bekostning af de øvrige elever.

Tilstrækkelige ressourcer i SFO’er og klubber til at skabe gode og pædagogisk funderede fritidstilbud med tid til nærvær.

At gøre op med tidskrævende screeninger og tests, hvis ikke lærere/pædagoger/psykologer vurderer dem nødvendige for at lave den rigtige indsats for barnet.

Ledelse, lærere og pædagoger skal have tid til at skabe det gode samarbejde med forældrene, PPR og andre samarbejdspartnere.

At PPR-medarbejderne har arbejdsvilkår, der gør det muligt at sikre samarbejdet med ledelse, de fagprofessionelle og forældrene, tæt på barnets hverdag, mhp. at skabe miljøer, hvor børn og unge kan trives og udvikle sig fagligt, socialt og personligt.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 23-08-2022, 19:36   #16
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.185
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvad skete der med reformen, der skulle ændre folkeskolen, men endte som en fiasko?

https://www.dr.dk/nyheder/politik/fa...olen-men-endte

Den kom skævt fra start, vækkede stærke følelser og skabte ophedede debatter, og blev aldrig en succes.

Nu er reformen, der er grundlaget for de mere end 500.000 elevers hverdag i folkeskolen, tilbage i centrum for den politiske debat.

Aftalen bag reformen blev indgået tilbage i 2013, hvor statsministeren hed Helle Thorning-Schmidt. Socialdemokratiet, SF, De Radikale, Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative stod bag.

Men nu siger SF fra og opsiger forliget. Det sker som en reaktion på, at regeringen ikke vil give alle landets kommuner større frihed til at indrette folkeskolen, som de selv vil.

Dermed er der lagt op til en ny politisk armlægning om, hvad der skal ske med folkeskolen.

DR Nyhederhar talt med forskningschef ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen, der er en af Danmarks førende forskere i folkeskolereformen, for at få en forklaring på, hvorfor det gik, som det gjorde, med prestigeprojektet.
Hvad var formålet med lave reformen?

Christine Antorini (S) var undervisningsminister, da aftalen blev indgået den 7. juni 2013.

Andreas Rasch-Christensen forklarer, at det meget handlede om at løfte fagligheden.
- Ultimativt var formålet at støtte nogle af de grupper i skolen, som var udfordret både fagligt og socialt. Nogle af de her reformelementer som lektiehjælp, understøttende undervisning og bevægelse, var særlig for at støtte dem, som havde rigtig svært ved at udvikle sig fagligt og måske også havde problemer med at få den nødvendige støtte hjemmefra.

Hvad var det nye i reformen i forhold til, hvad man havde gjort tidligere?

- Man indførte nogle nye elementer som understøttende undervisning, lektiehjælpscaféer og bevægelse. Så indførte man flere timer i nogle bestemte fag, dansk og matematik, og engelsk fra et tidligere klassetrin. Der kom også et stigende fokus samarbejdet mellem lærere og pædagoger som en del af skoledagen, siger han.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 08-09-2022, 23:33   #17
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.185
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Næsten halvdelen af børn med autisme kommer ikke i skole

Næsten halvdelen af børn med autisme kommer ikke i skole, og 24 procent mister mindst et års skolegang

45 procent af børn med autisme kommer ikke i skole på grund af mistrivsel. Det kan tage år at få den nødvendige udredning og hjælp, og nogle af børnene anbringes. Samtidigt er der sket nedskæringer af lærertimer per barn, og antallet af uuddannede undervisere stiger.


https://arbejderen.dk/indland/naeste...Rcd8#gsc.tab=0

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 09-11-2022, 14:14   #18
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.185
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Lærerformand: Inklusionsbesvær er årsag til lærerflugt

https://www.tv2east.dk/sjaelland-og-...ssSvZNQj-YGP94

Mange lærere er uden læreruddannelse. Et problem, mener lærerforening, der ønsker at se på inklusionsopgaven.

Andelen af lærere i folkeskolen, der har taget en læreruddannelse, svinder ind.

Årsagen til det er i høj grad den meget svære opgave med også at få inkluderet børn med diverse udfordringer i klasserne. Det mener Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening.

- Hvis vi skal ændre på det her, skal vi kunne løse inklusionsopgaven langt bedre end i dag. Det er hovedgrunden til, at mange lærere forlader folkeskolen, og at mange lærere med læreruddannelse lader være med at søge ind i folkeskolen.

- Den opgave er for voldsom, for stor og for kompliceret at stå med alene, siger han.

Kommentaren falder, efter at en analyse fra Danmarks Lærerforening og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har vist, at godt hver tredje nyansatte i skoleåret 2020/2021 ikke havde en læreruddannelse.

Analysen medtager også vikarer, som har arbejdet mindst 80 timer på en måned.

Stort problem i folkeskolen
Analysen er med til at understrege et billede gennem flere år af, at færre af de voksne foran tavlerne i klasselokalerne har taget en læreruddannelse.

Alligevel er der ikke umiddelbart for få uddannede lærere ifølge Gordon Ørskov Madsen.

- Vi har ikke lærermangel i Danmark, men vi har lærermangel i folkeskolen, siger han.

Ifølge ham er der 28.000 læreruddannede, som arbejder med andet end lærergerningen i folkeskolen.

Mange af dem har tidligere været lærere, men især opgaven med at inkludere børn med særlige behov i de almindelige klasser kan ifølge Gordon Ørskov Madsen være voldsomt svær og er den primære årsag til lærernes flugt fra faget.

Lærerformand: - Inklusionsopgaven skal løses først
Skal der hentes flere lærere til folkeskolen, skal der sættes ind på flere punkter, mener lærerformanden. Inklusionsopgaven skal ifølge ham løses først, og han ved, hvor han selv ville starte:

- Der skal være to lærere i klassen i hovedparten af undervisningstimerne.

- Der skal være lærere med specialpædagogisk viden på skolerne, så undervisningen bliver støttet, så lærerne ikke står alene med hele den kæmpestore opgave, det er at undervise 26 elever alene, hvor nogle elever har diagnoser, siger han.

Derudover mener han, at lærerne skal have bedre mulighed for efter- og videreuddannelse.

Da valget til Folketinget blev udskrevet, var der en analyse af inklusionsudfordringen i skolerne i gang. Den opgave fortsætter ifølge lærerformanden, når der er dannet en ny regering, og nye ordførere er udpeget.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 20-11-2022, 09:39   #19
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.185
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Min datter har ikke gået i skole i syv år

https://skolemonitor.dk/nyheder/art9...ørtidspension«

16 familier har kontaktet Skolemonitor for at fortælle deres historie: »Min datter har ikke gået i skole i syv år. Jeg er bekymret for, om hun mon nogensinde får et liv, der ikke er afhængig af kontanthjælp eller førtidspension«

På få år er antallet af børn med autisme, der ikke går i skole på grund af mistrivsel, eksploderet. Ny undersøgelse viser, at 49 procent af børnene har ufrivilligt fravær. Det har store konsekvenser for både barnet og resten af familien, fortæller flere familier til Skolemonitor.

Når 11-årige Anna slår øjnene op om morgenen, står hun ikke op og går i skole, som hendes klassekammerater gør. I stedet bliver hun liggende under dynen det meste af dagen. Nogle dage står hun slet ikke op, og sådan har hendes hverdag nu set ud siden januar, hvor hun efter tre år med mistrivsel stoppede med at kunne gå i skole.

»Hun blev mere og mere trist. I starten var det kun store arrangementer som idrætsdag eller juleafslutning på skolen, hun ikke ville deltage i, men til sidst kunne hun heller ikke overskue normale skoledage. Hun havde det virkelig dårligt psykisk, blev udredt med autisme, og nu har hun ikke været i skole i 10 måneder.«

Sådan fortæller Annas mor, Lisbeth, der i samarbejde med sin mand har passet deres datter hjemmefra, og de har derfor begge haft svært ved at passe fuldtidsarbejde som henholdsvis jurist og salgschef i en større virksomhed. I dag er Lisbeth sygemeldt med en belastningsreaktion grundet en forværring af hendes datters psykiske sygdom.

I 10 måneder har familiens liv været »sat på pause«, og hendes datter har reelt ikke haft socialt samvær med andre end sin tætte familie. Og selv om hun savner sine venner, føler sig ensom og bliver mere indadvendt og trist for hver dag, der går, kan hun ikke komme tilbage i skole - i hvert fald ikke den skole, Københavns Kommune har tilbudt hende en plads på.

For i stedet for at tilbyde hende en plads på det dagbehandlingstilbud, som eksterne fageksperter har anbefalet - Søstjerneskolen på Østerbro, hvor de er specialiseret i piger med høj intelligens og autisme - har Københavns Kommune tilbudt hende en plads på et dagbehandlingstilbud, Fyrtårnet, hvor der er støj i klassen, og hvor hun som elev i 5. klasse skulle gå sammen med elever fra 2. klasse.

»Det er jo helt forrykt og reelt ikke et brugbart tilbud til en pige, der er indadvendt, støjsensitiv og mistrives, når der er larm omkring hende,« sukker Lisbeth.

I fire forskellige ekspertvurderinger fra henholdsvis psykolog og ekspert i børn med høj IQ, Ole Kyed, en PPV psykologvurdering fra kommunen selv, en psykologvurdering fra Bispebjerg Børnepsykiatrisk afdeling samt en psykologvurdering fra Psykologisk Ressourcecenter, som Skolemonitor har set, står der desuden, at det er vigtigt for Annas trivsel, at hun bliver fagligt udfordret.

»Når kommunens egne eksperter påpeger det, duer det jo ikke at sætte hende i klasse med elever, der er tre år yngre end hende selv,« siger Lisbeth, der efterfølgende klagede til kommunen, som fandt en ny plads til Anna.

Men denne gang var tilbuddet en plads på dagbehandlingstilbuddet Polaris, som er en skole for unge, der har psykiske lidelser som angst, skizofreni, personlighedsforstyrrelser, OCD eller depression, og altså ikke arbejder med autismepædagogik.

»Jeg har virkelig svært ved at forstå, hvorfor kommunen ikke tilbyder en skole, som passer til Annas behov, så hun kan komme tilbage i skole. Det virker helt absurd, at vi skal igennem det her endnu engang som familie.«







Vis mere
Halvdelen af børn med autisme har ufrivilligt fravær
Det er nemlig ikke første gang, at Lisbeths familie er i kamp med kommunen, der fastholder deres barn på en skole, hvor barnet ikke trives. Annas storebror ligger også indenfor autismespektret, og efter et mislykket forsøg på inklusion i en almindelig folkeskoleklasse, blev han visiteret til en specialskole.

Men heller ikke dengang lykkedes det Københavns Kommune at finde et skoletilbud, der passede til hans behov, og Lisbeths søn blev placeret i en klasse med voldsomt udadreagerende børn, som han var bange for.

»Det er surrealistisk at tænke tilbage på, men vi stod til sidst og fysisk tvang ham ud i bilen og kørte mod skolen, hvor lærerne stod klar til at tage imod ham og trak ham med ind i klassen. Det foregik på kommunens og skolens anbefaling, indtil en psykolog sagde til os, at vi var nødt til at lytte til ham – at når han sagde fra, var det, fordi det ikke var et godt sted at være for ham.«

Derefter sygemeldte familien deres søn, og Lisbeth måtte gå hjemme på fuldtid med sin søn i halvandet år, hvor kommunen i mellemtiden skulle godtgøre hendes tabte arbejdsfortjeneste.

»Ligesom Anna fik han det utroligt dårligt psykisk, både fordi han mistede sit sociale liv, men også fordi al faglig udvikling gik i stå. Han gik glip af hele fjerde klasse og halvdelen af femte, som jo er en stor del af en barndom, og jeg kan huske, at han beskrev det som en barndom på en øde ø,« fortæller Lisbeth, der med egne ord efterhånden »har meget erfaring med et system, der på ingen måde fungerer.«

Skolemonitor har fremlagt kritikken for socialforvaltningen i Københavns Kommune, der ikke ønsker at stille op til et interview. Forvaltningen svarer i stedet på mail, at:

»Vi forsøger i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen altid at pege på et egnet tilbud, som vi vurderer kan løse opgaven. Det gør vi ud fra vores oplysninger i sagen samt vores erfaring med de enkelte tilbud. I den proces møder og inddrager vi barnet, og vi er i dialog med forældrene, fagprofessionelle og andre om barnet. Vores vigtigste opgave er, at børn i mistrivsel hurtigst muligt kommer tilbage i trivsel.«

Lisbeth og hendes familie har dog ikke haft oplevelsen af, at kommunen kæmper for at få deres børn hurtigt tilbage i trivsel.

»Det er frygteligt. Nu har jeg ad to omgange gået hjemme på ubestemt tid med et barn, hvis liv bare forsvinder mellem hænderne på dem. Deres hverdag består af ingenting, de bliver triste, og jeg ser dem bare visne, mens vi venter på, at kommunen kan finde en løsning. Det føles som at stå og kigge på sit barn drukne, og man råber og skriger, men ingen hjælper. Man står bare helt alene.«

Men Lisbeths familie er langt fra alene. I en ny inklusionsundersøgelse fra Landsforeningen Austisme svarer 49 procent af de 1.018 adspurgte forældre til autistiske børn, at deres barn på nuværende tidspunkt har ufrivilligt skolefravær. Det er en voldsom stigning på få år. I 2016 lå tallet fra en tilsvarende undersøgelse på 28 procent.

Samtidig viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, at det samlede fravær for alle elever i grundskolen ligger på otte procent, og hver fjerde elev i grundskolen har over 10 procents fravær. Det skyldes ikke udelukkende skolevægring (hvor barnet har 100 procent fravær, red.), men en rundspørge blandt 354 skoleledere foretaget af Institut for Menneskerettigheder viser, at 85 procent af skolelederne har haft kendskab til en eller flere elever med skolevægring inden for de seneste seks måneder.

»Børn i mistrivsel bliver taget som gidsler«
Når børn helt stopper med at gå i skole, skyldes det ofte fejlslagen inklusion af børn med diagnoser, der ikke føler sig trygge nok til at møde op i skolen og derfor hellere vil blive hjemme.

Det fortæller 16 forskellige familier fra hele landet, som Skolemonitor har været i kontakt med. De har ønsket at fortælle om deres situation, fordi de føler sig efterladt af politikerne, overladt til sig selv og »desperat« har brug for at få mere opmærksomhed på skolevægring som et samfundsproblem.

Samtlige familier har børn indenfor autismespektret, som har lidt under fejlslagen inklusion og derfor ikke kan gå i skole, så længe det er i almenskolen, et specialskoletilbud eller et dagbehandlingstilbud, der ikke tilbyder de rammer, som passer til barnets behov.

Men når familierne henvender sig til kommunen med ønske om en anden skole, føler mange sig afvist af en »uforstående« kommune.

En mor beskriver, at hun er blevet mødt af et skolesystem, der »trækker udredningen af børn i langdrag, fordi det er dyrere at sætte et barn i specialtilbud end i en almindelig klasse,« og at hun er blevet anklaget for at være skyld i hendes barns mistrivsel på grund af omsorgssvigt. Hendes datter blev senere udredt med autisme.

En anden mor beskriver det som »magtkampe, hvor børn i mistrivsel bliver taget som gidsler, fordi skolerne forsøger at få børn og forældre til at makke ret.«

I mellemtiden går børnene hjemme - nogle i årevis - uden undervisning eller socialt samvær.

Katrines datter får aldrig en afgangseksamen
En af dem er Katrines datter, der også ligger indenfor autismespektret. Hun er 16 år, men har reelt ikke gået i skole i syv år, fordi hun i første omgang skulle vente lang tid på en udredning og begyndte at mistrives og udvikle angst i ventetiden.

»Til sidst græd hun hver morgen og begyndte at tale om, at hun ikke havde lyst til at leve mere. Det var så hjerteskærende at høre som mor, men vi kunne ikke gøre noget, fordi skolen ikke ville udrede hende,« fortæller Katrine.

Efter et år var Katrine træt af at vente på kommunen, og hun opsøgte i stedet børnepsykiatrisk afdeling på det nærmeste hospital på eget initiativ. Den børnepsykiatriske afdeling udredte hendes datter med autisme, og derefter skulle hun vente næsten tre måneder, før kommunen påbegyndte en PPV.

Men da kommunen kontaktede familien igen med en plads på et specialskoletilbud, passede skolens rammer ikke til de behov, Katrines datter ifølge familien selv havde brug for.

»I starten gik det fint, hvor der var fire børn og to voksne i klassen. Men efter kort tid kom der flere børn uden at antallet af voksne fulgte med, og det førte til mere larm,« fortæller Katrine, hvis datter igen var utryg ved at møde i skole.

Kommunen delte ikke den overbevisning, og det har derfor ikke været muligt at få hendes datter visiteret til en anden skole med færre elever i klassen.

I dag har Katrines 16-årige datter ikke gået rigtigt i skole, siden hun var ni år gammel. Hun har haft så meget fravær, at hun ikke kan få en afgangseksamen til sommer, som andre unge mennesker på hendes alder.

Hun kommer højst sandsynligt heller aldrig på en ungdomsuddannelse eller kommer til at være i stand til at få et arbejde, siger hendes mor, som er bekymret for »om hun mon nogensinde får et liv, der ikke er afhængig af kontanthjælp eller førtidspension.«

Men udover desperation og kamp for at hænge sammen har flere af familierne også det til fælles, at en forælder er nødt til at gå hjemme for at passe deres barn, som ikke går i skole. I nogle tilfælde har det stået på i flere år, hvor forældrene går hjemme uden at arbejde, som både har psykiske konsekvenser for forælder og barn, men også kan have økonomiske konsekvenser.

I Katrines tilfælde har det ramt familien økonomisk, at hun har været nødt til at gå hjemme med sin datter, og derfor ikke har kunne passe sit arbejde som social- og sundhedsassistent. Hun har derfor forsørget familien med tre børn på skiftevis sygedagpenge og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

En anden familie er blevet ramt økonomisk, fordi skolen registrerede barnets fravær som ulovligt. Datteren mistrivedes i den almindelige folkeskole og ville ikke stå op om morgenen, og mens familien håbede at få deres barn visiteret til et specialtilbud, afviste PPR visitering til specialtilbud, da barnet »smilede« i klassen.

Barnets fravær kunne derfor ikke godkendes, hvorfor familien blev ramt af den såkaldte ’fraværsstraf’, som fratager familierne deres børnecheck. Deres datter blev efterfølgende udredt med autisme.

Og så er der Lisbeths familie fra Østerbro, der i kampen mod kommunen har fået brug for at tegne en ekstra sundhedsforsikring, gået til selvbetalt psykolog og betalt advokatregninger:

»Nu er vi en relativt ressourcestærk familie, men vi er efterhånden fuldstændig drænet. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan mere udfordrede familier skal klare den. Vi har kunne betale os til psykologhjælp og advokatregninger, men hvem skal hjælpe en økonomisk udfordret familie, der ikke har råd til advokatregninger og som måske ikke har overskud til at sætte sig ind i reglerne og råbe højt? Hvem skal hjælpe dem? Det er i hvert fald ikke kommunen.«

Advokat: Mange af sagerne minder desværre om hinanden
Tager man problemerne ét ad gangen, peger Lisbeth og flere af de andre forældre på, at den første udfordring i systemet er, at få deres barn udredt med en diagnose. I to år måtte Lisbeth kæmpe med Københavns Kommune, der ikke ville udrede hendes datter med autisme, fordi datteren virkede til at fungere socialt med de andre børn i klassen.

»Men min datter viste jo ikke nødvendigvis sin tristhed i skolen, til gengæld viste hun det, når hun kom hjem. Hun er intelligent og kan godt aflæse forventninger fra en lærer om, at man skal opføre sig godt. Til gengæld var hun helt knust, når hun kom hjem. Men de stolede ikke på vores vurdering,« fortæller hun.

»Københavns Kommune og PPR nægtede, og i mellem tiden fik hun det dårligere psykisk.«

(phhmw OBS! her, at bores børn i denne forbindelse IKKE er underlagt Retssikkerhedslovens § 3 stk. 2)

Først da familiens egen læge skar igennem og henviste Anna direkte, blev hun udredt med autisme, og efter seks måneder blev hun visiteret til et dagbehandlingstilbud. Men lige som familien troede, det ville blive bedre, gik det galt igen. Anna, der på daværende tidspunkt gik i femte klasse, blev visiteret til et dagbehandlingstilbud, hvor de andre elever var flere år yngre end hende.

»Vi prøvede at efterspørge en plads på Søstjerneskolen, som eksterne eksperter anbefaler, men det er endnu ikke lykkedes,« siger Lisbeth.

Det er kommunens afgørelse, hvilket behandlingstilbud et barn skal gå på, og da Københavns Kommune endnu ikke har anerkendt familiens vurdering, går Lisbeths datter, Anna, stadig hjemme på ubestemt tid.

Lisbeths oplevelse er et typeeksempel på rigtig mange andre lignende sager i Danmark, hvor kommunen stoler mere på sin egen vurdering end på forældrenes. Det fortæller Thomas Taguchi, som er en af Danmarks førende advokater indenfor skolesager med et særligt fokus på specialundervisning og dagbehandlingsskoler i alle landets kommuner.

Han fører hvert år et højt antal skolesager, og sagerne minder »desværre« alle om hinanden, fortæller han.

»Mange af mine klienter har børn, der ikke har været i skole i årevis. Normalvis ville man jo se det som et tegn på, at den skole, som barnet er visiteret til, ikke er det rette tilbud. Men i rigtig mange tilfælde fastholder kommunen barnet i den samme skole alligevel, og det kan man jo finde en smule bizart. Det er det, der er sket for Lisbeth, og det sker for rigtig rigtig mange andre familier i alle landets kommuner.«

Thomas Taguchi fortæller, at det ofte skyldes, at kommunens sagsbehandlere har en anden opfattelse af barnets evner end familiernes og fageksperternes vurdering. Og så »kan man jo kun undre sig over, hvorfor kommunen ikke bare visiterer barnet til den skole, som eksperterne anbefaler,« siger han.

»Sagsbehandleren fra kommunen er et menneske, der ofte aldrig har mødt barnet. Personen læser nogle dokumenter og ud fra det, drager han eller hun en konklusion om, hvilke behov barnet har. Men hvad så med den psykolog, der har kendt barnet i årevis? Hvad med forældrene, der bor sammen med barnet og ser barnet reagere hver dag? Hvad med barnets egne udtalelser? Det vægter åbenbart mindre end sagsbehandlerens papirvurdering fra et skrivebord,« siger Thomas Taguchi.

Hvordan kan du være sikker på, at familierne har ret i, at barnet har brug for et andet skoletilbud end det, kommunen har besluttet?

»Jeg kan love dig for, at du ikke finder én familie, hvis hedeste drøm er at holde deres barn hjemme, mens de kæmper sig selv ihjel for at få barnet i skole. Deres børn får det psykisk dårligt, og hele familien lider så mange konsekvenser af at gå hjemme. Hvis barnet kunne gå i den skole, kommunen tilbyder, havde de allerede gjort det. Forældrene mister jo også selv muligheden for at arbejde, fordi de skal gå hjemme og passe barnet. Der er absolut intet for familierne at vinde ved at gå hjemme.«

Thomas Taguchi mener, at mange af familierne har krav på en anden skole, end den kommunerne i første omgang tilbyder eller fastholder. Han vil dog ikke gå så langt som at kalde kommunernes ageren for ’ulovlig’, men siger:

»Ofte er kommunernes håndtering af sagerne efter min opfattelse i bedste fald udtryk for ekstremt dårlig sagsbehandling.«

De sager, som Thomas Taguchi har arbejdet med de seneste år, har i de fleste tilfælde ført til, at kommunen på baggrund af de oplysninger og indlæg, advokatkontoret er kommet med, har afsøgt andre skoler eller behandlingsmuligheder for barnet.

»Men det er jo kun ressourcestærke familier, der kan hyre en advokat. Der er mange familier, der slet ikke kan tage kampen op, fordi det er for ressourcekrævende. Man kan jo være bekymret for, hvor mange år deres børn bliver siddende hjemme.«

Skolemonitor har fremlagt kritikken for Kommunernes Landsforening, som ikke ønsker at stille op til interview. I stedet svarer KL’s Børn- og Skolechef, Peter Pannula Toft i en mail:

»Forældre er dem, der kender deres barn bedst. Det er der ingen tvivl om. Men sagsbehandlere i kommunen er dem, der kender tilbuddene bedst. Derfor skal det være fagpersonaler, som vurderer, om et barn får det rigtige skoletilbud. Men det skal selvfølgelig altid ske i tæt dialog med barnet selv og forældrene.«

Peter Pannula Toft tilføjer desuden, at KL er optagede af, at der er et stigende antal elever, der har et højt fravær fra skolen, og at skolen og kommunen har et stort ansvar for at se på, hvad det er i læringsmiljøet, som gør, at barnet ikke ønsker at møde op.

»Derfor er vi blandt andet nysgerrige på lokale kommunale indsatser, som f.eks. i Køge, hvor man med projektet, ’Er du på vej’, bl.a. arbejder med elevinddragelse for at skabe mere tilhør, tillid og trivsel, så skolen bliver noget, eleverne ikke har lyst til at blive væk fra.«


Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 20-11-2022 kl. 09:42.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 15:12.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension